Dansk Kvindesamfunds Virksomhed.

Beretning om Dansk Kvindesamfunds Virksomhed i 1888-89

afgiven ved Fællesmødet af Frøken K. Frederiksen.

Naar vi skulle se tilbage paa det forløbne Aar, er jo des værre det første, der maa komme os i Sinde, det uerstattelige Tab, Samfundet har lidt ved Fru Rovsings Død. Paa Grund af sin Alder var hun traadt tilbage som aktiv Formand; men hun var og blev den iblandt os, for hvem Kvindesagen mest umiskjendelig var et og alt, og vort Samfund vil længe blive ved at føle Savnet af hendes uopslidelige Interesse og trofaste Hengivelse.

En yngre Kraft have vi mistet i Fru Drewsen f. Collin, som har trukket sig tilbage paa Grund af Familjesorg. Da hun endnu havde været saa kort iblandt os, er det vel mest inden for selve Styrelsen, at hun er bleven savnet, men Medlemmerne ville kunne forstaa, at det har været en stor Skuffelse for os at se et Samarbejde, som vi havde ventet os en hel Del af, saa brat afbrudt.

Første Suppleant Frk. Pontoppidan, som allerede i Sommermaanederne under Frk. Grundtvigs Fraværelse havde taget hendes Plads i Styrelsen, traadte ind i Stedet for Fru Rovsing, og da Fru Drewsen senere fratraadte, blev anden Suppleant, Hr. Lyngbye, hendes Stedfortræder.

Medlemstallet var ved Udgangen af April sidste Aar 1026; det er for Tiden kun 907. I Antallet af Bladets Holdere har der været en lignende Nedgang. For at bedømme denne Forskjel rigtig, maa man erindre, at begge Dele i Fjor var steget stærkt som Følge af den Bevægelse, Sædelighedssagens Drøftelse havde vakt. Nogen Nedgang var derfor at vente, efter at denne Bevægelse var stilnet af. Dog er der næppe nogen Tvivl om, at en Del af Nedgangen skyldes den Omstændighed, at der i den senere Tid er dannet flere andre Kvindeforeninger, dels i, dels uden for Hovedstaden, og stiftet et Kvindeblad, medens vort tidligere var det eneste. Der er altsaa sket en Slags Deling af Arbejdet, om det hensigtsmæssige heri, kan der være forskjellige Meninger; men det vidner i alt Fald ikke om nogen Forringelse af Interessen for selve Kvindesagen.

I øvrigt har den økonomiske Side af Bladet i Aar stillet sig gunstigere end nogen Sinde før, i det Tilskuddet fra Dansk Kvindesamfund har indskrænket sig til 300 Kr.; medens det mindste Tilskud tidligere var forrige Aars 400. Bladet er udgaaet med omtrent 20 Ark mod foregaaende Aars 15; og dog har der paa langt nær ikke kunnet skaffes Plads til det Stof, der ønskedes optaget. Der er altsaa Trang til en yderligere Udvidelse; men Aarsag og Virkning staa her som saa ofte i Vexelforhold. Flere Holdere vilde gjøre det muligt at foretage en Udvidelse, og denne vilde, rimeligvis være det bedste Middel til at skaffe Bladet Holdere.

Redaktionen har ligesom forrige Aar bestaaet af Frk. Frederiksen paa Udgivernes Vegne, Protokolsekretær Sveistrup, ansvarhavende Redaktør, og Frk. Louise Knudsen, Redaktionssekretær. Af faste Medarbejdere ved Bladet have særlig Frkne. Ida Falbe-Hansen, Rosina Heckscher og Julie Meyn leveret Bidrag og givet Meddelelser fra inden- og udenlandske Blade.

Agitationen i Provinspressen har været ledet af Hr. Sveistrup. Blandt hans Medarbejdere have Fru Louise Nørlund og Fru Sofie Horten under Navn skrevet Artikler om Kvindesagen til forskjellige Provinsblade.

Vi have i Aar ikke fundet Anledning til at udgive noget Smaaskrift, dels fordi der ikke har foreligget nogen Sag, som egnede sig til at behandles i et saadant, dels fordi Aaret i andre Henseender har stillet store Fordringer til Samfundets Kasse. Derimod er Salget af de ældre Smaaskrifter samt af Reformdragtbogen gaaet ret livligt, takket være især Foredragsrejserne i Provinserne.

Denne Virksomhed, der sidste Aar ligesom tidligere har været ledet af Hr. Høgsbro, er bleven fortsat ganske i samme Spor og med lignende Held som forhen. Der er i Aaret 1888 afholdt 82 Foredrag, hvoraf i Modsætning til tidligere det største Antal, nemlig 60, af Kvinder, (Fru L. Nørlund, Frkne. S. Høgsbro, I. Pontoppidan, A. Bruun, K. Frederiksen og Fru E. Selmer; de mandlige Talere have været Hr. S. Høgsbro og Hr. E. Elberling. Udgifterne herved have været 278,87 Kr.; men fradrager man Indtægten ved Salg af Smaaskrifter, der væsentligt er foregaaet ved Møderne, bliver Udgiften kun noget over i Kr. i Gjennemsnit for hvert Foredrag. I dette Aar er der holdt 18 Foredrag af 4 kvindelige Talere.

I Kjøbenhavn, hvor Frk. Frederiksen, Hr. Rubin, en kort Tid Fru Drewsen, samt Frk. R. Heckscher have taget sig af Ordningen af Møderne, er der i Vinteren 1888-89 holdt et offentligt Møde med Foredrag af cand. H. Trier om Lærerindernes Lønninger, samt fire selskabelige Sammenkomster. Forhandlingerne vare ved alle Møder særdeles livlige og ere til Dels blevne fortsatte i Bladet.

Et overordentligt Fællesmøde havde Styrelsen sammenkaldt i Fjor i Maj Maaned for under Medlemmernes fulde Tilslutning at optage Pastor Hostrup som Æresmedlem i Samfundet. Ellers er den vanlige Orden ikke i Aar bleven afbrudt af noget Fællesmøde.

Den praktiske Virksomhed er fortsat ganske i samme Gænge, hvori den sidste Aar var begyndt. Fæstekontoret har været tilset af et Udvalg bestaaende af Frk. Pontoppidan og DHrr. Lyngbye og Feddersen. Den af dette Udvalg afgivne Beretning skal jeg tillade mig at oplæse:

Dansk Kvindesamfunds avtoriserede Fæstekontor for Kvinder, der, som det vil erindres, blev aabnet i Kjøbenhavn i de sidste Dage af Aaret 1887, har i det forløbne Aar udfoldet en ret betydelig Virksomhed, saa at man nu har samlet praktisk Erfaring for, hvor stor en Trang der har været til et saadant Kontor, og tillige har vundet Forvisningen om, at Dansk Kvindesamfund vil kunne faa Glæde af sin Virksomhed paa dette Omraade, saafremt det vedblivende maa lykkes at faa den fornødne Støtte saa vel fra Husmødrenes som fra de tjenestesøgendes Side.

Det har vist sig, at det valgte Lokale i Studiestræde Nr. 1, Stuen (lige ved Frue Kirke) har været særdeles heldigt for Foretagendets Fremme. Kontorets centrale Beliggenhed og Lokalernes hensigtsmæssige Indretning og hyggelige Udstyrelse have bidraget meget til, at navnlig de bedre stillede Herskaber og dygtigere Piger i selve Hovedstaden have søgt til Kontoret. Derimod har det unægtelig været en Skuffelse, at det endnu kun i mindre Udstrækning er lykkedes at komme i Forbindelse med udenbys Tjenestesøgende, som i Kjøbenhavn søge Pladser paa Landet, saa meget mere som det navnlig er disse, der lide mest under de i Længden sikkert ganske uholdbare Forhold, som ere en Følge af den ukontrollerede Adgang for alle og enhver til at oprette uavtoriserede Fæstekontorer. Det kan des værre endog paavises, at den Bevægelse, Dansk Kvindesamfund i det forløbne Aar har søgt at rejse paa Møder og i Pressen mod hele dette Uvæsen, har været en medvirkende Aarsag til, at de uavtoriserede Fæstekontorer, af hvilke de fleste ene og alene gaa ud paa ved hvilke som helst Midler at skaffe sig utilladelige Fordele paa de tjenestesøgendes Bekostning, ere stegne i Antal. Og dette vil ikke kunne forundre; thi netop naar den Virksomhed, der drives af mange af de uavtoriserede Fæstekontorer, blottes, er der en Fare for, at Personer, der intet Erhverv have og ikke tage det saa nøje med, hvorledes de kunne forskaffe sig et saadant, kaste sig over denne Levevej. At Konkurrencen mellem Fæstekontorerne indbyrdes herved bliver skarpere og skarpere, medfører ganske vist, at de Misbrug, de gjøre sig skyldige i, blive større og større; men hvor sørgeligt dette end i og for sig er, har det dog den Fordel, at den Mening mere og mere vinder Indgang hos dem, der virkelig interessere sig for Tyendets Vel, at den nuværende Tilstand med Nødvendighed kræver en Forandring i Lovgivningen, hvorved al Bortfæstning af Tyende, der ikke støtter sig paa en Avtorisation fra Myndigheders Side, forbydes, og det tør haabes, at det i en nær Fremtid maa lykkes at gjennemføre en saadan Reform.

Da det er en Kjendsgjerning, at de unge svenske Kvinder, som søge Tjeneste her i Landet, og som i mange Tilfælde under falske Foregivender ere lokkede til Danmark af danske og svenske Kommissionærer, i ganske særlig Grad ere Genstand for de slette uavtoriserede Fæstekontorers Efterstræbelser, har man, som tidligere meddelt („Kvinden og Samfundet” for 1889, Side 59 og 96), i Slutningen af Aaret sat sig i Forbindelse med Fredrika-Bremer-Förbundet i Stockholm om denne Sag, og man har haft den Glæde, at dette saa indflydelsesrige Samfund med stor Varme har tilsagt Dansk Kvindesamfund sin Bistand og allerede har gjort de indledende Skridt til i selve Sverige, at aabne Kampen mod det omhandlede Samfundsonde. Man nærer derfor de bedste Forhaabninger om, at man i næste Aarsberetning vil kunne give Meddelelse om gode Frugter af det saaledes begyndte Samarbejde.

Med Hensyn til Enkelthederne ved Fæstekontorets Drift skal det fremhæves, at der ved Kontorets Mellemkomst i Aaret 1888 er besat 1359 Pladser. Heraf have ikke mindre end 718 Pladser været lønnede med 12 Kr. maanedlig og derover, hvoraf bl. a. 453 med 12 Kr., 184 med 14 Kr., 56 med 16 Kr. maanedlig og derover (indtil 30 Kr. maanedlig); af de 641 Pladser, der ere lønnede med mindre end 12 Kr., maanedlig, vare 389 Pladser lønnede med 10 Kr., 122 med 8 Kr. maanedlig, medens Resten fordelte sig paa andre Lønningssatser (den laveste 5 Kr. maanedlig).

Hvad den økonomiske Side ved Fæstekontorets Oprettelse og Drift angaar, bemærkes, at den frivillige Indsamling, som foretoges i Aarene 1887 og 1888, i Følge det af Komiteens Kasserer, Fru Johanne Meyer, offenlig aflagte Regnskab (se Kvinden og Samfundet før 1888, Side 154) indbragte et Beløb at 2401 Kr. 27 Øre, der tilligemed nogle faa senere indkomne Bidrag og indvundne Renter forøgedes til 2448 Kr. 84 Øre. Udgiften ved selve Indsamlingen (Tryksager, Porto m. m.) udgjorde 63 Kr. 15 Øre. Indsamlingens Nettobeløb androg saaledes 2385 Kr. 69 Øre. Heraf anvendtes til Forudbetaling af et Halvaars Husleje, Indretning af Fæstekontorets Lokaler, disses Forsyning med Inventarium, Kontorrekvisiter, Tryksager m. m. et Beløb af 1488 Kr. 45 Øre samt til Oprettelsen af Engageringskontoret et Beløb af 369 Kr. 55 Øre. Resten dels er, dels vil blive benyttet som Driftskapital for Fæstekontoret. Indtægten ved Fæstekontorets Drift har i Aarets Løb udgjort 3332 Kr. 64 Øre, hvilket Beløb - bortset fra de af Driftskapitalen afholdte Omkostninger ved Avertissementer i Aarets Begyndelse om Kontorets Oprettelse - har været tilstrækkelig til Kontorets Drift.

Sluttelig bemærkes, at man dels ved Pengegaver, der fra Venner af Fæstekontoret ere stillede til Forretningsudvalgets Raadighed til Anvendelse i særlig foreliggende Tilfælde, dels ved de Beløb, som ere indkomne i en i Lokalet hensat Bøsse, har set sig i Stand til at hjælpe nogle trængende tjenstledige Piger paa forskjellig Maade, saasom ved Indløsning af Tøj, Ophold paa Tjenestepigehjem, Rejsepenge m. m. Man vilde i mange Tilfælde paa denne Maade med forholdsvis smaa Beløb kunne forhindre, at Piger, der ofte uforskyldt ere komne i Nød, føres paa Afveje, saafremt man hertil kunde raade over større Midler end hidtil. Dansk Kvindesamfunds Medlemmer og andre, der interessere sig for Sagen, opfordres derfor indtrængende til at skænke Bidrag til Fæstekontorets Understøttelses-Kasse.

Tilsynet med Engageringskontoret har den største Del af Aaret paahvilet et Udvalg, bestaaende af Frk. Frederiksen og DHrr. Feddersen og Lyngbye. Den sidste er imidlertid i Begyndelsen af dette Aar fratraadt og er bleven erstattet af Professorinde Plum. Følgende Beretning er afgiven af dette Udvalg:

Dansk Kvindesamfunds Engageringskontor blev oprettet i Begyndelsen af Februar 1888, da det havde vist sig, at en Del unge Kvinder gjennem Fæstekontoret søgte saadanne Pladser, som ikke gik ind under Tyendeloven, altsaa ikke egentlig laa inden for Fæstekontorets Omraade. Ved Hjælp af et Tilskud fra Fæstekontoret og ved at man benyttede det samme Lokale, som var lejet til „Dansk Kvindesamfunds Kontor”, og den samme Dame, som bestyrer dette, lykkedes det at faa Kontoret drevet i det forløbne Aar uden større Udgift for Samfundet end et Tilskud paa 100 Kr.

Indtil 1ste Januar 1889 havde 561 Kvinder ladet sig indskrive som pladssøgende paa Kontoret, deraf 75 som Lærerinder, 147 som Husbestyrerinder og 339 som Kasserersker, Expeditricer eller indvendige Jomfruer; i alt var i de 11 Maaneder kun bortfæstet 41 Kvinder, deraf 23 indvendige Jomfruer, 13 Husbestyrerinder og 2 Lærerinder. Over en Tredjedel af de pladssøgende have henvendt sig skriftlig til Kontoret ligesom ogsaa en Del af de besatte Pladser ere ude omkring i Landet.

I Aar synes Forholdet at stille sig gunstigere, i det der i de forløbne fire Maaneder er besat 24 Pladser, deraf 11 med Husbestyrerinder, 6 med indvendige Jomfruer, 2 med Kasserersker, 2 med Expeditricer og 3 med Lærerinder.

En Virksomhed som denne er endnu her hjemme noget nyt. Man er vant til ved Besættelsen af saadanne Pladser ene og alene at henholde sig til rent personlige Forbindelser, og det tager Tid, inden man lærer, at man har langt bedre Udsigter til at finde, netop hvad man ønsker blandt de mange, der søge til Kontoret. Lidt efter lidt vil dette imidlertid nok gaa op for Folk, og vi tro sikkert, at der ikke vil hengaa mange Aaringer, før det vil vise sig, at et Kontor som det af Dansk Kvindesamfund oprettede er et ganske nødvendigt Mellemled mellem Arbejdsgiveren og de mangfoldige Kvinder, der staa forholdsvis raad- og hjælpeløse over for Erhvervsspørgsmaalet.

Skjønt derfor det faktiske Udbytte af denne Gren af Samfundets Virksomhed kunde synes forholdsvis ringe, tvivle vi ikke om, at den vil kunne vokse op til et meget væsentligt Led i Arbejdet for at forbedre Kvindens Stilling og vil kunne bidrage til Løsningen af den i social Henseende saa vigtige Opgave, der betegnes ved Stikordet: En Plads til hver især, og hver især paa sin rette Plads.

Oplysningskontoret er bleven søgt af en Del Kvinder, hvoraf de fleste have søgt Oplysning om forskjellige Erhvervsgrene, nogle om Kursus og Examiner, nogle have ønsket Hjælp ved Affattelse af Ansøgninger m. m. Det er bleven ledet af Bestyrerinden for Dansk Kvindesamfunds Kontor og Engageringskontoret, Fru Schoustrup f. Skram.

Allerede i længere Tid havde Styrelsen, som Medlemmerne, navnlig da Læserne af Bladet, ville vide, haft under Overvejelse at hjælpe Kvinder til at blive Haandværkere. Denne Sag laa særlig Fru Rovsing stærkt paa Sinde, og som ligeledes de fleste ville vide, sluttede hendes Venner i Kvindelig Læseforening sig efter hendes Død sammen med Kvindesamfundet for at bidrage til, at hendes sidste Ønsker i denne Henseende kunde blive opfyldte. Det Fond paa 400 Kr., som hun havde legeret, blev herved forøget med 1100 Kr. Til at bestyre dette Fond valgtes Frkne. Ragnhild Goldschmidt og Chr. Const. Hansen samt Hr. Guldsmed Holm. I den af denne Styrelse afgivne Betænkning, som ogsaa er tiltraadt af Dansk Kvindesamfunds Styrelse, hedder det, at de Haandværk, som for Tiden byde de bedste Muligheder for Kvinder, vistnok ville være Bogbinderi- samt Guldsmed- og Uhrmagerhaandværket. Vanskeligheden ved at faa unge Kvinder hid paa denne Vej, ligger blandt andet deri, at kun faa Forældre findes, som paa en Gang kunne og ville ofre tilstrækkeligt paa deres Døtres Oplærelse. Der er derfor stillet det Forslag at anvende en Del at de legerede Penge til personlige Understøttelser, som kunne uddeles enten som Gave eller - og da i noget større Omfang - som Laan under forsvarlig Kaution. Det gjælder da at finde særlig egnede Personer; og hertil ville vi gjærne paakalde vore Medlemmers Bistand. Selvfølgelig kan der ikke under nogen Form ydes saa store Understøttelser, at ikke vedkommende selv bliver nødsaget til at ofre en Del paa Sagen.

Adskillige Læreanstalter for unge Kvinder, saa vel lærde som faglige, have venlig tilladt os at besætte hele eller halve Fripladser hos dem. I forskjellig Retning have vi desuden, ligesom tidligere baade gjennem Bladet og paa anden Maade søgt at virke for Kvindens Adgang til nye Stillinger, en Virken, der jo over alt møder Vanskeligheder, og hvor man derfor ikke hvert Aar kan have Sejre at melde om.

Af Foretagender af mere almen Interesse maa vi nævne den Adressebevægelse til Fordel for Kvindernes Deltagelse i det kommunale Liv, som af os er sat i Gang og som, uagtet der ikke er blevet udfoldet noget stort Apparat af Agitationsmidler, dog med sine 20,000 Underskrifter har vist, at det er en fuldstændig Fejltagelse, naar man har troet at kunne afvise Begjæringen om kommunale Rettigheder som kun existerende hos et Faatal af Kvinder. Andragendet, der af Indenrigsministeren blev modtaget med megen Velvilje, blev i Folketinget henvist til Udvalget angaaende den kommunale Valgrets Udvidelse.

Et Samarbejde med de andre nordiske Landes Kvindeforeninger er indledet og har - som Læserne af Bladet ville vide - haft til Følge, at man i Sverig har begyndt at tage sig af de Tjenestepiger, som søge herned, ligesom ogsaa en litterær Samvirken mellem det svenske Blad "Dagny" og vort Blad er indledet.

Af mere speciel Interesse ere Bestræbelserne for at vække Sansen for en forbedret Kvindedragt. Den Konkurrence, vi sidste Aar havde rejst, fremkaldte ikke nogen Normaldragt, men bidrog sikkert til at vedligeholde Interessen for denne Sag og indbragte Dansk Kvindesamfund hæderlig Omtale paa Udstillingen.

I Aarhus har Kredsafdelingen endnu ikke holdt Fællesmøde; men Formanden, Fru Anna Laursen, meddeler følgende: Medlemstallet er sunket fra 119 til 90. Af Møder er der holdt tre med Foredrag af Fru Louise Nørlund samt af cand. H. Begtrup og Læge Frisch (Om Barnets Pleje og Ernæring). Samfundet har indrettet en Aftenskole for Kvinder, som har trivedes særdeles godt. Som Lærerinder derved have Frkne. Teisen, Andersen, Thilker, Smith og Anine Pedersen virket. Skolen begyndte med 59 Elever og endte med 33, deriblandt flere gifte Kvinder. Om en af disse melde Lærerinderne med Glæde, at det var lykkedes dem paa den korte Tid at lære hende den for hende tidligere ubekjendte Kunst, at skrive! Der var ogsaa givet Eleverne Lejlighed til at høre Foredrag af Redaktør Laursen, Overlærer Müller og Dr. Nørregaard.

I Aalborg Kredsafdeling holdtes Fællesmøde allerede den 28de Februar. Formanden, Frk. Louise Mynster traadte ud af Styrelsen, der kom til at bestaa af Frk. Hasselbalch, Formand, Frk. Kaja Jørgensen og Pastor Repsdorph *). Følgende Beretning foreligger derfra.

Da den aalborgensiske Kredsafdeling dannedes i Fjor Foraar, havde den 29 Medlemmer. I Aarets Løb have 20 indmeldt sig, 4 have meldt sig ud, saa at der for Øjeblikket er 45 Medlemmer.**) Her er afholdt to offentlige Møder, et i Maj, ved hvilket Frk. Didriehsen holdt Foredrag, og et i September, ved hvilket Højesteretssagfører Høgsbro talte ***). Hver Maaned, med Undtagelse af Sommermaanederne, er der afholdt Møder for de kvindelige Medlemmer. Ved et af disse Møder blev det foreslaaet at oprette en Aftenskole for Kvinder i Lighed med den, Kredsafdelingen i Aarhus har indrettet, men da det oplystes, at Kvinder have Adgang til teknisk Skole her i Byen, og at der ogsaa paa andre Maader sørges for, at de kunne faa fri Undervisning om Aftenen, blev den Plan opgivet. Derimod kom en anden frem, nemlig den at faa indrettet en Tjenestepigeskole. Dertil udfordredes imidlertid større Pengemidler, end vi havde til vor Raadighed, saa den maatte opgives som alt for bekostelig. Paa Forslag af et andet Medlem blev det da vedtaget, at vi i Stedet for at anbringe de unge Piger i Tjenestepigeskoler, skulde finde Hjem, hvor dygtige Husmødre vare villige til at modtage og oplære Pigerne, mod at Kredsafdelingen opklædte dem og eventuelt tillige gav dem en lille Pengeløn, og et Udvalg paa 3 Medlemmer har paataget sig at bringe denne Sag til Udførelse.

*) Da Pastor Repsdorph senere er bleven forflyttet fra Byen, er i hans Sted traadt Fru Sophie Schiørring.

**) Senere har yderligere 16 indmeldt sig.

***) I April har endvidere Stadslæge Boisen holdt Foredrag om Sundhedslære.

Se pdf. For skema over Dansk Kvindesamfunds Regnskab for 1888.

Dansk Kvindesamfunds aarlige Fællesmøde holdtes Mandag den 29. April. Hr. Folketingsmand Bajer valgtes til Ordstyrer.

Efter at Formanden havde aflagt Beretning og Kassereren oplæst Regnskabet (se foran), gav Overretssagfører Høgsbro en Del nærmere Oplysninger om den af ham bestyrede Virksomhed, Foredragsrejserne. Der var den Fremgang at glæde sig ved, at de aller fleste Foredrag i det forløbne Aar var blevne holdte af Kvinder.

Efter at Regnskabet var godkjendt og næste Aars Budget vedtaget, gik man over til Valg af Styrelse. Valgte blev Frk. Frederiksen med 125 Stemmer, Overretssagfører Høgsbro med 120, Grosserer Larsen med 120, Frk. Mary Steen med 117, Kontorchef Rubin med 115, Frk. Anne Bruun med 115, Frk. Chr. Konstantin-Hansen med 73. Den sidste var traadt i Stedet for Frk. Pontoppidan, der havde trukket sig tilbage i sidste Øjeblik af private Grunde.

Til Suppleanter valgtes Prof. jur. Lassen, Frk. Grundtvig og Fru Plockross. Til Revisorer: Frk. Louise Knudsen og Cand. jur. Lyngbye.

Derefter sattes Styrelsens Forslag til en ny Ordning af Dansk Kvindesamfund med ny Fælleslove under Forhandling.

Overretssagfører Høgsbro: Tanken om en saadan Ordning har Styrelsen været fortrolig med fra det Øjeblik, da Samfundet fik udenbys Medlemmer. Baade Retfærdighed og Klogskab byder, at Foreningen ikke vedbliver at være en væsentlig kjøbenhavnsk Forening. Paa den Maade blive de udenbys Medlemmer stedmoderlig behandlede. Overalt ude i Landet, hvor Meddelelsen om den paatænkte Omordning er bleven tilstillet Medlemmerne, har den vundet deres varmeste Tilslutning. Dog synes Haabet om ved disse nye Bestemmelser at drage de ude i Landet dannede nye Kvindeforeninger ind under Dansk Kvindesamfund ikke uden videre at skulle blive til Virkelighed. Mange Steder have Formændene for saadanne Foreninger sluttet sig til vort Forslag, men de tvivle paa Stemningen blandt Medlemmerne. Den nye Fællesordning betinges dog af, at Fællesstyrelsens Indtægter blive mindst 800 Kr. for det første Aar. Der er nemlig en Del Risiko forbundet dermed. Den kjøbenhavnske Afdeling giver Slip paa adskillige Indtægter, medens den dog beholder baade Fæstekontoret, Engagerings- og Oplysningskontoret under sig. Ifølge den ny Ordning vil der blive holdt Fællesmøder paa forskjellige Steder i Landet, hvortil Tillidsmænd, der vælges af 25 Medlemmer, have Stemmeret. Samfundet kommer efter denne Ordning til at bestaa væsentlig af Kredse, og 25 Medlemmer have Ret til at danne en Kreds. Fællesstyrelsen bestaar af 5 Medlemmer. Den har under sig Agitationens Hovedemner, Adressebevægelser og Udgivelsen af Bladet, "Kvinden og Samfundet". Til dens Kasse indgaar 25 Øre for hvert Medlem "medens iøvrig hver Kreds fastsætter sit Aarsbidrag. Taleren meddelte, at Styrelsen, inden den forelagde det ny Lovforslag paa Fællesmødet, havde forhandlet med Kredsafdelingerne og forskjellige andre udenbys Venner, der havde sluttet sig ivrigt til Tanken.

Frk. Testmann mente, at Forsamlingen var for lidet forberedt til samme Aften at kunne træffe Afgjørelse om en saa gjennemgribende Forandring af Foreningens Love, det var Uret mod de indenbys Medlemmer, at man ikke ogsaa i Foreningen havde forhandlet med dem, ikke havde tilsendt dem Lovene eller foranstaltet et Forhandlingsmøde om dem; hun stillede følgende Forslag: Idet Fællesmødet beslutter at udsætte Sagen til et følgende Fællesmøde, gaar det over til Dagsordenen.

Rubin indsaa ikke Nødvendigheden af at sammenkalde flere Møder for at forhandle.

Der blev endvidere gjort opmærksom paa, at Lovforslagene havde været fremlagt paa Kontoret og at Medlemmerne gjennem Bladene vare underrettede om denne Sag. .

Frk. Testmanns Dagsorden forkastedes. Man gik derefter over til at drøfte de enkelte Love, som en efter en vedtoges. Enkelte Ændringsforslag bleve stillede, men forkastedes.

Endelig fulgte den sidste Sag: Forslag om Anvendelse af et Dansk Kvindesamfund tilhørende Fond.

Frk. Frederiksen oplyste, at dette Fond oprindelig var samlet til Undersøgelse af Spørgsmaalet: Gift Kvindes Formueret. En Del af Summen var bleven anvendt til Skrifter af denne Art, men da nu Spørgsmaalet var drøftet meget i Rigsdagen, da der om kort Tid vilde udkomme et Skrift i samme Retning af Hr. Cand. Zeuthen, udbad hun sig Forsamlingens Bemyndigelse til at anvende de tiloversblevne Penge efter Skjøn til Kvindesagens Fremme. Forsamlingen gav sit Samtykke.

Foredrag om Kvindesagen er endvidere efter Indbydelse og paa Dansk Kvindesamfunds Foranstaltning holdte d. 24, og 31. Marts af Kommunelærerinde Frk. Anne Bruun i de demokratiske Foreninger i Roskilde og Næstved.

Den 7-9. April af Fru Elisabeth Selmer f. Wulff i Forsamlingshusene i Bering, Odder og Brabrand ved Aarhus.

Den 14. April af Frk. Anne Bruun i Glumsø ved Ringsted.

Den 18-20. April af Samme i Kvindeforeningerne i Steenstrup, Vig og Hyllinge i Odsherred.

Ialt er der siden Fællesmødet i April 1888 holdt 87 saadanne Foredrag, 71 af 8 Kvinder og 16 af 2 Mænd nemlig af Frk. Anne Bruun 20, Kommunelærerinde Fru Louise Nørlund, exam. Lærerinde Frk. Sigrid Høgsbro og Overretssagfører Svend Høgsbro hver 15, Kommunelærerinde Frk. Kirstine Fredriksen 13, Fru Elisabeth Selmer 4, Frk. Inger Pontoppidan 2, Billedhuggerinde Frk. Henny Didriksen, Skolebestyrerinde Frk. Ragna Nielsen f. Ullmann (fra Norge) og Bibliothekar Emil Elberling hver 1.

Af disse 87 Foredrag er, saavidt det kan ses 43 holdte i Foredragsforeninger o. l., 11 paa Højskoler og i Højskolehjem, 9 i liberale, demokratiske og Fremskridtsforeninger, 18 i Kvindeforeninger og 4 i Dansk Kvindesamfunds Kredsforeninger i Aarhus og Aalborg - 63 paa Landet, 24 i Kjøbstæder, -

29 paa Sjælland, 6 paa Bornholm, 10 paa Fyn, Langeland og Ærø og 42 i Jylland.

Hvem der taler, beror saavidt muligt paa hvem der indbydes, og hvor der tales udelukkende paa, hvem der indbydes. Navnlig kan i sidstnævnte Henseende fremhæves, at naar de fleste af Foredragene er holdte i formentlig venstresindede Kredse, er Grunden alene den, at der ikke er indkommet flere Indbydelser fra Højrekredse.

Indbydelser til Foredrag i den kommende Sommer bedes snarest muligt tilsendte Samfundets Kontor: Studiestræde Nr. 1 K.

Fripladser. Paa cand. philol. Hartvig Cohns Kursus kunne et Par unge, ubemidlede Piger til 1ste September blive optagne for halv Betaling ved at henvende sig skriftlig eller mundtlig paa Dansk Kvindesamfunds Kontor inden 1ste Juli. Der ønskes Meddelelse om vedkommendes Alder, tidligere Undervisning, Forældres Stilling m. m.

Den sædvanlige Betaling er til Præliminærexamen 200 Kr., til 1ste Del af ex. art. 300 Kr., til 2den Del 400 Kr. aarlig.

Dansk Kvindesamfunds Bogsamling.

Følgende Bøger og Tidsskrifter tilhøre Dansk Kvindesamfunds Bogsamling og kunne for en begrænset Tid udlaanes til Medlemmer, saavel uden- som indenbys, ved Henvendelse paa Kontoret.

A. S. Kan Kvindesagen og Sædelighedssagen skilles ad. 88.

Bajer Fr.: Clara Rafael Fejden. 78.

: Om Ægtefællers formueretlige Ligestillelse. 84

Faber, Th.: Kvindesamfundets Formaal. 73.

Fallot: Trælbundne Kvinder (Overs. af Giersing.)

Frisch, I. & H. D.: Om Sundheden og Kvindedragten. 87.

Mill, J. St.: Kvindernes Underkuelse. Overs. af G. Brandes med et Forord af Udg. 85.

Arbejdernes Krav. Kvindernes Frigjørelse. Paa Dansk ved Alfred Ipsen.

Personne, J.: Strindbergslitteraturen. (Oversættelse).

Worm, Pauline: Kvindesagen som Folkesag. 76.

: En Brevvexling. 78.

Blade fra Danske Kvinder. 1872.

Dansk Kvindesamfunds Smaaskrifter:

E. Elberling: Kvindens Stilling i det offentlige Liv.

E. Jürgensen: Det uægte Barns og dets Moders Retsstilling.

M. Rubin: Om Kvindens Adgang til Erhverv.

Astrid Stampe: Kvindesagen.

Den gifte Kvindes Formueret (Aftryk af Folketingets Forhandlinger.) 76.

Kvinden og Samfundet. 85-88.

Tidsskrift for Kvinden. 82-83.

Smaaskrifter vedrørende Sædelighedssagen.

Hertzberg, Nils: Kvindens Kald, Uddannelse og Gjerning.

Löchen, Olaug: Om Renhed og Blufærdighed. 87.

Tschudi, Clara: Kvindebevægelsen, dens Udvikling og Standpunkt. 85.

: Tre Nutidskvinder. 87.

Vullum, Margrethe: Lykke.

Nylænde. 87.

Dietrichson, L.: Moderna och Drägtreformen.

Hjelt, Vera: Qvinnan på de praktiska arbetsområderna.

Hagman, Lucina: Om Qvinnouppfostran.

Exelsior. (Kalender). 86-88.

Framtid, Frågor rörande kvinnosaken. I-III. Helsingfors.

Gammal, E.: Kvinnofrågan. 80.

Om gift kvinnas Eganderätt. I.-X. Stockholm.

Reformdrägten. Stockholm.

Undersökning af Sveriges högre flickskoler. 88.

Framåt. 86-87.

Dagny. 86-87.

Tidskrift for Hemmet. 83-85.

Biggs, Caroline: Some notes upon the Elections of Guardians of the Poor.

Manson, G.: Work for Women.

Stanton, E. Cady: History of Womans Suffrage I.-III.

Stanton, Th.: The Woman Question in Europe. 84.

Twining, Louisa: Suggestions for Women Guardians.

Babyhood. 85.

Dress and health. 84.

International Council of Women in Washington 1888.

Englishwomans Review. 83-88.

Womans Suffrage Journal. 86-87.

Allgemeine Frauenkalender.

Chavannes, Cornelia: Economie domestique.

L. Giraud: La Femme.

Le Droit des Femmes. 84.