« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Indland og Udland.

« Se emneord

Kvindelig Læseforening. Den 11te Oktbr. var det tyve Aar siden „Kvindelig Læseforening” aabnedes. Fra en lille Kreds paa 50 Medlemmer er den voxet til en anselig Forening med henved 900 Medlemmer og et Bibliothek paa 13000 Bind.
I Dagens Anledning har en Kreds af Foreningens ældre Venner skænket den et smukt udført Portræt af den Kvinde, der tog Initiativet til dens Stiftelse, Frk. Sofie Petersen, som med utrættelig Energi virkede for Ideens Udførelse, men som aldrig opnaaede at se, hvor tidssvarende den var, idet hun døde i Foreningens første Aar. Portrættet saavel som den overordentlig smagfulde Ramme er udført paa Tegne- og Industriskolen for Kvinder.
Kvindelige kommunale Embedsmænd. Fra Kansas hedder det i Woman’s Tribune: Hos os arbeides der mest i Retning af at gjøre Kvindernes Indflydelse i Kommunen gældende. Der er en glædelig Tilvækst af kvindelige Vælgere af de dannede Klasser. Til selv at optræde som Kandidater til de kommunale Embeder vise Kvinderne ikke megen Lyst. Alligevel vælges de i mange Tilfælde, fordi man betragter dem som særlig skikkede til visse Hverv, eller fordi der er en eller anden særlig Opgave, som en eller anden bestemt Kvinde synes bedst at kunne løse.
Efter at have omtalt en Mængde Byer, hvor Kvinder er valgt ind i Borgerrepræsentationen nævner man som Embeder, der enkeltvis er bleven beklædte af Kvinder: Politimester-, Byskriver-, Kæmnerembeder og desuden en Mængde forskellige Pladser som tilsynshavende ved Skolevæsenet.
Da man hos os første Gang hørte om kvindelige Borgmestere etc. i det vestlige Amerika, betragtede vel de fleste dette som et Udslag af Yankee-Galskab. Nu ved vel nok de fleste, at Kvinderne i det vestlige Amerika virkelig har øvet en bestemt paaviselig rensende Indflydelse og derved har gjort Samfundet betydelige Tjenester. Man har ikke blot gavnet Kvinderne, men ogsaa Almenheden ved at se bort fra Kønsforskellen og simpelthen give Embederne til de Personer, som syntes at have flest Betingelser for at kunne passe dem.
For nogle faa Aar siden døde en yngre Familiefader, der var Kæmner i en af vore mindste Provinsbyer. Hans Enke, som i længere Tid under Mandens Sygdom havde besørget Arbejdet med Dygtighed, søgte om Embedet. Ansete Mænd paa Stedet gjorde Anstrængelser for at skaffe hende det; men nej, som visse Rigsdagskandidater paa given Foranledning i Foraaret ytrede paa Valgtribunen: man vil „vise Kvinderne al mulig Venlighed”, men til at give hende Betingelserne for hæderligt Erhverv og nyttigt Arbejde i Samfundets Tjeneste - saa vidt strækker Venligheden hos os endnu ikke.
I de sidste Dage har der staaet i Bladene, at Frk. Anna Petersen, Datter af den afdøde Kæmner i Kolding, var bleven konstitueret som saadan. Mon det skulde være tænkeligt, at hun kunde opnaa Embedet, naar hun ellers opfyldte de nødvendige Betingelser?
De kvindelige Læger i Amerika. Mrs. Elisabeth Stuart Phelps Ward fortæller i „The golden rule” at der er adskillige tusind kvindelige Læger i Amerika. Deres Indtægt er fra 200 Dollars til 20,000 Dollars om Aaret. Det sidste Tal faa dog kun enkelte Specialister og særlig dygtige Læger. 10,000 Dollars er der flere der tjene, 5000 Dollars er temmelig almindeligt. En bekendt Kvindelæge tjente 3000 Dollars det første Aar hun praktiserede, 5000 det næste; men hun begyndte ikke at praktisere før adskillige Aar efter, at hun havde taget Examen.
Den første internationale Kvindeklub i Europa blev for en Tid siden stiftet i Nizza af nogle amerikanske Damer, tre franske og to tydske Forfatterinder. Nizza er vist en god Jordbund for en saadan Klub. Den vil blive et Samlingsted for de Damer, der bo der. Hvis den vil træde i de amerikanske Klubbers Fodspor, aabne sine Døre for Tilreisende, og forhandle de store Samfundsspørgsmaal, vil den kunne gøre meget godt ved at vække Interesse for dem.
Bøhmen har 160 forskellige Klubber og Selskaber dannede for at udvikle Kvinder og hjælpe dem til selvstændigt Arbeide. Et af dem med 600 Medlemmer beskytter unge Piger, hvis moralske Opdragelse er forsømt.
Kvinders Stemmeret paa Ny Zealand. Det er næppe almindeligt bekendt, siger Woman’s Tribune, at Loven om kvindelig Stemmeret paa Ny Zealand faldt for to Mavriers Stemme. Den var bleven enstemmig vedtaget af Underhuset og modtoges med Glæde rundt oinkring. Herfra gik den til Senatet men faldt da for to Stemmer, og dette var de to eneste indfødte Medlemmer! Den Stilling i den civiliserede Verden, som disse indtager, gør det ikke lettere at bære Skuffelsen, mener det amerikanske Kvindeblad.
Kvindelig Intelligens og Forbrydelse. Professor Lombroso, der nylig afgav den Erklæring, at Kvinder ikke „følte Smerter”, erklærer nu i en Bog, han udgiver sammen med Sig. Ferraro, at „Kvindernes lavere Intelligens er Skyld i, at der forholdsvis er færre Forbrydere af deres Køn.”
Kvindelig Meteorolog. Cand. philos. Anna Doberck, Datter af Kunstsmed Doberck i Kjøbenhavn, er af den engelske Kolonialminister bleven ansat som Medhjælper ved Hongkongs meteorologiske Observatorium.
Amerika. Verdensudstillingen i Chicago 1893. Mrs. Palmer, der nylig er kommet hjem efter en Rejse til de forskjellige Hovedstæder i Europa, hvor hun har søgt at vække Interesse for Udstillingen i Chicago næste Aar, er meget tilfreds med Resultatet af sin Tur, idet der er bleven dannet Damekomiteer overalt, der tage sig af Udstillingen af Kvindearbejde. De engelske Komiteer ere meget betydelige; Dronningen staar i Spidsen for dem, Prinsesse Christian, Lady Henry Grosvenor og Mrs. Tynendale Amherst sørge for Haandarbejde, Baronesse Burdett Coutts for Velgjørenhedsanstalter, Lady Aberdeen har den irske Udstilling under sig. Lady Roberts og andre sørge for Udstillingen fra Indien. Mrs. Fawcett staar tor Afdelingen for Skolevæsen, Mrs. Benford Fenwick udstiller en Hospitalsafdeling med Sygesal og privat Værelse for betalende Patienter, som de findes i de bedste Hospitaler i England. England er med Rette stolt af sin Sygepleje, man vil her se alle de nyeste Instrumenter og Hjælpemidler, bl. andet et Operationsbord konstrueret af en Kvinde. En uddannet Sygeplejerske skal vise om, der skal ogsaa holdes Forelæsninger over Sygepleie.
I Paris holdes der under Monsieur Bergens Ledelse paa en Maade alt nu en Prøve paa Udstillingen i Industripaladset, idet der her er søgt samlet, hvad franske Kvinder have frembragt paa Kunstens og Industriens Omraade. Her søge de ogsaa at samle Kvindearbejde fra andre Lande for at sammenligne de franske Kvinders Dygtighed med disses. Kejserinden af Rusland har udnævnt tre Damer til at tage sig af Sagen og interesserer sig personlig for den. Prinsesse Narischkine, der har indført Knipling paa sine Godser og anstrænger sig for at fremme alt Haandarbejde i Bondefamilierne, har i Sinde at sende en Samling af nationale Kniplinger og Broderier fra Rusland.
Hendes kgl. Høihed Prinsesse Friederich Carl er Præsident for en lignende Komite i Tyskland. Her skal Helene Lange sørge for, at Under-visningsvæsenet bliver fyldigt repræsenteret.
Dronningen af Italien har lovet at sende en stor, sjelden Samling gamle Kniplinger, hun ejer, og tillige sørge for, at de Kniplinger og Husflidsgenstande, Bønderne forarbeide nutildags, vil blive fremviste. I Brussel ere Damerne meget ivrige for Sagen, Mrs. Palmer fik Audiens hos Dronningen, der lovede at sætte sig i Spidsen for Sagen, og fik et Løfte af Finansministeren om at han vilde støtte den. Prinsesse Caraman Chimay vil staa for den philantropiske Afdeling og vil fremstille en af Belgiernes bekjendte Husholdningsskoler, hvor Børn lære at koge, vaske og gjøre almindelig Husgjerning.
Østerrig, der synes at være mere krænket over den ny amerikanske Toldlov end noget af de andre Lande, forholdt sig kølig; der blev ikke nedsat nogen Damekomité. Man tog mod Indbydelsen, men Summen, der blev bevilliget til dette Formaal, var saa lille, at den ikke kan deles. Kvinderne faa Intet. Sagen er dog ikke afgjort endnu.
Mrs. Palmers Hovedopgave var at vise, at da der ikke kunde gives de enkelte Lande ubegrænset Plads, gjælder det nu, at hvert Land sender det, der karakteriserer det mest, det som det gør bedst, det mest nationale, kort sagt: at Udstillingen ikke skal blive til en Samling af smaa særlige Udstillinger, der ligne hinanden og trætte den Besøgende. Spørgsmaalet er altsaa, hvad gjør vi bedre end andre? Tyskerne rose sig af deres Husholdningsskoler, Belgien ligeledes. England, der er stolt at sine Hospitaler, vil fremstille et af disse. Alle forberede sig i tide. Paa et Møde af Frugtavlere i Californien for et Aar siden diskuterede de om, hvorledes de Træer og Ranker skulde behandles, der skulde bære Frugt to Aar senere. Vor kgl. Porcellænsfabrik har hele Vinteren arbeidet paa Sager, der skal udstilles paa „Columbusudstillingen 1893”. Der arbejdes formodentlig rundt om i Landet paa forskellige Steder. Burde vore Haandværkere og Kunstnere, Mænd og Kvinder, ikke arbejde hen til, at vor Udstilling blev et sluttet Hele, hvad enten det blev Gjengivelsen af en Sal i et Palads eller en Bondestue, et grønlandsk Skindtelt med Tilbehør eller det indvendige af en Gravhøj.
Mrs. Henrotin forklarer i de forenede Dameklubbers Aarsmøde, at Formaalet med Udstillingen er at vise al Kvindegjerning - paa ingen Maade ene de amerikanske Kvinders. Altsaa havde hendes Forening, „Verdensudstillingens Hjælpeforening”, stræbt at danne Kvindeforeninger Verden over, der kunde sætte sig i Forbindelse med den og søge Raad og Oplysninger, som de da kunde meddele de lokale Foreninger i deres respektive Lande. Hun nævnede nogle af de Kvinder i Amerika og Europa, der have taget fat paa dette Arbejde; Pladsen tillader os ikke at nævne alle. Mrs. Harriet Beecher Stowe, Miss Susan B. Anthony, Mrs. Sarah Orme Jewett, Mrs. Ellen G. Foster, Mrs. Julia Ward Howe for Amerika. Englands Komite bestaar blandt andet af Grevinden af Aberdeen, Mrs. Fawcett, Lady Henry Somerset, der er bekjendt for sin store Godgjørenhed og Missionsiver, Mrs. Barnett of Toynbee Hall, og Mrs. Bramwell Booth.
Frankrig: Madame de Mercier, Madame Isabella Bogelot, Mile. Anne de Bavet, Madame Henri Gréville.
Tyskland: Fraülein Helene Lange.
Kongressen har vedtaget følgende Hovedinddeling: Agerdyrkning, Kunst, Opdragelse og „Engineering”. Møder holdes for de amerikanske Medlemmers Vedkommende hver Maaned, til Udstillingen er forbi. Dens amerikanske Adresse er „The World’s Columbian Congress Auxiliary. Chicago. U. S. Amerika.
Svenske Tjenestepiger. Husmødrenes Forening, der samles engang om Maaneden i Chicago for at samtale om alt, hvad der angaar Husgerning, Madpriser, ny Maade at tilberede Føde paa o. lgn., havde før Ferien et meget livligt Møde. Mrs. Wilkinson, der er Formand, fortalte, at de svenske Piger havde besluttet at slutte sig sammen for at faa urimelig høj Løn i Udstillingsaaret. Hun tvivlede først om at det forholdt sig saa, men forleden Dag havde en svensk Pige afslaaet en god Plads hos et af Foreningens Medlemmer, thi, sagde hun: „Vi vil ikke tjene hos Medlemmer af „The Columbian Housekeepers’ Association”. Hun beklagede, at Pigen havde faaet det Indtryk, at Foreningen var dannet for at holde Lønnen nede, og foreslog et Fællesmøde, hvor begge Parter kunde drøfte Sagen.
Mrs. Madden mente, at hvis Husmødre besluttede sig til at leje Piger i dagevis istedenfor i ugevis og lade dem betale for Kosten, vilde man komme lettest fra det. Det vilde gjøre det nødvendigt at forandre en Del af vore Skikke, men vilde dog til sidst blive nødvendigt. Mange, der ikke holde Pige, indrette sig paa den Maade, og vi ved Alle, hvor langt lettere det er at have med Koner end med faste Piger at gjøre.