« Tilbage til søgeresultaterne

Om Kvinders Anvendelse som Rigsdagsstenografer.

Af: Kirstine Frederiksen

« Se emneord

Fordi der endnu er saa forholdsvis faa Erhverv aabne for Kvinder, sker det desværre altfor tit, at et nyaabnet strax bliver oversvømmet af Damer, der langtfra altid egner sig for det eller i Længden er tilfredse med det; det er derfor ikke uden Grund, at Hr. Rigsdagsstenograf J. Salomon i dette Blads Januarhefte advarer Kvinderne mod at vente sig for meget af det Forsøg, der for Tiden gøres med at anvende Kvinder som Rigsdagsstenografer. Tvertimod skylder vi ham Tak herfor, da alle Skuffelser med Hensyn til Kvindernes Fremgang ikke blot gaar ud over de enkelte, der rammes af dem, men ogsaa over Sagen i sin Helhed.


Men det synes mig, at han i dette Tilfælde er vel meget Sortseer, og jeg vil derfor tillade mig at imødegaa ham paa enkelte Punkter.


Hr. Salomon mener, at Kvinderne næppe i Længden vil kunne taale et saa nerveanspændende Arbejde, som her er Tale om. Det samme er i Reglen blevet sagt, hver Gang Kvinder er slaaede ind paa en Vej, som tidligere var forbeholdt Mænd alene. Uden Tvivl vil der allerede paa visse Omraader kunne skaffes nøjagtigt, paa Tal grundet Bevismateriale med Hensyn til, hvorledes dette forholder sig; men vi maa her nøjes med, hvad simpel Iagttagelse og Enkeltmands Erfaring kan lære os. Vi maa da svare: Dersom Kvinderne vil bibeholde, alle deres gamle Vaner og Pligter - i Familien og i Selskabslivet saa vel som hvad deres egen Person angaar - saa faar den ærede Forfatter vistnok Eet. Men mange Kvinder har allerede lært, for det første at et helt og stadigt Arbejde, er det end stort, og hvad man i Almindelighed kalder anstrængende, paa langt nær virker saa opslidende som de tusinde smaa Pligter, Kvindernes Liv i Reglen er opfyldt af; for det andet at en stor Del af disse enten selvvalgte eller af andre paa lagte Pligter kan stryges, uden at man behøver at ofre noget væsentligt af det, der gør Livet lykkeligt for en selv og for dem, man lever sammen med. Der skal vel gaa nogen Tid, før en saadan Tilpasning kan blive helt almindelig hos de arbejdende Kvinder, og først naar dette er sket, har man Lov at dømme om, hvad de kan magte og hvad ikke.


Forfatteren synes dernæst at mene, at de allerfleste Kvinder vil mangle de nødvendige Forudsætninger, i det deres Uddannelse og Livserfaring ikke giver dem, hvad der maa til for at følge og forstaa en Rigsdagsforhandling eller rettere sagt alle de forskellige Forhandlinger, de kan komme til at gengive. Ogsaa heri kan han have nogen Ret. Sprogkundskab er Kvinderne dog i Reglen ganske godt udrustede med, og selv den lærde Dannelse faar de jo nu efterhaanden noget af. Og hvad Interessen angaar, vil de ogsaa nok komme med. I Journalistiken har f. Ex. Kvinderne flere Steder i Udlandet allerede arbejdet med Flid og Dygtighed. Den store engelske Avis, Daily News ledende Artikler blev i sin Tid i en Aarrække stadig skrevne af en Kvinde, den nationaløkonomiske Forfatterinde Harriet Martineau. I Chicago findes en stor Forening af udelukkende kvindelige Journalister, der ved given Lejlighed optræder meget respektindgydende som Korporation. I vort Naboland Sverig bliver den udenlandske Afdeling af et af de ledende Blade redigeret af en ung Dame. Som bekendt spiller Kvinderne i England en meget stor Rolle i den politiske Partiorganisation. Vi kan ikke dømme efter den ringe Udvikling, vort eget lille superæstetiske Lands Kvinder har naat i disse Retninger. Med Tiden kommer vi vel ogsaa med her som paa andre Omraader.


Og hvad kan saa ikke det daglige, flittige Studium af Lovforslag og Rigsdagsforhandlinger gøre selv hos den, der i Forvejen staar fjærnt fra disse Sager! Og en saadan Flid vil man dog maaske netop kunne vente hos Kvinderne, der vel ikke som mange af de mandlige Stenografer ved Siden af Stenografien vil drive paa med andre Studier og Forretninger. Thi saa meget maa ganske vist indrømmes, at kun ugifte Kvinder, der vil betragte dette Arbejde som en Hovedopgave, kan gøre Fyldest i Rigsdagen.


Da imidlertid det Antal Stenografer, Rigsdagen har Brug for, som Hr. S. bemærker, er meget begrænset, og da man ikke kan ønske, at Kvinderne skal fortrænge Mændene - kun arbejde sammen med dem - saa kan jeg for saa vidt tiltræde Forfatterens Raad til Kvinder, at de skal se sig vel for, inden de begiver sig ind paa den ny Vej, som nu forhaabentlig lykkelig og vel er aabnet for dem.


« til toppen

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner