Lærerinder og Lærere.
Naar Hr. Cand. Huus i "Kvinden og Samfundet" for Juli 1894 drager til Felts imod den ny Ordning af Seminarieforholdene, hvorved Mænd og Kvinder stilles ens m. H. t. Eksamensfordringerne med Undtagelse af, at Kvinderne som Tillæg faar kvindeligt Haandarbejde, saa tror jeg, at Grunden simpelt hen er den, at Hr. H., hvor stærkt han end betoner det modsatte, ikke ser, at Kvinderne er Kvinder og bliver aldrig som Mænd, hvilke Fordringer vi end stiller til dem i Retning af Dygtighed og Arbejde. Han anker hovedsagelig over, at Eksamensfagene ikke vedblivende er forskellige for Mænd og Kvinder, fordi der derved ikke tages Hensyn til de to Køns forskellige Karakter og Ejendommeligheder, og dernæst ser han paa Pigeskolen som noget absolut forskelligt fra Drengeskolen og forudsætter uden videre, at Piger skal undervises af Kvinder, Drenge af Mænd.
Herimod har jeg Hovedet fuldt af Indvendinger:
1. Den egentlige kvindelige Ejendommelighed - den, som en Mand sjælden forstaar, - den hverken fødes eller dør ved Hjælp af det Arbejde, som en Kvinde bliver sat til. Den er som Nissen, der flytter med, hvor mange Kunster man end kan finde paa for at blive ham kvit. Fru Kovalevski var sikkert, efter alles Vidnesbyrd, samtidig med, at hun var den store Matematiker - helt og fuldt Kvinde i Ordets fineste Betydning, selv om hun maaske kun tarveligt nok kunde lappe og stoppe. (Hvor mange "Damer" kan det?) Derfor: Giv kun Mænd og Kvinder det samme Stof at arbejde med, og de vil - i 99 af 100 Tilfælde - dog arbejde forskelligt og faa forskelligt Livsindhold ud deraf for deres egen Personlighed.
2. Hvad skal man sige til, at vi i Københavns Skolevæsen i 18 Aar har haft 4 Fag i Pigeskolen, som er ukendte ved Lærerindeeksamen? Pigebørnene i Afgangsklassen skal lære Tysk, Fysik, Bogholderi og Skræddersyning; men Lærerinderne - de staar som Regel fremmede over for disse Fag, hvis de ikke tilfældigvis ad anden Vej har dygtiggjort sig deri. Det kan saaledes ske, at en iøvrigt flink Lærerinde, naar hendes Børn naar 13-Aars Alderen - den for Pigebørn aller vanskeligste Tid - maa slippe dem og overlade dem til en fremmed, fordi hun ikke tør anse sig selv for dygtig nok i de oven nævnte Fag, hvilket atter kan have skadelige Følger for Børnenes Karakter-Udvikling, idet en fremmed vanskelig vil kunne lede dem paa rette Maade. Ofte maa en Lærer overtage Fysik i Afgangsklassen, hvad jo - efter Hr. H.s Anskuelse - er unaturligt, og, jeg indrømmer det, ikke altid heldigt.
3. Mon ikke en Lærerinde i endnu højere Grad end en Lærer trænger til at faa lært at tænke hurtigt og klart, at kunne drage nøjagtige Slutninger og stille tydelige Spørgsmaal? Og er ikke netop Matematiken - foruden at være et næsten uundværligt Grundlag for Fysiken - et Fag, der kan hjælpe Kvinderne til at undervise klart og forstaaeligt i Steden for at væve Vadmel af taagede Følelser og halvfordøjede Kundskaber? Selv Polynomiers Division er virkelig for uskyldig til at ødelægge Kvindeligheden, der i Regelen er stærkere, end Hænderne aner.
4. Hr. Cand. Huus opstiller et Skræmmebillede i en Række af Fag, som han mener bør indføres i Pigeskolen. Han siger: "Lær dog vore Pigebørn at stoppe, lappe, vaske, koge, drive en Husholdning økonomisk, gøre Hjemmet hyggeligt og holde det i Orden!" - Du godeste Gud! Skulde alt det virkelig fordres lært i Almueskolen! Ja, ja, det var maaske ikke saa galt, men saa maatte vi da have Pigebørnene hele Dagen og hver Dag lige til den giftefærdige Alder, og saa kunde det maaske endda knibe - særlig hvad de to sidste Fag angaar, som vist ikke saa let lader sig lære i en Skole. Og selv om vi kunde nøjes med, hvad Hr. H. nedenfor opstiller, nemlig Husholdningskemi, Husholdningsøkonomi (den rationelle Børnepleje, han forlanger, antager jeg dog, vi faar stille i Bero sammen med Hyggeligheden osv.) saa er det alligevel en Fordring, som næppe lader sig gennemføre uden særlige Faglærerinder, som vi allerede har dem i Skrædersyning. Nej - de Fag, som den ny Ordning anviser baade for Lærere og Lærerinder, er jo i Virkeligheden kun almendannende Fag. Og Almendannelse - i saa stor og saa god Udstrækning som muligt efter de forskellige stedlige Forhold, den maa vi dog ønske meddelt i lige stor Udstrækning baade til Drenge og Piger, selv om de altid vil modtage den paa forskellig Maade. Og videre end til simpel Almendannelse kan efter min Mening Almueskolen ikke gaa, saa maa de forskellige praktiske Fag - nogle for Drenge andre for Piger - faa deres Plads i en Fortsættelsesskole, saaledes som der jo ogsaa har været foreslaaet. Skulde jeg nævne et Fag, som jeg kunde fristes til at sige er glemt i den ny Plan, saa er det Sløjd for Lærernes Vedkommende. Sløjd er jo dog nærmest beregnet paa at gøre Eleverne skikkede til at kunne hjælpe sig selv i de utallige Smaating, som forefalder i det daglige Liv - ganske paa samme Maade som Pigernes Haandarbejde. Fik Lærerne dette Fag, saa var jo tillige med det samme det Misforhold hævet, som Hr. H. rigtig peger paa, at der nu vil blive imellem Lærernes og Lærerindernes Eksamensfordringer.
5. Endelig synes Hr. H. ikke at kunne tænke sig nogen anden Ordning i Fremtiden end den, vi nu har, nemlig Særundervisning for de to Køn. Men omkring i Verden begynder der jo at gøre sig stærke Røster gældende til Fordel for Fællesundervisning. I Amerika er den som bekendt indført i en Mængde Stater, og i den gamle Verden kæmper den sig godt fremad. Jeg tilstaar, at det i Løbet af en længere Aarrække har været mig umuligt at finde nogen pædagogisk Grund, som kunde tale imod Fællesundervisningen, og at jeg ogsaa af den Grund har hilst den omtalte Seminarielov med Glæde, fordi jeg i den ser et Skridt - maaske ubevidst - hen imod Fællesundervisningen. De Lærere og Lærerinder, hvem denne Lov gælder, faar jo hovedsagelig deres Gærning i Almueskolen og ikke i den af Hr. H. omtalte "Pigeskole", der jo nærmest - foreløbig - skal hævde sin Plads ved Siden af Drengenes Realskoler og Latinskoler. Derfor vil Fællesundervisningen ogsaa lettere kunne indføres først i Almueskolen, hvor Maalet netop kun er, som jeg løst paapegede, Almendannelse. Af selve Fællesundervisningen er her ikke Plads til Drøftelse, kun saa meget vil jeg sige: Netop fordi Mænd og Kvinder er saa væsensforskellige, netop fordi de underviser forskelligt, netop derfor bør man lade den opvoksende Ungdom - baade Drenge og Piger - nyde godt af dem begge. Og netop fordi Drenge og Piger er saa forskellige, bør de opdrages sammen. Raaheden vilde sikkert dæmpes, og Blødsødenheden overvindes, naar de to Køn fra smaa af kom til at opdrage hinanden indbyrdes ved at sidde paa Skolebænk sammen. Idealet er i mine Øje: Fællesundervisning, og hver Klasse undervist skiftevis af en Lærer og en Lærerinde! Og derfor hilser jeg den ny Lov hjertelig Velkommen.
