« Tilbage til søgeresultaterne

Kunsten at tjene Penge.

« Se emneord

Fortjene Penge, det vil vi vist alle gerne, men gøre det, det falder os ulige besværligere; vi kan lægge vore Hoveder nok saa meget i Blød for at faa et godt Resultat, men i Reglen naar vi sjældent videre end til Spekulationerne. For nu at raade Bod paa dette dybtfølte Savn har en amerikansk Dame, Edna O'Jackson, udgivet en Bog, som paa engelsk hedder: Women Wealth-Winners, og som vel nærmest kan oversættes ved: „Hvordan skal vi Kvinder tjene Penge?”


Man kan ikke nægte, at der i denne Bog findes gode Raad i Overflod, men der er dog vist næppe mange, som kan følges her hjemme. Den passer absolut bedst for Amerikanerne med deres faa Tjenestefolk og med deres særlige Gaaen paa, naar det blot gælder at tjene Penge, hvad der vist for de fleste er Livets højeste Interesse, for hvilken alle andre maa vige. Men man lever nu engang ikke for intet i et gammelt Land med de fra Fædrene nedarvede Traditioner, som man ikke saaledes uden videre kan gøre Brud paa.


De danske Husmødre har deres Tjenestepiger, som udfører det daglige Arbejde, og de fleste finder ogsaa mere Glæde i selv at tage Del i samme, end de uafhængige amerikanske Fruer, hos hvem alle Bestræbelser gaar ud paa saa meget som muligt at emancipere sig fra Hjemmet for saa ud ad til at kunne anvende deres rige Evner. I Amerika er det svært at faa Piger, som kun bliver fæstede for en Uge ad Gangen, og som følgelig stiller langt større Fordringer, hvorfor det ogsaa er nødvendigt at indrette sig paa en anden Maade end hos os. Derfor kan Beskæftigelser som de følgende maaske tænkes bragte i Anvendelse derovre, os forekommer de mindre anvendelige. Som f. Eks., at en ung Pige hver Dag paatager sig at holde Lamperne i Orden i mange forskellige Huse, en anden at støve Nipsting af, at polere Sølvtøj etc. Man foretrækker i det mindste for de to første Arbejders vedkommende at have dem overstaaede tidligt om Morgenen og ikke at gaa og vente, til ens „Time” kommer,


En Kvinde med Smag anbefaler Forfatterinden at ordne Vinduesopstiliingerne hos de handlende, at gøre dem saa tillokkende, at ingen forbigaaende kan modstaa dem, at pynte Borde og Vaser ved festlige Lejligheder, at arrangere Bryllupper, at give gode Raad angaaende Udstyr til de forskellige Stadier i Livet, hvor sligt gøres nødvendigt.


Om det saa er originale Indfald, kan man tjene paa dem! Skal man have Selskab og ikke ved, hvormed man skal underholde sine Gæster, henvender man sig til „The original thinker” . Hun har Idéer i Massevis, som hun faar godt betalt. Har man ikke opfundet Krudtet, og dog gerne vil gælde for et Lys, naar man viser sig i Selskab, henvender man sig til en anden, som saa i Forvejen præparerer den tomme Hjerne og fylder den med vittigheder (NB. naar den bare kan holde paa dem).


En ganske praktisk Idé for en Kvinde synes det at være at indrette sig en lille Butik, hvor hun kan tage imod Tøj, som skal repareres og stoppes, og virkelig gøre det ordenligt og net. Det vilde være til Hjælp for mangen enlig Herre og for mangen Kvinde, hvis Stilling ikke lader hende Tid til slige huslige Sysler, og som derfor ofte forsømmer dem. Ofte har en Husmoder heller ikke Plads eller Lyst til at have fremmed Hjælp i sit Hjem og kan dog ikke selv magte at holde alt i Orden, hvorfor hun sikkert med Glæde vil benytte en saadan Reparations-Butik.


Og saa er der noget, som hedder en Skønheds-Raadgiverske. Hun maa have et skarpt Blik, en god Forstand og en udviklet Smag samme Dame, for de er ikke faa de Fordringer, som stilles til hende. Ser De mindre heldig ud og er De NB. saa ærlig at indrømme det for Dem selv, saa søg hendes Vejledning. Hun vil sige Dem, hvori Deres Mangler og Fortrin bestaar og raade Bod paa de første. Deres Holdning er maaske ikke rank nok, Deres Skuldre for langt fremskudte, og den Farve, Deres Kjole har, staar aldeles ikke til Deres blege Teint; der maa en ganske anderledes kraftig Tone til. Deres Haar klæder Dem heller ikke; kort sagt, De vil forlade hende, om ikke som en fuldkommen Skønhed, saa dog som en meget forbedret Udgave af Deres oprindelige Jeg.


Det vilde blive for vidtløftigt her at gaa ind paa alle de Stillinger, som Forfatterinden opregner, og som man maaske selv kan supplere. Hendes Mening er den, at enhver skal finde sig en Specialitet, passende for hendes Ævner og Anlæg, og saa dyrke den til Glæde for sine Medmennesker og til Nytte og Gavn for sig selv. Ofte er en Tilfældighed Skyld i, at vi faar Øjnene op for, at vi virkelig besidder en eller anden Færdighed, om hvis Eksistens vi var fuldkommen uvidende.


Altsaa raades De, mine Damer! til nøje at granske ud, om De maaske ikke ejer en skjult Egenskab, der kan sætte sin Ejerinde i Stand til at skaffe sig Rigdom.


« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner