Haandarbejde.

Det har glædet mig i dette Blads Julihæfte at se, at Fællesmødet i Aarhus livligt har beskæftiget sig med Haandarbejdssagen.*)

Resolution Nr. 2 om Haandarbejde i Børneskolen er jeg selvfølgelig glad for, lad endelig Barnet lære at sy m. m. solidt, sikkert og ordenligt, lære at lappe og stoppe, det er Forudsætningen for, at den voksne kan gaa videre.

Men nu Højskolerne? De skal efter min Mening vække og styrke Elevernes Trang til at naa ud over det nødtørftige ogsaa paa dette Omraade.

Kast Blikket langs Elevrækkerne, naar der oplæses om Aftenen eller gives Musik. Mange af dem vil sidde med et Morskabsarbejde. Der er i Reglen en Drift hos Kvinden til at bruge en Del af sin Fritid til morsomt Arbejde med Haanden. Men Arbejdet er ikke morsomt uden at det har et Formaal. Pigebarnet syr Dukketøj for at lege med det, den voksne Pige syr noget pænt for at pynte sig eller sit Værelse eller for at glæde sine Venner; heri bestaar ofte hendes Adspredelse efter endt Lektielæsning, Husgærning, Kontorarbejde o. s. v., hun morer sig med Haandarbejdet under Samtalen, som Manden med sin Tobakspibe.

Det siges, at en praktisk Videnskabsmand tænker paa at føre den Vind, som fra Tid til anden farer hen over Danmark Sletter, ind under en regelmæssig Virksomhed, saa den ikke mere bliver en værdiløs Kraft, men tjener bestemte Formaal.

Jeg har undertiden tænkt, at danske Kvinders Fritidsadspredelse er at ligne ved en Vind, som behøver at reguleres for at virke formaalstjenlig.

Formaalet med Fritidsarbejdet, der som oftest bestaar i Udsmykning, Forskønnelse, naas imidlertid ikke altid, man ser endog ofte, at en jævn, net Brugsgenstand forgrimmes ved et flovt, skrigende eller meningsløst Broderi. Sagen er, at Smagen hos ethvert Menneske trænger til at udvikles, Øjet til at dannes, og i den Retning gøres der ikke meget for Flertallet af unge herhjemme. Jeg forlanger og ønsker ikke, at finere Haandarbejde skal være et tvungent Fag paa Pigehøjskolen; men giv de Elever, som har Trang til at more sig med Udsmykning, en forstandig og alvorlig Vejledning, og ikke en Henvisning til kun at stoppe og lappe!

Hvorledes denne Vejledning skal gives, hvilke Arter af Haandarbejde man bør give Fortrin som uddannende - se, det var det, jeg vilde spørge erfarne Højskolemødre og Lærerinder om. Det var derfor, jeg kunde ønske, at Højskolerne samlede sine Arbejder paa en fælles Udstilling, der kunde virke oplysende for Lærerinderne indbyrdes og for os andre, der interesserer os for dette Spørgsmaal.

Til Slutning kun et Par Bemærkninger i Almindelighed.

Det er glædeligt og Kamp værd, at blot nogle faa Kvinder naar frem til at blive dygtige Haandværkere og udvide Kønnets Virkekreds paa dette og andre Omraader. Men naar vi derfor vilde forsømme at gøre hvad vi kan, for at udnytte det Omraade, vi har ejet ubestridt fra Penelopejas Dage og meget længere, saa vilde vi gøre Uret mod de mange. I Sverrig har man i de sidste to Aartier arbejdet dygtigt paa at gøre den kvindelige Haandgærning formaalstjenlig, tilstræbt at gøre Luksusarbejdet smagfuldt og folkeligt, og ved Siden af Fremgang i disse Henseender har man opnaaet at forbedre Erhvervskaarene for en stor Skare af Kvinder i forskellige Samfundsklasser. Selskabet "Haandarbejdets Venner" fortjener en stor Del af Æren for dette.

*) Det er en Fejltagelse, naar man har antaget, at jeg har villet indlede denne Forhandling; men jeg forstaar, at jeg selv har foranlediget Fejltagelsen, og jeg takker Fru Berg-Nielsen, fordi hun har bragt Sagen frem. K. K. H.