Smaating.

Samtidig med, at „Kvinden og Samfundet” forleden berettede om den lille Margrethe Olsen, som to Gange har reddet Børn fra Døden, sidste Gang med Tabet af sin højre Arm, bragte det amerikanske Blad „Nordlyset” nedenstaaende Beretning fra General Christensen:

Hr. John Volk!

I denne Uges „Nordlyset” har jeg med stor Fornøjelse læst Deres Oversættelse af Digtet „Fra Skovbranden”, om den heltemodige lille Freda Johnson, og det minder mig om en Episode fra den store „blizzard” , vi havde i Vinteren 1887-88, som maaske vil interessere Deres Læsere.

Stormen naaede hertil i Marts, men et Par Maaneder forinden rasede den i de nordvestlige Stater og navnlig i Syd Dakota, hvor min ældste Datter dengang boede i Byen Wessington Springs. I denne Bys Nærhed, om Morgenen, som Stormen brød løs, var en 16aarig Pige ved Navn Addie Knieriem tillige med 5 smaa Pigebørn forsamlede i en gammel, skrøbelig Træhytte, der brugtes til Skole, og da Sneens Vægt brød Taget itu, blev de tvungne til at søge at finde deres Hjem.

Men deres Søgen var forgæves, og tilsidst i den blinde Famlen stødte de paa en Halmstak, hvori Addie borede sig ind tillige med de smaa og der tilbragte hele den skrækkelige Dag og Nat, og først slap ud næste Morgen. Addie vidste, at det gjaldt om at holde Børnene vaagne, for at de ikke skulde fryse ihjel, og vekselvis tog hun de smaa paa Skødet, fortalte dem Historier, sang for dem, gned deres Lemmer, og saaledes paa alle Maader holdt dem vaagne og tilsidst frelste dem. Men som Offer for denne sjeldne Menneskekærlighed fik hun Koldbrand i sine Fødder, og faa Dage efter blev de amputerede. Min Svigersøn var en af de tilstedeværende Kirurger, og kunde ikke noksom prise hendes mageløse Standhaftighed og Taalmod.

Min Datter tilskrev os om denne Episode og tilføjede, at Addies Forældre var grundfattige, og de fleste Farmere derude saa forarmede, at de næsten intet kunde bidrage til at skaffe hende kunstige Fødder, og slog paa, om der ikke i Østen kunde gøres noget. En af Udgiverne af New York Times, der læste dette Brev i Huset hos en fælles Ven, bad mig give en kort Skitse og lovede at tage sig af Sagen, idet han haabede paa den Maade at faa et Hundrede Dollars ind.

Den 8de Marts 1888 blev Artiklen optaget, og i mindre end to Uger havde jeg modtaget Doll. 1,514. 73!! Og en ædel Rigmand i New-York (der gjorde Fordring paa, at hans Navn ikke maatte blive bekjendt) giver hende, saa længe hun lever, en Pension paa Doll. 600 om Aaret! Addie Knieriem er flittig og opvakt og forbereder sig til at blive Lærerinde, hvortil hun har Begavelse og stor Lyst. Hun gaar endnu i Seminariet i Wessington Springs, men til næste Aar tænker vi at forflytte hende til Vassar College eller et andet kvindeligt Universitet. Min Hustru og jeg lærte hende personligt at kende for 5 Aar siden paa et Besøg i Syd-Dakota. Hun er en vakker, forstandig og beskeden Pige.

C. T. Christensen.

I Vartov bor en gammel Kvinde, Elisabeth Fischer, som i sin Ungdom har udført mange Bedrifter til Gavn og Glæde for sit Fædreland. Før hun blev konfirmeret, udviste hun ofte i sin Fødeby et ualmindeligt Mod. Saaledes vovede hun sig en Gang gennem Fjendens Forposter, helt ind i Fjendens Lejr, og slap godt derfra. En anden Gang, da mange tyske Soldater var forsamlede og morede sig med at synge deres Nationalsange, hentede Elisabeth Fischer et Dannebrog og, lig en Jeanne d'Arc, udfoldede hun det midt i den fjendtlige Forsamling. Hun har reddet fire Mennesker fra Døden, og ogsaa efter at hun var flyttet til København, har hun udmærket sig. Nu endelig er hun havnet i Vartov og et her i sine ledige Timer beskæftiget med at nedskrive sine Livserindringer. Hun er endnu i Besiddelse af megen Kraft, og der vil nok gaa adskillige Aar hen, før den gamle Veteran faar udtjent.

Forlovelser! Tandlægerne maa være et ualmindelig fornuftigt Folkefærd. Forleden stod der i et Dagblad anmeldt Forlovelse mellem Tandlæge Hr. N. N. og Tandlæge Frk. M. M., endvidere mellem Tandlæge Hr. P. P. og Tandlæge Frk, R. R. „Disse to Par kan da trøstig for Alteret love at være hinandens „Medhjælp”, og det paa mere end een Maade.