Husflid.

I Martshæftet af Kvinden og Samfundet læser jeg en Beretning om et Husflidsmøde paa Rosenfeldt, og da Husfliden er noget, der interesserer mig i høj Grad, vilde jeg gærne vide noget nærmere derom. Meddelerinden har nemlig ikke omtalt, hvori der undervises paa de omtalte Husflidsskoler; men da hun gør en Bemærkning om, at de afgaaede Elever har ondt ved at faa deres Arbejder afsat, er jeg bange for, at der ikke undervises i den for Kvinder baade nyttigste og mest nærliggende Husflid, Spinden og Vævning. Det har altid gjort mig ondt, at denne gamle Husindustri er kommen saa yderlig i Forfald hos os. Den er jo mere og mere bleven lagt af med den Motivering, at "det kan ikke betale sig;" men det er absolut en Misforstaaelse. Det kan maaske ikke betale sig at forarbejde sin Hør selv - det vil sige, hvis man kan anvende sin Tid til andet, mere indbringende Arbejde, for det kan altid betale sig bedre end at sidde og hækle Blonder - men det kan ubetinget betale sig at forarbejde Ulden. Det Tøj, man selv spinder og væver af sin egen Uld, baade til Mands- og Kvindeklæder, er fire Gange saa stærkt at slide paa som det, man kan købe hos Kræmmeren, og holder sig meget længere smukt, og hvor er det saa ikke fornøjeligt at gaa i Klæder, der skyldes Ens eget Arbejde, og hvoraf man ved, at hver Traad er løbet igennem Ens egne Fingre! Jeg tilbragte min Ungdom paa en af vore Smaaøer, Endelave udenfor Horsens Fjord, hvor der den Gang - nu ved jeg ikke, hvorledes Tilstanden er - fandtes en Væv i hver eneste Gaard og i de fleste Huse, og der var næppe en Pige over 12 Aar, uden at hun havde sin egen Rok; men derfor fandtes der heller ikke et pjaltet Menneske paa hele Øen, alle, selv de fattigste, var godt og ordenlig klædte. Er det dog ikke et Resultat af Husfliden, som er værd at skønne paa?

Jeg havde sidste Sommer Lejlighed til at se og i høj Grad beundre de skaanske Kvinders Dygtighed i Vævning; hvorfor skulde vi ikke lægge os efter at være lige saa dygtige? Gid Husflidsskolerne, hvor saadanne findes, vilde sætte sig det som deres vigtigste Opgave at lære de unge Piger at spinde og væve godt, at den gamle Dygtighed i den Retning igen kunde blomstre op, og gid de Kvinder, der er saaledes stillede, at de kunne give Eksemplet i deres Kreds, ikke vilde nøjes med at sige: "Ja, det vilde virkelig være godt for de andre, om de vilde tage fat paa det igen." Men gid de vilde tage fat paa det selv og hjælpe til, igen at bringe Rokken i Ære. Dygtighed, og især kvindelig Dygtighed, bør aldrig være ensidig, og den mest dannede og intelligente Dame bliver ikke en Smule mindre dannet og intelligent, fordi hun kan spinde et Pd. Uld om Dagen eller væve et smukt Stykke Tøj. Og endelig, naar Rokken igen blev et kært og stadig brugt Redskab i ethvert Hus paa Landet, saa vilde ogsaa, ligesom i tidligere Tid, mangen en enlig Kvinde kunde finde sit Livsophold ved Væven, medens det jo nu næsten er en Umulighed for en enlig Kvinde at finde en selvstændig Levevej paa Landet.

Tænk over det, I Kvinder, som har den Lykke at leve paa Landet, hvor Livet endnu ikke i den Grad gaar ved Damp, som her i Byen, og tag Arbejdet op for den Sag. Den er værd at arbejde for.