Dansk Kvindesamfunds Virksomhed.
Beretning om Dansk Kvindesamfunds Virksomhed i 1891-92, afgivet ved Fællesmødet af Formanden, Kirstine Frederiksen.
Da vi har mange Punkter paa Dagsordenen, skal jeg fatte mig i største Korthed.
Først maa jeg udtale min Beklagelse over at vi skal miste Frk. Sten i Styrelsen. Det er i sin Orden, at der stadig kommer Tilgang af ny Kræfter; men Frk. Stens Kræfter og Ideer er, hvad Kvindesagen angaar, saa langt fra brugte op, at jeg blot vil haabe, den Dag maa komme før eller senere, da det maa blive muligt for hende at tage Arbejdet op igen. Foreløbig vil jeg anbefale Dem at vælge hende til Suppleant.
Naar jeg skal til at fortælle om Samfundets Virksomhed i det forløbne Aar, da vil De maaske finde, at Styrelsen i altfor høj Grad har hyldet Mottoet: Far langsomt, saa fremmes din Færd. Om de forskellige Grene af vor Virksomhed, som De kender - Bladet, Kontorerne, Fremhjælp af unge arbejdende Kvinder, Agitationsforedrag ude i Landet, offentlige Møder og selskabelige Sammenkomster her i Byen - om alt dette er der ikke stort andet at sige, end at det er gaaet omtrent som før. For Fæstekontorets Vedkommende kan der dog meldes om en bestemt Fremgang, hvilket følgende Beretning, der er indsendt af Udvalget, viser:
Dansk Kvindesamfunds Fæstekontor for Kvinder har i det forløbne Aar fortsat sin Virksomhed uforandret. Af størst Betydning for Kontoret har det været, at den nye Lov om Fæstevirksomhedens Ændring traadte i Kraft i Juli Maaned f. A.„ og at derved Konkurrencen med de uautoriserede Fæstekontorer ophørte., Som det vil erindres, var et af Hovedformaalene med Kontorets Oprettelse at agitere for Gennemførelsen af en saadan Lov, og Kontoret har derfor den største Grund til at glæde sig over Lovens Fremkomst, forsaavidt som den har sat en Stopper for alt det Uvæsen, der paa Fæstevæsenets Omraade dreves i Ly af den tidligere Lovgivning. Derimod har Loven ikke i det Omfang, man havde ventet, bidraget til at forøge Kontorets Virksomhed, idet der i Henhold til Loven er meddelt Autorisation til saa mange nye Fæstemænd, at der i Kjøbenhavn er 7 Kontorer - vort indbefattet - samt paa Frederiksberg 1 og paa Amager 1 Fæstemand, der har Ret til at bortfæste kvindelige Tyender. Man kan dog efter Lovens Ikrafttræden spore saa megen Fremgang, at Kontoret maa antages fremtidig at kunne bære sig selv. Driftsindtægterne har andraget 2425 Kr. 15 Øre (forrige Aar 2030 Kr. 36 Øre), Driftsudgifterne 2367 Kr. 45 Øre (f. A. 2464 Kr. 61 Øre), saa at Aaret har givet et Overskud af 57 Kr. 70 Øre. Der var imidlertid fra Aaret 1890 overført en Underbalance, stor 414 Kr. 87 Øre, saa at Aarets samlede Udgift udgjorde 2782 Kr. 32 Øre; i Regnskabsaarets Begyndelse havde man, som alt anført i forrige Aarsberetning, den Glæde af den Raben-Levetzauske Fond at modtage et Tilskud af 200 Kr., og den samlede Indtægt i 1891 androg derfor 2625 Kr. 15 Øre; Kontorets Underskud var saaledes ved Aarets Udgang nedbragt med 257 Kr. 70 Øre til 157 Kr. 17 Øre, et Resultat, som efter Omstændighederne maa kaldes ret tilfredsstillende. En medvirkende Aarsag til den større Driftsindtægt var, at man efter et af Kjøbenhavns Magistrat udtalt Ønske fra d. 1. Juli f. A. forhøjede Tasterne for Tyender til samme Beløb, som er foreskrevet for de øvrige autoriserede Fæstekontorer, dog saaledes at man vedblivende ikke kræver Indskrivningsgebyr af Tyender.
Der er i 1891 gennem Kontoret besat 1070 Pladser (i 1890 947); deraf vare 494 lønnede med 12 Kr. maanedlig eller derover. Af de Piger, det har faaet Plads, var 77 svenske, deraf dog kun 3, der direkte kom fra Sverig. - Det til Kontoret hørende Gæsteværelse har næsten stadig været benyttet af en à to tjenstledige Piger, og desuden er der for de Smaasummer, der indkommer ved en i Lokalet fremsat Bøsse, samt nogle af enkelte Private skænkede Beløb skaffet Hjælp til ialt 37 Piger til Rejsepenge, Logis, Forplejning m. m. En meget væsentlig Hjælp er derhos ydet mange Piger derved, at Kontoret ikke blot paa andre Maader støtter dem med Raad og Daad, men i Trangstilfælde eftergiver Gebyret for at skaffe dem Plads.
Fæstekontorets Lokale er vedblivende i Studiestræde Nr. 1. Stuen (lige ved Frue Kirke). Kontoret ledes af Fru Oline Marcquard som Forretningsfører med Assistance af Frk. Thora Schandorff. Tilsynet med Kontoret har været ført af et Udvalg, bestaaende af Fru Anna Plockross, Cand. jur. G. Feddersen og Fattiginspektør J. Lyngbye.
Et andet Arbejde, som var begyndt i Fjor, har ligeledes faaet et betydeligt Opsving; det er den Undersøgelse af kvindelige Arbejderes Kaar, som Hr. Sveistrup leder. Til denne har han nemlig fra Carlsbergfonden faaet Tilskud af 3000 Kr. fordelte paa to Aar, og har ved Hjælp af disse Penge i Vinter kunnet indhente Oplysninger fra 800 Syersker (heri iberegnet de 120 Syersker, som allerede tidligere er omtalte i vort Blad af Hr. S.) Disse 800 Skemaer, som indeholder mange interessante Oplysninger, vil nu i Sommerens Løb blive bearbeidede af Hr. Sveistrup, Frk. Rubin og cand. polit. Helsing, og Undersøgelsen vil saa til næste Aar blive fortsat for andre Fags Vedkommende.
Der er endnu en Gren af vor Virksomhed, som jeg i Aften kunde ønske at gøre lidt nøjere Rede for. Det er Anvendelsen af Fru Rovsings Legat, der for Tiden bliver bestyret af Frk. Konst. Hansen, Guldsmed Holm og Frk. Alberti. Der er brugt omtrent 1100 Kr. af Legatet, og fraregnet en mindre Understøttelse er Pengene benyttede til at støtte to Snedkere, tre Bogbindere og en Havebrugselev. De to første, Sofie Christensen og Kathrine Horsbøll, har begge faaet deres første Uddannelse hos Aksel Mikkelsen og er fra ham gaaet over til at arbejde paa bekendte gode Værksteder her i Byen. Sofie Christensen, som allerede var sat i Gang af Fru Rovsing inden hendes Død, har foruden sin praktiske Uddannelse i to Halvaar tegnet under Professor Klein; hun venter at kunne gøre Svendestykke i Foraaret 93; Kathrine Horsbøll haaber at blive Svend et halvt Aar senere. De to Bogbindere, Elna Kofod og Karen Petersen, havde arbejdet paa Værksted hos Bogbinder Luplau i henholdsvis to og halvandet Aar, da deres Mester pludselig besluttede at opgive sin Virksomhed. De stod da foran de to Alternativer enten at overtage det Værksted, hvor de allerede i nogen Tid havde besørget den væsentlige Del af Arbejdet, eller for anden Gang at begive sig ud paa den vanskelige og som Erfaringen havde vist dem ofte forgæves Søgen efter Læresteder. De valgte det første og stræber nu ihærdigt ved selvstændigt Arbejde at naa, hvad der kunde mangle dem i Færdighed. Jeg haaber, Dansk Kvindesamfunds Medlemmer vil støtte dem i denne Stræben ved at give dem Søgning. Den tredje Bogbinder, Sofie Andersen, har først sidste Efteraar begyndt sin Læretid hos Bogbinder Flyge; hun mener at ende den paa tre Aar. Havebrugseleven, Vilhelmine Christensen, kom for et Aar siden i Lære paa Vilvorde; paa Grund af en Uenighed mellem hende og Forstanderen forlod hun Skolen i Efteraaret, men fik kort efter Plads paa Rødkilde Havebrugsskole, hvor hun ventelig vil have endt sin Uddannelse næste Aar.
Selve Havebrugssagen ønsker vi meget at gøre noget for og haaber ogsaa, det skal lykkes ad Aare. En Tilfredsstillelse har det været for os at se en Sag, som vi længe har virket for, i dette Aar finder sin foreløbige Løsning, i det Kvinder har faaet Adgang til Folketingssalen som Stenografer, noget der næppe har været set i noget andet Land tidligere.
Af ny Foretagender skal jeg foreløbig kun nævne Planen til et Afskrivningskontor, som blev forelagt ved Fællesmødet i Fjor. Naar dette endnu ikke er kommet i Gang, da skyldes det for en stor Del den Tilfældighed, at man i lang Tid har arbejdet paa en Forbedring af Skrivemaskinen Endelig er den bleven sat i Værk og vi haaber nu med det allerførste at starte Kontoret. Naar dette vil kunne gøres forholdsvis let, er det, fordi vi har været saa heldige at finde en Dame, Frk. Nikolaysen fra Norge, som af Interesse for Sagen frivillig vil yde sin Hjælp som Bestyrer af Kontoret. Ogsaa her venter vi, at Medlemmerne vil hjælpe os at udbrede Interessen for det ny Foretagende i forskellige Kredse og derved bidrage til at skaffe Kontoret Arbejde.
Som et Skridt henimod en fastere Organisation af Kvindesagsvennerne ude i Landet kan det nævnes, at Svendborg Kvindeforening i Aar har meldt sig som Kredsafdeling af vort Samfund. Fra de ældre Kredsafdelinger foreligger der forskellige Oplysninger.
I Aarhus har der været afholdt nogle faa godt besøgte Møder. Fæstekontoret er blevet autoriseret under den tidligere Bestyrer, Frk. Hansens Navn, men staar i samme Forhold til Samfundet som tidligere. Aftenundervisningen er standset for i Aar, men ventes genoptagen til næste Vinter.
I Aalborg er der afholdt to offentlige Møder og seks mindre Sammenkomster. Fæstekontoret er der som selvstændig Virksomhed gaaet over til den Dame, der tidligere arbejdede under Samfundet. Det er lykkedes at faa oprettet et Udsalg af Kvindearbejder, der ved velvillig Støtte bl. a. af Fru Rée, men dog navnlig ved Bestyrerinden Frk. K. Becks Energi er sat godt i Gang og synes at skulle faa en Fremtid. Ligesom vi her i København har Aalborg Kvindesamfund i Oktober sendt Frk. Zahle en Lykønskning i Anledning af, at hun havde faaet Fortjenstmedaillen i Guld. Ved Fællesmødet i Marts valgtes den forrige Styrelse, kun at Frk. Farre traadte ind i afdøde Fru Schjørrings Sted.
Fra Odense foreligger der følgende mere udførlige Beretning.
I det forløbne Aar har Dansk Kvindesamfunds Odense Kreds arbejdet for Kvindesagen ved Afholdelsen af tre store offentlige Møder, nemlig 31. Maj 1891, hvor Frk. Kirstine Frederiksen talte om „Kvindesagen som socialt Spørgsmaal” og Frk. Elisabeth Grundtvig om „Hedda Gabler” 17. Oktober, da Frk. Th. Lang fra Silkeborg talte om Pigebørns Opdragelse, og endelig d. 27. Marts 1892, da Frk. Anne Bruun talte om Kamp mod Prostitutionen. - Dette sidste Møde var besøgt af flere end 500 Mænd og Kvinder. I lange Tider har intet Møde været ventet med saa megen Interesse som dette, og i lange Tider har der ikke lydt saa indtrængende og alvorlige Ord, baaret af en Stemning, der sikkert bidrog til, at Forsamlingen synlig følte sig greben. Vor Mening og vort Haab er at arbejde videre paa denne Sag og ikke holde op, før Maalet er naaet: Den offentlige Prostitutions Afskaffelse i Odense!
Vi holder Medlemsmøde den første Tirsdag hver Maaned og har det forløbne Aar drøftet den arbejdende Kvindes Stilling paa Landet, Husmødrenes Forhold til deres Tjenestepiger, Betimeligheden af Vejledning i Madlavning i Skolerne for Pigebørn fra 14-15 Aars Alderen og Kvinderne som Jordbrugere. Fremdeles har vi læst højt i Foreningen: „Liv i Rusland”, „Hedda Gabler”, „Sande Kvinder”, „En Fallit”, „Hærmændene paa Helgeland”, Fru Ragna Nielsens Indledningsforedrag i Diskussionen om Kvindesagen ved Mødet i Seljord August 1861 og endelig en Artikel i Dansk Kirketidende om Ægteskabet af Pastor Otto Møller.
Foreningen holder 5 Eksempl. af „Kvinden og Samfundet” og 7 Eksempl. af „Hvad vi vil”, hvilke Blade cirkulere blandt Medlemmerne. Fremdeles har vi i Aarets Løb anskaffet nogle Bøger, Kvindesagen vedrørende.
Faa Medlemsmødet i Juli Maaned fremkom Forslag om Oprettelsen af gratis Aftenkursus for Kvinder. Dette Forslag, som straks vandt enstemmigt Bifald, blev derefter realiseret. Om denne Sag henvises forøvrigt til vedlagte specielle Beretning *). Medlemsantallet er for Øjeblikket 73.
*) Af denne fremgaar det, at der til denne Undervisning har været indmeldt 90 Elever, af hvilke omtrent en Tredjedel har besøgt Skolen stadig, Resten ujævnt eller slet ikke. Fagene har været Dansk, Regning, Skrivning, Litteraturhistorie. Størstedelen af de indmeldte Elever var arbejdende Kvinder i alle mulige forskelige Stillinger.
P. Grønning
Formand.
Se pdf. for skema over Dansk Kvindesamfunds Regnskab for 1891.
Regnskabet for Aaret 1891 har vi gjennemgaaet uden at finde noget at bemærke. Vi indstiller det til Godkjendelse.
Louise Knudsen. Carl L. Larsen.
Dansk Kvindesamfunds aarlige Fællesmøde holdtes den 12. April, Frk. Anne Bruun valgtes til Ordstyrer.
Efter at Formanden havde aflagt Beretning og Kassereren gjort Rede for Regnskabet, der godkendtes (se ovenfor), fremsatte Formanden den paa et tidligere Fællesmøde drøftede Plan til en forandret Organisation af Samfundet. Styrelsen ønskede at samles med Delegerede fra Kredsafdelingerne samt fra Horsens Kvindeforening for i Fællig med dem at ordne Sagen endelig. Forsamlingen gav den ønskede Bemyndigelse til dette.
Kontorchef Meyer fremstillede derefter Planen til en Fagskole for Syersker, Tanken om denne Skole var oprindelig udkastet af Direktør L. Bramsen ved et Møde i Foreningen; endnu var man kun ved de forberedende Skridt. Frk. Anne Bruun fandt Sagen god, men ønskede, at man ikke, som plan
lagt, vilde begynde med at undervise i Dameskrædderi, da der blandt Herreskrædderne og i andre Fag var større Trang til Fagdannelse. Fru Berg-Nielsen var enig med Hr. Meyer i, at det kunde være rigtigt at begynde fra den Side, hvor Sagen lettest lod sig sætte i Gang. Fattiginspektør Lyngbye udtalte sin Tilslutning, men spurgte om denne ny Plan - hvad han ikke lod til at finde heldigt - stod i Forbindelse med Samfundets Virksomhed for Reformdragtsagen. Hr. Meyer svarede, at man ikke tilstræbte anden Forbindelse mellem de to forskellige Formaal, end hvad der mulig kunde udvikle sig ganske naturligt.
Formanden foreslog, at der skulde nedsættes et Udvalg, som kunde overtage de kvindelige industridrivendes Tarv med Hensyn til Udstillingen i Chicago. Vilde vedkommende sætte nogen Pris herpaa? spurgte Frk. Anne Bruun. Frk. Konst. Hansen mente jo, og Forsamlingen billigede Planen.
Man foretog da Valg af Styrelse, Suppleanter og Revisorer. I Stedet for Hoffotograf Mary Steen valgtes til Styrelsesmedlem Kommunelærerinde B. Berg-Nielsen, i Suppleanternes Række traadte Mary Steen og Malerinde Marie Luplau ind, iøvrigt valgtes de samme som i Fjor.