Redaktionen har modtaget følgende: Udkast til Lov om Forbedring af Hustruers og Enkers Retsstilling.

§ 1.

Hustruer ere under samme Vilkaar som ugifte Kvinder formuemyndige og berettigede til at drive borgerlig Næring. Dog kunne Ægtefællerne ikke drive saadanne Næringsveje, som ikke kunne drives i Forening af den samme Person.

Med Hensyn til umyndige og mindreaarige Hustruer komme Lovgivningens almindelige Regler om Værgemaal og Kuratel til Anvendelse. De om fraseparerede Hustruer samt om forladte Hustruers Næringsret gældende Regler blive i Kraft.

§ 2.

Afvigelser fra den lovbestemte Ordning af Formueforholdet mellem Ægtefæller kunne saa vel efter som før Vielsen vedtages ved Ægtepagt, uden at dertil udkræves kgl. Konfirmation, dog at Ægtepagtens Gyldighed overfor Tredjemand først regnes fra dens Tinglæsning.

Gaver imellem Ægtefolk kunne, for saa vidt de ikke bestaa i Genstande, der ere bestemte til personligt Brug, kun ske ved lovlig Ægtepagt. .

§ 3.

For saa vidt den Indtægt, hvorover Hustruen raader, overstiger, hvad der udkræves til hendes og Børnenes nødtørftige Underhold, er hun pligtig til at underholde sin Mand, saa fremt han paa Grund af Arbejdsudygtighed er ude af Stand til at ernære sig selv.

§ 4.

Omfang af den ene Ægtefælles Underholdspligt overfor den anden Ægtefælle og overfor Børnene retter sig efter Forsørgerens Formue og Lejlighed og efter, hvad der under Familiens Forhold er sædvansmæssigt.

§ 5.

Opfylder en Ægtemand ikke sin Underholdspligt, tillægges der Hustruen de samme Retsmidler over for ham, som efter den bestaaende Ret tilkommer en forladt Hustru overfor hendes Mand. Det Manden efter § 4 tilkommende Underholdsbidrag kan han begære fastsat ved Øvrighedsresolution og inddrevet ved Udpantning efter Reglerne i Lov om Udpantning m. m. 29de Marts 1873 § 6.

§ 6.

Misbruger en Ægtemand sin Forældremyndighed, idet Børnene behandles uforsvarlig, eller Moderen vilkaarlig udelukkes fra at tage Del i Opdragelsen, kan hun paatale dette under et Søgsmaal, der behandles efter Reglerne for private Politisager.

Politiretten tilkalder, efter derom at have hørt de mødte Parter, en af Faderens og en af Moderens nærmeste Slægtninge, der som Bisiddere deltage i Sagens Undersøgelse og Paakendelse.

Retten kan give Faderen Paalæg vedrørende Børnenes Opdragelse eller tillægge Moderen Raadigheden over dem eller nogle af dem. Raadigheden over Børnene bør efter Moderens Begæring tillægges hende, saafremt de helt eller overvejende underholdes af hende eller hendes Slægt, eller det skønnes at være fornødent for at skaffe dem en forsvarlig Opdragelse.

§ 7.

Leve Ægtefællerne adskilte uden lovlig Separation, bestemmer den udvidede Politiret (§ 6), hvem af dem der bør beholde Børnene.

Ved Afgørelsen heraf tages fortrinsvis Hensyn til, hvilken Ordning der er mest betryggende for Børnenes tilstrækkelige Underhold og gode Opdragelse.

Medens Spørgsmaalet varer, raader Retten over Børnenes Anbringelse.

§ 8.

Den ved Forordning af 21de Maj 1845, § 29, fastsatte Indskrænkning i Hustruens Testationsret ophæves.

§ 9.

Der tillægges ved fremtidige Dødsfald Enken samme Ret til at sidde i uskiftet Bo med fælles Børn, som efter Frd: af 21de Maj 1845, § 18, tilkommer Enkemænd.