Fra Indland og Udland.
Folketingsmand Herman Bing, der afgik ved Døden den 25. Januar, var et af Dansk Kvindesamfunds første Medlemmer. Allerede af denne Grund bør han mindes iblandt os, men ogsaa fordi han, saa snart han var blevet Medlem af Folketinget, støttede vor Sag med sin bekendte Iver og Varme. Det var i Samlingen 1891-92, at han sammen med C. Hage og Herman Trier indbragte et Lovforslag om Borgerreprsesentantvalgene i København, som bl. a. gav Enker og ugifte Kvinder Valgret paa dette Omraade under samme Vilkaar som Mænd; Han var den, som under Sagens Behandling i Tinget tog sig varmest af denne Side af Lovforslaget og bl. a. udtalte, at det egentlig havde været hans Ønske at gaa videre. Jeg tror, sagde han, „at det vilde have en overmaade heldig Indflydelse, hvis Kvinder vare valgbare, havde Adgang til Sædet i Borgerrepræsentationen, men vi har ikke vovet at gaa saa langt, for ikke at støde nogens Følelser i alt for høj Grad. Man maa jo efterhaanden vænne Folk til disse Sager.” For dette hans Arbejde skylde vi ham Tak. Ogsaa i Dansk Kvindesamfund skal hans Minde holdes i Ære.
H.
Politisk Stemmeret for Kvinder er efter en Lov, indbragt af Regeringen, vedtaget i
Syd-Avstralien. Den giver enhver voksen Kvinde efter et halvt Aars Ophold i en Kommune Stemmeret til Underhuset og enhver, der betaler 20 L. i aarlig Skat, eller som ejer Jord af en vis Udstrækning, Stemmeret til Overhuset. Omtrent 70,000 Kvinder er herved bleven inddragen i det politiske Liv. Deriblandt er 10,000 tyske. Da de første Gang skulde stemme, viste de snarest Ulyst hertil, men deres Præster opfordrede dem til at være med for at gøre den tyske Indflydelse saa meget mere følelig.
Alexander Dumas sidste Brev om Kvindens Rettigheder.
Den 6. Juli 1895, skrev Alexander Dumas til Madame Chéliga Loevy, en af Frankrigs ivrigste Forkæmperinder for Kvindens Rettigheder, følgende: „Frue! Min Mening om Kvindens Rettigheder har allerede længe staaet fast. Jeg har udtalt den i forskellige Skrifter, som: „Kvinder, som dræber, og Kvinder som stemmer” og „Paternitetsspørgsmaalet”. Jeg vil, at Kvindens borgerlige og politiske Rettigheder skal være netop de samme som Mændenes, fordi ogsaa deres Pligter er de samme. De betaler Skatter ligesom Manden, og man forfølger dem ligesom Manden, hvis de ikke betaler dem. Hvis de ikke betaler deres Gæld, hvis de ikke anerkender deres købmandsmæssige Underskrift, og ikke betaler deres Husleje, udpanter man dem da ikke og sælger deres Møbler? Hvis de i en Butik tilvender sig Baand eller Kniplinger, fører man dem da ikke til Politiet og derfra til Retten? Man tænke sig, at Jomfruen af Orleans, i det skønne Land Frankrig, som hun har reddet, ikke en Gang skulde kunne anmælde sin Nabos Barns Fødsel, og skulde ikke kunne stemme med ved Kommunevalget i Domremy.
Vi roser os af berømte Forfatterinder, som Mad. de Sévigné, Mad. de Stael, Mad. Sand, og vi tilstaar dem ikke en Gang de samme borgerlige og politiske Rettigheder som deres Kuske. Vi giver vore Døtre samme Undervisning som vore Sønner, vi anskaffer kostbare lærde Skoler, hvor de bliver ansatte som Professorer, og det bliver overdraget dem at udbrede Lys og Sandhed over alle. historiske, økonomiske, politiske og videnskabelige Spørgsmaal i Verden, men paa den Dag, da der bydes dem Lejlighed til at vise Fremskridtet af deres Intelligens, paa en Valgdag, da det gælder det Lands Interesser, hvis Historie de saa godt forstaar, da beder man dem blive hjemme, mens deres Portner kan stemme med. I glemmer, siger visse alvorlige Personer til os, at Kvinden er fri for Militærtjeneste. Men hun er ikke fritagen for at føde Børnene, uden hvilke der ingen Krige vilde findes - hvad jo for Resten vilde være allerbedst - at bringe dem til Verden med saa stor Smærte, at opamme dem, pleje dem, opdrage dem Aarevis, og lide alle de usigelige Smærter, naar man tager dem fra hende, for at sende dem til Grænsen eller i Kolonialkrigen. Alle de Indvendinger, som man bruger mod Kvinden, er Overlevering af den romerske Ret, over hvilken den naturlige og menneskelige Ret snart vil sejre. Er Kvinden ikke et tænkende og handlende Væsen af samme Ophav som Manden. Hylder vi hende ikke som Moder, Hustru, Datter? Paalægger vi hende ikke samtidig de samme og i visse Tilfælde endogsaa tungere Pligter end. Manden? Nu vel! Da maa vi ogsaa gøre hende borgerlig og politisk ligeberettiget med Manden. Hvad hendes sociale og moralske Ligestillethed angaar, da tilkommer det ikke os at beskæftige os dermed, dette vil hun nok gøre selv, og som det synes, vil det ikke vare ret længe. De er rigtig taabelige, som nok vil have Frihed for Manden, men som ikke har forudset, at man ogsaa maa give Kvinden den. Modtag Frue, Forsikringen om min højeste Agtelse.
A. Dumas fils.
Norge: „Nylænde” fortæller: Stemmeretsmødet i Arbejdersamfundets store Sal den 23. Januar blev til en storartet Demonstration for Kvinders Ønske om Stemmeret. Stemningen kunde ikke være bedre. De Foredrag, der holdtes, vil udkomme særligt.
Sverige: Svenske Kvinder samle for Tiden Underskrifter paa et Andragende, som til næste Aar agtes indgivet til den svenske Rigsdag. Andragendet lyder kort og godt: „Undertegnede, som anse politisk Stemmeret for Kvinder, som opfylde de nu gældende Bestemmelser for Udøvelse af politisk Stemmeret, for den første, nødvendigste og retfærdigste Stemmeretsreform, udtale herved den Fordring, at der maa tillægges svenske Kvinder politisk Stemmeret efter samme Regler, som den tillægges svenske Mænd.”
Tyskland: 62 tyske Kvindeforeninger har i Anledning af de forestaaende Debatter i Rigsdagen om en ny Civillov indsendt et Andragende, - hvori der kræves, at Ejendomsfællesskabet imellem Ægtefæller ophæves, og at der skal være Særeje,- for saa vidt der ikke er truffet udtrykkelig Aftale om Fælleseje. Forøvrigt forlanges fuld Ligestilling for Mænd og Kvinder indenfor Ægteskabet og samme Ret for Kvinder som for Mænd til at være Formyndere.
Horsens: Bestyrelsen for Horsens Højskolehjem, hvis Formand er Pastor Konradsen i Hvirring, holdt forleden Møde for at foretage Valg af en ny Bestyrer, da den nuværende Ønsker at fratræde. De mange Ansøgere med deres respektive Hustruer til trods valgte den dog en Ansøgerinde, nemlig Frøken Johanne Jensen fra Odder, saa man maa erkende, at Bestyrelsen, skønt ikke en eneste Kvinde har Sæde deri, har faaet aabent Øje for, at det er en Gerning for Kvinder, særlig for den enligstillede, der ikke som den gifte er bundet af det Hensyn, hun først og fremmest maa tage til sine egne. Dette naturligvis under den Forudsætning, at vedkommende er sig sin Opgave bevidst og kan praktisk udføre den.
Horsens, 25, Januar 95.
F. d.
En international Kvindekongres paatænkes afholdt i Berlin i September d. A., hvis Tanken finder tilstrækkelig Tilslutning. Tanken er udgaaet fra den bekendte Kvindesags ven, Fru Lina Morgenstern.
Mindesmærke for Camilla Collett. Kristiania, den 4. Februar. I Følge „Morgenbladet” agter i de nærmeste Dage 350 Damer af alle Stænder at udstede Indbydelse til at yde Bidrag til et Mindesmærke for Camilla Collett.
Sidst i Februar agtes afholdt en selskabelig Sammenkomst i Dansk Kvindesamfunds Lokale, Studiestræde l, hvor Fru Selmer har lovet at fortælle os om to kvindelige Lægers Arbejde i Indien. Dagen er endnu ikke fastsat, men Medlemmerne vil faa Meddelelse ved Brevkort.
Fru Rowsings Mindelegat til Hjælp for kvindelige Haandværkslærlinge er for ½ Aar tildelt Frk. Jenny Jensen, der uddanner sig som Snedker hos Frk. Horsbøll.
Mellem Borgerrepræsentanterne forhandledes 3, Febr. Vikarspørgsmaalet ved Københavns offentlige Skoler,
Paa Grrund af de store Vikarudgifter, som særlig menes at stamme fra Lærerindernes Sygdomsforhold, havde Magistraten foreslaaet at ordne Sagen saaledes, at der ansattes faste Vikarer med en Løn af 600 Kr. aarlig. For denne Løn skulde Vikarerne undervise i 18 faste Timer om Ugen og være rede til at vikariere i andre 18. Dette Forslag mødte straks stor Modstand hos Lærerpersonalet, da man var klar over, at dette vilde skabe et Proletariat inden for Standen, som vilde være til liden Baade for denne. Særlig vilde det gaa ud over Kvinderne, da disse jo som Regel i Forvejen er vænnede til at nøjes med det mindste, medens Mændene bedre forstaa at vurdere deres eget Arbejde. Det Udvalg, som i den Anledning var nedsat, foreslog at forkaste dette Magistratens Forslag og anmode om, at der maatte fremkomme et nyt Forslag til Sagens Ordning.
Under Forhandlingen hævdede Folkethingsmand H. Trier, at da man i 1876 vedtog det nu gældende Lønningsreglement, da holdt man sig ikke til det Princip, at det var Arbejdet som saadant, der skulde lønnes; i saa Fald havde man jo givet Kvinderne samme Løn som Mændene, da Arbejdet vitterlig var ens. Men man holdt sig til det Princip: Hvad behøver en Kvinde. Naar man derfor nu vilde tale om, at Kvinderne ved deres større Sygelighed voldte for store Udgifter, saa vilde det være at lønne dem efter to helt forskellige Principper. Saalænge man holder paa Princippet: Hvad behøver hun, maa man altsaa ogsaa tie til de mulig (?) større Vikarudgifter; er hun mere tilbøjelig til at blive syg end Manden, saa behøver hun jo af den Grund snarere mere.
Hr. Boghandler Philipsen hævdede, at der kunde være forskellige Grunde, som var medvirkende til Kvindernes mulige større Sygelighed, f. Eks. Mangelen af et Statsseminarium for Kvinder, og den deraf flydende forcerede Eksamenslæsning, maaske ogsaa ofte daarlige Skemaer, som fordrede for mange Timers Arbejde i Træk, og mulig ogsaa en mindre skarp Kontrol med de ved Lærerindeeksainen fremlagte Lægeattester. Forøvrigt kunde han - naar en saadan Sag engang foreligger - gaa med til en Forhøjelse af Lærerindernes ældste Lønninger, da det vist ikke altid var heldigt, at deres Oprykning allerede var forbi efter 6 Aars Forløb. Udvalgets Forslag vedtoges.
Dansk Kvindesamfund afholdt 11. Febr. et offenligt Møde for at drøfte Spørgsmaalet: Kvinders Uddannelse til Haandværk. Hr. Borgerrepræsentant Marstrand holdt det indledende Foredrag, som blev efterfulgt af en livlig Diskussion. Vi haaber i næste Nr. at kunne bringe en udførligere Fremstilling af Mødet og Talerne der.
