Plan til en Husgerningsskole for Børn fra Kommuneskolen.
Skolen bestaar af Køkken, Vadskerum, to Skolestuer, Tørreloft og Forraadskammer.
I Køkkenet findes flere Komfurer med de i en almindelig borgerlig Husholdning brugelige Kogekar og Pander, Kulkasse Ildtøj o. s. v., Køkkenborde med Vadsk, Opvadskebalje o. s. v.
I Vadskerummet findes en Vadskebalje for hver to Elever, en Del store Skyllekar, en Kogekedel, en Kedel til at varme Vand i, Vadskebrætter o. s. v. I den til Vadskerummet hørende Skolestue findes en Rulle, en Strygeovn med det nødvendige Antal Jern, Strygebrætter, Reoler og Kurve til Vadsketøjet, lukkede Skabe til Haandarbejdet, Borde og Stole.
I Køkkenets Skolestue findes en ophøjet Plads til Lærerinden, et stort eller flere mindre Borde til Eleverne, Skabe til Undervisningsapparaterne i Kemi og Fysik, til Regnskabsbøger og Skrivetøjer, samt de nødvendige Stole.
Eleverne skulle lære at lave Mad, føre Husholdningsregnskab, gøre rent, vadske, stryge, stoppe og lappe, maaske Kjolesyning, samt Begyndelsesgrundene i Fysik og lidt Husholdningskemi og Sundhedslære. Skoletiden er et Aar med Ind- og Udskrivning til Maj og November. Eleverne ere Børn fra Kommuneskolerne. De optages i 14 Aars Alderen. Den daglige Skoletid fra Kl. 8-4 eller maaske til Kl. 6.
Skolen ledes af en Lærerinde, som er i Besiddelse af praktisk Dygtighed og Erfaring i Madlavning, er pædagogisk udviklet, har lært Husholdningskemi og kan føre Husholdningsregnskab.
Eleverne deles i to Hold, der skiftevis undervises i Køkkenet og Vadskerummet 2 Uger ad Gangen. Der vælges 12 Retter For- og Eftermad, som laves i Løbet af disse 2 Uger. I et Skoleaar laves disse Retter altsaa 10 à 11 Gange af hvert Hold Elever. Ved Afgangsprøven, som afholdes i April og Oktober, forlanges, at enhver Elev kan - uden Hjælp - lave disse Retter Mad, samt gøre Rede for, hvad hun skal bruge til Maden og hvad de enkelte dertil anvendte Dele koste.
Om Morgenen, før Madlavningen begynder, samles Eleverne i den tit Køkkenet hørende Skolestue, og Lærerinden gennemgaar da for dem de Retter Mad, som laves samme Dag. Hun fortæller dem, hvad der skal bruges til Maden, lærer dem at kende disse Dele, og viser dem, hvorledes Maden skal tilberedes. Skal der f. Eks. laves Pandekager, staar Lærerinden paa Kathedret med sit Fad og sin Ske, Mel, Mælk, Æg o. s. v.. Hun tillaver nu en Dej, mens Eleverne se derpaa, viser dem, hvordan de skulle tage paa Fad og Ske og bære sig ad med at røre.
Skal der laves Fars, saa viser hun dem, hvordan Kødet skal skilles ad, skrabes og hakkes, hvordan Farcen skal røres og hvad dertil bruges. Mens en Ret Mad gjennemgaaes, skrive Børnene op, hvordan og hvoraf den laves. Disse Opskrifter skulle senere renskrives og læres udenad.
Nu forlægges Undervisningen til Køkkenet. Der maa helst kun være to Elever, en af ældre og en af yngre Hold, ved hvert Komfur; thi det gælder om, at alle Elever kunne have nok at bestille, saa de ikke vænnes til Driveri og Dovenskab, Eleverne lære at fyre og at vedligeholde en jævn, til den Mad, som laves, passende Ild.
De faa udleveret, hvad de skulle bruge til den Dags Mad. Enhver Elev maa fra Morgenundervisningen huske, hvad hun skal bruge og forlange det af Lærerinden, og hun maa kunne se, at hun faar det rette, saa hun ikke forveksler Hvedemel med Kartoffelmel, Byggryn med Sago. Kalvekød med Oksekød o. s. v. Naar Uddelingen er forbi, tilberede Eleverne under Lærerindens Opsigt og Vejledning hver en Portion. Er der 24 Elever og 12 Komfurer, kunde der passende laves Mad til 12 Personer paa hvert Komfur, Kl. 11½ er Maden færdig, der tages saa meget fra, som Eleverne kunne spise, Resten sælges ud af Huset fra Kl. 11½-12.
Den til Køkkenet hørende Skolestue benyttes tillige til Spisestue, og her spise Eleverne sammen med Lærerinden. Der bliver altsaa ogsaa Lejlighed for Eleverne til at lære at dække Bord og det maa naturligvis nøje paases, at Knivene ere slebne, Tallerkenerne polerede o. s. v., og at hele Borddækningen udføres ordentlig. Eleverne maa skiftevis 2 ad Gangen varte op ved Bordet, saa lære de ogsaa det.
Naar Spisningen er forbi, og der er taget at Bordet, vadske Eleverne op og gøre Køkkenet rent. Hvert Par Elever maa have sit særskilte Køkkenbord med Vadsk, Balje o. s. v. De maa vænnes til at rense og børste .Komfur, vadske op, skure Bord og Gulv og holde alt til Køkkenet hørende rent og pænt; thi Orden og Renlighed er maaske det værdifuldeste af, hvad Børnene lære paa Husgerningsskolen. Naar Rengøringen er forbi, maa Børnene føre Regnskab med Udgifterne til Maden, som er lavet, og regne ud, hvad hver Portion har kostet, for at de kunne gøre sig fortrolige med Prisen paa de forskellige Varer og vide, hvilke Retter der ere dyre, og hvilke der ere billige.
Fra Kl. 3-4 undervises i Kemi, Fysik og Sundhedslære, 3 Dage ugentlig for yngre og 3 Dage for ældre Hold. Til Undervisning i Vadsk medbringe Børnene Tøj hjemme fra. Viser det sig, at det ikke er nok til at beskæftige Eleverne, tages tillige Vadsk fra Byen. De lære at vadske Linned, Uldtøj og Bomuldstøj, at lægge Tøj sammen, rulle, stryge Rulletøj, lave kogt Stivelse og at stive og stryge Bomuldstøj. Halvdelen at Eleverne vadske, mens den anden Halvdel lægger Tøj sammen, rulle og stryge. Det vil være vanskeligt at gennemføre en bestemt Timeplan, da Undervisningstiden saa meget afhænger af, hvor hurtig Tøjet tørres. Denne Vanskelighed afhjælpes dog til Dels af, at Børnene skulle lære at stoppe og lappe, thi dermed kan Tiden udfyldes, naar der er Mangel paa Beskæftigelse; tillige kan der ogsaa undervises i andet nyttigt Haandarbejde f. Ex. Kjolesyning. Dog maa dette ikke optage mere Tid, end at hver Elev faar mindst 9 Timer om Ugen til Vadsk og 9 Timer til at lægge Tøj sammen, rulle og stryge. Eleverne maa lære, hvordan en Vadsk mest sparsommelig stilles an, og de maa lære at vadske baade med og uden Bræt.
Ved Afgangsprøven skulle Eleverne vadske og stryge, desuden fremlægges til Bedømmelse en Del af deres Arbejder i Stopning og Lapning.
Spisesedlen kunde f. Eks. være:
1) Kødsuppe-Oksekød med Peberrodsauce.
2) Brødsuppe-Æggekage med Flæsk (el. Plukfisk).
3) Risengrød-stegt Flæsk og Kartofler
4) Sødsuppe-Steg med Kartofler el. Rødkaal.
5) Ærter-Flæsk
6) Sagovælling-Bankekød.
7) Øllebrød-Pandekager (el. Lobescowse).
8} Vandgrød-Boeuf med Sauce og Kartofler.
9) Kærnemælkssuppe-stegt Fisk.
10) Kaal-Flæsk.
11) Rismel- eller Kartoffelmelsgrød-Frikadeller, stuvede Kartofler.
12) Risvælling-Klipfisk el. kogt Torsk.
