Dansk Kvindesamfunds Virksomhed.
Til Fru Colletts Bisættelse i Kristiania sendte Dansk Kvindesamfund en stor Krans af hvide og røde Blomster med dannebrogsfarvede Baand og Indskrift: Fra Dansk Kvindesamfund. Den blev ved selve Bisættelsen lagt paa Kisten af Fru Hildur Schirmer, Medlem af Norsk Kvindesagsforenings Bestyrelse, der med et Par Ord udtalte en Tak fra Dansk Kvindesamfund.
Den 7. Marts afholdtes en selskabelig Sammenkomst i „Dansk Kvindesamfund”s egne Lokaler, Studiestræde 1. Hr. Skolebestyrer Fick indledede en Diskussion om „Fælleshjem”, eller egentlig, som Forløber for denne Tankes Realisation, om et „Fælles-Pensionat”. Han betonede det urimelige i, at man i et Hus paa 5 Etager lavede Mad paa 10 forskellige Steder og asede med et tilsvarende Antal Kakkelovne o. s. v., hvorved hele Husførelsen blev gjort langt besværligere, end det var nødvendigt. Han tænkte sig en Bygning til 10 Familier - ligesom nu -, men hele Bygningen opvarmet ved et Central-Varmeapparat og forsynet med elektrisk Lys, saa man kun behøvede at trykke paa en Knap for at faa Lys. Desuden skulde Huset forsynes med Badeværelse, Elevator (fra Køkkenet) og andre Nutidsbekvemmeligheder. Maden skulde laves i et stort Fælleskøkken, hvorfra den gennem Elevatoren sendtes op i Lejlighederne til den Tid, enhver selv ønskede, ligesom man ogsaa skulde kunne vælge mellem forskellige Retter. Det hele skulde drives ved Hjælp af Aktier, som ikke maatte give mere end et vist bestemt Udbytte for at forhindre pekuniære Misbrug. Et saadant Fælles-Pensionat havde han tænkt sig indrettet til 60 Personer, som hver skulde have et større og et mindre Værelse. For Opholdet skulde betales 60 Kr. maanedlig, og efter et Overslag, han havde gjort, vilde de omtalte Goder virkelig kunne leveres for den Pris. Han udtalte, at de nuværende mindre Pensionater i Regelen var nødt til at spare paa alle Kanter, fordi en Familie som oftest skulde leve af de faa Pensionærer; og denne Sparen gik da ud over baade Maden og Renligheden.
Sagen fremkaldte en livlig Diskussion. De tilstedeværende Damer lod ikke ret til at kunne forsone sig med Tanken om et egentligt Fælleshjem, hvorimod det projekterede Fællespensionat ikke forekom dem saa urimeligt.
Hr. Kontorchef Emil Mejer oplyste, at denne Sag for saa vidt stod i god Sammenhæng med hele Strømningen i dette Aarhundrede, idet vi paa det Omraade efterhaanden havde frigjort Hjemmet for en Mængde Arbejder, som man i gamle Dage slet ikke kunde tænke sig skilte derfra. Vi har i Hjemmene sluppet baade Slagtning, Brygning og Bagning, ogsaa Mejeriet, Spinde- og Væverstuen er overtaget af Forretninger udenfor Hjemmene. Vi er naaede til at have Vandhane og Afløbsrende i hvert et Køkken, og enkelte Steder i ny Ejendomme er hele Huset opvarmet ved Central-Varmeapparat. Hele Tidsretningen gaar hen imod at simplificere Hjemmets Arbejder, derfor har vi nu et saa aldeles forsvindende Antal Tjenestepiger imod, hvad man havde i Begyndelsen af Aarhundredet. De derved ledigblevne kvindelige Kræfter er saa tagne i Brug af den Industri, som ogsaa ud af denne Bevægelse har udviklet sig. Vi kan kalde det hele mer eller mindre heldigt, men Tidsstrømmen vil alligevel være os for stærk. Det er Maskinernes Tid vi lever i, og de erobrer stadig nyt Terræn.
I Lighed med Københavns-Kredsen har de fleste Kredse omkring i Landet ydet Tilskud til „Kvinden og Samfundet” for Aaret 1895.
Hermed følger Regnskabet for de modtagne Bidrag:
Aalborg Kredsen - 13 Kr. 75 Ø.
Aarhus Kredsen 50 Kr. 75 Ø.
Horsens Kredsen 20 Kr. 75 Ø.
Odder Kredsen 13 Kr. 75 Ø.
Rønne Kredsen 10 Kr. 75 Ø.
Svendborg Kredsen 10 Kr. 75 Ø.
Sorø Kredsen 20 Kr. 75 Ø.
I alt 136 Kr. 75 Ø.
