« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Indland og Udland.

« Se emneord

Kvindesagen i Dagbladene Socialdemokraten for den 4de Maj taler Kommunelærerindernes Sag i Anledning af, at Magistraten og Borgerrepræsentationen ikke har bevilget noget af deres to Andragender. Det oplyses ved Tal, hvorledes Lærerinder ere stillede i flere udenlandske Byer. I Berlin betales de gjennemsnitlig med 108 Øre pr. Time, medens de her hjemme kun opnaa 87. Benyttelsen af kvindelige Lærerkræfter er i stadig Stigen saa vel i Udlandet som her hjemme.


Dagbladet for den 3die Maj og Politiken for den 9de Maj imødegaar ligeledes de i Borgerrepræsentationen faldne Udtalelser.


I Dagens Nyheder for den 20de Maj skriver den første og ældste Elev paa den kvindelige Tegneskole (under Mærket Nr. 1) et Forsvar for denne mod de misfornøjede, anonyme Kunstnerinder, der angribe den.


Morgenbladet for den 25de Maj indeholder en Artikel, „Kvindesport”, undertegnet C. U. Denne udtaler sig stærkt mod Kvinder som Udøvere af Rosport og Cyclesport, da Sundheden paa denne Maade vindes paa Skjønhedens Bekostning. Kvinderne skulle holde sig til Gymnastik, Skøjteløbning og Boldspil.


En anden Opfattelse gjør sig gjældende i en Artikel i Politiken af 20de Maj: „Unge Piger og Sport”. Her er det netop Rosporten, der anbefales Kvinderne. Det meddeles, at en af vore kvindelige Læger har raadet flere unge Piger til at melde sig ind i Kvinde-Roklubben, til Forskjel fra andre Huslæger, der i lignende Tilfælde som Regel anbefale Jærn og Kinin.


Politiken for den 30te Maj indeholder en Artikel: „Kvindelige Haandværkere”, undertegnet R. H. Efter en Redegjørelse for, hvad der hidtil for denne Sag er gjort i „Dansk Kvindesamfund” og „Kvindelig Læseforening”, slutter Artiklen med en Opfordring til Haandværksmestre og Fabrikherrer om at tage deres Døtre i Lære, naar disse vise Anlæg og Lyst til Arbejdet.


Den 31te Maj gives samme Sted under Overskriften „Kvinden og Haandværket” et Uddrag af en Artikel, der nylig har staaet i et Chicagoblad. Der bliver her givet et historisk Bevis for, at Kvinden tidligere har været omtrent ligeberettiget med Manden i de forskjellige Haandværksfag, og hun var den Gang langt sundere og stærkere end nu. Først i Slutningen af det 16de Aarhundrede begynder Kvinderne at trænges ud af Haandværket af Mestrene og Svendene. Kampen var saa langvarig, at Kvindens Udelukkelse fra Haandværket først i Slutningen af det 17de Aarhundrede var en fuldendt Kjendsgjerning.


Den 3die Juni skriver et Medlem af „Hjælpefond” i Politiken for at fastslaa, at denne Forening har Æren af her hjemme først at have aabnet Værkstederne for Kvinder, idet den nemlig har bevæget nogle Haandværksmestre til at modtage kvindelige Lærlinge.


Som Svar paa disse Paastande giver R. H. den 8de en udførligere Beretning om det Arbejde, som af „Dansk Kvindesamfund” og andre foreløbig er udført i den Hensigt, at uddanne kvindelige Haandværkere og udtaler til Slutning det Ønske, at „Hjælpefond” vil virke med og ikke mod „Dansk Kvindesamfund” til Opnaaelsen af det stillede Formaal.


Hertil svarer et Medlem af Hjælpefond den 12te.- Med stor Foragt omtaler han (hun) det ringe Resultat, der uden for Hjælpefonden er naaet. Denne Forening virker - ikke ved Fraser og ufrugtbare Diskussioner, men ved energisk Arbejde, hensigtsmæssig Agitation og saglig Debat.


Hertil maa bemærkes, at Hjælpefonden, som Svar paa en Forespørgsel fra en af vore kvindelige Snedkerlærlinge om Understøttelse fra denne Forening, gav den Oplysning, at Hjælpefonden først begyndte at virke om et Aar.


Et nordisk Vennemøde om Kvinde- og Fredssagen holdtes paa Indbydelse af Kvindelig Fremskridtsforening og Dansk Fredsforening den 15de og 16de Juni paa Sortedamslund, nærmest med det Formaal sammen med mulige norske, svenske og finske Deltagere i de forestaaende Verdenskongresser i Paris at drøfte disses Program. Formaalet blev kun til Dels naaet: de haabede skandinaviske Venner vare paa enkelte Undtagelser nær udeblevne, saa de danske Kvindesags- og Fredsvenner maatte forhandle Sagen alene.


Den første Mødedag var helliget Kvindesagen. Fru Johanne Meyer holdt det indledende Foredrag, hvor hun hævdede, at Aarsagen til den uheldige Samfundsordning var Kvindernes Udelukkelse fra Samfundslivet og den Kløft, der var mellem Kjønnene. Denne Kløft maatte man ved Fællesskoler og Frihed i det sociale Liv slaa Bro over, og Kvinderne maatte have Fagdannelse; saa vilde ogsaa Ægteskaberne blive bedre. Det der trængtes til var et nyt Samfund og en ny Samfundsmoral.


I Foredragets Løb gav Taleren en Udsigt over Arbejdet for Kvindesagen her hjemme: de forskjellige Kvindeforeninger havde delt det saaledes imellem sig, at Dansk Kvindesamfund og Hjælpefond nærmest virkede for Kvindernes Fagdannelse, Kvindelig Fremskridtsforening og Kv. Valgretsforening for deres sociale og politiske Udvikling og Erhvervelsen af sociale og politiske Rettigheder - en Opfattelse af Sagen, som Frk. Grundtvig i Mødet den næste Dag viste var afgjort urigtig, idet Dansk Kvindesamfund omfatter begge disse Sider at Kvindesagen, hvad der fremgaar ved selv et flygtigt Blik paa dets Program af 1884, dets Loves § 1 og endelig de to Adressebevægelser for Erhvervelsen af kommunal Valgret, af hvilke Adressen til Regering og Rigsdag 1888 havde samlet 20,000 Underskrifter.


Hr. Lærer Sundboe gjorde, ligesom Frk Lagesen, gjældende, at Kjærnen i Kvindesagen var: Samme Løn for Kvinden som for Manden, og Hr. Folketingsmand Henning Jensen talte om den store Sammenslutningstanke.


En kort Skildring af Kvindens Stilling i Sverige, gaves af Hr. Haussen fra Esperød, Sverige. - Fru Jensen udtalte Ønsket om en Fagskole for kvindelige Herreskrædere.


Den anden Mødedag var Fredssagen til Forhandling. Hr. Bajer holdt Indledningsforedraget. Efter Mødet var der Fællesspisning og Bal.