Valgene.

For os Kvinder maa der nogen Resignation til, for at vi skal kunne glæde os over det bestandig stærkere pulserende Liv, der udfoldes paa Valgdagene. Det er jo et Liv, som vi er udelukkede fra, eller i alt Fald kun kan deltage i paa samme Maade som de umyndige, der gerne danner en Del af Tilhørerskaren paa Valgdagene, men som forsvinder, naar den alvorligere Del af Festen begynder. Selv den usle Smule Ret, vi har, Interpellationsretten, vilde man gerne haane os fra at benytte. Heldigvis lader Kvinderne sig dog ikke skræmme af forloren mandlig Overlegenhed. De er i Aar optraadt talrigere end nogensinde tør og er paa selve Valgtribunen ikke blevne ilde modtagne.

Valgretsforeningen havde skaftet kvindelige Interpellanter til de 8 af de 9 københavnske Kredse samt til Frederiksbergkredsen. Interpellanterne var: 1ste Kreds Fru Johanne Meyer, 2den Kreds Fru Petrine Svendsen, 3die Kreds Frk. Karen Jensen, 4de Kreds Fru Astrid Christensen. 5te Kreds Fru Louise Nørlund, 6te Kreds Fru Mine Andersen, 7de Kreds Fru Laura Holm, 9de Kreds Fru Emilie Larsen og Frederiksbergkredsen Frk. Meta Lazarus. De rettede følgende Henvendelse til Kandidaterne:

Paa Kvindevalgretsforeningens Opfordring skal jeg tillade mig at spørge Kandidaterne: 1. om De i Betragtning af, at Kvinderne betale saavel direkte som indirekte Skatter i samme Forhold som Mændene, ville arbejde for, at de faa lige Del med Mændene i Bevillingsretten, og 2. om Kandidaterne i Betragtning af, at Kvinderne ere Landets Love underlagte saavel som Mændene, ville støtte Bestræbelser, der gaa ud paa at give Kvinder lige politisk og kommunal Valgret og Valgbarhed med Mændene.

Alle Vegne blev de hørte, kun et enkelt Sted, paa Frederiksberg, blev Interpellanten modtaget af Hyssen, saa Dirigenten maatte minde om, at „det var en Dame, som havde Ordet”. Og alle Vegne fik de Svar. Trier, Alf. Christensen, Philipsen, P. Holm, Hørdum og Hurop vilde arbejde for at skaffe Kvinderne kommunal og politisk Valgret. Wagner, Wassard og Jensen vilde gaa med til den kommunale Valgret. Flor. Larsen, Scharling, Gad, Stegemann og Bahnson vilde aldeles ikke have Kvinderne ind i det offentlige Liv. De fremførte Modgrunde - eller rettere sagt, Modfølelser; thi naar det gælder Kvindesagen, diskuterer Mænd ikke med Grunde, men „paa Kvinde vis” med Følelser og Følelsespostulater - var de gamle kendte: „Kvinden har sin naturlige Opgave i Hjemmet” (Fl. Larsen) „Man gør næppe Kvinden nogen virkelig Tjeneste ved at drage hende ind i det politiske Liv.” (Scharling) „For Kvindens politiske og kommunale Valgret var Tiden endnu ikke moden” (Gad) „Kvinderne havde andre Virkeomraader, og det gamle Ord: „Naar Mænd forsamles, maa Kvinderne tie stille” vilde sikkert al Tid faa Gyldighed”. (Bahnson).

Udenfor København blev der stillet Interpellationer adskillige Steder. I Frederikssund spurgte Sagfører Hansen begge Kandidater (Carstensen og P. Pedersen), om de var villige til at skaffe selvstændige, skatteydende, næringsdrivende Kvinder Valgret. De erklærede sig begge villige dertil i kommunal, men ikke i politisk Henseende. I Holbæk udtalte Bille at ban var en ubetinget Modstander af Kvindens Valgret. I Aalborg interpellerede Frøken Farre og i Nørre-Sundby Frk. Hasselbalck paa Dansk Kvindesamfunds Vegne om kommunal Valgret. Alle Kandidaterne svarede imødekommende, Bramsen mente, at Kvindernes Deltagelse i det offentlige Liv vilde tilføre dette ny Intelligens. Tutein erklærede sig for Medlem af kvindelig Valgretsforening. I Svendborg spurgtes fra Dansk Kvindesamfund om Kandidaternes Stilling til Kvindernes Medbestemmelsesret over Børnene, Husvæsenet, Pengene samt Valgretten. Begge Kandidater svarede til en vis Grad imødekommende.

Fra Odense har vi modtaget følgende:

Valgbestyrelsens Formand gav Interpellantinden Frk. Frida Schmidt Ordet af Galanteri mod Damer. Interpel. frabad sig Galanteriet og oplyste, at det, Kvinderne fordre, er Retfærdighed.

Følgende to Spørgsmaal bleve stillede paa Kvindevalgretsforeningens Opfordring og følgende tredje paa Dansk Kvindesamfunds: 1) om De i Betragtning af, at Kvinderne betale saavel direkte som indirekte Skatter i samme Forhold som Mændene, ville arbejde for, at de faa lige Del med Mændene i Bevillingsretten, og 2. om Kandidaterne i Betragtning af, at Kvinderne ere Landets Love underlagte saavel som Mændene, ville støtte Bestræbelser, der gaa ud paa at give Kvinder lige politisk og kommunal Valgret og Valgbarhed med Mændene.

Fremdeles ønsker Dansk Kvindesamfund spurgt: Vil Kandidaterne være med til at betrygge den gifte Kvindes Medbestemmelsesret over Børnene, Husvæsenet og Pengene?

Højres Kandidat Guldsmed Emil Christiansen, kunde paa ingen Maade være med til at arbejde for den gifte Kvindes Valgret. Han henviste til sit eget lykkelige 18aarige Ægteskab; nu er han Enkemand og var glad for, at han ikke skulde giftes igen, hvis Kvinderne fik de forlangte Rettigheder.

Socialisternes Kandidat, Sigv. Olsen behøvede jo egentlig ikke at svare, da Svaret alt er givet i dette Partis Program. Ja, han vilde være med til at arbejde for Kvindens politiske og kommunale Valgret og Valgbarhed og til at betrygge den gifte Kvindes Medbestemmelsesret over Børnene, Husvæsenet og Pengene, og det vilde han, selv om han derfor skulde miste mange Stemmer i denne Kreds.

Venstres Kandidat Hr. Protokolsekretær Povl Svejstrup gik ikke ind paa Valgretten, nævnte, at den kommunale først vil komme til at foreligge og fremhævede, at Kvinden vil faa et Arbejde i Fattigudvalgene. Med Hensyn til Hustruens Medbestemmelsesret over Børnene talte Svejstrup sympatetisk og: kunde altsaa give denne Sag sin Stemme.

Denne Dag sammenlignet med sidste Valgdag har Kvindesagen i Odense vundet betydeligt. Sidst var det ikke behageligt at gaa til Valg, da mange gjorde Grin for de faa „Hvad vi vil” Kvinder, der da var mødt. I Dag blev Interpellantinden hørt med lige saa stor Ro som Kandidaterne. Paa det første af de velbekendte Spørgsmaal blev der svaret fra den store Forsamling, men med en vis Ro og Værdighed udtalte hun: „Det er ikke Dem, men Kandidaterne, jeg idag spørger!” - Der var mødt omkring ved 20 Kvinder, dels af Valgretsforeningen og dels af Kvindesamfundet her.

K.

Alt i alt er der sikkert Grund til at glæde sig over det Arbejde, der er gjort af Kvinderne ved dette Valg; det er dygtigt sat i Gang og dygtigt udført. - Hvor meget der naas ved, at Tusender og atter Tusender af Mennesker ser Kvinder træde frem og tale deres egen Sag, er ikke til at beregne - det er den Slags Ting, der virker med til at omdanne Tænkesættet hos et Folk.