Dansk Kvindesamfunds Femogtyveaarsjubilæum.

København. Klokken syv samledes i Wittmacks Lokale omtrent hundrede Medlemmer og enkelte Gæster, ældre og yngre, Damer og Herrer, de første selvfølgelig i Overtal. Forsamlingen kan forsaavidt kaldes repræsentativ, som den gav et Rundskue over de forskellige Stillinger, Kvinder er naaet til at indtage i Haandens og Aandens Verden.

Frøken Kirstine Frederiksen gav en Fremstilling af Dansk Kvindesamfunds Virksomhed i de forløbne femogtyve Aar - i Hovedlinierne trykt i „Kvinden og Samfundet”s Festnummer. Derefter foredrog den unge Violinist, Frøken Sigrid Frederiksen akkompagneret af Frøken Karen Wellmann, nogle udmærket smukke Musikstykker; endelig gav Hr. Fredrik Bajer en Fremstilling af de Vanskeligheder, Samfundet havde haft at kæmpe med i sin første Tid, og som hans Hustru havde delt med ham.

Klokken ni omtrent gik man under en stemningsfuld Festmarsch til Bords. Formanden, Frøken Grundtvig, førte Selskabets eneste nulevende Æresmedlem, den 91aarige Fru Casse, som med Liv deltog i Festen, bl. a. nogle Gange som Taler. Bordet og Spisesalen var festlig smykket med Blomster og Gran; paa Midtvæggen saas Johanne Krebss smukke Portræt af Fru Rovsing; i et Hjørne et legemsstort Fotografi af Kirstine Frederiksen, som af Helbredshensyn kun i Kontrafej kunde være til Stede ved Spisningen. Sange og Taler vekslede i livlig Række; Højesteretssagfører Høgsbro talte for Dansk Kvindesamfund, Frøken cand. mag. Falbe-Hansen for Stifterne, dem, der havde taget det ifølge hendes Mening mest interessante, men mest slidfulde Arbejde op. Paa Opfordring af Fru Bajer tømtes et Mindebæger for Fru Marie Rovsing, f. Schack, Samfundets mangeaarige Formand og Støtte - hvis Søn og Svigerdatter elskværdig var mødt ved Festen - og Hr. Bajer mindedes flere henfarne Venner, Pauline Worm, Mathilde Fibiger, Frøken Ragnhild Goldschmidt o. fl. Frøken Grundtvig talte for alle Dansk Kvindesamfunds fraværende Venner, som gerne vilde have været til Stede, Saaledes Magdalene Thoresen, Fru Astrid Stampe Feddersen o. fl., samt for de skandinaviske Venner og Kredsene, Fru Casse for Hr. og Fru Bajer. Kontorchef E. Meyer talte for Frøken Frederiksen, Frøken Anne Bruun for Folketinget, særlig rettet til Folketingets Formand, Hr. Høgsbro, som hædrede Festen med sin Nærværelse, Frøken Johanne Krebs og Fru Louise Nørlund bragte Hilsen fra Valgretsforeningen og Fremskridtsforeningen. Fru Johanne Meyer takkede Dansk Kvindesamfund for det Eksempel, det havde givet med kvindelige Foredragsholdere o. s. v. En særlig Tak bad hun Sendt til nuværende Birkedommer Sveistrup paa Samsø. Direktør Rubin gav i en aandfuld Tale Dansk Kvindesamfund „Førstegrøden af et nylig afsluttet Arbejde”, der bragte interessante Resultater frem om Ægteskabsforholdene, og endte med en Skaal for Frøken Grundtvig. Professorinde Plum udbragte Skaalen for „Kvinden og Samfundet” og dets Redaktør, Frøken Anne Bruun; Frøken Grundtvig mindedes Kvindernes Bygning, for hvilken Skaal Fru Emma Gad takkede. Fru Hostrup talte for den nuværende Styrelse, Frøken Grundtvig for Selskabet og for Dansk Kvindesamfunds Funktionærer. - Der var mange flere, man kunde ønsket særlig at mindes, men Tiden tillod det ikke. .

Efter Bordet samledes Selskabet i livlige Smaagrupper om Kaffen, og først efter Midnat brød man op fra den sjælden vellykkede og stemningsfulde Fest.

Telegrammer og Lykønskningsskrivelser indløb - foruden fra Magdalene Thoresen og Fra M. Berg, som havde haabet at kunne være til Stede, fra følgende: Fru Astrid Stampe Feddersen, Rindumgaard, Ringkøbing, Bestyrelsen for Kvindelig Læseforening i København, Norsk Kvindesagsforening, Kvindestemmeretsforeningen, Fru Ragna Ullmann Nielsen og Frøken Gina Krog, Kristiania, Fredrika Bremer-Förbundet og Fru Hierta Retzius, Stockholm, Finsk Kvinnoförening og Foreningen Unionen, Helsingfors, Formanden for det internationale Raad, Mrs. May Wright Sewall, Indianopolis, Anonymus, London.

Disse Hilsener, der var sendt til København, men gælder hele Dansk Kvindesamfund, overbringes herved alle Kredsenes Medlemmer.

Fra de fleste af Kredsene indløb der Telegrammer, ligesom der fra Københavnskredsen var sendt Telegram til alle Bykredse.

Ved Bordet sang man Pauline Worms: „Kvinden - naar i Sang og Digt og Tale”, Bjørnsons: „Foragtet af de store, men elsket af de smaa” og Hostrups: „Vi fik ej under Tidernes Tryk”. - Desuden var nedenstaaende Sange skrevne til Festen: ;

Til Manden.

Det er sagt os saa tit, og vi ved det saa godt,

du er mægtig, du Mand i vort Nord:

Du kan trykke os ned, du kan hæve os blot

ved en Lov, ved et eneste Ord.

Du har alt, hvad der drager os efter dig hen -

det er vist nok for ofte dig sagt.

Maa jeg sige dig, hvad du skal give igen,

og hvortil du skal bruge din Magt.

Du skal give din Moder, din Søster, din Ven,

du skal give din Hustru, din Brud

af det bedste, du har, af din Magt, af din Ret,

du skal dele dem ligelig ud.

Du skal ofre din Almagt til Samfundets Gavn,

du skal dele den vældige Elv.

Du skal stille vort store, vort ærlige Savn

ved at løfte os op til dig selv

Faar vi Menneskets Ret, ej alene dets Pligt,

Da vi elske dig højest i Nord.

Og først da er vi værdig at prises i Digt,

naar vi staa ved din Side paa Jord.

Madsine Hansen.

Et Hjertesuk.

Mel.: Min kære lille Søster.

Hvad er det for en Fane,

der vajer højt i Kvinders Lag

og ses sig frem at bane

med Mærket: „Kvindesag?”

I Bøger og i Blade ser

jeg samme Mærke her og der;

men hvad det vel betyder, jeg fatter ikke ret.

I mine unge Dage

da tænkte man nok ej paa sligt;

at faa en Ægtemage

var da blot Kvindens Pligt.

Og da var Kvinden „kvindelig”,

sagtmodig, blid og ynderig;

at have selv en Mening - det kendte hun ej til.

Nu blander hun sig dristig

i Talen med sit Ja! og Nej!

og trænger ind sig listig

i „Mandens Næringsvej”.

Han har jo dog fra Adams Tid

haft Eneret paa Sved og Slid,

og sig, om det vel passed sig for det svage Køn?

Er Verden ej af Lave,

naar man - imellem lutter Mænd

ser Kvinden staa og save

som simpel Snedkersvend?

Det er og blevet mig fortalt,

(men lyder næsten alt for galt)

at ogsaa hun som Taler optræder - offentlig!

Dog, Stemmeret har ingen

af Kvinder haft til denne Stund,

Fru Jutta, nævner Tingen,

men støder strax paa Grund.

Det høje Landsting ved bestemt,

det tjener Kvinden bedst

saafremt hun holder kønt sin Næse fra den fæle Politik.

Naar har man før hørt Tale

om „gifte Kvinders Ejendomsret”?

Et det ej en Skandale

at byde Manden det?

Vil nu en Yngling gifte sig,

Svend Høgsbro siger: „Tag ham ej!

før han har underskrevet en sikker Ægtepagt”.

Men noget det mig trøster

i hele denne Hurlumhej:

at alle disse Røster

angaar slet ikke mig.

Og een Ting maa jeg have frem,

det maa man nu dog lade dem

den Kvindebygning er skam ej saa tosset en Ide.

En sand Kvinde.

Hilsen fra enligstillede Kvinder.

Mel.: Ja, vi elske dette Landet.

Dybt i Mulm en lille Spire, svag, forkommen laa,

Vilje havde den, ej Evne, til fri Vækst at faa,

Spiren laa fra Arilds Tider, hed vor Friheds Sag;

men den laa i Mulm og Mørke, vented Lys og Dag.

Dagen kom, Oplysnings Fremme rakte Kvinden Haand,

rank hun rejste sig fra Aaget, løst af Trældoms Baand,

intet Kongebud gav Retten, ingen Lov gav Magt;

men den vakte, frie Kvinde gav paa Tiden Agt.

Handlefri og handleraadig danned hun sin Aand,

lærte Handel eller virked med arbejdsom Haand,

Værn der blev for enlig Kvinde, Hjælp til Kundskabs Høst

og jævnbyrdig nu med Mandens lyder Kvindens Røst.

Fri og frejdig, men ej ene, Kvinden Sejren vandt,

trofast Støtte hun hos Manden i sin Stræben fandt;

fordomsfrie Mænd med Glæde baned Kvinden Vej

og gav Plads for hendes Virken, det vi nægte ej.

Tværtimod, med Stolthed hilse vi paa denne Dag,

frihedskære Mænd, som kæmpe varmt for Kvindens Sag;

femogtyve Aar er svundne, i vor Mindekrans

straaler dygtig Mands og Kvindes Navn med lige Glans.

Glade vi vort „Samfund” hilse paa dets Højtidsdag,

uden det var ganske hjemløs vi og Kvindens Sag;

femogtyve Aar det kæmped, Fordom stred det mod;

men i Stilhed dog det voksed, kraftig er dets Rod.

Stille virked det for Sagen, som gør Kvinden stærk,

stille, uden Bram, det bygger paa sit Fremtidsværk,

Sten paa Sten det trofast lægger, Kreds om det vi slaa,

i vort Samfund enlig Kvinde Raad og Værn kan faa.

Tak, vort Samfund for den Støtte, enlig Kvinde nød;

Tak, vort Samfund for det Gode, Du os Alle bød.

Gid Du Aar for Aar maa vokse, Lyset bringe frem,

Gid Du blomstre maa og trives, Kvindesagens Hjem!

Dansk Kvindesamfund. 1871-1896.

Tone: Apostlene sad i Jerusalem.

Jeg vilde, jeg vilde saa gerne frem

Og fylde en Plads i Livet,

Men skønt jeg har mine fulde fem,

Saa knækkes jeg dog som Sivet.

Thi naar jeg ber om at komme ud

Langt over de høje Fjælde,

Saa møder mig straks det strenge Bud:

„Bliv hjemme, og pas din Celle!

Thi du er en Kvinde og kan ej naa frem,

For Kvinder, de har kun den Evne:

„ At giftes og passe sit Hus og Hjem,

Kun der har dig Livet sat Stævne”.

Saa lød det for tyve Aar og fem,

Og Kvinden, hun sukked saa stillle:

„Ja, hvem der sig havde et dejligt Hjem,

Men giftes for Brød, det er ilde”.

Saa kom der en Hjælp i den mørkeste Tid

Tæt ind under Julen den glade;

Du, Kvinde, fat Mod og sæt kun din Lid

Til Evnen, du fik af Gud Fader.

Den bære skal Kronen, som passer dertil,

Saa lød det i gamle Dage

Om det er Mand eller Kvindelil,

Vi ingen af dem maa vrage.

Og, Kvindesamfund, det var dit Maal,

Derfor du saa ondt maatte lide

Af Modstand og Latter og megen Skraal,

Men stille du vedblev at stride.

Og om der er langt før vi Maalet naar,

Det er dog ved Solhvervs Tide;

Nu stiger Solen hver Dag der gaar

Og bringer os Vaaren blide.

Og derfor Hurra for vort Samfund i Dag,

Hurra for den Mand og den Kvinde,

Som ofrede sig for den gode Sag,

Hurra - gid de fremad maa vinde!

J. M.

Sorø. Her holdtes et offentligt Møde, der var besøgt af henved to hundrede Mennesker. Formanden for Fællesstyrelsen, Fru Jutta Møller, oplæste Beretningen om Samfundets Virksomhed og knyttede hertil en Fremstilling af Kvindernes Kaar før og nu. Forskellen sporedes bl. a. i Litteraturen, hvor man ikke mere mødte de snart triste, snart lattervækkende gamle Jomfruer. Hun endte med Ønsket om, at Landstinget ikke vilde blive ved at holde Kvinderne i Umyndighed. Pastor Schjørring_, Ørslev holdt et varmt følt Foredrag om Dronning Caroline Amalie, dvælede især ved denne Dronnings store Hjerte for de fattige Børn. Frøken Cand. med. Eli Møller fortalte livligt og interessant om Kvindekongressen i Berlin. Endelig talte Højskoleforstander Bjerre for Kvindernes Frigørelse. Naar Mændene blot ikke vilde arbejde for deres egoistiske snevre Formaal alene, vilde de komme til i den udviklede Kvinde at se ikke en Konkurrent, men en Medhjælp. .

Efter Mødet samledes en Del af de tilstedeværende til en Fællesspisning, hvor der blev afsunget flere Sange, bl, a. en munter Sang af en Dame fra Sorø, der væsentlig dvælede ved Høgsbros Ægteskabsforslag.

Odense. Klokken syv samledes i Højskolehjemmets hyggelige Lokaler henved halvhundrede Medlemmer og Gæster til et Festmaaltid. Formanden, Frøken Anna Lohse, talte for Dansk Kvindesamfund i Tilslutning til Marie Wexelsens Sang: „Her sidde vi Kvinder stille”. Denne Sang udtrykte, hvad de Kvinder følte, som oprindelig havde rejst Kvindesagen: en Længsel efter at være med i Kampen for det største. Hun ønskede, at denne Længsel endnu maatte være Drivkraften i Kvindernes Stræben efter at erhverve nye Rettigheder. Taleren nævnte blandt andet, at for hende havde Fru Astrid Stampes lille Skrift været Vækkeren. Endvidere blev der talt for den tidligere Formand, Frøken Frida Schmidt, saavel som for den nuværende, for de Kvinder, der nar baaret Aftenundervisningen, deriblandt Arbejderske Karen Mortensen, som vil være vore Læsere bekendt fra flere velskrevne Artikler i Bladet, hun havde straks, da Undervisningen begyndte, støttet Arbejdet ved gratis Rengøring af Skolelokalerne, - for Fru Maren Berg, for Karen Jørgensen, Kredsens elskværdige Værtinde, og mange flere. Man tilbragte adskillige Timer med Musik og munter Samtale.

Svendborg holdt en selskabelig Sammenkomst med Komedie, Sange, Taler og Dans. Man spillede bl. a. Natalie Larsens lille Lystspil „Der er Forskel” med en for Lejligheden forfattet Prolog og Epilog. Formand Fru Gundesen holdt Talen for Dansk Kvindesamfund. Der var mødt 120 Mennesker, Medlemmer med deres Husstand.

Aarhus. Man holdt et festligt Møde i Handels- og Kontoristforeningens smukke Lokaler; Formanden, Fru Anna Laursen indledede med en Fremstilling af Kvindesagens Maal - mindedes særlig Clara Raphael - og gav endelig en Redegørelse for Samfundets Virksomhed. Hr. Cand. Theol Laursen oplæste John Gabriel Borkmann, og Friskolelærer Kornerup læste en humoristisk Fortælling i Jydsk Mundart, der tog Sigte paa Lejligheden. Desuden sang man nogle af de samme Sange, som blev sungne ved Festen i København.

Odder. Man samledes allerede Kl. 4½ til et offentligt Møde. Pastor V. Malling viste ved historiske Eksempler, at i Folkenes Opgangstider var Kvindernes Stilling allerede i Oldtiden forholdsvis god; og naar vi taler om de store Fremskridt, er det fordi vi sammenligner Nutiden med Forfaldstiderne. Vi maa have Kvinderne ganske anderledes med i Samfundsarbejdet. Højskoleforstander Dolleris ønskede ogsaa Kvindens Medvirkning ved Lovgivningsarbejdet; han talte som den omvendte; han havde tidligere været imod Sagen, men ved at komme den nærmere ind paa Livet, havde han ændret sin Opfattelse. En stor Del af Mødets halvandethundrede Deltagere samledes i Højskoleforeningens store Sal til en Fællesspisning, og man fortsatte Festen med Sang, Taler og Oplæsning og endte der med en lille Dans. I Talerne ved Mødet fremhævedes særlig det store Arbejde, Fru Helga Videbæk havde gjort for Sagen. Fru Videbæk takkede de Mænd, der havde støttet Kvindesamfundet, særlig Pastor Malling og Højskoleforstander Dolleris. Pastor Malling havde med Glæde og Beundring fulgt Kvindernes Arbejde i deres Aftenskole for Arbejderhustruer og Tjenestepiger; deres Virksomhed fortjente at støttes af Amtet.

Horsens. Man holdt i denne Kreds tre offentlige Møder, et i selve Byen, et i Aale og et i Aas. Dette sidste Sted talte Pastor Berthelsen fra Elbæk, en gammel Ven af Pauline Worm. I Prosa og paa Vers behandlede han Kvindedagen, talte især om Berettigelsen af, at Kvindens Aand blev udviklet, saa hun kunde være Mandens jævnbyrdige:

„Man sang for Kvinden tit om Skønhed og om Ynde,

om hendes blide Smil og hendes Øjes Straaler,

om hendes Dejlighed fra Isse og til Saaler,

om Hoved, Haand og Fod, om Haar og Vækst den slanke,

man hørte Sangen Kvindehjertets Pris forkynde;

men saare sjældent talte man om Kvindens Aand,

den lænkede man snildt med faste Smigers Baand.

Se, derfor Digtet let blev tomt for Aand og Tanke!

Højskoleforstander Elbæk holdt derefter et Foredrag om Signe Læssøe; og endelig talte Lærer Rasmussen om den gifte Kvindes retsløse Stilling med Hensyn til Raadighed over Børnene og Formuen; Mødet var gennemgaaende yderst livligt og fornøjeligt.

I Aale samledes 70 Medlemmer i det smukt pyntede Forsamlingshus til et Fællesmaaltid. Efter dette talte Pastor Konradsen, Hvirring, med megen Varme for Kvindesagen som en af de mest betydningsfulde Sager, der var fremme i Tiden; han var for Kvindens Valgret og Valgbarhed, baade politisk og kommunal. Men særlig ønskede han dog at faa Kvinder ind i Skolekommissionen, som de jo ogsaa nu er i vore Nabolande. Formanden for Horsenskredsen, Frøken Kirsten Laursen, takkede Pastor Konradsen for hans varme Interesse for Dansk Kvindesamfunds Arbejde. Flere Talere udtalte sig i Tilslutning til Konradsen; i øvrigt gik Aftenen med livligt Ordskifte, hvortil baade Kvinder og Mænd gav gode Bidrag, samt Oplæsning og Sang.

I Horsens samledes 50 Medlemmer i Højskolehjemmet. Højskoleforstander Grønvold Nielsen gav en Oversigt over Dansk Kvindesamfunds Arbejde i de forløbne femogtyve Aar. Maaske var der noget i, hvad man havde sagt, at Kvindesagen for Øjeblikket befandt sig i en Ventetid. Hvis saa var, skulde Sagens Venner bruge denne Tid til at uddybe og klargøre Opfattelsen og i Stilhed arbejde hen imod Maalet, Kvindens Ligestilling med Manden.

Sinding holdt en selskabelig Sammenkomst i Skolen, hvor Sangen: „Dybt i Mulm en lille Spire”, blev afsungen og Kvindeforeningens Skaal drukken; iøvrigt tilbragtes Aftenen med Oplæsning og Samtale.

Vejstrup. Alle Medlemmer mødte, medbringende Gæster. Pastor Petersen, Vejstrup gav et Tilbageblik paa Kvindesagen i de forløbne femogtyve Aar. Derefter holdt Fru Sofie Laurent, gift Lund, et varmt og indholdsrigt Foredrag om Mathilde Fibiger og Pauline Worm, som hun ikke betænkte sig paa at betegne som Kvindesagens Martyrer. Efter Bordet tilbragte man Aftenen med Oplæsning, Tale og Sang under en overmaade hyggelig og fornøjelig Stemning.

Rønne. Medlemmerne samledes i Østre Forsamlingshus Kl. 8. Beretningen om Dansk Kvindesamfunds Virksomhed blev oplæst, og efter yderligere Oplæsning - ved Pastor Christensen - tilbragtes Aftenen med Kaffedrikning, Sang, Musik og munter Tale.

Aalborg. Festen afholdtes paa Beiers Hotel, hvor der var samlet saa mange, som Lokalet paa nogen Maade kunde rumme - Størstedelen Medlemmer. Kl. 8 gik man til Bords. Formanden, Frøken Marie Hasselbalch, talte for Dansk Kvindesamfund. Hvem der havde været med i Firserne, da man overalt forhandlede saa stærkt og levende, kunde under Tiden synes, at det nu gik noget smaat med Bevægelsen. Men vi havde dog mange gode Mænd og Kvinder i vore Rækker, og Kvindens Stilling var i de femogtyve Aar bleven meget forandret. Hun sluttede med Ønsket om yderligere Forbedringer, saa at Kvinden maatte blive ligestillet med Manden uden dog at tabe sin Ejendommelighed.

Der blev endvidere talt af Redaktør Ejlersgaard i varme Ord for Formanden, af Fru Ejlersgaard med meget Vid for de faa tilstedeværende Mænd. Fru S. Godskesen foreslog at tømme et Mindebæger for afdøde Fru Fanny Boisen, f. Münster, der med saa megen Varme havde taget Kvindesagen op i Kredsen. Desuden holdt Fru Thora Brodersen en længere Tale, som vi gengiver nedenfor.

Efter Bordet var der musikalsk-deklamatorisk Aftenunderholdning.

Fru Brodersen udtalte: Naar man har hørt denne Beretning om Kvindesagens Gang, fristes man til at kaste et Blik tilbage paa Kvindens Stilling. Der har jo paa en Maade altid været en Kvindesag, for saa vidt man ved denne forstaar, at der bliver paalagt Kvinderne en særlig Stilling eller Pligt. Jeg vil derfor søge at give et kort Overblik over de forskellige Tiders Bestemmelse af Kvindelighedens Idé, og jeg véd da ingen bedre at begynde med end Jøderne.

I den gammeltestamentlige Opfattelse er det især i sin Stilling som Moder, at Kvinden hædres, men at hendes Betydning ogsaa strakte sig til andre Omraader, at hun greb ind i det borgerlige og kirkelige Liv, ser vi af, at der fandtes kvindelige Dommere og Profeter. I den jødiske Opfattelse af Kvinden har der været en samfundsbevarende Magt. I det hedenske Norden, som vi kender det fra Sagaerne, har Kvinden en fribaaren Stilling. Allerede tidlig giver den individualistiske Sans, som er Nordboen egen, sig tilkende; hun er Mandens jævnlige. Som Valkyrie begejstrer hun til Daad, hun elsker Kampen som han, i vild Kamplyst kan hun overgaa Manden, men hun kan ogsaa være den fagre Mø, den stærke og dog milde Hustru, der i Ægteskabet raader sammen med Manden. Hos et Urfolk som Finnerne findes endnu den ældgamle Skik, at Bedstemoderen i en Familie bliver den styrende, den, hvis Afgørelse alle bøjer sig for.

Med Kristendommen véd vi alle, at Mandens og Kvindens Ligestilling som Menneske størst og fyldigst træder frem, og i den katholskeTid bidrog Jomfru-Maria-Dyrkelsen til at hæve Kvindelighedsidealet. Det var denne Dyrkelse, der affødte Riddertidens halvt religiøse Forherligelse af Kvinden, der senere udartede til Overdrivelse og Sværmeri.

Som en mægtig Bølge gik Renaissancen hen over Landene med sin Fordring paa det naturliges Ret. Renaissancen gav sig Udslag i kunstnerisk-, litterær og religiøs Retning. Den aandelige Bevægelse, der naaede herop, og som omformede den religiøse Bevidsthed, bragte atter et Omslag i Opfattelsen af Kvinden. Mens i den katholske Tid den ugifte Stand var bleven betragtet som en særlig Hellighedsstand, blev nu Ægteskabet prist som den eneste rette og Gud velbehagelige Stand, men samtidig søgtes det bevist med bibelske Grunde, at Kvinden stod under Manden. Der stod dog en Kamp mellem den middelalderlige og den ny Tids Opfattelse, men efterhaanden sejrede den ny Tid, og mange forskellige Ting bidrog lidt efter lidt til at indskrænke Kvindens Stilling.

Efterhaanden dækkedes der dog over dette Syn, og i Romantikens Tid er Kvinden bleven til en Gaade, et halvt mystisk, overjordisk Væsen, der skal inspirere Manden, men ikke selv tage noget Arbejde op. De Forfatterinder her i Norden, vi kender fra den Tid, vil ikke være deres Forfatterskab bekendt, som om det var noget ukvindeligt, og vedkendes det, er det med mange Undskyldninger og Raad til andre om ikke at befatte sig med sligt, som naar Fru Lenngren skriver:

Med Læsning ød ej Tiden bort,

vort Køn det lidet har fornødent,

men skal du læse, gør det kort,

at du dermed ej svider Grøden.

Mod al denne Begrænsning havde der længe ulmet Modstand, og i Begyndelsen af dette Aarhundrede findes der kvindelige Forkæmpere for større aandelig Frihed og økonomisk Selvstændighed, Ret til at faa sine Evner udviklede og gøre dem frugtbringende. Hermed er Kvindesagen fremme. Den har haft lige saa meget en etisk og moralsk Side som en økonomisk, den har i sin ædleste Form ikke villet være en blot ensidig Bestræbelse for at gavne Kvinden, men den har derigennem villet gavne Samfundet.

Om dette fuldt ud vil lykkes, vil Tiden vise. Meget er forandret, og mange Fordomme faldne, men meget i Tiden staar ogsaa fjendtlig imod det, bl. a. den Aand, hvoraf det meste af den nyere Tids Skønliteratur er fremgaaet. Som en Reaktion mod det 16de og 17de Aarhundredes Opfattelse af Ægteskabet, for hvilket der ikke behøvedes Kærlighed, kom i Slutningen af det 18de Aarhundrede mere og mere Fordringen frem om Følelsernes Ret, og dette Aarhundredes Litteratur har atter og atter sunget Kærlighedens Pris. Men den Maade, hvorpaa den senere Tids Digtere skildrer Kvinden i dette Forhold, stemmer ikke med det, vi gærne vilde have frem.

Hvorledes alt vil udvikles, afhænger vel mest af, hvorledes Ungdommen vil stille sig til Sagen, om den kun vil tage Resultaterne, uden at vurdere det store Arbejde, der er gjort, eller den vil føre den videre. Som blot human Bestræbelse vil det næppe lykkes, det er derfor glædeligt at se, at kristne Mennesker ogsaa har taget Arbejdet op derfor. Lad os tømme et Glas paa, at Nutidens unge Kvinder maa forstaa at føre Begreberne om sand Kvindelighed saaledes ud i Livet, at det maa blive til Velsignelse for hende selv og Slægten.

I alle Kredsene veksledes der Telegrammer, dels med København, dels indbyrdes.

En enkelt af Sangene, den, der er aftrykt som Nummer 3, blev sungen i de fleste af Kredsene.

Alt i alt har omkring tusende Mænd og Kvinder deltaget i Festerne Landet over.