Kvindens Samfundsstilling i Nutiden.
Paa Thaning og Appels Forlag er udkommet "Kvindens Samfundsstilling i Nutiden", en forkortet Gengivelse af et fransk, kronet Prisskrift af Lèon Giraud ved V. G. Det lille Skrift indeholder en kort og klar Fremstilling af Kvindesagens Stilling i Frankrig, England og Amerika, set fra et saa frisindet Standpunkt, at man kan vædde ti mod en paa, at her i Landet vilde Skriftet ikke være blevet "kronet". Forfatterens Tendens har været at vise Modsætningen mellem den franske Kvindes i social Henseende lave Standpunkt og saa den forholdsvis selvstændige og fri, agtede Stilling, hun indtager i England og Amerika. At Tyskland og Skandinavien ikke er kommet med ligger sagtens deri, at omend Kvinderne personlig staar friere her, saa er der desværre dog kun lidt at fortælle om deres borgerlige Rettigheder.
Forfatterens Oplysninger om de engelske og amerikanske Kvinders Kamp for politiske og kommunale Rettigheder indeholder ikke meget nyt for dem, der kender dansk Kvindesamfunds Smaaskrifter. Mere Interesse har hans Fremstilling af Forholdene i Frankrig og hans Paavisning af, hvorledes Kvindens Stilling der virker uheldig paa hele Samfundsudviklingen. Vi af trykker de mest talende Sider i Bogen:
"Da man i den franske Revolution opstillede "Frihed, Lighed og Broderskab" som den Fane, hvorunder Folket skulde samles, som den Grundsætning, hvorefter Landet skulde styres og Lovgivningen skulde ordnes, blev der kun tænkt paa Mændene, som dog kun udgjorde den halve Del af Folket, medens man glemte eller tilsidesatte den anden Halvdel, Kvinderne. Udtrykket "Broderskab" synes ogsaa at tyde paa, at der alene blev tænkt paa Mændene, og i Virkeligheden viste det sig ogsaa snart faktisk, at Kvindens Stilling blev mere og mere trykket, medens Mandens blev mere og mere fri og ubunden. Som et talende Vidnesbyrd herom skal fornemmeligt nævnes to Bestemmelser: den franske Lovs § 340, som forbyder at efterspore Faderen til et uægte Barn, og Indførelsen af "la police des moeurs" eller den offenlige Prostitution. Ved § 340 blev Mændene befriede fra alt udvortes Ansvar for Følgerne af deres Letsindighed og Forførelser, medens hele Byrden ved et uægte Barns Forsørgelse blev lagt paa Moderens Skuldre, - og ved den anden Bestemmelse søgte Staten at befri Mændene for deres Letsindigheds farlige Følger. For nu at opnaa dette, blev en hel Klasse af yngre Kvinder underkastet Politiets vilkaarlige, lovløse og ofte barbariske Behandling, som havde den sørgeligste Indflydelse paa deres hele moralske Udvikling, og som oftest gjorde det umuligt for de en Gang faldne at vende tilbage til et ordenligt Levnet, hvorved de kunde ernære sig. Medens det stod samledes til med de ugifte, blev efterhaanden den gifte Kones Stilling mere og mere nedtrykt. Hun kom ganske i sin Mands Vold, da hun aldeles ikke har nogen Ret at paakalde mod hans mest tyranniske Behandling, ja, maa finde sig i, at han har Magt til at tage og bruge alt, hvad der tilhører hende, og alt, hvad hun erhverver sig ved sit Arbejde, uden dertil at, have hendes Tilladelse, og uden at hun derfor kan føre nogen lovlig og virksom Klage imod ham.
Tidligere var det ikke saaledes. Gaa vi nogle Aarhundreder tilbage i Tiden, var Kvindens Stilling helt anderledes.
I Landsbyerne havde alle Beboerne, Mænd som Kvinder, Indflydelse paa, hvad der skulde foretages, om de vilde benytte den. Efter Gudstjenesten samledes ofte Sognets Mænd og Kvinder foran Kirkerne eller paa en større Plads for at forhandle og tage Beslutninger i forskellige Retninger, og ved Af stemningerne gjaldt alles Stemmer lige, og paa samme Maade udvalgtes, et Slags Sogneraad for at styre Sagerne.
I Købstæderne gik det paa lignende Maade. De forskellige Lav eller Foreninger sendte Valgmænd til Byraadets Udvælgelse, og, naar disse Valgmænd skulde udkaares, mødte Kvinderne ogsaa for at afgive deres Stemme. I disse Lav og Foreninger havde de ofte betydelig Indflydelse, ja, kunde endog beklæde højere Poster i dem, saasom i Silkefabrikerne o. desl., hvor de kaldtes
"prud-femmes" dvs.: sagkyndige Kvinder.
"Hertil kom endeligt, at adelige Kvinder, som ejede Lehn eller fast Gods, da havde samme Rettigheder som Mændene under lige Forhold. Men efterhaanden som Kongemagten voksede, blev disse Rettigheder mere og mere beklippede, indtil de efterhaanden gik helt under ved Revolutionens Udvikling. Endnu i 1779 blev der den 24. Januar givet et Reglement, hvorefter adelige Kvinder, som havde faste Ejendomme, fik Ret til ved Fuldmægtige at tage Del i Valg endog til Nationalkonventet; men i Revolutionens Løb blev dette snart glemt, og siden den Tid var der ikke mere Tale om disse Rettigheder. Al Stemmeret blev udelukkende Mændenes Ejendom.
Først under den anden Republik i 1848 blev Spørgsmaalet om Kvindernes tabte Rettigheder rejst i forskellige Blade og Skrifter, og blev endogsaa af Léroux bragt frem i Forfatningsudvalget, men uden der at finde nogen Genklang. Senere dannede der sig vel flere Foreninger, hvis Opgave det var at arbejde for, at forbedre Kvindernes sociale Stilling i Samfundet, og der udkom i det Øjemed flere Blade, f. Eks. La Citoyenne, som bestaar endnu, men de havde ikke stor Virkning førend i 1881, da to bekendte Forfattere, Alexander Dumas og Emile de Girardin, gjorde sig til Talsmænd for Kvindens undertrykte borgerlige Tilstand og for hendes politiske Valgret, og heri støttedes af mange hæderlige Mænd og senest af den internationale Kongres, som var samlet i Paris 1889. Aaret efter indbragte M. de Gasté i Senatet et Forslag om Kvindens Valgret og Valgbarhed, men uden der at finde nogen Sympati for denne Sag.
Man ser heraf, at Bevægelsen i den sidste Menneskealder har været ret levende, uden dog at have været stærk nok til, at der har kunnet danne sig et Parti for Kvindesagen, hvortil der er saa stor Trang baade for hendes egen og for Samfundets Skyld. Forf. peger i sidstnævnte Henseende paa den Skæbne, som rammer en hel Klasse Børn, de saakaldte uægte Børn, paa Grund af Kvindens undertrykte Stilling, hvorved disse Børns Mødre bliver sat ud af Stand til at pleje dem, men maa overlade dem til fremmede, der ikke alene som oftest forsømmer dem, men ofte nok ligefrem mishandler dem, saa at de tidligt dør, - hvilket er en af de væsenlige Grunde til, at Befolkningen i Frankrig i de senere Aar stadigt er i Aftagende. Man maa virkelig forbavses, naar man læser, at der i dette Land findes, efter nogle 1,500,000, efter andre ca. 2 Millioner af disse Børn, som ikke kender nogen Fader. Af de i Paris fødte Børn er 28 pCt., altsaa henved en Tredjedel, uægte, medens de f. Eks. i London kun beløber sig til 5 pCt. eller en Tyvendedel, og dette skyldes efter den franske Lægestands Anskuelse fornemlig den ovenomtalte § 340 i Civilloven, den lovbeskyttede Utugt og den derved fremkaldte Fornedrelse af Kvindens sociale Stilling. At gennemføre en Reform alene med hensyn til § 340, vil for Tiden og maaske i længere Tid være meget vanskeligt, da Mændene saa nødig ser den ophævet, at de ikke en Gang vil tillade, at Spørgsmaalet derom maa komme til Behandling i Deputeretkamret. - At Manden skal have Tilladelse til efter sin Lyst at vildlede eller misbruge en Kvinde uden derfor at skylde hende eller det mulige Barn noget, er en ny og for Frankrig ejendommelig Trossætning, som man sofistiskt har villet forsvare ved at henvise til Vanskeligheden ved at kunne føre noget Bevis i en slig Sag, - men intet er dog vissere, end at et Barns Fader er dets naturlige og rette Forsørger."
Den franske Forfatter taler, som man ser, om "Kvindernes tabte Rettigheder" og viser, at den nuværende store Afstand mellem Mænd og Kvinder i borgerlig Henseende ikke er noget oprindeligt, men til Dels kan føres tilbage til de sidste Aarhundreders hastige Kulturudvikling. I Stedet for at betegne Kvindebevægelsen som noget, der strider mod "Kvindens sande Natur", fører en historisk Betragtning - som det ogsaa tidligere er hævdet her i Bladet - at se den som en Venden tilbage til Naturen, en Udligning af den kunstige Forskel, som en altfor opskruet Civilisation har indført. Det er selvfølgelig Formaalet for denne, som for enhver anden Frihedskamp, at hjælpe det naturlige frem, og det er heller ikke godt at se, hvorledes Virkningen skulde blive anderledes.
Vi anbefaler det lille Skrift til enhver, som ønsker at opfriske sin Viden om, hvorledes Kampen føres i de store Kulturlande.
