Dansk Kvindesamfunds Virksomhed.
Syersker. Den efter Dansk Kvindesamfunds Initiativ af Hr. Poul Sveistrup udgivne Undersøgelse om de københavnske Syerskers Livsforhold er anmeldt i det norske Statsøkonomisk Tidsskrift 1894, 2-3 Hæfte. Anmelderen udtaler efter en Redegørelse for nogle af Undersøgelsens Resultater:
"Af foranstaaende summariske Referat vil det ses, at Forf. i det her omhandlede Skrift kommer ind paa mange Spørgsmaal af betydelig Værd og praktisk Interesse. Undersøgelsen er, som det vil skønnes, baseret paa statistiske Opgaver, men ved Siden af disse meddeles mange Oplysninger, der ogsaa af dem, der ikke ynder Tal, vil læses med Interesse. Det skulde være nyttigt, om lignende Undersøgelser kunde komme i Gang for Kristianias og andre større norske Byers Vedkommende."
Vi benytter Lejligheden til at anbefale vore Læsere at gøre sig bekendt med det lille Skrift, der sælges for den beskedne Pris 1 Kr.
Selskabelig Sammenkomst holdtes den 15de Oktober. Frøken Maikki Friberg indledede Spørgsmaalet om Betimeligheden af Kvindetidsskrifter. Man havde i Finland drøftet denne Sag i Anledning af, at det daværende Blad Hemmet och Samhället har vist sig ikke at kunne bære sig og derfor maa gaa ind. Man ønskede dog at stille noget nyt paa Benene og haabede at gøre dette ved Hjælp af Aktier. - En livlig Forhandling fulgte herpaa.
Frøken Futtrup ønskede et Blad, der ud fra et kvindeligt Standpunkt skulde udtale sig om alle Samfundsanliggender; hun var overbevist om, at her en mere sædelig Aand og Tone vilde gøre sig gældende end i de andre Blade.
Fru Astrid Christensen derimod mente, at der var ligesaa vel usædelige Kvinder som Mænd. Man kunde ikke i Forvejen have nogen Forestilling om, hvilken Aand der kom til at raade i et Kvindeblad. Ikke desto mindre ønskede hun inderligt, at Kvinderne maatte faa Pengemidler til at skabe et Organ, hvori de frit og uhindret kunde gøre deres Anskuelser gældende. De Kvindeblade, man hidtil havde haft, var Organer for en bestemt Forening og derfor altfor snevert begrænsede. Hun fandt saaledes, at Kvinden og Samfundet ikke havde givet tilstrækkelig fri Adgang for forskellige Anskuelser.
Hr. Sveistrup mente, dette vanskelig kunde undgaas, naar Bladet skulde repræsentere en Forening. Han og Hr. Høgsbro antog for øvrigt, at Kvinderne mindre manglede Penge end Penne. En kvindelig Journalist, der kunde levere noget virkelig fortrinligt, vilde uden Vanskelighed faa Adgang til de bestaaende Blade.
Frøken Krebs troede, at en Kvinde, for at gøre Lykke som Journalist, nødvendig maatte bekvemme sig til at skrive i en blaseret og uforskammet Tone.
Fru Selmer: Grunden til, at Kvindesagen her i Landet ikke trives bedre, er, at de skrivende Kvinder, som alle Danske, manglede Energi, en Egenskab, som hos Mændene erstattes af Rutine, den Kvinderne af gode Grunde endnu ikke havde erhvervet sig.
Frøken Ville Bang mente, at om de danske Kvinder ikke var energiske, saa var de sikkert taalmodige. Hun anbefalede dem at holde ud og arbejde saa smaat op efter i det Spor, der var begyndt.
Frøken Friberg udtalte sin og andre finske Kvinders Anerkendelse af. den Retning, Kvinden og Samfundet altid har fulgt.
Foredrag. Fru Birgitte Berg Nielsen har i Sommerens Løb holdt 37 Foredrag om Kvindesagen, 6 paa Højskoler, 9 i Købstæder og 22 i Forsamlingshuse paa Landet i Jylland og paa Fyn. Ny Kredse er dannede i Skanderborg, Silkeborg og Salling.
Ved Jubilæet i Askov repræsenteredes Dansk Kvindesamfund af sin Formand, Fru Jutta Møller fra Sorø, der overbragte en Hilsen fra Samfundet.
Af Højskoleelever fra Sorø og Omegn, 32 i Tal, blev der, som ventet, stiftet en særlig Kreds af Dansk Kvindesamfund.
Fru Birgitte Berg Nielsen har af Helbredshensyn maattet træde ud af Styrelsen for den københavnske Kreds. Første Suppleant, Frøken Anne Bruun, har indtaget hendes Plads.
