Internationale Kvindeforeninger.
Allerede omkring 1870 blev der stiftet en international Kvindeforening, hvis Udgangspunkt var Genf, og som havde Filialer i forskellige Lande, ogsaa i Norden. Men man kunde ikke rigtig arbejde sammen; man kendte ikke hinanden, stolede ikke paa hinanden og havde ikke Midler til at komme hinanden nærmere. I 1888 lykkedes det imidlertid i Washington at samle fremragende Kvinder fra mange Lande til et personligt Møde, som satte Frugt i varigt Venskab *). Da stiftedes den internationale Kvindeforening, som holdt sit andet Møde i Chikago 1893, og agter at holde det tredje i 1898 i London.
Amerikanernes Held æggede de evropæiske Kvinder til Efterligning; allerede Aaret efter Kongressen i Washington holdt man i Paris hele to konkurrerende Kongresser, hvoraf den ene stod under Regeringens Beskyttelse, mens den anden udgik fra mere radikale Kredse. I Aar har der igen været Kongres i Paris - de fleste af Indbydernes Navne var nye - og i denne Maaned skal der holdes et stort Kvindemøde i Berlin.
Dette kan imødeses med særegen Interesse. Indbydelsen er udgaaet fra en stor Kreds, eller maaske rettere fra mange forskellige Kredse; de tyske Kvinder sidder inde med stor Dygtighed, som de hidtil har anvendt paa Arbejdet for de specifik kvindelige Erhvervsgrene. Men der er blandt dem sikkert megen Interesse for mere vidtgaaende sociale Spørgsmaal. De har Støtte fra oven, Enkekejserinde Friederich har f. Eks. personlig overværet Kvindemødet.
Naar en Forening skal lade sig repræsentere ved et saadant Møde, fordres der et ikke ringe Udlæg, baade af Penge og af aandelige Kræfter. Begge Dele er i Reglen fuldt optagne af hjemlige Opgaver, og man fristes derfor let, naar disse Indbydelser kommer, snart fra Øster og snart fra Vester, til at vende det døve Øre til og lade dem snakke ude i Verden. Saadan at trække Nathuen ned over Ørene duer dog ikke, naar man ønsker at fremme Kvindesagen, og skulde der end være noget i, at de store internationale Møder har tabt noget af deres Betydning, naar det gælder Videnskab, Kunst eller Industri, saa er det ialfald ikke saadan med de sociale Spørgsmaal; thi de er endnu saa meget i deres Barndom, at de for mange Mennesker end ikke er til.
Det er en Kendsgerning, at et vellykket internationalt Møde, som f. Eks. det i Chikago, gør overordentlig megen Virkning paa Stedet, hvor det holdes, og at denne Virkning breder sig fra Land til Land, det kan vel ingen være blind for, som har det mindste Blik for Nutidens Rørelser. At Solidaritetstanken, en af de største i Tiden, ikke blot er en Ide, men simpelthen en Lov, er jo dog nu ligesaa klart, som at den gælder ikke mindre for aandelige Strømninger end for fysiske Forhold.
Men Kvinder har jo desværre liden Sans for det lovmæssige og forstaar daarligt at resignere, som det fordres ved enhver Organisation. Og dersom denne Bevægelse ikke skal blive altfor besværlig, ja i Grunden meningsløs, maa den absolut organiseres. Det er Amerikanernes Fortjeneste, at de ikke blot har indset dette, men ogsaa straks har dannet Rammerne for en brugbar Organisation. Hvor taabeligt vilde det ikke være, om man i Evropa - naar man dog holder internationale Kongresser - af Civilisationssnobberi vil forsmaa at benytte den praktiske Ordning, som Amerikanerne har sat i Gang med saa megen Dygtighed og Opofrelse.
Det er en Selvfølge, at en saa stor Organisation maatte leddeles. Det første Skridt var derfor at danne en Underafdeling, det saakaldte nationale Raad. Det lykkedes her at samle ikke blot de tidligere rivaliserende amerikanske Stemmeretsforeninger, men ogsaa en hel Mængde Foreninger af helt anden Art, litterære, filantropiske, religiøse m. fl. Man vilde ikke nøjes med at indrullere de saakaldte Kvindesagskvinder i Foreningen, men vilde under een Fane samle alle Kvinder, som arbejder paa sociale Opgaver.
Det gjaldt nu at faa andre Lande til at gøre det samme; der udstedtes da til Mødet i Chikago en Indbydelse, der simpelthen omfattede alle Kvindeforeninger i Verden, og den store Mængde, som efterkom Indbydelsen - fra Danmark og Island ikke mindre end 5 - blev som bekendt modtagne med den bredeste og mest hjertelige Gæstfrihed.
En saadan Ting kan kun gøres een Gang og vistnok ogsaa kun af Amerikanere. Ved det kommende Møde vil efter Planen kun de Lande blive repræsenterede, som har oprettet et lignende nationalt Raad og indbetalt sit Kontingent. Dette er i demokratisk Aand fastsat lige stort for smaa og store Lande, men er da heller ikke større - ca. 375 Kr. hvert femte Aar - end at det let vil kunne udredes, dersom Tanken virkelig slaar an.
Hvert Land har selvfølgelig Frihed til at danne dette Raad efter eget Behov. I Amerika har man saaledes udelukket partipolitiske Foreninger; dette vil næppe kunne lade sig gøre i England, hvor Politiken noget nær er Kvindernes største Interesse; men man vil da ogsaa der til Gengæld se Mennesker, der ellers staar yderst fjendtlig overfor hinanden, for en Gangs Skyld mødes i fredelig Forstaaelse. Det amerikanske Raad har taget positive Opgaver op, men man vil anden Steds rimeligvis finde det mere hensigtsmæssigt at slutte sig sammen udelukkende med det Formaal at repræsentere Landets Kvinder udadtil; at gøre dette vil være et ikke unødvendigt Værn for den nationale Ære; thi det kan hændes, at der ved slige Møder optræder selvbestaltede Repræsentanter, som ikke let altid lader sig udelukke. Man vil ikke være afskaaret fra at arbejde for enkelte fælles Opgaver som f. Eks. den, Hr. Marstrand antydede i sit Foredrag om kvindelige Haandværkere (Kv. og Samf. Nr. 3 1896) eller andre lignende, der ikke kan løses uden af en Verdensforening, og man vil paa den Maade, ved et forholdsvis ringe Indskud af Kræfter maaske kunne bidrage til Opnaaelsen af virkelig store Resultater.
I Sverrig har man allerede dannet et „nationalt Forbund” **), i Finland bereder man sig paa det samme. Det vil være til Held for Fremtidens Kvindearbejde, om det bliver Kvinderne af den germano-gotiske Race, der bliver Ledere i denne store Fællessag, og vi maa haabe, at de danske og norske Kvinder ikke vil tøve med at give deres Indskud af Kraft og Interesse.
*) Fra Norden mødte Alexandra Gripenberg, Alli Trygg og Sofie Mageissen Groth.
**) Dette bestaar af følgende Foreninger: Fredrika-Bremer-Förbundet, Foreningen for ordnet Velgørenhed, Göteborgs Lærerindeforening, Kvindeklubben, Nye Idun, Stockholms Læsesalen og Almindelig svensk Kvindeforening til Dyrenes Beskyttelse.
