« Tilbage til søgeresultaterne

Dansk Kvindesamfunds Virksomhed.

« Se emneord

Ved Styrelsesmødet den 13. Maj konstituerede Styrelsen sig. Til Formand valgtes Frk. Frederiksen, til Kasserer Frk. Konst. Hansen og til Sekretær Frk. Grundtvig. Fru Berg-Nielsen overtog Agitationen ude i Landet.


Frk. Frederiksen meddelte, at Dhrr. Feddersen og Lyngbye havde ønsket at fratræde deres Stilling ved Bestyrelsen af Dansk Kvindesamfunds Fæstekontor.


Frk. Grundtvig meddelte, at Udvalget for Skrivekontoret (Frkn. Nicolajsen, Jakobsen og Grundtvig samt Hr. Høgsbro) havde vedtaget at aabne Skrivekontoret til September.


Ved et Delegeretmøde i Odense den 8. Juni forhandledes i Henhold til Bestemmelsen paa Fællesmødet den endelige Ordning af den ny Organisation, med Afsendinge fra alle Kredsafdelinger samt fra Horsens Kvindeforening. Resultatet vil blive meddelt i et følgende Nr. af Bladet. I Anledning saavel af denne Ordning som af den Nyordning af Fæstekontorets Bestyrelse, som er bleven nødvendig ved Dhrr. Lyngbys og Feddersens Fratrædelse, vil Fru Schoustrup til 1ste Juli fratræde sin Plads ved Engagerings- og Oplysningskontoret samt ved "Dansk Kvindesamfunds" Kontor. Henvendelser til dette sidste samt til Oplysningskontoret bedes fremdeles indsendte til "Dansk Kvindesamfunds" Kontor, Studiestræde 1. Engageringskontorets Virksomhed vil blive fortsat af Fru Marcquard, Bestyrer af "Dansk Kvindesamfunds" Fæstekontor sammesteds.


Af Dansk Kvindesamfunds Smaaskrifter er der udkommet et nyt Hæfte: Kvinden og Ægteskabet af Højesteretssagfører S. Høgsbro.


Foredrag er i Ugen fra den 22-29. Maj holdt af Fru Birgitte Berg-Nielsen i Hellested Forsamlingshus, Haarlev Forsamlingshus, Taasinge Forsamlingshus, Sørup Pigeskole, Otterup Højskole, Dansk Kvindesamfunds Svendborgkreds, og af Højesteretssagfører Høgsbro i Gislinge Forsamlingshus.


Fripladser. To unge Piger kan gennem "Dansk Kvindesamfund" faa halv Friplads paa cand. philol. H. Cohns Kursus, den almindelige Betaling er til Præliminæreksamen 200 Kr., til Eksamen artium 300 Kr. Ansøgninger med Oplysninger om Alder, Helbredstilstand, Skoleundervisning m. m. bedes sendte til Kontoret inden i Juli.