Kunsten at tjene Penge = spare Penge.

I „Kvinden og Samfundet” - Januarhæftet - læste jeg en Anmeldelse af en nylig udkommen amerikansk Bog „Women Wealth-Winners”, hvori der gaves forskellige Anvisninger paa, hvorledes Kvinder kunde skaffe sig Indtægt.

Anmeldelsen begyndte saaledes: „Fortjene Penge, det vil vi vist alle gærne, men gøre det, det falder os ulige besværligere.”

Der er imidlertid en Maade at tjene Penge paa, som vi alle kan være med til, den nemlig at spare Penge, forhindre at give flere ud end højst nødvendigt, og her er det, at jeg gerne vilde sige et Par Ord til Husmødrene. Thi det at spare Penge kan i en Husholdning ofte føles fuldt saa vægtigt, som det at bringe rede Penge ind i Huset. Men skal vi virkelig naa noget Resultat af vore Bestræbelser i saa Henseende, bør vi, efter min Overbevisning, begynde med en hel lille Revolution i vor Husførelse. Vi maa indskrænke vort Tyendehold betydeligt - ja i de fleste Tilfælde helt afskaffe at holde Tjenestepige.

For hele den store Mængde Familier, der lever paa et Budget af 3 og 4000 Kr. aarlig - ja endog derover - vilde det føles som en kendelig Besparelse, naar Husets Gerning udførtes uden væsentlig fremmed Hjælp. Selv om man maatte lade f. Ex. Vasken og til Dels Syningen af nyt foretage udenfor Huset, vilde disse Udgifter paa langt nær ikke løbe op til, hvad det koster Aaret rundt at holde et Menneske til i Huset med Kost, Vask, Lys og Varme. - Lønnen bliver altid den mindste Udgift. Dertil kommer, at ingen Tjenestepige - hvor dygtig hun end er - vil kunne gennemføre den Økonomi som Husmoderen selv, og man kan ikke vente dette. Hvorledes skal en fremmed kunne faa den Interesse for vore Ting, som vi selv har, tilmed under de nuværende Tyendeforhold, hvor der fæstes og skiftes i maanedsvis. Men jeg tror, det vil være vanskeligt at faa Husmødrene med paa en saadan Ordning. Jeg har f. Ex. ofte hørt indvende: Naar man har lært mere, end der udfordres til at være Tjenestepige, hvorfor saa ikke anvende sine Evner bedre?

Fuldstændig korrekt, hvis man kan finde denne Anvendelse, men det er jo netop dette, der er saa uhyre vanskeligt. Lad os alligevel sætte, at en gift Kone ved Kontorarbejde eller Undervisning kunde tjene 50 Kr. om Maaneden, hun vilde da i de fleste Tilfælde være tvungen til at tilbringe den meste Del af Dagen borte fra sit Hjem, og jeg er overbevist om, at hun vilde gavne Hjemmet mere og ikke lide noget økonomisk Tab, hvis hun blev hjemme, udrettede Husets Gerning og gav Tjenestepigen Afsked. Selv om nu i Virkeligheden en saadan Ordning ikke i alle Tilfælde skulde faa den økonomiske Betydning, som jeg tillægger den - thi ikke alle gifte Koner er gode Husmødre - saa vilde den dog medføre det Gode, at den opvoxende Ungdom - og vi Ældre med for den Sags Skyld - lærte at indskrænke sine Fordringer til Luxus og Magelighed.

Thi skal Husmoderen alene - kun med lidt Morgenhjælp - besørge sit Hus, er det selvfølgelig nødvendigt, at Arbejdet indskrænkes saa vidt muligt. Vi har f. Ex. alle en overflødig Stue, som kun benyttes, naar der kommer fremmede, hvorfor ikke afskaffe den og ligeledes den Masse Nips, som nu snart overfylder ethvert Hjem, og som sandelig ikke giver „Stil”, men som det koster en urimelig Mængde Tid at holde støvfrit. Det vil derimod ikke tage lang Tid at holde nogle Bogreoler og nogle gode Billeder paa Væggene i Orden, og disse vil bidrage nok saa meget til Hjemmets Hygge som alle de mange Snurrepiberier.

Og nu vore unge Døtre! Hvad vil de sige til en saadan Ordning af Hjemmet? I Begyndelsen vil det vel næppe smage at skulle være Tjenestepige, men naar man ser „Mor” gaa foran, vil det sikkert ikke vare længe, inden de unge Damer kappes om helt at tage Arbejdet fra Moderen. Der, hvor Børnene fra smaa af har været vant til at se Moderen gøre Husets Gerning, vil enhver Betænkning fra Døtrenes Side falde bort. Da ikke alle unge Piger har Lyst til eller Anlæg for Studeringer, Musik eller lignende, vil der altid være nok tilbage med Evner for Husvæsenet, og det bliver Moderens Pligt saa vidt muligt at udvikle disse Evner.

Jeg tror, at en saadan Ordning ogsaa paa vor Tjenestepigestand vilde faa sin gode Indflydelse. Ved den ringere Efterspørgsel efter Tjenestepiger, vil Standen i langt højere Grad end nu tvinges til at anspænde sine Evner. For hele det store Kontingent af udygtige Tjenestepiger - som nu altid med Lethed kan faa Plads - vil der slet ikke blive Brug.

Det vilde glæde mig, om disse mine Udtalelser kunde finde Genklang hos mange Husmødre, og om en hel Del af os kunde blive enige om at gennemføre denne lille Omvæltning i vor Husførelse. Jeg tror, vi ville faa megen Glæde og meget Udbytte deraf.

E. D.

Den ærede Indsender har selvfølgelig Ret i meget; men vi maa dog ikke glemme, at der ogsaa er andre Gerninger for unge Kvinder at tage fat paa, end netop boglig Syssel, Kontorarbejde eller Husvæsen. Der er jo netop i vore Dage en Bevægelse oppe for at lede Kvinder ind paa mange flere Arbejdsmarker: Industrien, ja det direkte Haandværk ikke at forglemme. At Døtrene skal være med til at gøre Husets Gerning, at føre sit Hus uden fast Tjenestepige, det er Ting, som praktiseres saare i mange Hjem særlig i København. Det mærkes især i Kommuneskolerne, hvor Pigebørn, som have Formiddagen fri, er den mest efterspurgte Vare i København, netop fordi saare mange Hjem vil nøjes med den Hjælp, et saadant Barn kan yde.

Men Fru E. D. glemmer, at naar Tjenestepigerne gøres overflødige i de mindre Hjem, saa er dermed ogsaa deres egentlige Uddannelse dem berøvet. Hvorledes skal en Tjenestepige blive dygtig til de mere betroede Stillinger, naar de mindre Hjem er lukkede for hende? Og hvad skal der blive af den store Skare af unge fattige Piger, som vi hver Konfirmation kaster ud paa Arbejdsmarken. Dem er der saamæn kun faa, der kan og vil hjælpe frem til andre Erhverv. Og mon ikke ogsaa Middelstandens Døtre havde godt af at komme lidt ud i Livet og lære andre Forhold at kende - lære at erhverve -? Om kortere eller længere Tid - direkte eller ad en Omvej - staar de maaske selv paa Erhvervsmarken. Lad os derfor hellere give dem de Forudsætninger, som er nødvendige, for at de ikke skal lide Skibbrud, naar de kommer ud i aabent Vande. Med andre Ord: Lad os gøre dem skikkede til at kunne ernære sig selv - ligegyldigt ved hvilket hæderligt Arbejde det er.

Red. Anm.