Husgerning i Kommuneskolen.

I Anledning af et Par Artikler i Vor Ungdom og Hvad vi vil.

For omtrent syv Aar siden nedsattes der af Dansk Kvindesamfund en Komité, der skulde virke for Indførelsen af Undervisning i Husgerning ved Københavns kommunale Pigeskoler.

Desværre kunde intet udrettes, men at Tanken har været sund, er noksom bevist derved, at den senere er ført igennem i Sverig, i Belgien og paa mange Steder i Tyskland.

I de sidste to Aar synes Sagen at have vundet mange Tilhængere her hjemme, saa at endogsaa adskillige mandlige Søster har løftet sig til Fordel for den.

Det er med stor Beklagelse, at jeg har set et Kvindeblad tage til Genmæle mod en for Sagen velvillig Artikel, skrevet i „Vor Ungdom” af Hr. R. A. Claudi-Hansen.

I Bladet „Hvad vi vil” af 11te September har Fru Johanne Meyer i sin Iver for Kvindens Selvstændighed og Ligeberettigelse slaaet et Slag, der kan lignes med Bjørnens Tjeneste, da den, for at dræbe en næsvis Flue, knuste sin Herres Ansigt med sin Lab.

Hr. Claudi-Hansen synes i sin Artikel at gaa ud fra den noget krænkende Opfattelse, at Kvinden hovedsageligt skal opdrages og uddannes for at sættes i Stand til at bidrage til Mandens Velvære.

Ikke alene forbigaar Hr. Claudi-Hansen den Mulighed, at Kvinden i mange Aar, maaske Livet igennem, er nødt til at staa og falde ved sin egen selvstændige Gerning, men han overser ogsaa, at hendes Arbejde som Hustru vil udføres bedst, naar hun betragter det som en Gerning, for hvilken, hun personligt bærer Ansvar overfor Samfundet, uafhængigt af hendes, den enkelte, Mands Velvære eller Bifald.

Hvorledes tror Hr. Claudi-Hansen at Mændenes Gerning, f. Ex. Præsters og Lægers, vilde blive udført, hvis Manden ikke var opdraget til at føle, at han staar Samfundet og sin egen Samvittighed til Ansvar for Arbejdets Udførelse, uafhængigt af den personlige Interesse, han har deraf, som en Forsørgelse for Kone og Børn. Forsaavidt er jeg enig med Fru Meyer i, at Hr. Claudi-Hansens Artikel kunde behøve en Imødegaaen, det er Fluen, hun har sigtet paa. Naar hun blot ikke samtidigt havde ført et knusende Slag mod den stakkels Husgerningsundervisning, saa kunde det jo have været godt nok at angribe Fluen.

Fru Meyer har imidlertid i sin Artikel fremstillet Husgerningsundervisningen paa en noget stedmoderlig Maade, i hvilken Anledning jeg tillader mig at henvise hende og hendes Blads Læsere til en overordentlig klar og vel skreven Artikel om Husgerningsskoler af Fru B. Berg-Nielsen i Ugebladet „Folkeskolen”, af 1ste og 8nde Juli d. A. Fru Meyer udtaler, at det ved Opdragelsen af Almuepigebørn til selvstændigt Erhverv vil være lige saa „vanvittigt” at lade dem alle lære at koge, „som at alle Landets Sønner skulde lære at være Skomagere”. - Hun fortsætter: „lige saa lidt som alle Mænd har Anlæg for at være Skomagere, lige saa lidt har alle Kvinder Anlæg for at lave Mad”.

Inden jeg fremsætter mine Bemærkninger herimod, vil jeg citere en Udtalelse i Fru Berg-Nielsens Artikel: „Der kunde nævnes mange andre Fag (end Husgerning) der som Undervisning i en Fortsættelsesskole vilde være af stor Værdi for Pigebørn, som vilde uddannes til selvstændigt Erhverv, men Kommuneskolen som saadan kan næppe paa den Maade gøres til Fagskole, at den paatager sig at oplære Haandværkere, det være sig mandlige eller kvindelige!”

Heri har Fru Berg-Nielsen utvivlsomt Ret Det anses imidlertid i de senere Aar for at være af Vigtighed at indføre „Sløjd” i Skolerne som en udmærket Udvikling og som en Forskole for Drenge i il senere praktisk Gerning, ihvorvel tilkommende Murere og Malere vel ikke kan antages at have fuldt saa megen Gavn af denne Undervisning som Arbejdere i Træ. Kunde en Undervisning i Husgerning ikke betragtes som „Sløjd” for Pigernes Vedkommende? Kunde den ikke være et heldigt Grundlag for senere erhvervende Arbeide, uden at den, som Fru Meyer synes at frygte, skulde binde alle Eleverne til at ernære sig ved Madlavning? Ved 15 Aars Alderen skal den unge Pige forlade Husgerningsskolen; der vil da være rigelig Tid for hende til Uddannelse i et andet Fag, efter Valg, forsaavidt der er Raad og Lejlighed til, at en saadan Uddannelse kan ydes hende. Det Aar, der forud er anvendt paa Husgerningsuddannelse, vil sikkert bidrage til, at hun lettere vil kunne tilegne sig Færdighed i et hvilket som helst andet Fag.

Atter her skal jeg tillade mig at citere Fru Berg-Nielsen: „Undervisning i Husgerning vil, lige saa meget som noget af de Fag, der nu undervises i, være almendannende, idet en saadan Undervisning vil bidrage til at vække Barnets Interesse, fremme dets Tænkeevne og give det en praktisk Færdighed af blivende Værd”. Endvidere: „Børnene faa Sans for Renlighed, Orden, Hygge og Sparsommelighed”. Hertil vil jeg føje den Bemærkning, at en saadan Undervisning i og for sig vil være værdifuld for de mange, hvis Forhold ikke tilsteder en bekostelig Faguddannelse. Kendskab til Husgerning er den bedste Forberedelse til Tjenestepigens hæderlige Stilling, til hvilken den store Mængde af de erhvervssøgende unge Piger er henvist.

Indenfor Husgerningens Ramme har den unge Pige ogsaa større Spillerum til at vælge efter egen Lyst og Evne end ved noget andet Fag. Hun er ikke henvist til Madlavning alene, hun kan hellige sine Kræfter til Vask, Strygning, Rengøring eller Syning, alt paa Grundlag af Husgerningsskolens Undervisning.

Fru Meyer mener, at den arbejdende Klasses Kvinder, der som Regel skal bidrage til Familiens Forsørgelse ved deres Arbeide, kun faar ringe Brug for Husgerningskundskab, da de har saa knapt med Tid og Kræfter til at ofre paa deres eget Hjem. Af hvem mener Fru Meyer da, at Husgerningen i Arbejdernes Huse udføres? Og er det ikke en given Sag, at jo bedre Kendskab der haves til et Arbejde desto mindre Tid tager dets Udførelse. Er det desuden ikke ved Husgerning hos bedre stillede Familier, at Arbejdernes Hustruer som oftest maa søge at hjælpe paa knappe Indtægter?

Fru Meyer synes at mene, at Husmødre burde kunne søge Erhverv ved andre Fag. Maaske vilde dette være heldigt som en Afveksling fra Husgerningen i deres eget Hjem. Undertiden finder dette ogsaa Sted, men Forholdet er nu engang saaledes, at Husgerning i alle Tilfælde skal udføres, og at Kvinder søges til at udføre den. Det kan ikke nytte at indføre almen Uddannelse i Fag, som ikke er alment efterspurgte.

For at vende tilbage til den slemme Flue, som Fru Meyer og jeg er enige i saa gerne at ville udrydde, saa er det mærkeligt, hvor ofte Mændene betragter Kvindens Udvikling som ganske uden Betydning, naar undtages med Hensyn til hendes Forhold i Ægteskabet.

En ihærdig Forkæmper for kvindelige Husgerningsskoler syntes saaledes at blive ilde berørt, da det ved et Møde i pædagogisk Selskab udtaltes, at saadanne Skoler nærmest maatte ønskes oprettede af Hensyn til Tjenestepigestanden. Han mente, at Hovedvægten absolut maatte lægges paa den Gavn, som Arbejderne vilde drage af dem gennem Hustruernes større Dygtighed. Ret som om de stakkels 14aars Skolepiger strax skulde giftes og have en egen Husstand, istedetfor at de først maa gennemgaa en mangeaarig Skærsild af husmoderlig Misfornøjelse og Irettesættelse, som kunde undgaas, hvis de var bedre oplærte.

Og er det ikke saa, at en dygtig Tjenestepige næsten altid bliver en flink Husmoder, saa det er ufatteligt, at det kan anses for et Fejlsyn, at Husgerningsundervisning hovedsageligt maa anlægges paa at uddanne Eleverne til Tjenestepigegerning, som jo udfordrer Dygtighed i al Slags Husgerning.

Men fordi Mænd gaar ud fra en anden Forudsætning end vi Kvinder, fordi Mænd ser kortsynet og ensidigt paa Kvindesagens Betydning for Samfundet, bør vi Kvinder ikke undlade med Tak at modtage hvad Hjælp, de vil yde os ved at tale for vor Uddannelse og Oplæring i en hvilken som helst Retning.

Vi skylder af denne Grund Hr. Claudi-Hansen Tak; derfor havde jeg helst set, at hans lille Flue havde faaet Lov til at summe om i Fred, om jeg end villigt skal indrømme, at det er fristende at slaa et Slag efter slige for kvindelig Selvfølelse ubehagelige Smaadyr.

Saaledes har jeg nu ogsaa ladet mig friste til at sigte efter den Flue, der ærgrede mig ved Mødet i pædagogisk Selskab. Jeg haaber dog at have undgaaet samtidigt at ramme den mig saa kære Husgerningssag. Derimod synes det mig, at Fru Meyer har udsat sig for at knuse mere, end en saadan lille irriterende Flue er værd. Ogsaa frygter jeg for, at hendes Artikel skal blive en Støtte for den gængse Anskuelse, at Kvindesagens Forkæmpere kun tænker paa at føre Kvinderne ind i Mændenes Spor uden at holde deres hidtidige Erhvervsveje i Ære. Det er en af Kvindesagens første Opgaver, efter min Opfattelse, at skaffe fuld Agtelse for disse Erhvervsveje. Der har desværre altid været og er endnu saa mange Mænd, ja man kan maaske sige saa mange Mennesker, der mener, at

Ingen Undervisning eller Fordannelse behøves til det, der almindelig henregnes til Kvindegerning.

Denne fejlagtige Anskuelse er en af Grundene til, at Kvindens Arbejde ofte udføres saa slet og betales endnu slettere.