Dansk Kvindesamfunds Virksomhed.

Dansk Kvindesamfunds Københavnskreds holdt sit aarlige Fællesmøde den 12 April.

Formanden, Frk. Kirstine Frederiksen aabnede Mødet og afgav Beretningen:

"Om Fæstekontorets Virksomhed har Formanden for dets Styrelse, forhv. Byfoged Brücker, givet følgende Meddelelse:

Dansk Kvindesamfunds Fæstekontor for Kvinder har i 1894 fortsat sin Virksomhed.

Driftsudgifterne har i 1893 andraget 2622 Kr. 67 Øre (mod 2573 Kr. 81 Øre i 1892) og Indtægterne 2314 Kr., 69 Øre (mod 2389 Kr. 30 Øre i 1892), saa at Aaret slutter med en Underbalance af 307 Kr. 98 Øre (mod 184 Kr. 51 Øre i 1892). Men da Kontoret under 20 Febr. 1894 har haft den Glæde til Dækning af denne Underbalance at modtage et Tilskud af 200 Kr. af det Raben Levetzauske Fond, tør der næres noget Haab om, at Resten af Underbalancen, 107 Kr. 98 Øre, vil kunne dækkes i 1894. Ønskeligt var det, om den for Fremtiden helt kunde undgaas.

Kontoret har atter i det forløbne Aar haft Mangel paa særlig dygtige Piger. Det har derfor maattet lade mange Pladser være ubesatte, hvilket igen har medført en Forringelse af Indtægterne. Vel har et stort Antal Piger kunnet fremlægge gode Vidnesbyrd; men de fleste Anbefalinger synes mere at gaa ud paa at udtale sig venligt om de tjenestesøgende end just oplysende om, hvorvidt de er i Stand til at opfylde de Fordringer, der stilles af de tyendesøgende. Det turde derfor være meget ønskeligt, om Anbefalingen udtrykkeligt vilde udtale, i hvilke Retninger vedkommende Tyendes dygtighed gik, og ikke indskrænkes til den sædvanlige Udtalelse om Flinkhed og Paalidelighed m.v. i al Almindelighed.

Af tyendesøgende har der meldt sig et Antal af 2234 og af tjenestesøgende 1246, men kun 854 af disse Pladser er blevne besatte. Af de 854 har 579 opnaaet en Løn af 12 Kr. maanedlig og derover. Af svenske Piger, der har faaet Plads, var 4 forsynede med det Kort, hvormed Frederikke-Bremer-Samfundet særligt anbefaler Pigerne straks ved Ankomsten til København at henvende sig til dansk Kvindesamfunds Fæstekontor og advarer dem mod at henvende sig til uautoriserede Kommissionærer.

Det til Kontoret hørende Vædelse, der tidligere har været benyttet som Gæsteværelse for tjenstledige Piger, anvendes nu af Samfundet til Afskrivningskontor.

Af de i Lokalets Bøsse nedlagte Gaver er der ydet 40 Piger Hjælp til Rejse og Logis samt til Forplejning i "Værnehjemmet", ligesom Kontoret ogsaa paa andre Maader har støttet Piger med Raad og med Eftergivelse af Gebyret for at have skaffet dem Plads. Der er derfor Haab om, at Pigerne mere og mere vil henvende sig til Kontoret med fuld Tillid til og Forstaaelse af, at dette lige saa vel ser paa Tyendets Tarv som paa de tyendesøgendes.

Fæstekontorets Lokale er vedblivende i Studiestræde Nr. 1 i Stuen. Kontoret ledes fremdeles af Fru Oline Marcquard som Forretningsfører med Bistand af Frk. Thora Schandorff. Tilsynet med Kontoret føres af et Udvalg, bestaaende af Fru Anna Plockross og Fru Birgitte Berg-Nielsen, der har afløst Fru Nielsen, samt af forhv. Byfoged Brücker.

Som De ser, hemmes Kontorets Virksomhed betydeligt af Mangelen paa dygtige Piger. 2200 Fruer har meldt sig mod kun 1200 Piger! Dette har jo rimeligvis sin Grund i et dybere liggende Samfundsonde, som man ikke tør haabe skal kunne overvindes af Fæstekontoret, der ene og alene optræder som Mellemmand mellem de to Faktorer, En større Respekt for det legemlige Arbejde baade hos dem, der bruger det, og dem, der yder det, er, hvad der savnes, og hvad ene Tiden kan bringe. Vi har dog Grund til at tro, at Fæstekontorets Virksomhed bidrager sit til en bedre Ordning af dette Forhold, og vi har derfor ogsaa al Opfordring til at fortsætte denne Virksomhed med saa stor Kraft som muligt.

Om Skrivekontoret beretter Forstanderinden, Frøken Vilhelmine Nicolaysen:

Afskrivningskontoret har i Regnskabsaaret fra 1ste April 1893 til 1ste April 1894 arbejdet med Underbalance, idet kun de daglige Udgifter og tildels Renter af og Afdrag paa den laante Driftskapital er udredet. Kontorlokale, Lys og Brændsel er ligesom foregaaende Aar ydet af "Dansk Kvindesamfund". I Aarets Løb er anskaffet en Maskine (Remington) og Edisons Mimeograf, Avertissementer har været indrykket i "Berlingske Tidende", "Politiken" og "Retstidende", og Cirkulærer er udsendt til alle, der maatte antages at kunne faa Brug. for Kontorets Arbejde. Tre Kvinder har været beskæftigede paa Kontoret, og Kundekredsen er vokset, saa det tør forudses, at Kontoret med Tiden kan komme til at bære sig, hvis kun fornøden Udholdenhed og lidt rigeligere Reklame kan anvendes for at støtte dets Virksomhed og bringe dets Eksistents tilstrækkelig ind i Publikums Bevidsthed.

Frøken Nicolaysen har siden Kontorets Oprettelse i 1892 sat et betydeligt Arbejde Ind paa Bestyrelsen af det; ved paa egen Bekostning at anskaffe den ovenomtalte Maskine med Mangfoldiggørelsesapparatet den edisonske Mimeograf (en af de første i sin Slags her i Landet) har hun vist sin Interesse for dette Forsøg paa at skabe en ny Erhvervsgren for Kvinder. Hun træder nu fra, idet hun mener at kunne overlade Arbejdet til de af hende oplærte flinke Damer. Af disse har Fru Jensen taget fast Ophold i Lokalet, da det viste sig ugørligt paa anden Maade at holde Kontoret aabent i tilstrækkelig lang Tid. Som Beretningen viser, gaar det forunderligt langsomt og trægt med at skaffe et saa praktisk Hjælpemiddel som Maskinskrivning Indpas her i Landet. At gammel Vane bider haardt, det ser man af saadant et lille Eksempel, som at Studenterne regelmæssig foretrækker haandskrevne Kollegier for maskinskrevne, fordi man kun med nogen Vanskelighed kan give disse sidste den vante Stilebogsform! Paa Kvindeudstillingen i Chicago oplystes det, at der af Kvinder i de forenede Stater aarlig tjenes 7,100,000 Dollars ved Maskinskrivning og Stenografi. Lad os haabe, at blot en lille Brøkdel af denne Sum fremtidig maa kunne indvindes af vore flittige Kontorister!

Efter Frk. Nicolaysens Fratrædelse bestyres Kontoret af et Udvalg bestaaende af Fkn. Grundtvig og Jacobsen samt Hr. Høgsbro.

Hvorledes det saa end i Fremtiden skal gaa med vort Skrivekontor, saa skylder vi Frk. Nicolaysen en oprigtig Tak for hendes Anstrængelser for denne Sag; de har i hvert Tilfælde virket som et betydningsfuldt Indlæg i Sagen, som en Begyndelse, der enten paa den ene eller anden Maade vil bære Frugt for Kvindens Adgang til Erhverv.

Kun ét offentligt Møde har vi i denne Vinter fundet Anledning til at holde med netop dette Spørgsmaal som Forhandlingsemne. Indlederen var Fru Berg Nielsen. Mødet var stærkt besøgt, ligesom ogsaa vore selskabelige Sammenkomster (med Foredrag og Oplæsning af Olufa Johannesdatter, Kirstine Frederiksen, Laura Kieler og Selma Lagerløf) har været livlige.

En ualmindelig stærk Interesse vækker det Samaritkursus, som Fru Leth f. Secher i disse Foraarsmaaneder giver for vore Medlemmer, og vi sætter derfor megen Pris paa Fru Leths gode Løfte om en Gentagelse til næste Aar.

Af Fru Rovsings Mindelegat er der i Aar ligesom forrige Aar tilstaaet Frk. Sofie Andersen, Elev hos Bogbinder Myge, 10 Kr. maanedlig, hvilken Understøttelse Frk. Andersen vil beholde indtil Efteraaret, da hendes Læretid vil være omme. Saa vil ogsaa Legatformuen være bragt ned til de 400 Kr., som efter Bestemmelsen skal danne den urørlige Grundfond, og det maa da tages under Overvejelse, hvad der kan gøres for at bringe den paa Fode igen. Legatet bestyres af Fkn. Konstantin-Hansen og Alberti samt Hr. Guldsmed Holm.

De ved uden Tvivl alle, at vi er i Færd med at samle Penge ind til Oprettelsen af en Fagskole for Syersker; maaske vil det heller ikke undre Dem, at vi endnu ikke har faaet tegnet Halvdelen af de 10,000 Kr., vort Overslag lyder paa, og at vi derfor stadig maa opfordre dem af vore Venner, som tror paa Betydningen af en saadan Skole, til at hjælpe os med at skaffe det manglende. Maaske tør vi haabe, at de Undersøgelser af Syerskernes Kaar, som her i Samfundet er foretagne under Ledelse af Hr. Sveistrup og nu foreligger i Bogform *), disse Undersøgelser, der til Overmaal viser baade at Syerskerne trænger til at tages under Armene og at Trangen gaar netop i Retning af en bedre Uddannelse, at de maa virke til Fremme for vort Formaal.

Endnu maa jeg nævne, at en Sag, som første Gang er rejst her i vort Samfund ved et af vore mest interesserede og trofaste Medlemmer, Professorinde Ellen Plum, nemlig Skolepigernes Undervisning i Madlavning, i Aar endelig er gaaet over fra Forhandlingernes Stadium til Eksperimentets og ønske den en virkelig praktisk nyttig Løsning.

Til Slutning vil jeg tillade mig en personlig Bemærkning. Det er ikke med min gode Vilje, at jeg for Øjeblikket fungerer som formand baade for Fællesstyrelsen og Københavnskredsen; og det er et Forhold, der ikke maa vedblive at være, da det tilintetgør Fordelene ved den ny Organisation, nemlig Ordningen af Arbejdet. Det, der i Aar væsenlig har lagt Beslag paa mine Kræfter, nemlig Repræsentationen i Chikago, er et Fællesanliggende. Og skønt jeg haaber at finde en Afløser som Formand for Fællesstyrelsen, tør jeg heller ikke love at anvende megen Tid paa Københavnskredsen i det følgende Aar, da jeg har andet Arbejde for. De vil derfor indse, at det er Alvor, naar jeg beder Dem indtrængende se Dem om for at finde en Formand, som vil kunne repræsentere Hovedstaden med mere udelt Kraft og derfor ogsaa med mere Virkning, end det med den bedste Vilje vil blive muligt for mig."

Derefter aflagde Kassereren Regnskab, og der vedtoges en lille Ændring i Lovenes § 16. Sluttelig genvalgtes den afgaaende Styrelse samt Revisorer og Suppleanter.

Og endelig foretoges Københavnskredsens Valg af Delegerede til Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde. Valgte blev:

1. Fru Thyra Marstrand.

2. Frk. Konstantin-Hansen.

3. Frk. Elisabeth Grundtvig.

4. Fru Birgitte Berg Nielsen.

5. Hr. Kontorchef Emil Meyer.

6. Hr. Bibliothekar Emil Elberling.

7. Frk. cand. mag. Ida Falbe Hansen.

8. Fru Stampe-Feddersen.

9. Fru Ellen Plum.

10. Hr. Protokolsekretær Poul Sveistrup.

11. Hr. Folketingsmand Frederik Bayer.

12. Hr. Højskoleforstander Ludvig Schrøder.

13. Frk. Mary Steen.

14. Fru Jutta Møller.

15. Fru Maren Berg.

16. Frk. Ville Bang.

17. Hr. Kontorchef Marcus Rubin.

18. Hr. Fuldmægtig cand. jur. Feddersen.

En selskabelig Sammenkomst, hvor Kristoffer Janson holdt Foredrag om Den religiøse Kunst paa Chicagoudstillingen, sluttede Kredsens Fællesmøde.

*) "Syersker."

Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde Holdes 3de Pinsedag med følgende Dagsorden:

1. Formanden afgiver Beretning, hvortil eventuelt vil knytte sig Forhandling om Haandarbejderspørgsmaalet.

2. Beretning fra Kredsene.

3. Overslag og Regnskab fremlægges henholdsvis til Efterretning og Godkendelse.

4. Forhandling om "Kvinden og Samfundet".

5. Forhandling om et paatænkt Lovforslag om Forbedring i gift Kvindes Retsstilling, indledes af Protokolsekretær Svejstrup.

6. Valg af Fællesstyrelse, Tilsynsmænd og Stedfortrædere.

7. Forslag fra Svendborgkredsen om at søge indbragt i Rigsdagen et Lovforslag om uægte Børns Arveret og Ret til Faderens Navn

8. Fastsættelse af Samlingsstedet for næste Fællesmøde.

9. Offentligt Møde med Foredrag og eventuel Forhandling. Derefter selskabelig Sammenkomst.