Fra Indland og Udland.

Danmark. Vor første kvindelige Snedkersvend, Frk. Sofie Christensen, der nylig er vendt hjem fra Chikago, hvorhen hun rejste kort efter Svendeprøven, fik vi i Foraaret. Nu har igen en ung Pige, Frk. Kathrine Horsbøl gjort sit Svendestykke, et Nodeskab, for hvilket hun fik tilkendt Broncemedalje.

Lærerindeeksamen afholdes i København fra 1ste Oktober til 9de November, Der har indstillet sig 121, hvoraf dog 10 er Mænd. Af de øvrige er ca. 60 fra Frk. Zahles Seminarium, ca. 30 fra Tuxens, Huss og Jansens Kursus, 9 fra Odense og 5 fra Horsens.

"Legatet Pauline Worms Minde", som anvendes til Boghjælp for unge Lærerinder, uddeles paa Pauline Worms Fødselsdag, den 29de November. Ansøgninger der maa indeholde nøjagtige Opgivelser af hvilke Bøger der ønskes - der kan gives Portioner paa indtil 25 Kr. - og som maa ledsages af Anbefalinger, kan indsendes til Forstanderinde Frk. Anna Hjort, Nørresøgade 17, København K, inden 16. November. Legatets øvrige Bestyrelse er Frk. Anna Brun, Frk. Ida Falbe Hansen, Fru Justitsraadinde M. Friderichsen og Frk. Inger Pontoppidan.

De norske Kvinder og Universitetet. I Følge "Nylænde" er der i det norske Storthing fremsat Forslag om, at naar Kvinder har taget de af Loven foreskrevne Eksamener, skal de have Adgang til alle de Embeder, hvortil de samme Eksamener giver Mænd Adgang. I den Anledning har Regering indhentet Betænkning fra forskellige Steder; der synes ikke at være Udsigt til at Forslaget vil blive vedtaget; men det viser sig dog, at der er stor Fremgang. Saaledes har Universitetets øverste Myndighed udtalt, at der efter dets Skøn ikke er noget i Vejen for at lade Kvinder faa Adgang til alle Professorposterne - dog med Undtagelse af de theologiske. Særlig, bør nævnes, at det medicinske Fakultet enstemmig har udtalt sig for at Kvinderne faar Adgang til de medicinske Lærerposter. For ti Aar siden udtalte samme Fakultet sig - i Bekymring for de norske Kvinders "Nervesystem, Gemytsliv og Kvindelighed" - bestemt imod at give Kvinder Uddannelse som Læger. Det juridiske Fakultet har ligeledes enstemmig udtalt sig for Kvinderne; derimod mener det, at der maa en Grundlovsforandring til, for at Kvinder kan faa Adgang til kongelige Embeder.

Vi har hidtil ment, at vi her i Danmark var forud for Norge med Hensyn til Kvindernes Shilling; men det vil ses, at Frisindet i Norge dog er adskilligt større end hos os. Vi haaber, at de norske Kvinder værdigt vil vide at udnytte det.

Lærerindernes Stilling i Norge. Norge synes at have anvendt Lærerinder i langt større Omfang end Danmark. Der er (i F. Nylænde) ved Almueskolen paa Landet ansat 389 Lærerinder mod 480 Lærere, i Byerne 687 Lærere mod 460 Lærerinder. Ved de højere Skoler er der forholdsvis langt færre Lærerinder. Dog kan mærkes, at der ved Landets 6 Seminarier er ansat 6 Lærerinder. Ved Abnormskolerne er der 67 Lærerinder mod 40 Lærere. Lønnen er gennemgaaende mindre end i Danmark og forholdsvis er Lærerindernes Begyndelsesløn endda ikke saa lidt ringere. Til Gengæld er der saa en Del Lærerindeembeder, der er bedre end de danske. Ved Abnormskolerne faar saaledes Lærerinder af højere Lønningsgrad 1400 Kr. i Begyndelsen, og stiger senere til 1600 og 1800.

Der er i Norge for Tiden 1200 Telegrafistinder, deraf 23 Bestyrerinder. De sidste begyndte med en Gage af 1400 Kr. og kan stige til 1700 Kr.; Assistenterne faar 900 Kr. og kan stige til 1400 Kr. Ogsaa i Postvæsenet, i By og paa Land, er der ansat mange Kvinder. I Regeringskontorerne er der ansat en Del Kvinder; særlig kan mærkes, at i Kvindefængslet udføres den største Del af Betjeningen af Kvinder.

Kvindernes Stemmeret i Norge har god Fremgang. I 1890 stemte 44 Storthingsmænd derfor; i 1898 stemte 68 for det. Forslaget har altsaa nu Flertal i Thinget, men for at blive vedtaget skal det have ? af alle Stemmer. Et paafaldende Fremskridt er ogsaa det, at Højre, som ved sidste Debat udtalte sig i mange, lange og stærke Taler mod Forslaget, denne Gang har tiet bomstille. End ikke Biskop Heuck oplod sin Mund. Men endnu stemte hele Højre trofast mod Forslaget.

Verdensudstillingens Jury. Der er 57 amerikanske og 37 fremmede Kvinder i Juryen. Forholdet er for de førstes Vedkommende 7 Kvinder mod 10 Mænd, for de sidstes 1 Kvinde mod 5 Mænd. Efter at være udnævnte af Kommissionærerne for de forskellige Stater, er de alle, dog navnlig de amerikanske, blevne underkastede en indgaaende Prøvelse af „The Board of Lady Managers”, enkelte af de indenlandske er forkastede og erstattede af andre. Deres Arbejde er blevet dem anvist af Mrs. Meredith, som er Kvindernes Repræsentant i Juryudvalget. De arbejder i alle Afdelinger - Kunst, Litteratur, Agerdyrkning, Fiskeri - blot med Undtagelse af Bjærgværksdrift, Elektricitet og Maskineri.

Verdensudstillingens Kvindekomité, "The Board of Lady Managers" bestaar af Repræsentanter for alle de forenede Stater. Under Forsæde af Mrs. Potter Palmer har de i den første Halvdel af Udstillingstiden holdt Møder næsten hver Dag og forhandlet alle Sager, Kvinderne vedrørende. Disse Møder har været livlige, Undertiden stormfulde; men - som Chicago Tribune bemærker - dersom man havde sat en Samling uøvede Mænd til at forhandle parlamentarisk, vilde de næppe have gjort det bedre. Hele Forskellen, mener Bladet, vilde have været den, at have Kvinderne grædt, vilde Mændene have skældt ud eller maaske endog gaaet til Haandgribeligheder. Særlig roser man - og det med Rette - Mrs. Potter Palmer for hendes dygtige Ledelse af Forhandlingerne. Ikke mindre paa sin Plads har hun været som Værtinde ved en lang Række Festligheder, givne til Ære dels for fremmede Gæster, dels for Udstillingsfunktionærer, alle under Ledelse af "The Board of Lady Managers" og som oftest i Kvindebygningen.

En indiansk Kvinde. For 80 Aar tilbage fandtes der i Staten Washington en Indianerstamme, hvis Høvding Seattle var venligsindet mod Amerikanerne og mod en bestemt Affindelsessum ønskede at overdrage dem sit Land.

Men inden Kontrakten blev afsluttet, døde Høvdingen, og hans Stamme, der hadede Amerikanerne og havde været rasende over Høvdingens Afstaaelsesplan, samledes Aftenen efter Seattles Begravelse, besluttede enstemmigt ikke at bringe Planen til Udførelse, men derimod den næste Nat at forsøge en Overrumpling af Amerikanernes Fort paa den anden Side af Floden.

Høvdingens eneste Barn, hans tyveaarige Datter, der ligeledes nærede Uvilje mod Amerikanerne og elskede sit Folk, sad imidlertid i et Hjørne af Teltet, hørte, hvad de bleve enige om, sneg sig uset ud, svømmede med Fare for sit eget Liv over Floden og listede sig skjult af Mørket til Fortet, hvor hun røbede Amerikanerne hendes Stammes Bestemmelse.

"Hvor kan det være?" spurgte Kaptejnen forundret, "at du gør dette? du hader os jo?"

"Ja," svarede hun. "Jeg elsker mit Folk, men jeg hædrer min Faders Minde. Han har givet eder sit Ord. Hans Ord skal være helligt."

De amerikanske Tropper overrumplede saa Indianerne, overvandt dem, tog Landet i Besiddelse og byggede paa Stedet en By, som de efter den døde Høvding kaldte Seattle.

Det er nu som sagt 80 Aar siden, og ved Puget Jound nær Stillehavskysten knejser nu Byen Seattle paa de fremspringende Klippeterasser med prægtige Bygninger, rigt, fremadstræbende Liv som en af det vestlige Amerikas mest blomstrende Stæder.

"Der gaar den Dag i Dag en sammenbøjet, hundredaarig Kvinde med Rynker saa fine og tætte, som jeg aldrig har set i noget Menneskes Ansigt, alle Byens Butikker staar hende aabne, hvad hun vil have, faar hun, den amerikanske Regering har én Gang for alle givet Ordre til, at intet skal nægtes hende, ligesom den ogsaa har underholdt hende hele hendes Liv igennem. Livlig og aandsfrisk trods sine Hundrede Aar, kniber og sparer hun sammen blot for at hjælpe sine Landsmænd, som hun vedblivende elsker, skønt hun forraadte dem. Hun er for længe siden bleven døbt med Navnet Angelina, og blev gift med en fordrukken, hvid Mand, der frygtede hende, indtil han heldigvis døde.

Men hele Seattle hilser hende med Ærbødighed og kalder hende ikke for andet end Prinsesse Angelina.

Tyskland. Det første tyske Gymnasium for Piger aabnedes den 16de September i Karlsruhe,

Sverige. Friherinde Adlersparre, den under Navnet Esselde velkendte nidkære og utrættelige Forkæmper for Kvindens Rettigheder, Redaktør først af „Tidsknft för Hjemmet”, senere af „Dagny”s første Aargange, Stifter af Fredrika-Bremer-Förbundet o. s. v., har nylig fejret sin halvfjersindstyveaarige Fødselsdag i en stor Kreds af Venner. Blandt de mange Sange, der var skrevne til Lejligheden, meddeler vi følgende efter "Dagny":

Till Esselde.

Du i dag kan se tillbaka

öfver sjutti rika år

Mangen fruktbar arbetsvaka,

Mangen seger, mangen tår

Du, var med, så snart det gällde

Ljus och frihet, sannings välde.

Tack, Esselde!

Ur din ungdoms lek och strider

Bröt sig fram din karakter,

Höll sitt prof i hårda tider

Till att blifva hvad den är.

För att högt ditt mål du ställde,

Aldrig svek och modet fällde

Tack, Esselde!

S-d.