Til Dansk Kvindesamfunds Medlemmer.
Man har valgt mig til Formand for "Dansk Kvindesamfund", skønt jeg gjorde Indsigelse og endnu anser Valget for mindre heldigt. At jeg ikke vedblivende har sagt nej, har sin Grund i, at jeg anser dette Valg som en Anerkendelse af Folkehøjskolen fra dette Samfunds Side. Det skal nu være min Opgave, at være Bindeleddet imellem disse to, saa de maatte naa til rigtig at forstaa hinanden, hvilket de ikke ret har kunnet. En Professor har sagt, at der opstod saa mange Misforstaaelser mellem Folk, fordi de ikke havde lært deres Grammatik. Jeg vil saa forsøge paa at være Grammatik, hvilket Hverv jeg visselig aldrig før havde tænkt paa at skulle paatage mig.
Der foreligger for tiden fra "Dansk Kvindesamfund"s Side to Reformforslag, som Højskolen vist gærne vil være med til at vække Stemning for. Det første gaar ud paa, at nyttigt Haandarbejde skulde indføres som Fag for Pigerne i Almueskolerne.
Man mener, at denne Undervisning uden stor Vanskelighed og Bekostning kunde sættes i Forbindelse med de mere og niere almindelige Pigeskoler, og at den vil være til stor Gavn, især for de fattigere Børn. Nogle har ment, at Højskolerne, hvad Haandarbejdet angaar, ogsaa skulde holde sig til det "nyttige Haandarbejde", som kunde spare Penge. Deri er jeg dog ikke enig. Jeg mener, at man der bør gaa videre - ogsaa til Ting, der udvikler Skønhedssans og Smag, og som Professor Flor i sin Tid udviklede, gaa ud fra, at Ungdommen kan sin Børnelærdom, hvad det foreliggende Forslag vil bane Vej for.
Det andet Forslag gaar ud paa, at forbedre Hustruers og Enkers Retsstilling, og det vil ikke være vanskeligt for Højskoleungdommen fra hvilken som helst Egn at paavise Tilfælde af skrigende Uretfærdighed, som det maa ligge nogenlunde varmhjærtede Mennesker alvorligt paa Hjærte at forebygge.
"Dansk Kvindesamfund" har ogsaa kommunal Valgret for Kvinder paa sit Program, og dertil kan jeg ogsaa ganske slutte mig, navnlig hvad angaar Enker og ugifte Kvinder, der sidder i selvstændige Stillinger. Det er jo dog en stor Uretfærdighed, at de ligesom Mændene skal have alle Pligterne, uden at have Rettighederne. Og Kvinderne kan dog lige saa godt have Mening om Fattigvæsen, Skolesager og Præstevalg - det, som vi haaber en Gang skal tilfalde Kommunerne selv - som Mændene. Men smaa Skridt og venlig Forhandling det, mener jeg, er den sikreste Maade at vinde frem paa.
Saadanne og lignende Ting er det altsaa, vi Kvinder gerne vilde arbejde for, og jeg har den Tro til Mændene, at de ikke vil se surt til, at vi purre lidt ved dem, i Overensstemmelse med det kendte Vers fra 1848:
"Kommer hid, I Piger snaaa,
prikker os med Naale,
fra vor Haartop, gul og graa.
ned til vor Fodsaale,
prikker os paa langs og tværs,
helst med løjerlige Vers,
spydige til Maade!"
Den 22de Maj.
Jutta Møller, Sorø Højskole, "Bojsensminde".
