Fra Indland og Udland.
De engelske Metodister nedsatte ved deres sidste Konference en Komité til at overveje Kvindesagen. Ved et Møde, som nævnte Komité nylig afholdt, vedtoges følgende Resolution med overvejende Flertal:
„Efter at have overgivet Spørgsmaalet om Kvinders Valgbarhed til Konferencen, skal Komitéen udtale: at den antager det ikke for sandsynligt, at ret mange Kvinder vil blive valgt; men i Betragtning af det store Arbejde, Kvinden udfører blandt Metodisterne, Kvindens tiltagende Virksomhed og Indflydelse i alle Livets Forhold og den Kendsgerning, at Kvinden allerede er valgbar til ethvert andet Lægembede i vor Kirke, saa foreslaar Komitéen: at Konferencen efter almindelige Regler for Valg skal tillade Valget af Kvinder som Repræsentanter til Konferencen, (Kirkens øverste Myndighed), naar noget Distriktsmøde skulde anse det mest formaalstjenligt for Guds Sag at vælge en saadan”.
Hvor længe vil det mon vare, før man vover at gaa saa vidt i den danske Statskirke?
H. A. H.
En flink, finsk Lærerinde, Frk. Majki Friberg, som har virket meget for sit Hjemland bl. a. ved at faa den danske Folkehøjskole omplantet paa finsk Grund, har nu i et Aars Tid opholdt sig i Berlin. Forleden var hun bleven opfordret af en Kvindeforening der til at holde et Foredrag. Hun talte om den danske Folkehøjskole. Ved Mødet var der ca. 100 Kvinder til Stede, særlig af de højere og intelligentere Lag; de fulgte Foredraget med stor Opmærksomhed, og at de har været interesserede af Emnet ses deraf, at hun et Par Dage senere blev opfordret af to andre større Foreninger til at holde det samme Foredrag. Morsomt var det, om Tyskerne kunde faa Øjnene op for, at der paa dette Omraade var noget for dem at lære af os Danske; men ganske ejendommeligt er det, at det er en finsk Kvinde, som først skal vække de tyske Kvinders Interesse derfor.
Cand. mag. Ida Falbe-Hansen opholder sig for Tiden i London paa en Studierejse med Stipendium fra Kultusministeriet og det Raben-Levetzauske Fond.
Vor eneste kvindelige Skoleinspektør, Henriette Petersen, er i disse Dage vendt tilbage fra en Rekreationsrejse til London, hvor hun bl. a. har besøgt adskillige Skoler, baade Læseskoler og Kogeskoler.
Kvindernes nationale Raad holdt fornylig Generalforsamling i Washington. Valg af Styrelsesmedlemmer for det følgende Aar fandt Sted, og vigtige Forandringer i Raadets Sammensætning blev vedtagne. Den vigtigste var Oprettelsen af et Over- og Under-Raad. De ny Styrelsesmedlemmer er: Præsident Mary Lorve Dickinson, New York; Vicepræsident Præst Anna H. Shaw, Philadelphia; korresponderende Sekretærer Louise Barnum Robbins, Michigan, Emmeline Burlingame Cheney, Maine, Helen Finley, Bristol, Guincey, Ill., og Kasserer Hannah J. Bailey, Maine.
For tolv Aar siden begyndte Miss Frances Willard sit internationale Arbejde i Afholdssagens Tjeneste. Hun havde allerede længe skrevet og talt imod Drikkeondet, men hendes Virksomhed strakte sig dog ikke udenfor Amerikas Grænser. Det var ved et Besøg i San Francisco, ved at se al Elendigheden i Opiums- og Drikkehulerne der, hun fik den Idé at samle Kvinderne hele Verden over til Kamp for Afholdsarbejdet. Og Miss Willard har gjort denne storartede Tanke til Virkelighed. Der eksisterer nu en „Worlds Womans Christian Temperance Union”; den rækker Jorden rundt og dens Virksomhed mærkes omtrent i hver By.
For nogle Dage siden havde en Komité, udsendt af de for Afholdssagen arbejdende Kvinder, Foretræde for Præsident Cleveland. Komiteen overbragte sin Petition - en Kæmpepetition med mere end seks Millioner Navne, samlet i halvhundrede Lande - der henstiller til de forskellige Regeringer at undertrykke Drikke- og Opiumstrafiken indenfor deres Omraade.
Miss Willard har en god Ven og begejstret Tilhænger i Lady Henry Somerset, den meget bekendte engelske Forkæmperinde for alle sociale Reformer. Miss Willard var Lady Somersets Gæst under sit Ophold i England. Lady Somerset er en af Englands rigeste Kvinder og tilhører gennem sit Giftermaal en af de fornemste adelige Familier. Frances Willard begyndte sin Løbebane som Lærerinde; fattig var hun den Gang og har heller ikke nu nogen Overflod paa denne Verdens Goder.
Men disse to Damer arbejder ikke for Vindings Skyld. De har gjort Menneskehedens Sag til sin, og da de begge er udprægede Personligheder, tænker man aldrig paa Forskellen i deres ydre Stilling. Frances Willard kaldes jo „Amerikas ukronede Dronning”. Lady Somerset, der i denne Tid atter gæster Amerika, skildres ogsaa som ualmindelig begavet og vindende.
Kunstvævning. Fru Professorinde Warncke, som ved adskillige Lejligheder har vakt Opmærksomhed ved ualmindelig omhyggelig udførte kvindelige Husflidsarbejder, er i disse Dage hjemkommet efter et 8 Maaneders Ophold i Norge, hvor hun med megen Energi har studeret Vævekunsten og har haft det Held at indføre saa betydelige Forbedringer i Opstadvæven, at hun har kunnet tage Patent paa sin nye Væv, som i høje Toner prises af norske Fagmænd. Fruen agter nærmest at lægge sig efter en systematisk Genoptagelse af gamle danske og norske Mønstermotiver, idet hun mener, at den svenske Indflydelse efterhaanden har gjort sig for stærkt gældende her hjemme. En Udstilling til Sommer vil give et fyldigt Begreb om den nye Vævemethode, og forøvrigt agter Fruen sig paa nye Studierejser til Norge, Sverrig og muligvis til Tyskland.
