En Indsigelse.
I Fru Møllers Artikel om en Husholdningsskole for Kvinder finder jeg det uberettiget, naar der siges: „Det almindeligt Bondehjem paa Landet læres ofte kun den allertarveligste Madlavning, Moderen kan jo ikke lære Børnene mere, end hun selv kan.” - Jeg forstaar ikke rigtig denne nedsættende Bemærkning om Bondehjemmene i Almindelighed, og jeg er overbevist om, at vi har ligesaa alsidig dygtige og praktiske Husmødre, ogsaa hvad Madlavning angaar, som de andre Klasser i Samfundet. Jeg mener ogsaa, at det røber Ukendskab til Forholdene, naar der siges, at Brygning og Bagning ikke længere foregaa i Hjemmene*); her paa Egnen er det almindeligst, at det sker hjemme, ligesom ogsaa Slagtning er en vigtig Sag i et Bondehjem. I det hele tror jeg nok, at hvem der har Kendskab til et velordnet Bondehjem vil indrømme mig, at det slet ikke er saa lidt en Bondekone kan; naturligvis har vi alle meget at lære af hverandre. At Højskoleelever, - som vel nærmest skal regnes til Bondestanden - ikke tør paatage sig selvstændig Husføring, er let nok at forstaa, da de som Regel er unge og har gaaet under Moderens Vejledning uden eget Ansvar. Det er Følelsen af Ansvaret, der udvikler til selvstændige Personligheder, og jeg ved af Erfaring, at naar man føler Ansvar, kan man mere, end man selv ved. Forøvrigt ser jeg venlig paa Husholdningsskolens Fremkomst saa vel som paa alt, hvad der vil fremme Kvindens Udvikling.
Gangsted, den 6. Febr. 1895.
*) Fru Møllers Udtryk røber just ikke Ukendskab til Forholdene paa Landet, men maaske til Forholdene enkelte Steder. I det hele kan man sikkert i hvert Fald sige, at Brygning og Bagning er i Færd med at forsvinde fra de aller fleste Hjem - ogsaa paa Landet. Red.Anm,
