Fra den anden franske Kvindekongres.

Mine Damer og Herrer!

Jeg er bleven anmodet om at oplæse en Afhandling for Dem, som Hr. Marcus Rubin, Chef for det statistiske Kontor i Kjøbenhavn, har sendt til Kongressen.

Denne Beretning indeholder, naar den bliver læst helt igjennem, en stor Mængde Talstørrelser og Gjennemsnitstal, der ville være til stor Nytte for dem, der ville beskjæftige sig med Spørgsmaalet om Kvindens Ret til at udføre alle de Arbejder, hun er i Stand til, for at kunne erhverve, hvad hun behøver til Livsophold, et Spørgsmaal, der for Tiden staar paa Dagsordenen i alle Lande.

Da Hr. Rubins Afhandling er meget lang, og Oplæsningen af alle Tabellerne muligvis kunde forekomme Dem noget tør og optage for megen Tid, beder jeg Dem om Tilladelse til kun at give Dem en simpel Oversigt over den.

Hr. Rubin meddeler os først, at der i Danmark lige som i alle andre Lande er gjort store og alvorlige Anstrængelser for at forbedre Kvindens Stilling.

Man har i Danmark i det mindste behandlet dette Spørgsmaal med den Alvor, som det fordrer og uden nogen Ophidselse.

Man er bleven enig om, at uagtet det ikke er ønskeligt at drage en Kvinde bort fra hendes Familie, hendes Hjem og hendes huslige Beskjæftigelser, kan man dog ikke formene dem, der ønske at fortjene noget, at anvende deres Kundskaber og deres Kræfter enten paa Industriens Omraade eller ved Handelen eller i Kunstens og Videnskabens Tjeneste. Nogle Kvinder ønske kun at arbejde for at komme i Virksomhed, andre fordi det er nødvendigt, at de bidrage deres til Familiens Underhold.

Vi maa heller ikke stanse, siger Hr. Rubin, fordi det første Skridt for at give Kvinden Adgang til enkelte Leveveje har mødt beklagelige Hindringer i Danmark saa vel som i Frankrig.

Dette er en økonomisk Kjendsgjerning, som vil faa sin Løsning i Tiden ved selve Begivenhedernes Gang; man maa ikke deraf uddrage Beviser mod Kvindens Ret til at udføre ethvert Arbejde, hun kan, thi denne Ret staar uforanderlig.

Hr. Rubin har paa Grund af sit Embede mere end nogen anden været i Stand til at hengive sig til et interessant statistisk Arbejde om Kvindens Stilling i Danmark, et Arbejde, der efter vor Mening slaaende gjendriver den ofte fornyede Indvending, at Kvinden ikke maa have Ardejde, der tvinger hende til at forlade sit Hjem: det er hendes Fader eller hendes Mand, der skal sørge for Familiens Underhold.

Hr. Rubin meddeler os, at der, efter den sidste Optælling, i Danmark levede 584,971 Kvinder paa 20 Aar og derover; af disse var kun 339,491 gifte, og 244,280, altsaa mere end 45 pCt, ugifte, Enker eller fraskilte Koner.

Den samme Statistik for Byen Kjøbenhavn givet omtrent det samme Resultat, 44 pCt. For endnu nærmere at bestemme Resultatet, tager Hr. Rubin Kvinden paa 40 Aar, omtrent den yderste Grændse for Indgaaelse af Ægteskab, og han viser os da, at selv om Antallet af de ugifte Kvinder er gaaet ned til 10 pCt, saa er Enkernes steget til 36 pCt., hvilket giver omtrent det samme endelige Resultat, 46 pCt.

2/5 af Kvinderne er altsaa berøvet Mandens Hjælp til Underhold. Det er derfor kun simpel Retfærdighed at gjøre det saa let som muligt for Kvinderne at faa Adgang til Arbejde.

For Tiden have Kvinderne i Danmark Adgang til Universitetet. De kunne blive Læger og praktisere, men Tilladelsen til at udøve juridisk Virksomhed eller til at være Præster og udføre gejstlige Handlinger i Kirken er dem nægtet.

Ikke faa Kvinder have Ansættelse ved offentlige Institutioner, navnlig under Postvæsenet og ved Telegrafen, og der tales meget om at lette dem Adgangen til disse Embeder.

Et stort Antal Kvinder ere ogsaa ansatte under Skolevæsenet og kunne paa højest Gage naa 2,220 fr. aarlig. Deres Gage er lidt ringere end Lærernes. Hr. Rubin mener, at Grunden dertil enten er, at de i Virkeligheden ikke have Mandens Dygtighed, eller at den muligvis kun maa søges i den store Konkurrence, der er paa dette Omraade, da utallige Kvinder søge deres Erhverv ad denne Vej. Muligen, og det er maaske den egentlige og sande Grund, drager man Fordel af, at Kvinden fra tidligere Slægter har vænnet sig til at stille ringere Fordringer til Livet og til at have færre Fornødenheder end Manden.

Vi beklage, at vi ikke kunne følge Hr. Rubins udmærkede statistiske Tabeller, i hvilke han undersøger Kvindens Stilling i de forskjellige Industrigrene og i Statens Tjeneste.

De af vore Kolleger, der for deres egne Undersøgelsers Skyld ville undersøge disse Tabeller, ville i dem finde værdifulde Oplysninger.

I Slutningen af sin Afhandling siger Hr. Rubin, at det er glædeligt at se, hvorledes Kvindens Stilling i hans Fædreland stadig forbedres. Man søger ogsaa at støtte denne Bevægelse paa enhver Maade, ved Hjælp af Uddannelsesskoler, Pengeunderstøttelser o. m. a.

Danmark giver os et udmærket Exempel, og vi kunne ikke andet end ønske Landet til Lykke i denne Anledning og ønske, at alle andre Lande snart ville følge dets Exempel.

Det har interesseret mig levende at læse Hr. Rubins Afhandling, og jeg beder Dem takke ham for den. Det vilde være ønskeligt, om den kunde blive offentliggjort, dersom der overhovedet bliver offentliggjort nogle af denne Kongres' Forhandlinger.

Jeg beklager meget, at jeg paa Grund af den korte Tid, der er tilstaaet os, kun har kunnet give Dem dette altfor tørre Uddrag.

Jeg vil imidlertid være meget glad, dersom jeg ved disse Ord har indgivet en eller anden Lyst til at læse hele Afhandlingen igjennem.