Fra Indland og Udland.
Danmark. Ny Eksamen. I Marts Maaned er der i Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder første Gang bleven afholdt en Eksamen for Tegnelærerinder. 5 Elevere havde indstillet sig til Prøven. Frk. Marie Backe og Frk. Olga Hansen bestod med ug., Frk. Effie Barfred, Frk. Ellen Hansen og Frk. Juliane Brandt med mg. Hr. Tegneinspektør Andersen var Censor.
Annie Besant, den berømte engelske Agitator og Taler *), holdt Søndag den 27de Maj et Foredrag her i Byen. Ud fra en mystisk Tro, som vist laa de fleste af Tilhørerne fjærn, forkyndte hun et Broderkærlighedens, Solidaritetens og Selvudviklingens Evangelium, som - baaret frem af en Personlighed, der saa at sige illustrerede Ordene - ikke kunde andet end gribe dem, der hørte det.
*) Se "Tilskueren" 1885 og "Kv. og Samf." 1892 S. 158.
England. Det ny oprettede Universitet i Wales er gaaet videre end noget andet med Hensyn til at stille Mænd og Kvinder paa lige Fod. De fleste ældre Universiteter tillader ikke de kvindelige Studenter at tage Eksamen sammen med Mændene, men har oprettet særlige Prøver for dem. Waless Universitet fastsætter, at Kvinder har Adgang til alle Universitetsprøver og kan tage alle akademiske Grader paa samme Betingelse som Mænd. Hvad der for danske Øren lyder endnu mere overraskende, skønt det for Englænderne regnes for ret selvfølgeligt, er, at Kvinderne samtidig faar Del i Universitetets Ledelse. Dettes Bestyrelsen, "the University Court" skal nemlig have mindst to kvindelige Medlemmer.
Amerika. Chikagoudstillingens Kvindekomité har tilsendt de kvindelige Jurymedlemmer en Sølvmedaille, som paa sin ene Side bærer Dronning Isabellas Hoved, paa den anden en Kvinde med Tenen i Haand. Med Medaillen fulgte i nitid amerikansk Udstyrelse følgende Skrivelse:
"Det er besluttet, at enhver af de Jurymedlemmer, som har været ansat af Kvindekomitéen for den kolumbiske Udstilling fra os skal modtage en Tak for den samvittighedsfulde og dygtige Maade, hvorpaa de har udført det dem paalagte Hverv, samt en Anerkendelse af den Tjeneste, de herved herved har ydet Kvindernes Sag over hele verden."
Den nordiske Skole paa Chicagoudstillingen. Efter Opfordring holdt Fru Marie Monrad et Foredrag om "et nyt Skolehus" i Winetka, en af Chikagos Villabyer, hvor man paatænkte at bygge en ny Skole. Fru Monrad støttede sig m. H. t. Skolens Indretning særlig til, hvad der paa Udstillingen var fremlagt af Gymnastiklærer Rasmussen og Sløjdlærer Aksel Mikkelsen, København, Haandarbejdsinspektrice Hulda Lundin, Stockholm, og Sløjdlærerinde Meri Topelius fra Finland, som for Tiden underviser i Chikago. Man syntes saa godt om de af Foredragsholderen forfægtede Ideer, at man kort efter valgte hende ind i Skolekommissionen med stor Stemmeflerhed, et Valg, hun imidlertid ikke kunde modtage, fordi hun ikke havde amerikansk Borgerret.
Kvindernes Organisation. Det internationale Raad, som i Fjor nedsattes i Chikago, valgte som Repræsentanter for Sammenslutningen i Tyskland Frøken Augusta Schmidt i Leipzig og Fru Bieber-Boehm i Berlin. Det er nu lykkedes disse Damer i deres Hjemland, - der jo ellers med Hensyn til Kvindefrihed er konservativt - at danne et "nationalt Raad", det nødvendige Led for Tysklands Deltagelse i Organisationen. Et lignende er i Canada dannet af selve Formanden for den internationale Forening, den engelske Grevinde af Aberdeen, som for Tiden opholder sig der sammen med sin Mand, der er Koloniguvernør.
Chikagos Kvindeklub har altid stræbt at gøre praktisk nyttigt Arbejde. I den forløbne Vinter, da Nøden i den store By har været saa ualmindelig haard, har Klubben bl. a. indrettet store Systuer, hvor fattige Koner for god Betaling er bleven beskæftiget med at sy Børneklæder, som Klubben senere har uddelt.
Det første materielle Grundlag for Klubbens Virksomhed var 1000 Dollars, som af Mrs. Potter Palmer blev stillet til Kvindeklubbens Raadighed. Naar man kaster et Blik hen over Listen paa de Damer, som har ledet Vinterens helt igennem vellykkede store Hjælpearbejde, finder man Kvinder fra alle Kredse, Læger, Filantroper, Damer af den store Verden m. fl. Mange af disse har tidligere staaet fjærnt og fremmed overfor hinanden, det er uden al Tvivl Sommerens Fællesarbejde, som har lært dem at lægge Kræfterne sammen.
