Fra lndland og Udland.
Udnævnelse. Cand. mag. Frøken Ida Falbe Hansen er udnævnt til Medlem af Skolelærereksamenskommisionen. Hun skal eksaminere i Dansk.
Baronesse Morenholz Bülow, de saakaldte Børnehavers egenlige praktiske Grundlægger, er for kort Tid siden død i Dresden, 82 Aar gammel. Ideen til Børnehaverne var som bekendt ikke hendes, men den store Pædagog Friederich Frøbels; hun havde imidlertid den praktiske Sans, som han til Dels savnede, og helt betagen af hans originale Tanke, som hun var, satte hun store Kræfter ind paa dens Virkeliggørelse, og elskværdig og veltalende, baade med Mund og Pen, som hun var, og med mange Forbindelser med adskillige evropæiske Hoffer og i andre indflydelsesrige Kredse, havde Sagen i hendes Blænder saa stor Fremgang, at Børnehaver nu ikke blot er en kendt Ting rundt om i Evropa, men ogsaa i Nord- og Sydamerika, ja endog i Japan.
Kvindelig Læseforening afholdt Onsdag den 22de Februar sin aarlige Generalforsamling.
Efter at det fremlagte reviderede Regnskab var godkendt, aflagde Formanden Beretning om Foreningens Status og Ledelse i det forløbne Aar. Indtægten har været 9,979 Kr. 48 Øre, Udgiften 10,220 Kr. 24 Øre. Et betydeligt Bogkøb havde forøget Aarets Udgifter. Medlemstallet var ved Aarets Slutning 918.
Bogsamlingen var forøget med 741 Bind og tæller nu 13,731 Bind. Bogudlaanet var som Følge af det voksende Medlemstal i stadig Stigen og havde i Aarets Løb udgjort 36,726 Bind, ogsaa Besøget paa Læsesalen var i Stigen. Der var i Aarets Løb blevet holdt 7 Foredrag. Den 1ste Oktober 1892 havde Foreningen paa sin 20 Aars Fødselsdag modtaget et smukt Portræt af Foreningens Stifterinde, skænket af en Del af Foreningens ældste Medlemmer. Af andre Gaver kunde nævnes et Portræt af Clara Raphaels' Forfatterinde; desuden var der bleven skænket Foreningen en Del Bøger. Nogle Forslag til Lovændringer var fremme, et af disse vedtoges efter en livlig Forhandling.
Sluttelig foretoges Valg af et Bestyrelsesmedlem, to Suppleanter og to Revisorer.
Industriforeningen er et Sted, hvor Kvinden har Adgang, og hvor de - som det oftere er hævdet her i Bladet - burde møde meget talrigere end de gør for at benytte de Fordele, Foreningen byder sine Medlemmer. Det synes nu oven i Købet, som om man har i Sinde at tage sig af dem deroppe. Ved et Repræsentantmøde den 31. Januar ytrede Formanden, Guldsmed Michelsen, at der kunde være Grund til at benytte de Rum, der i Anledning af det ny Kunstindustrimuseum vilde blive ledige, til at skaffe de kvindelige Medlemmer større Bekvemmeligheder; og fra Repræsentanternes Side indrømmedes Billigheden af at ofre noget i denne Hensigt. Formanden omtalte tillige med Interesse den Idé, at aabne det ny Museum med en Kvindeudstilling.
Denne Tanke er kommen frem blandt Kvinderne under deres desværre frugtesløse Bestræbelser for at faa dansk Kvindeindustri fyldig repræsenteret i Kvindepaladset i Chikago. I Amerika siger man, at til Tak for, at Dronning Isabelle i sin Tid hjalp Kolumbus at opdage Amerika, har Amerika 400 Aar efter opdaget Kvinden! Som man ser er det Lys, som er bleven tændt paa den anden Side af Atlanterhavet, ogsaa begyndt at skinne i Vestebros Passage. Gid det maa lyse videre om og brænde længe!
Fagskoler for Kvinder. I Londons Arbejderkvarterer er der nylig rejst en stor Bygning, bestemt til at byde Arbejderne baade Belæring og Adspredelse. Den kaldes "Den ny polytekniske Anstalt". Selvfølgelig har den en Kvindeafdeling, som takket være nogle adelige Damers Anstrængelser ikke har været Stedbørn ved Indretningen. Der bydes Undervisning i Typografi, Litografi, Metalarbejde, Hatte- og Kjolesyning, Læderarbejde, Kogning, Vask og Strygning m. m., alt for en meget billig Betaling. Desuden gives der Sprogundervisning og holdes Forelæsning af forskellig Art; der er Læse- og Diskussjonsværelser, gives Koncerter og gøres Udflugter til Nytte og Fornøjelse. Ogsaa er det Meningen, at der her skal holdes jævnlige Udstillinger af Medlemmernes Arbejde.
Skotske Studenter. Ved Glasgows Universitet undervises Kvinderne adskilt fra Mænd om end under samme Betingelser og af samme Professorer. I Edinburg har man vel aabnet Mændenes Læsesale for Kvinder, men dog endnu med stor Forsigtighed. Medicinen har saaledes endnu ikke Adgang; det filosofiske Fakultet har derimod aabnet sine Højsale, og Kvinderne studerer der dels Literatur, dels Naturvidenskab. De forreste Bænke bliver forbeholdt dem, og ved Bibliotheket har de deres egne Læsesale.
Det var i Efteraaret første Gang, kvindelig Studenter havde Lov at møde. Som man havde ventet, løb det ikke af i Stilhed. De blev hilst med høje Tilraab af de mandlige Studerende; et Sted istemte disse endog en folkelig Sang med Omkvædet "min egen kære", der af hundrede Mand blev skreget ud, just ikke til Glæde for de unge Piger - som forøvrig ikke alle kan kaldes unge. Et undseligt Pigebarn satte sig ved Siden af sin Broder, men blev hurtig under Mændenes Latter belært om, at hendes Plads var paa Kvindebænken. I en anden Sal havde en Kvinde den Dristighed at vende sig til en mandlig studerende for at faa en Oplysning, hvilket øjeblikkelig fremkaldte en højrøstet Tilrettevisning: "Paa'en igen".
Man anser slige Uvornheder for en uundgaaelig Børnesygdom, som vil forsvinde, saasnart Arbejdet begynder for Alvor, og saa vil give Plads for en Tone, mere dannet og net, end hvor Mændene færdes alene.
Brittisk Lægeforening, maaske den mest ansete i Verden satte i 1878 en ny Paragraf ind i sine Love for at udelukke Kvinder. I 1892 blev Spørgsmaalet taget op igen. Nogle af de Herrer, som havde været mest ivrige den Gang, var nu ærlige nok til at indrømme, at Forholdene havde udviklet sig imod, hvad de da havde ventet, og anbefalede derfor at optage Kvinder i Foreningen. Hvad der særlig har bevirket dette Omslag, er det ypperlige Arbejde, som kvindelige engelske Læger har udført i Indien, hvor Mænd er forbudt Adgang til syge Kvinder, som altsaa er hjælpeløse, naar der ikke findes uddannede kvindelige Læger. Med stort Flertal blev den omtalte Paragraf nu strøgen.
