Fra Indland og Udland.

Danmark. Kvindelig Skoleinspektør. København - og altsaa vel Danmark, faar fra 1ste August sin første kvindelige Skoleinspektør, idet Frøken Henriette Petersen er udnævnt til Inspektør for den ny Skole paa Kristianshavn.

Frøken Petersen, der er født i København 1850, har fra sin tidligste Ungdom virket som Lærerinde. Efter at have været ude som Privatlærerinde i en Del Aar, gik hun i 1876 ind paa Frk. Zahles Kursus og dimitteredes derfra Aaret efter, da hun tog Lærerindeeksamen med Udmærkelse (236 Points, d. v. s. 26 Points over Udmærkelse). Hun fik meget snart Timer ved de københavnske Kommuneskoler og har været fast ansat i en længere Aarrække. Blandt sine Kolleger er hun ikke blot anset for sin Dygtighed som Lærerinde, men tillige almindelig afholdt for sin sjælden noble og Elskværdige Karakter. Et Bevis herpaa er bl. a. det, at hun er Formand for de københavnske Almuelærerinders Forening. Frk. Petersen er Søster til den udmærkede Forstanderinde for Skolen for vanføre, hvis sjældent udmærkede Ledelse af dette vanskelige Arbejde er berømt ud over Danmarks Grænser. .

Det har forbavset mange, at Valget ikke faldt paa den, hvem den offentlige Mening havde udpeget som selvskreven til denne Stilling, Frk. Augusta Fenger, men iøvrigt bliver Frk. Petersens Udnævnelse hilset med Glæde og god Tro til, at dette første Forsøg vil lykkes.

Kvindelige „Rektorer”. Den af Fru Bay og Komtesse Moltke ledede Latinskole for Drenge har i Aar dimitteret sine første Studenter. Af de 8, der indstillede sig til Eksamen, har 1 faaet Udmærkelse, 3 1ste Karakter og 4 anden.

Fortsættelsesskolen af 1892, som ledes af Frk. Anna Buch og Hr. Cand. jur. Munthe Brun, har efter et toaarigt Kursus afholdt sin første Eksamen den 7de Juli med et særdeles godt Resultat. Det hører til Skolens Plan, at Eleverne skal udvikles frit i forskellig Retning; men man har dog fundet sig foranlediget til at slaa ind paa en mere fagmæssig Uddannelse end oprindelig paatænkt og at holde denne i et saa praktisk nyttigt Spor som muligt, f. Eks. at uddanne Kasserersker, Kontorister, Ekspeditricer samt Lærerinder til mindre Børn, men har dog navnlig søgt at udvikle en sund Sjæl i et sundt Legeme hos de unge Piger.

Blandt Lærerne - der ligesom Bestyrerne giver deres Arbejde gratis - er mange gode kendte Navne f. Eks. Ejnar Christiansen, Fru Cand, med. Kaarsberg og Fru Clara Thybjerg.

Kvinder i en Skolekommission? Hr. Herman Trier foreslog ved Borgerrepræsentanternes Møde Mandag den 9de Juli i Anledning af Valget af en Skolekommission til den ny Pigeskole paa Kristianshavn, at en af de skulde være en Kvinde. Rigtignok hedder det i Loven af 1814, at man skal vælge gode og kyndige Mænd. Men Hr. Trier gjorde gældende, at Hovedvægten i denne Passus laa paa Kyndigheden, medens man havde Lov til at opfatte Mænd som Fællesord. Det lykkedes ham at faa Valget udsat, for at det kunde tages under nøjere Overvejelse.

Fortjenstmedaillen i Guld er bleven tildelt Skolebestyrerinde Frøken Kruse.

Ordensdekoration. Fru Mette Gauguin har fra den franske Regering modtaget en Orden (les palmes de LAcadémie) med Ret til at bære den. Det er en Anerkendelse af Fruens dygtige Arbejde for Udbredelsen af det franske Sprog i Udlandet.

Foreningen „Den danske Pigeskole” holdt Lørdag den 14de Juli sit andet Aarsmøde i Odense. Denne Forening er næppe saa kendt af vore Læsere, som den fortjener at være. Dens Opgave er at samle alle de Kræfter, der arbejder i Pigeskolens Tjeneste, Bestyrere saa vel som Lærere, til fælles Samvirken og til gensidig Støtte. Den er - som saa mange livskraftige Foretagender i de senere Aar - udgaaet fra Provinserne og støttes endnu væsentlig deraf; men i den senere Tid begynder ogsaa de københavnske Skoler at indse Betydningen af Sammenslutning. Dens Formand er Frøken Louise Winteler, Bestyrerinde af en af Landets største Pigeskoler, som hun har styret med fremragende Dygtighed i over 40 Aar; Frk. W. er en af disse fødte Pædagoger, hvis Iver for deres Arbejde og Sans for alt, hvad der er sundt og godt for Oplysning og Opdragelse tager til selv med de ældre Aar.

Foreningens første Aarsmøde holdtes i Fjor i Silkeborg. Paa det andet Aarsmøde var Frk. Winteler Hovedtaleren. Hun holdt først et klart og rammende Foredrag om Sprogundervisning, og efter saaledes at have fremsat sin Metode teoretisk, viste hun dens Anvendelse i Praksis ved at give en af sine Klasser en Times Undervisning. Det tør vistnok siges, at man vanskelig finder en fornøjeligere Undervisning. Der var et Liv, en Friskhed over Børnene; det var klart, at de ikke blot lærte det særlige Sprog, der netop blev givet Time i, men at deres sproglige Sans, deres logiske Ehne, deres Lydhørhed for det ejendommelige Udtryk i høj Grad vaktes; det var, kort sagt, en pædagogisk Demonstration af første Rang.

Senere diskuteredes det for den private Skole, saa vigtige Selvpensioneringsspørgsmaal (indledet af Hr. Skolebestyrer Andersen, Aalborg); Pastor Chr. Møller holdt Foredrag om Religionsundervisning og Lærer Buch-Frandsen om Kridttegning paa den sorte Tavle.

Foreningen har til Organ Tidsskriftet "Bog og Naal", som redigeres af Frk. Th. Lang i Silkeborg og som har indeholdt flere Artikler af fremragende Lærere og Lærerinder om de forskellige brændende Spørgsmaal i Skoleverdenen.

Emmy Lange, født Kramp. Netop som Bladet gaar i Pressen kommer det sørgelige Budskab, at denne en af vore første kvindelige Læger er død. Vi skal senere bringe vore Læsere nogle Meddelelser om denne begavede Kvindes Liv.

Mand og Kvinde. I et engelsk Tidsskrift fandtes fornylig følgende Sammenligning mellem Mænd og Kvinder. .

En Mand forsøger ikke at slaa et Søm i Væggen, før han har en Hammer. En Kvinde tøver ikke, men tager en Ildtang, en Sko eller Ryggen af en Børste for at udføre det samme Arbejde.

En Mand anser det for uundgaaelig nødvendigt at have en Proptrækker for at kunne trække en Flaske op. Kvinden bearbejder Proppen med en Gaffel, en Kniv eller en Støvleknapper og vil den ikke give efter alligevel, saa støder hun den ned i Flasken, thi, siger hun, Hovedsagen er dog, at man kan faa ud af Flasken, hvad der er i den.

For Manden er Barberkniven kun anvendelig til ét Brug. Kvinden har en højere Mening om dens Anvendelighed. Hun bruger den til at skære Negle med og spidse Blyanter med, og dette hemmelige Misbrug foranlediger naturligt, at Hr. Gemalen aldeles uberettiget bander Fabrikanten og skærer sig selv.

Naar en Mand skriver, maa alt passe ind i Omstændighederne. Pen, Blæk og Papir maa være "saaledes og saaledes". Familien bliver lyst i Tavshedens Ban og vover overhovedet knapt at tænke. Kvinden opsøger sig et eller andet ubeskrevet Stykke Papir, et løst Stilebogsblad eller Bagsiden af en Konvolut. Hun spidser Blyanten med Papirsaksen, lægger Papiret paa et gammelt Atlas, sidder paa det ene Ben, gynger frem og tilbage paa Stolen og bringer under periodisk Tyggen paa Blyant eller Penneholder sine Tanker paa Papiret. Det forstyrrer hende ikke videre, at Børnene højt hører sig i deres Tabel eller krampagtig hamrer i Klaveret, eller at Kokkepigen af og til forhører sig om Middagsmadens Bestanddele.

Han skælder og bander, naar Klatpapiret ikke er ved Haanden. Hun blæser paa Blækket, indtil det er tørt, svinger Papiret i Luften eller holder det over Lampeglasset, indtil det svides brunt eller maaske brænder.

Han omtaler Blækket, hvis det er for tykt eller for tyndt, paa en saadan Maade, at Pennen sprutter, hvis den skulde nedskrive det. Hun skriver lige glad, enten Blækket er saa eller saa, og naar ogsaa til Slutningen af sin Epistel. Manden putter sit Brev i Postkassen uden Tøven. Kvinden læser først endnu en Gang Adressen efterser om Brevet er rigtigt lukket og lader det "med Eftertryk" glide ned gennem Aabningen.

Hos Manden betyder "Farvel" Samtalens Afslutning og Adskillelsens Øjeblik. For Kvinden er det Begyndelsen paa et nyt Kapitel, thi, naar Kvinder gaar fra hinanden, saa bliver de endnu længe staaende - rigtig længe.

En Kvinde holder de enkelte Stykker af en itubrukken Genstand med Vetabd mange Gange op mod hinanden for at se, hvorledes det har siddet. Manden lægger Stykkerne til Side og søger at glemme, hvad der en Gang ikke kan forandres.

Kvinden læser en Bogs Slutning før Begyndelsen og begynder paa flere forskellige Steder i sin Notisbog. Manden gaar i begge Tilfælder efter den naturlige Rækkefølge.

Mandens Brev ender med Underskriften, et kvindeligt Brev med Postskriptum.