De franske Kvindeforeningers Kongres for Kvindens Rettigheder.
Paris, den 1ste Juli.
I Tirsdags aabnedes den ved de to Kvindeforeningers forenede Bestræbelser sammenkaldte og forberedte franske og internationale Kongres for Kvindens Rettigheder. Efter at Alt var ordnet til denne, besluttede den franske Regering under sin Ledelse at foranstalte afholdt en Kvindekongres, der vil finde Sted fra den 12te til den 19de Juli. De to Kvindeforeninger, af hvilke den ene ledes af Frøken Deraismes, den anden af Hr. Leon Richer, Udgiver af det franske Kvindeblad, Le droit des femmes, bleve da opfordrede til at lade deres Kongres gaa op i Regeringens. Men da Tiden og Formen for Foreningernes Kongres forlængst var fastslaaet og Gjæsterne indbudte, troede man ikke at kunne gaa ind herpaa. Imidlertid fremhæver Leon Richer med Føje i sit Blad, at det meget maa glæde Kvindeforeningerne, at man nu ogsaa fra anden Side giver sin Tilslutning til de Bestræbelser, som Kvindesagens Forkæmpere i Frankrig nu i snart en Menneskealder har arbejdet for. Vi ville hertil føje, at saa glædeligt det end kan være, at de franske Statsmyndigheder nu vise Kvindesagen deres Velvillie, bør det dog fremhæves, at det ikke er Kvindesagens nyeste, men dens ældste Venner og Forkæmpere, der have den største Fortjeneste af Sagen.
De franske Kvindeforeningers Kongres tog da sin Begyndelse Tirsdag d. 25de Juni i det geografiske Selskabs store Sal. Den rummelige Sal var propfuld af et elegant klædt Publikum, for den største Del Kvinder. Pressen var ogsaa talrig repræsenteret, men forøvrigt har de parisiske Dagblade kun skjænket Sagen en meget sparsom Omtale. Ved de følgende Møder aftog Deltagernes Antal med en Tredjedel. Men dette er ikke forunderligt, da en altfor stor Del af Møderne blev optaget af Oplæsning. Der var nemlig truffet den mindre heldige Ordning, at Deltagerne opfordredes til at oplæse deres Foredrag, for at de senere kunde blive trykte. Derved var Hovedinteressen egenlig flyttet bort fra selve Kongressens Møder, og den megen Oplæsning maatte nødvendigvis virke trættende. Den desuagtet betydelige Deltagelse viser da en ikke ringe Interesse for Kvindesagen hos adskillige Kredse af den parisiske Kvindeverden.
Men det kan ikke nægtes, at en hel Del af de fra fransk Side holdte Foredrag vare af en temmelig almindelig Natur, som tydede paa, at Kvindesagen her i Frankrig endnu befinder sig paa det første Trin, hvor Hovedinteressen samler sig om de store Grundsætninger. Det Punkt, som var Gjenstand for den mest indgaaende Forhandling, var de uægte Børns Retsstilling. Den franske Lovs Sætning, at Udlæggelse af Barnefader er forbudt, indeholder da ogsaa en saa skrigende Uretfærdighed, at man ikke kan undres over, at de franske Kvinders Opmærksomhed er særlig rettet paa dette Punkt. Den Omstændighed, at det franske Deputeretkammer for nogle Aar siden begravede med mange smukke og rosende Taler et Lovforslag om at indsætte det uægte Barn og dets Moder i deres naturlige Rettigheder overfor Faderen - denne Omstændighed afgiver unægtelig et godt Grundlag for Angreb paa Mandens Lovgivningsvirksomhed. Imidlertid tro vi rigtignok ikke, at man heraf kan slutte, som det paa Kongressen blev udtalt, at Udlæggelse af Barnefader ikke vil blive tilladt i Frankrig, før Kvinden har faaet Valgret.
Forsædet ved Kongressens Forhandlinger førte Frøken Deraismes, en ældre fyldig Dame, som besidder en ikke ringe Veltalenhed. Onde Tunger sige, at det var en Hovedopgave for Kongressen at danne Baggrund for denne Veltalenhed; dette ville vi lade staa ved sit Værd. Ligeledes har man opholdt sig en Del over, at det paa Kongressens første Dag blev foreslaaet at lade Indbyderne med Frøken D. i Spidsen danne Kongressens Styrelse, der saaledes kom til kun at bestaa af Franskmænd. Dette vakte imidlertid Modsigelse fra flere Sider, og man enedes da ogsaa om til denne Styrelse at føje et Medlem for hvert af de paa Kongressen repræsenterede Lande, valgt af den paagjældende Nations tilstedeværende Medlemmer.
Vi Danske valgte til Medlem af Styrelsen Frøken Thora Goldschmidt, der tilligemed Frøken Johanne Bindesbøll og undertegnede repræsenterede "Dansk Kvindesamfund". Endvidere var af Danske til Stede Folketingsmand Bajer, der repræsenterede "Kvindelig Fremskridtsforening" og "Stemmeretsforeningen", og som paa Grund af sine Fortjenester af Kvindesagen var Æresmedlem af Kongressen.
Frøken Goldschmidt oplæste paa "Dansk Kvindesamfund"s Vegne en Beretning om Kvindens Stilling i Danmark. Hun meddelte, at hun til Kongressens Styrelse havde overgivet en af Kontorchef Rubin forfattet Afhandling om de danske Kvinders økonomiske Forhold *). Denne Afhandling egnede sig dog bedre til Trykning end til Oplæsning paa dette Sted, og hun vilde da her nøjes med at anføre nogle faa Kjendsgjerninger, vedrørende den danske Kvindes Stilling. I Begyndelsen forholdt Forsamlingen sig tavs og udeltagende. Flere Punkter, der havde vakt Opmærksomhed i den økonomiske Sektion, saasom de danske Kvinders Adgang til polyteknisk Læreanstalt, Landbohøjskolen og Kunstakademiet, i lige Maade de kjøbenhavnske Almuelærerinders Lønning, gik i den større Forsamling tilsyneladende upaaagtede hen. Men da Frk. G. omtalte Loven af 1886, der skyldtes den her tilstedeværende danske Folkethingsmand Bajers Initiativ, brød Bifaldet løs. Og da hun meddelte, at vi i Danmark havde en nu mere end 100 Aar gammel Lov om Udlæggelsen af Barnefader, gav Forsamlingens paa dette Punkt let vakte Følelse sig stærkt Luft. Frk. G. sluttede da sin Oplæsning under stærkt Bifald og modtog mange Lykønskninger for den "interessante Beretning". Det fremgaar af Frk. G.s Meddelelse, - skriver et parisisk Dagblad - "at Kvindesagen er meget vidt fremskreden i Danmark".
I det hele tør det maaske siges, at Beretningerne fra forskjellige Lande, fra Polen, Sverig, England, Belgien, om Kvindesagens Stilling, var det interessanteste af Mødet. Det stakkels Polen var fyldigst repræsenteret, af tre eller fire kvindelige Talere. Sverig, "Fredrika Bremer forbundet" - var repræsenteret af Frk. Dr. fil. Ellen Fries, Belgien af Dr. jur. Advokat Frøken Popelin, der indtog Forsædet paa Mødets sidste Dag. Hun og en af de polske Damer, Fru Pauline Koutschalska-Reinschmit var vel nok de interessanteste af de Damer, vi stiftede Bekjendtskab med. De polske Damer var alle sortklædte. Fru Reinschmit var meget glad ved, at Kvinder i Danmark havde Adgang til Landbohøjskolens Undervisning. Maaske vilde man fra Polen benytte sig heraf.
England var bl. Andre repræsenteret af Frøken Florence Balgarnie, Sekretær ved de engelske Kvinders Valgretsforening. "Vor Sejr nærmer sig", hed det i hendes Beretning, der fortalte om Valgretsbevægelsen i England. Ogsaa Frk. Ellen Friess Beretning sluttede med de Ord: "Man kan haabe paa Sejr". Helt anderledes lød det i en af de polske Beretninger: "Den polske Kvindes Frigjørelse er umulig uden hele Folkets Frigjørelse". Blandt de franske, der havde Ordet, var foruden Frk. Deraismes mindst én meget veltalende Kvinde. løvrigt havde Mændene Overvægten. Den af Kvindesagen fortjente Leon Richer, der i mere end 20 Aar har redigeret "Le droit des femmes", adskillige Deputerede og nogle dygtige og veltalende Jurister havde Ordet. En af dem, Dr. jur. Giraud, ønskede i Hjemmets Interesse, at de fleste materielle Arbejdsomraader forbeholdtes Manden. Et Par Professorer talte om Kvindens Hjerne. Der var ingen Forskjel i Intelligens, men nogle Organer var mer udviklede hos Manden, andre hos Kvinden. Frk. Deraismes talte imod den forskjellige Moral for de to Kjøn. Jeg hørte en nordisk Dame misbillige den lette Maade, hvorpaa hun behandlede Emnet, men hendes Slutning var den samme som de nordiske Kvinders; det var Manden, der skulde forandre sig. Der blev ogsaa talt om Fællesundervisning.
Foruden Indledningsmødet holdtes 4 Fællesmøder, som behandlede Kvindesagen fra det historiske, økonomiske, moralske og Lovgivningens Synspunkt. Igaar Aftes var der Festmiddag.
*) Denne Afhandling er overgivet til Styrelsen for Regeringskongressen tilligemed en Afhandling af Højesteretssagfører Høgsbro om Kvindens retslige Stilling i Danmark.
