Amerikanske Kvinder.
Brev til Kvinden og Samfundet
fra Marie Zakrzevska.
Den amerikanske Kvinde har været Gjenstand for utallige Skildringer, hun er bleven skarpt bedømt, ofte latterliggjort, baade af mandlige og kvindelige Forfattere i evropæiske Blade. Tidsskrifter og Bøger; ofte skulde man tro, det var Karikaturer, der blev skildret, - hvilke Fremtoninger naturligvis findes lige saa vel i den vestlige som i den østlige Halvdel af Verden.
Hvad er da den amerikanske Kvinde? Er hun et Væsen med en Natur, der er vidt forskjellig fra den evropæiske Kvindes, siden hun vækker al denne Opmærksomhed og giver Anledning til al denne Meningsforskjel? Vi véd, hvad Østerlandenes Kvinder er: ubetydelige Væsener, Husslaver og Gjenstand for Mændenes sanselige Glæder; legemlig svage og aandelig umodne. Vi véd ogsaa, hvad Evner de evropæiske Kvinder har, højt hævet som de er over Østerlandenes Kvinder, og der kan ikke være nogen Tvivl om, at disse sidste, dersom de overhovedet giver sig af med at tænke, grunder over de evropæiske Kvinders ukvindelige Stilling, de som gaar frit om paa Gaden, rejser uden mandlig Beskyttelse, modtager Undervisning sammen med unge Mænd, afslutter Forretninger paa eget Ansvar eller i Forbindelse med Mænd, kort sagt bryder fuldstændig med deres Kjøn, i Følge de østerlandske Begreber om Kvindens Stilling i Livet. Ganske paa samme Maade spekulerer de evropæiske Kvinder over det Liv, som føres af deres Søstre paa den vestlige Halvkugle, og danner sig en Mening om det gjennem en Litteratur, der ofte er saa ensidig, saa den tænksomme Læser ikke kan undgaa at lægge Mærke til, at Skildringerne ikke er Typer, men Undtagelser, og, som oven for sagt, Karikaturer, der naturlig tiltrækker sig Iagttagerens Opmærksomhed.
Det er Formaalet med denne Artikel at give en mere omfattende Skildring af den amerikanske Kvinde; men Læseren maa stadig mindes, at den amerikanske Kvinde paa ingen Maade er noget færdigt, afsluttet Væsen. Det Land, der kaldes De forenede Stater, og som strækker sig fra Norden til Syden, fra Atlanterhavet mod Øst til Stillehavet mod Vest, er saa uhyre stort, at hele Evropa kun vilde bedække en ringe Del af det, og dette store Landomraade, der er beboet af et frit Folk med republikanske Samfundsformer, Talefrihed, Trykkefrihed, Friskole og Frikirke, maa nødvendigvis frembringe forskjellige aandelige Udviklingformer, ganske i samme Forhold som Evropa med sin større Frihed har frembragt i Sammenligning med Østerlandene.
De amerikanske Kvinder kan deles i tre Klasser, nemlig de, hvis Forfædre har levet under disse frie Samfundsforhold i tohundrede Aar og derover, for det andet de, der kun i et eller to Slægtled har været Amerikanere, og for det tredje de, der nylig er indvandrede og er i Færd med at tillempe sig til disse nye Betingelser og Forhold. I de forenede Stater bruger man kun Navnet Amerikanere om den førstnævnte Klasse; tales der om Folk af den anden Klasse, nævner man udtrykkelig deres Nationalitet; der tales saaledes om tyske Amerikanere, skandinaviske eller franske eller irske Amerikanere, og herved forstaar vi, at ikke blot de, men maaske ogsaa deres Forældre er fødte her, mens Folk af den tredje Klasse alle sammen kaldes "fremmede", hvad Nationalitet de saa hører til. Det er i Reglen disse sidste, vi kan takke for de Skildringer af de amerikanske Kvinders Ejendommeligheder, som er fremkomne i adskillige evropæiske Tidsskrifter; der nævnes gjærne som Hjemmel en eller anden Avtoritet, undertiden en "Mand af Faget", og Ophavet til al denne skarpe Kritik er som oftest en dannet Mand eller Kvinde, der har opholdt sig i Amerika en halv Snes Aar eller mere. Men dette vil i Regelen sige, at Vedkommende har opholdt sig i én større eller mindre By uden at forstaa Engelsk, uden at omgaas Stedets engelsktalende Befolkning og uden at være fortrolig med Dagens amerikanske Litteratur i dens forskjellige Grene. Undertiden kan det ganske vist hænde, at Vedkommende nævner en virkelig amerikansk Avtoritet, maaske endog en "Mand af Faget" som sin Hjemmelsmand; men hvorledes er det muligt for en Mand i en Times - eller selv i et Par Timers - Samtale at give et tro Billede af et helt Folks Kultur, Udvikling og daglige Liv, og det oven i Kjøbet et Folk, der lever i et Land som Amerika, saa stort, saa frit og saa rigt paa Hjælpekilder?
Er vi ikke alle sammen tilbøjelige til at tale mest om det, der krænker vor egen Smag, støder an imod, hvad vi kalder Skik og Brug, og er forskjelligt fra vor egen Natur? Finder vi ikke alle nye Forhold, som vi pludselig kommer ind under, pinlige og ubehagelige? Er det ikke en bekjendt Sag, at der kræves mere end ét Slægtled til at udslette nationale Skikke og Sædvaner? Erfarer vi ikke daglig, at hver eneste Nation i Evropa finder sin Maade at leve paa bedre end sine Naboers?
Hvad der gjælder om hele Nationer, gjælder ogsaa om de enkelte Mennesker. Denne almindelige Tilbøjelighed er omformet paa forskjellig Maade, eftersom Vedkommende er i Besiddelse af større eller mindre Iagttagelsesevne, er af en pessimistisk eller en optimistisk Sindsretning, og er kommen til denne Verdensdel af den ene eller den anden Grund. Hvor mange dannede Evropæere har ikke været tvungne til at rejse til Amerika som landflygtige, blot fordi de nødvendigvis maatte tjene Brødet til sig og sine; den kvindelige Del af Familien fulgte med imod sin Vilje, eller i alt Fald imod sit Ønske, - og denne Kjendsgjerning gjør det endnu vanskeligere at danne sig en fordomsfri og upartisk Mening om Menneskene her ovre i Almindelighed og Kvinderne i Særdeleshed. For at være i Stand til at give en blot tilnærmelsesvis paalidelig Skildring af, hvad den amerikanske Kvinde er for Tiden, hvad Stilling hun indtager i de forskjellige Livsforhold - i Familien, i Kirken, i Forretningslivet, i Velgjørenhedsarbejdet, i det politiske Liv, og som den ledende Aand i Dannelsen af en ny Morallov - kræves der ikke blot Iagttagelsesevne, Stræben efter at være retfærdig og Forstaaelse af de fri amerikanske Samfundsformer, men ogsaa mange Aars Ophold i forskjellige Dele af de forenede Stater.
Det er jo kun i sin Orden, at vi vælger den typiske Amerikanerinde blandt Kvinderne af den første Klasse; for øvrigt træffes denne Type i alle Dele af de forenede Stater, kun med saadanne Smaaforskjelligheder, som de forskjelligartede ydre Forhold nødvendigvis maa fremkalde; i Syden, hvor Slaveriet en Gang herskede, udviklede der sig f. Ex. hos Kvinderne fortrinsvis Interesse for det virkelige Liv, for praktisk Velgjørenhed, og en praktisk Løsning af Samfundsspørgsmaalene, mens Kvinderne paa den anden Side Rocky Mountains og paa Stillehavskysten, hvor der var et stort banebrydende Arbejde at gjøre med at tage det nyerhvervede Land i Besiddelse, tidlig kom til at tage Del i det politiske Liv. Og endelig i de østlige og nordlige Dele af Staterne har Kvinderne en stærk theoretisk Interesse for Opdragelses- Velgjørenheds- og andre Samfundsspørgsmaal. Men det Princip, som jeg ønsker skal komme til at staa klart for alle mine Læsere, er et og det samme trods alle disse Forskjelligheder.
Paa Forhaand kan det siges - for at begynde med det rent ydre - at den amerikanske Kvinde, hvad enten hendes Slægt har levet længe eller kort i Amerika, er en meget smuk Fremtoning og en fuldendt Dame i sit Væsen; dette Bjælder i lige høj Grad om en Bondes, en Haandværkers og en Millionærs Datter. Fra Barndommen af nærer hun et brændende Ønske om at lære alt, hvad hendes Stilling og Forhold giver hende Lejlighed til, I Sexaarsalderen har hun med Lethed lært at læse, og det er hendes Ærgjærrighed at naa den højest mulige Dannelse. Hun gjennemgaar Forberedelsesskolen, Middelskolen og den højere Skole, (Gymnasiet), hvor Undervisningen alle Vegne er gratis. Ofte søger hun videre Uddannelse ved Kollegierne; det er private Anstalter, hvor Undervisningen ikke er gratis, men hvor der gives Legater og Stipendier; - kun enkelte Stater har oprettet Statsuniversiteter, hvor der er gratis Undervisning baade for Mænd og Kvinder, som hører hjemme i Staten. - Naar en ung Pige i en af de Stater, der ikke har saadanne offentlige Kollegier, ønsker denne højere Uddannelse, fortjener hun ofte Pengene dertil ved om Sommeren at tage ud paa Landet som Lærerinde eller tage Tjeneste som Hoteljomfru eller som Bonne i rige Familier eller ved at arbejde som Stenograf eller Lithograf.
Derfor hænder det ofte, at en Kvinde først tager sin afsluttende Examen, naar hun er 30-35, Aar; saa søger og finder hun Plads som Lærer, Professor eller Journalist og bliver økonomisk uafhængig. De mindre begavede afslutter deres Uddannelse med en Examen ved den offentlige højere Skole eller ved en privat Skole af samme Rang, hvor Undervisningen indbefatter Algebra, den højere Mathematik og Latin, og saa tager de fat paa Livet i en mere eller mindre jævn Skikkelse, eftersom deres Natur og ydre Forhold er; blandt disse finder vi vore gifte Kvinder, der saa igjen opdrager deres Børn paa samme Maade, mens de ugifte Kvinder af denne Klasse paa forskjellig Vis gjør sig nyttige i Samfundet under Ledelse af den Kirke, de hører til, - der er jo en stor Rigdom paa Sekter - eller de giver sig af med almindelig Velgjørenhed eller med Undervisning eller Politik, eftersom deres Forhold nu er.
I de nyere Dele af Landet, imod Nord og Syd, maa den gifte Kvinde tage virksom Del i alt dette, endnu mere end den ugifte Kvinde i de østlige Dele af Landet; i Norden og Syden er nemlig Størstedelen af Beboerne Mænd, som har forladt de østlige Egne for at søge sig et nyt Hjem og nye Livsforhold; Kvinderne føres altsaa ind i mere eller mindre uciviliserede Samfundsforhold og er nødte til at tage Del i det grundlæggende Kulturarbejde.
Der frembyder sig naturlig det Spørgsmaal, hvorfor der er saa mange ugifte Kvinder i den østlige Del af Landet. Simpelthen fordi den højere Dannelse, som de unge Kvinder dér faar, gjør dem mindre tilbøjelige til kun at følge Naturens ligefremme Tilskyndelse ved Indgaaelsen af Ægteskab; de foragter ikke disse Tilskyndelser, men de ønsker fremfor alt, at dette hellige Forhold i Livet virkelig skal være en sjælelig og aandelig Forening. Ægteskabet er det højeste Maal for den dannede Kvindes Ærgjerrighed, men selv midt ude i Vesten, hvor Mændene er i Flertal, vil hun hellere være ugift end indgaa en Forbindelse, som ikke svarer til de aandelige Krav, hun maa stille, naar det gjælder et livsvarigt Fællesskab.
Under denne Tingenes Tilstand opstaar der et andet Spørgsmaal, nemlig Spørgsmaalet om at have mange Børn. Der er ingen Tvivl om, at denne daglig voksende dannede Klasse ikke ønsker at have flere Børn, end den er i Stand til at opdrage og i Fremtiden skaffe en Stilling, som er et menneskeligt Væsen værdig. Det maa derfor indrømmes, at man meget sjælden finder mange Børn i amerikanske Hjem; de fleste indskrænker sig til 2-3; og 4-8 Børn i en Familie er meget usædvanligt og træffes i Regelen kun blandt rige Folk. Grunden hertil er ikke blot, at Kvinderne ikke vil have det Besvær at føde og opdrage disse Børn; Grunden er langt snarere, at Manden ønsker at gjøre det bedst mulige for disse Væsener, som han har paataget sig Ansvaret for ved at kaste dem midt ind i denne Verdens store Kamp for Lykken. Baade Mand og Hustru siger i Reglen som saa: "Det vi ikke har, det kan vi heller ikke elske, og vi kan heller ikke sørge
over det; derfor er det bedre at gjøre alt hvad vi kan for saa mange Børn, som vi mener os i Stand til at sørge godt for her i Verden".
Og den amerikanske Moder er en sand Moder i dette Ords mest omfattende Betydning. Hun er utrættelig i sin Omhu for det spæde Barn; dersom hun ikke har Raad til at holde Barnepige, er hun dets Slave, og selv om hun har Barnepige, er hun dets Tjener. Paa alle Maader lægger hun for Dagen, at hun betragter sit Barn som en stor Skat; - det fremgaar af hendes Omsorg for at skaffe det sunde Forhold at leve under, af hendes Omhu for dets Paaklædning som senere for dets Opdragelse. Barnet er det vigtigste i Huset; naar den velhavende Haandværker gaar sin Søndagstur i Parken, vil han gjærne have, at det Barn, han har paa Armen, skal være lige saa smukt klædt som den rige Mands Barn. Haandværkeren er stolt af sin Hustru, naar hun forstaar at klæde hans Børn smukt; han er ogsaa stolt af hende, naar hun laver god Mad og forstaar at dække Bordet net med saa godt Porcellain og Glas, som der er Raad til, - og ved Siden af sin Ærgjerrighed i Retning af en god Opdragelse og en smuk ydre Fremtræden er den amerikanske Kvinde en dygtig Husmoder. Hun er ordentlig og akkurat; hun gjør sig bekjendt med alle forbedrede Methoder i Husførelsen, i Maaltidernes Sammensætning, Borddækning og Madlavning ved at læse Tidsskrifter, der handler om den Art Ting. Allerede som Barn lærer hun at bage, og man kan rolig sige, at der ikke er den amerikanske Kvinde, rig eller fattig, fint eller tarveligt opdraget, som ikke forstaar at bage godt Brød og god Kage, baade af den fineste og den simpleste Slags, og ogsaa at lave kandiserede Frugter og Syltetøj. I Reglen spiser denne Klasse Amerikanere ikke Brød fra Bageren, og følgelig udvikler Kvinderne denne Gren af Husholdningen til en skjøn Kunst. Dersom Husmoderen selv gjør Arbejdet i Huset, er det ikke usædvanligt at se hende ælte Dejgen til Brød eller til Postejer med en Søn eller Datter ved Siden af sig, som hun hører i den latinske Lektie til næste Dag. Men med alle disse huslige Beskæftigelser, er og bliver den amerikanske Kvinde dog Dame. Hun er altid ordentligt og omhyggeligt klædt, naar hun er ved sit Arbejde; kommer der Besøg til hende, mens hun er beskæftiget i Huset, og viser ét af Børnene eller Pigen den fremmede ind i Dagligstuen, saa tager hun sit Forklæde eller sin Overtrækskjole af og gaar ligesaa rolig ind til sin Gjæst, som om hun lige havde rejst sig fra sin Gyngestol, og leder Samtalen hen paa saadanne Ting, som hun og den fremmede begge har Interesse for, blot aldrig paa sit huslige Arbejde eller sine huslige Besværligheder. Hvad de sidste angaar, da holder hun det under sin Værdighed at indrømme, at de er til, og med Hensyn til det første, saa kan hun udvide sine Kundskaber ved Bøger og Tidsskrifter, der beskæftiger sig med den Art Spørgsmaal. Derved udvikles der en Intelligens, ja en Forfinelse, som en tilfældig Iagttager kun ser Virkningen af uden at erfare, hvad der er Grundlaget for den.
Mangen en Kvinde med beskedne Indtægter gaar med en Dragt, der ikke staar ret meget tilbage for hendes rige Bekjendtes, men det er hendes eneste "bedste" Kjole, som hun har syet med sine egne Hænder, og skjønt velhavende Kvinder bruger en Formue til deres Klæder, sprætter de dem dog i ledige Timer op og syr dem om til fattige Bekjendte, som de gjærne vil hjælpe. Heller ikke husligt Arbejde foragter Kvinderne af den velhavende Klasse; om Morgenen tager de et Forklæde eller en Overtrækskjole over den elegante Morgenkjole og støver selv Malerierne og de sjældne Nipsgjenstande i deres Dagligstue af, et Arbejde, som de ikke gjærne vil betro de uøvede Piger, der i Reglen udgaar fra den tredje Klasse, nemlig de indvandredes.
Der er et andet Forhold, som fortjener at omtales. Alle Boliger lige fra de beskedneste og op efter er større og bekvemmere end i Evropa; en almindelig Haandværker, en Tømrer f. Ex., der har fire Børn, finder det absolut nødvendigt at have fra fire til otte Værelser (Dagligstue, Spisestue, Kjøkken, Badeværelse og tre til fem Sovekamre); saa mange Værelser er der i Reglen i de smaa Huse i Udkanten af Byen og ligesaa paa Landet, paa Badeværelset nær; i de store Huse, der udlejes, bestaar en Lejlighed af 2 store og 2 smaa Værelser samt Kjøkken. Dette giver Husmoderen mere at bestille i Huset; thi lejet Hjælp er meget kostbar, og en dannet Kvinde forlanger Arbejdet nøjagtigere og bedre gjort, end en ung uøvet Tjenestepige er i Stand til.
Til Trods for alle disse huslige Pligter, betragter den amerikanske Kvinde det som en Del af sine Pligter mod Samfundet at tage sig af de stakkels Mennesker, som for at forbedre deres Kaar har søgt over til Amerikas gjæstfri Kyster. Hun slutter sig derfor, alt efter sine Interesser, sin Opdragelse og sin Dygtighed, til en eller anden af de mange forskjellige Foreninger, som rimeligvis er stiftede at ugifte Kvinder, og som enten har et religiøst Formaal eller arbejder i Velgjørenhedens Tjeneste, eller virker for en bedre Undervisning, særlig Fagundervisning, eller for en højere moralsk Udvikling i al Almindelighed, eller - hvad der maaske gjælder de allerfleste - for Afholdssagen. Hun ofrer Tid og Penge, saa vidt hendes Evner tillader, paa at hjælpe de stakkels Mennesker, som disse Foreninger tager sig af; det er især Indvandrerne, hvoraf der er en stadig Tilstrømning fra Evropa, og Arbejdet synes lige saa ubegrændset som for halvtresindstyve Aar siden, maaske endnu mere haabløst nu, for der kommer daglig saa mange, at man stadig har med ny Skarer at gjøre, før de, der kom for et Aar siden eller endnu længere tilbage, har haft Tid til at faa Fodfæste i det ny Liv og den ny Civilisation her ovre.
Den Virksomhed, som de amerikanske Kvinder udfolder paa dette Omraade, er ligefrem storartet, og deres Arbejde i Velgjørenhedens Tjeneste overgaar al Beskrivelse. De, der staar i Spidsen for denne store Gjerning, lader hverken Anstrængelser eller Besværligheder eller Pengeofre hindre Gjennemførelsen af de Planer, der skal gavne deres Medmennesker.
Der er stiftet en stor Forening, sammensat af Udsendinge fra alle de mindre Kredse, Klubber eller Selskaber, som findes hele Landet over, og som enhver Kvinde arbejder for og giver sin Skærv af Penge eller Kundskaber eller Undersøgerarbejde; denne Forening, holder aarlig et Fællesmøde, en "Kongres", i en eller anden By i de forenede Stater. Hvert Medlem betaler selv sine Rejseudgifter til Mødestedet, og Beboerne i den By, hvor Kongresssen holdes, modtager Medlemmerne som Gjæster. Formaalet med disse Møder er at give Medlemmerne Lejlighed til at meddele, hvad der udrettes paa de forskjellige Steder, og til at udvexle deres Tanker om, hvorledes man bedst er i Stand til at fremme en højere Civilisation, det vil sige, hvorledes man bedst skal udvikle de Egenskaber, der frembringer et Sindelag og en Tænkemaade, som er et menneskeligt Væsen mere værdig.
(Fortsættes).
