Fra Indland og Udland.
Sverige. Skoleraadsudvalg. Ved de Valg, som i November holdtes i Stockholm, blev ikke mindre end 5 Kvinder valgte til Medlemmer af de forskellige Skoleraad. 4 af disse Valg var Genvalg.
Licentiatgraden i Medicin er i Begyndelsen af December tagen i Lund af Hedda Andersson fra Malmø. Frøken Andersson er den anden Kvinde i Sverige, som har taget denne Eksamen; den første var den bekendte kvindelige Læge Karoline Widerstrøm.
Undervisning i Madlavning er bleven indført ved det kgl. Seminarium og Normalskolen for Piger i Stockholm. Jævnsides med den praktiske gaar en teoretisk Undervisning i Kemi og Sundhedslære. Undervisningen foregaar i en Kogeskole, som er skænket Seminariet af Fru A. Retzius. Ogsaa en anden stockholmsk Skole, Østermalms højere Pigeskole, har indført Undervisning i Madlavning.
Kvindelig Folkerepræsentant. Til den svenske Folkerigsdag, som i Løbet af Vinteren skal træde sammen i Stockholm for bl. a. at forhandle om en Udvidelse af Valgretten, er bl. a, valgt en Kvinde, Frk. Emile Rathau. Hun er en velkendt Personlighed i Stockholm, Redaktør af det ultrademokratiske Ugeblad „Dalmasen”, hvis Program er i Underklassens Ligestillelse med Overklassen, Kvinders Ligestillelse med Mænd, samt Opposition mod religiøs Ufordragelighed. .
Belgien. Den kvindelige Dr. phil. i Belgien er Margaerite Gornbert, som i disse Dage har taget Doktorgraden ved Universitetet i Brüssel. Frk. Gornbert. er kun 22 Aar gammel; hun er Filolog, og hendes Hovedfag er græsk Sprog og Literatur.
Amerika. Kvindepaladset i Chicago. Vore danske Venner i Chicago føler sig, som naturligt er, skuffede over at, som de siger "de danske Damer ikke har modtaget Indbydelsen fra Mis Potter Palmer til at deltage i Verdensudstillingen. Vi kan hertil for "Dansk Kvindesamfund”s Vedkommende kun, sige, at vi ingen Indbydelse har modtaget og heller ikke har set nogen saadan offenlig fremsats. Dette har selvfølgelig ikke forhindret os i at gøre, hvad vi kunde for at den danske Kvindeindustri skulde blive repræsenteret i Kvindepaladset. Men det vilde have været en betydelig Støtte for os overfor vore for Kvindernes Fordringer kun lidet lydhøre Myndigheder, om vi havde kunnet henvise til en til alle danske Kvinder udgaaet Indbydelse fra Mrs. Potter Palmer.
Frøken Frida Schytte har modtaget Fortjenstmedaillen i Guld med Ret til at bære den i Dannebrogsordenens Baand.