Kvindemøder i London.

I London foregaar der - som bekendt - saa meget forskelligartet, og en uendelig Mængde Mennesker færdes der upaaagtede som i en stor Myretue; der skal virkelig meget til for der at kunne tiltrække sig videre Opmærksomhed. Imidlertid vakte nogle Kvindemøder, som afholdtes der i forrige Uge, et vist Røre, Aviserne indeholdt længere og kortere Artikler i den Anledning, Interviews af adskillige af Kvinderne og Beretninger om Møderne; jeg tænker mig derfor, at det ogsaa kunde være af Interesse for de danske Kvinder at høre noget derom, forsaavidt min fattige Pen formaar at beskrive det, hvor meget nyttigere vilde det ikke have været, om disse i de aabentstaaende Gallerier kunde have lyttet til, hvad deres engelsk-talende Søstre have formaaet at udrette, ikke alene i deres eget Land, men over den hele Jord.

Det var (den kvindelige, kristelige Afholdsforening) Worlds Womans Christian Temperance Union, som indbød til sit tredje internationale Møde (saadanne afholdes hvert andet Aar) paa samme Tid som dens brittiske Afdeling indbød til sit nittende Aarsmøde; et stort Apparat var sat i Scene, og mange Kræfter tagne i Brug ved denne Lejlighed, men et saa storartet, vellykket Hele frembringes ogsaa kun ved meget personligt Arbejde, og vi, der kom for at nyde godt af den londonske, enestaaende Gæstfrihed, modtoge saadanne Indtryk og en saadan Opmuntring til fortsat Arbejde, at vore engelske Søstres store Anstrengelser forhaabentlig ikke skulle blive uden Frugt. - Ja, naar jeg tænker tilbage paa Ugens Begivenheder, ere disse saa talrige og mangeartede, at jeg har en Del Besvær med at udtænke den fornuftigste Ordning af dem, saaledes at mine Læsere maa kunne følge mig med noget Udbytte. - Det kan siges, at Grundtonen, der lød i alle vore Sammenkomster, var Frances Willards Udsagn, som fandtes ophængt alle Vegne: „Vi føre en fredelig Krig for Gud, Hjemmet og ethvert Land”. Der gøres ikke krigeriske Udfald mod Mændene indenfor denne Kvindelejr, men vi ere glade ved at se de bedste iblandt dem møde os til venskabeligt Samarbejde, ligesom de vare fyldig repræsenterede paa de talrige offentlige Møder, som afholdtes i Ugens Løb.

Efter at de 2 ovennævnte Foreninger havde havt deres Bestyrelsesmøder, indlededes de officielle Møder med en Andagt Søndag Eftermiddag den 16de i Dr. Parkers store, smukke Kirkebygning, City Temple. Den samme Aften havde flere hundrede Præster og Kapeller aabnet deres Prædikestole for kvindelige Talere; i 175 af disse holdt Kvinderne evangeliske Afholdstaler efter Prædikenen (undertegnede i en presbyteriansk Kirke), i nogle enkelte lededes Gudstjenesten fuldstændig af Kvinder. Hele Mandag og Tirsdag arbejdedes der tappert af de brittiske Kvinder for at komme igennem deres Aarsmøders Forhandlinger, som lededes paa en statsmandsagtig Maade af deres anerkendte Præsident, Lady Henry Somerset, der giver sine ualmindelig rige Evner, Midler, Tid og Kræfter til dette store Arbejde. - Tirsdag Aften afholdtes offentligt Møde i Queens Hall, som fyldtes med 3000 Mennesker, og samme Sted ledede Præsidenten for Verdensforeningen, Miss Frances E. Willard, den internationale Forenings Møder om Onsdagen og Torsdag Formiddag. En Del Sager maatte henvises til Bestyrelsen paa Grund af knap Tid; vi modtoge flere mandlige Besøgende, bl. and. fremragende Parlamentsmedlemmer, som udtalte deres Anerkendelse af Kvindernes Arbejde og Haab om en lysere Fremtid, naar Kvinderne snart vilde blive ligeberettigede med Mændene.

Ja, vi havde endog paa dette Omraade 3 Mærkeligheder iblandt os, idet 3 Kvinder vare komne som Repræsentanter fra New Zealand, hvor Kvinderne have tilkæmpet sig fuldkommen politisk Ligeberettigelse med Mændene (jeg tænker mig, at det vil forundre danske Læsere at høre, at de vare stille, ladylike Personer, ikke engang egentlige Talere!) 21 forskellige Nationaliteter vare repræsenterede; der var bl. a. en virkelig Hindupige i sit Lands Dragt, en stakkels Amerikanerinde, som var kommen til London for at udvirke sin fængslede Mands Frihed, hvad der ogsaa var lykkedes hende, en Armenierinde, som arbejder i Tyrkiet, i tyrkisk Dragt og en Missionair fra China i chinesisk Dragt foruden et Par Negerkvinder og en 80aarig Amerikanerinde, som havde arbejdet meget for Foreningens Indførelse i England, og som nu var rejst over Atlanterhavet for at glæde sig over dens vidunderlige Fremskridt, og selv var hun i Stand til at tale til os i de store Lokaler. Det var ikke saa underligt, at Londons Lord Mayor, som modtog os Torsdag Eftermiddag i Mansion House, maatte sige, at han var vis paa, at London aldrig tidligere der havde budt et saadant Selskab af c. 1000 gode repræsentative Kvinder velkommen. Han glædede sig over, at dette var faldet i hans Lod, og indbød os til at bese Mansion House, ligesom vi enkeltvis forestilledes for Lady Mayoress og Lord Mayor. Lady Somerset udtalte sin Tak, fordi London paa denne Maade bød os velkommen, og Miss Willard takkede for Modtagelsen, som sædvanlig fuld af Vid og Skæmt.

Torsdag Aften kulminerede Ugens Begivenheder i en Demonstration i Verdens største Forsamlingssal, Albert Hall, som rummer 10,000 Mennesker, hvortil end ikke London tidligere har set Magen. Udførlig at beskrive, hvad vi der saa og hørte, vilde blive alt for vidtløftigt (i andre Blade er jeg gaaet ind paa forskellige Enkeltheder), imidlertid maa jeg dog fremdrage en Del af dette interessante Kvindearbejde, Da Salen var fyldt, hørtes der høje Jubelraab, alle rejste sig, klappede og viftede med Lommetørklæderne, fordi to stille Kvinder - vore Ledere - viste sig og skred igennem Salen, fulgte af „Admiralen for Afholdsflaaden”, Agnes Weston, Sangerinden Madame Sterling og en Snes totalafholdende Orlogsmatroser, der toge Plads bag ved deres „Moder”, Agnes Weston. Denne prægtige Kvinde, som har indført Totalafholdenhed i den brittiske Flaade, holdt senere en Tale - omgiven af sin Escorte - i hvilken hun bl. a. gjorde opmærksom paa, at nu er 1/6 af Flaadens Besætning totalafholdende, og endte med at uddele Sølvmedailler til dem, som havde staaet fast i en Række Aar (fra 10 til 20). - For at anskueliggøre vor Forenings internationale Character kom en stor Skare unge Piger ind under Standarder med alle de Landes Navne, hvor Foreningen er trængt ind, og iførte de paagældende Landes Nationaldragter samt bærende deres Flag, medens Musiken spillede Nationalsangene. I Sandhed et malerisk broget Skue, som vandt umaadeligt Bifald.

Rundt omkring de store Balkoner i Salen var den internationale Adresse ophængt, som andrager alle Landes Regeringer om at borttage Lovbeskyttelse fra Handelen med de berusende Drikke og Opium; men da den har c. 7 Millioner Underskrifter, kunde den ikke engang faa Plads der, Resten laa i uhyre Ruller opdyngede omkring Platformen. Denne Adresse er af vore 2 Ledere indbragt til Præsidenten for de Forenede Stater i Washington; her vedtoges det enstemmig at lade de samme to indbringe den til den brittiske Regering, hvorefter den snart vil begynde en Rundrejse i hele Verden for at indbringes til alle de civiliserede Landes Regeringer, hvorledes og hvornaar, er endnu ikke ganske fastsat. - Hele Forsamlingen bad til Indledning Fadervor, anført af en højtstillet engelsk Prælat, Dean of Hereford (fhv. Canon Leigh), hvorefter en Mængde Talere - Størsteparten kvindelige - viste, hvor udmærket en Acustik der maa være i det uhyre Rum, idet næsten alle kunde høres tydelig.

Fredag Eftermiddag havde Lady Somerset indbudt os til et „gardenparty” i sit Barndomshjem, „the Priory” i Reigate. Vi (c. 1000 Kvinder sammen med en halv Snes Mænd) bragtes frem og tilbage i 2 Extratog, besaa det prægtige, nylig istandsatte gamle Herresæde og indtog Forfriskninger i Telte og ved Borde under Havens skyggefulde Træer, som staa spredte omkring paa de store Græsplainer. Og da Kvinderne - som Regel - ere praktiske, greb vi her Lejligheden til at holde et Bestyrelsesmøde og derved spare vore Ledere for - efter deres anstrængende Arbejde - at drage ind til London den næste Dag.

Søndag den 23de holdtes det afsluttende Møde i Exeter Hall (Young Mens Christian Associations Forsamlings-Bygning), hvor Sir George Williams, Stifteren af den nævnte Forening, var den eneste Mand, som talte; han bød Kvindeforeningen velkommen i Ynglingeforeningens Lokale og erklærede, at vel havde han været til mange Møder i sit Liv (han er omtrent midt i Farserne), men aldrig til et, hvor saa meget fra saa mange Lande sagdes i saa kort Tid. Miss Willard, som ledede det, lod nemlig saa mange af Repræsentanterne som mulig faa Ordet i et Par Minuter hver og glædede sig over det heldige Resultat; hun begyndte nemlig med at gøre opmærksom paa, at hun havde kun forud anmodet én Kvinde om at læse for os Davids 121. Psalme, Rejsepsalmen, da saa mange af os skulde rejse den næste Dag, for øvrigt kom Opfordringen til at tale alle de andre uforberedt.

Samme Aften holdt Biskoppen af Dover en fortrinlig Afholdsprædiken i Westminster-Abbey over Pauli Brev til de Epheser 5. Cap. 18. Vers, i hvilken han omtalte vor Forenings Arbejde og Møder i London. Særlige Pladser vare os anviste, og ved Udgangen af Kirken bød en Del af os hverandre Levvel for at drage bort, medtagende rige Erindringer til bedste for vore Arbejdsmarker.

p. t. Männedorf i Schweiz, Juni 1895.