Kvindemøder i London.

Hvis man ønsker at se det aandelige Liv, som rører sig i England, koncentreret, da begive man sig til London i Maj Maaned, hvor man kan tilbringe hver eneste Dag med at gaa til Møder fra Morgen til Aften, idet en Mængde religiøse, philantropiske og sociale Foreninger afholder deres Aarsmøder, Fester og store Sammenkomster netop paa den Aarstid.

I Aar var jeg saa heldig at faa Lejlighed til at overvære en Del store Kvindemøder i London, som jeg vilde ønske, at jeg formaaede at give mine Læsere et klart Indtryk af. De overtraf i alle Henseender mine dristigste Forventninger, som dog var store nok, da jeg i en Aarrække har indset, hvor forkasteligt det er, at vi danske Kvinder skal gøre os Umage for at sjaske i de franske Modedamers ynkelige Fodspor i Stedet for at mande os op og huske, at vi i Følge vor Afstamning langt mere ligner de engelske Kvinder, som netop i vor Tid udretter et saa stort Arbejde og udfolder saa umiskendelig en Dygtighed, at Mændene allerede paa sine Steder er blevne nødte til at tage Hensyn dertil og sikkert vil blive det overalt i de engelsk talende Lande.

Og hvad gør vi saa herhjemme? Erklærer, at de engelsk-amerikanske Ideer aldeles ikke passer for os, men søger udholdende at presse os selv ind i den franske Frivolitets Snørliv og Fiskebensskørter, baade aandelig og legemlig talt, stolprende omkring paa dens farlige høje Hæle! Vi er nu en Gang et lille Folk, fra hvem der som Regel ingen store Ideer eller Strømninger udgaar, maatte vi danske Kvinder dog i Tide faa Øjnene op for, at vi langt bedre og tryggere vil kunne optage den samme sociale Kamp, som de gode engelske og amerikanske Kvinder fører mod alt ondt, urigtigt og uædelt i vort brogede moderne Samfund!

Jeg kom tilfældig til ogsaa at overvære "Womens Liberal Federation"s *) 3 Dages Aarsmøde, medens "British Womens Temperance Association"s **) Aarsmøde var Maalet for min Rejse, men ingen af Delene havde jeg ringeste Grund til at fortryde, tværtimod! det var i højeste Grad forfriskende for den, der som Regel har at kæmpe med Kvindernes Ligegyldighed og Snæversynethed, at se i hver af de to nævnte Selskaber mange hundrede Kvinder - som Repræsentanter for end flere Tusinder omkring i Landet - tydelig og klart pege paa Samfundets Brøst og Mangler og Midlerne til at afhjælpe disse, fordrende for Kvinderne Tilladelse til at sætte ogsaa deres Kræfter og Evner ind paa Løsningen af det sociale Spørgsmaal, som Mændene den ene Gang efter den anden maa erklære sig fallit overfor.

Det først omtalte Aarsmøde afholdtes af en stor Kvindeforening, som er udelukkende politisk, og som spiller en betydelig Rolle, naar Parlamentsvalgene holdes, idet den udsender Kvinder, som gør Valgkampagnen med til Fordel for det politiske Parti, hvis Navn den bærer, de liberale, og som for Øjeblikket er ved Roret. Jeg tror, at naar man herhjemme vilde i Fantasien udmale sig en saadan Forsamling, vilde man tænke sig, at den bestod af en ret udsøgt Flok "emanciperede", mandfolkeagtige Kvindfolk, som talte op ad Stolper og ned ad Vægge om den Undertrykkelse, hvori de levede, og det Had de nærede overfor Mændene. Men lykkeligvis viste det sig, at det var en Samling repræsentative Kvinder, ligefra adelige Ladyer og fine Damer i nydelige Foraarsdragter indtil Arbejdersker med udpræget Dialekt, det falmede Udseende og de magre, senestærke Hænder, som følger med haardt Slid.

Forhandlingerne lededes naturligvis af en Kvinde - Lady Carlisle - og førtes paa en saa forretningsmæssig Maade og i en saa harmonisk Aand, at de fleste mandlige Forsamlinger maatte ønske sig at kunne gøre det efter. Derovre behøver Kvinderne ikke at holde sig til Theorier, men en hel Del konkrete Spørgsmaal var fremlagte til Diskussion m. H. t. Kvindernes Stilling til dem; thi de engelske Kvinder kender den Styrkelse, der ligger i at handle solidarisk og paa den Maade paavirke Mændene, hvem man kun mener at ville hjælpe til at komme ud af den skæve Stilling, de er komne i som Undertrykkere af Kvindernes Rettigheder, idet de ganske rigtig gaar ud fra, at det er endnu værre at gøre Uret end at lide Uret. Dette Aarsmøde endte med en stor offenlig Sammenkomst, hvor man i Forening med Mændene, støttede af de talendes Udtalelser og de tavses stærke Bifald, i al Korthed fremlagde sit Program for den store begejstrede Tilhørerskare af begge Køn, alt ledet af Lady Carlisle. som selv holdt en opflammende Tale.

Og saa begyndte vi nogle Dage efter paa Afholdsforeningens Aarsmøde, hvor jeg genfandt en Del af de samme Kvinder blandt Repræsentanterne, som jeg havde set og hørt i de ovennævnte Møder, ligesom jeg ogsaa der havde modtaget et stærkt Indtryk af Lady Henry Somersets ualmindelige Graver baade som Taler og som. Leder; de sidste fik hun nu Lejlighed til at udfolde i deres fulde Glans som Præsident for dette store, engelske kvindelige Totalafholdsselskab, som tæller vistnok mindst 80,000 Medlemmer.

Denne Forenings Forretningsmøder indlededes med en hel Dags religiøse Møder, som bragte os megen sand Opbyggelse, der ubetinget kulminerede ved at høre Miss Wiltards vidunderlige Tale over Ordet: "The Master has come and calleth for thee!" ***) Denne bekendte store amerikanske Leder af den Afholdsbevægelse blandt de amerikanske Kvinder, "Womens Christian Temperance Union", ****) - som siden 1883 har bredet sig mere og mere ud over alle civiliserede Lande (ogsaa i København findes en Afdeling af den, som for Nemheds Skyld som oftest kaldes "det hvide Baand", Navnet paa dens Foreningsmærke, som bæres overalt i Verden), og hvorunder ogsaa den kvindelige engelske Afholdsforening hører - havde tilbragt 1¾ Aar i England og skulde nu tages Afsked med, førend hun vendte tilbage til de forenede Stater for at genoptage sin Virksomhed der. Denne Omstændighed gjorde Møderne noget mere selskabelige og bevægede, medens de ellers væsenlig bar samme Præg som de ovenfor nævnte Foreningsmøder.

Det var tiltalende at høre bogstavelig Hundreder af Kvinder tale, uden at en vrøvlede eller talte frem og tilbage; en eneste talte mindre godt, de fleste udtrykte kort og klart netop det, de ønskede at sige, mange talte aldeles fortrinligt, og vore to store Ledere, Frances Willard og Lady Somerset mildest talt vidunderligt, skønt indbyrdes højst forskelligt. De fremkaldte hyppigt baade Tilhørernes Latter og Taarer. Et af de glædeligste Tegn paa Kvindernes stærkt voksende Betydning i det engelske Samfundsliv er den store Interesse, som Mændene viser deres Forehavender: de, der paa en eller anden Maade er interesserede i Handelen med berusende Drikke, ved at følge enhver af deres Bevægelser og bekæmpe dem hvorsomhelst og naarsomhelst, og de gode Mænd i Samfundet ved at slutte Forbund med Kvinderne og hjælpe dem i deres Bestræbelser, særlig paa det Omraade, hvor Kvinderne endnu intet har at sige, nemlig i det politiske Liv.

Mændenes Eneherredømme i Staten, Samfundet og Kirken har afstedkommet saa megen Krig, Strid og Ufred, at det var velgørende at se Kvinderne i Fred og Harmoni samle til deres Møder mandlige og kvindelige Talere af de forskelligste politiske, sociale og religiøse Meninger. I denne Henseende sattes Kronen paa Værket i det afsluttende, store offenlige Møde. som vist ingen glemmer, der var saa lykkelig at være til Stede, og som for mig var Virkeliggørelsen af mine vildeste Drømme om, hvorledes Afholdssagen vilde formaa at samle til den fælles Bestræbelse: at bekæmpe Drikkeriet, alle dem, som Livets forskellige Forhold og Meninger ellers plejer at adskille.

Mødet aabnedes af Præsidenten, den fuldendte Lady Somerset, og derefter fremtraadte som Afholdssagens ivrige Forkæmpere Præster af den engelske Højkirke og forskellige andre Kirkesamfund, flere Læger, hvoraf Dronningen nylig havde adlet en paa Grund af hans store Fortjenester, en ung Mand som Repræsentant for de unge Mænd og en ung Pige, som repræsenterede de unge engelske Kvinder, en fejret Sangerinde med en uforglemmelig, stor Altstemme, Miss Willard med en af sine vidunderligt begejstrende Taler, en bekendt Arbejderfører, Benn Tillett og adskillige Repræsentanter for andre Afholdsselskaber, som alle gav os et godt Ord, medens totalafholdende Børn (Medlemmer af en Forening, hvoraf den i England har mere end 2½ Million Medlemmer) af og til underholdt os med nydelige Afholdssange, hvorefter til syvende og sidst en katholsk Præst lyste Velsignelsen over den store begejstrede Forsamling. Miss Willard anmodede ved Slutningen af sin Tale alle dem af den sammenstuvede Menneskemængde - mellem 3 og 4000 -, som allerede hørte til Afholdsselskaber eller lige nu agtede at slutte sig til saadanne, om at rejse sig, og højst en Snes eller to blev siddende.

Give Gud, at de danske Kvinder snart maatte faa Øjnene op for Nødvendigheden af at opgive deres mærkværdige Ligegyldighed og gaa frem i Kamp for Afholdssagen og Kvindesagen i samme Aand som de dygtige, opofrende, kristne engelske Kvinder!

*) Den liberale Kvindeforening.

**) Kvindelig engelsk Totalafholdsforening.

***) "Herren har besøgt sit Folk."

****) Kvindernes kristelige Afholdsforening.

Elisabet Selmer, Præs. W. W. C. T. U. i Danmark.