« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Indland og Udland

« Se emneord

Dansk Kvindesamfunds aarlige Fællesmøde afholdes i Aalborg Fredag den 16. Juli. Dagsordenen skal nærmere blive bekendtgjort.


Kunstmaler, Frk. Marie Luplau, har paa Martsudstillingen, Vesterbrogade, udstillet et større Portrætbillede, forestillende en Samling af Kvindesagens Talsmænd i Firserne. I Midten staar den nu afdøde Fru Line Luplau. Hun har tydelig nok lige rejst sig fra sin Stol og skal netop til at holde Foredrag for en interresseret Forsamling. De energiske Træk, det faste Blik, hvori tydelig spejler sig en bestemt Koncentreren af alle Tanker og en klar Villen mod et bestemt Maal, fængsler straks Beskueren. Omkring hende er grupperet en Kreds af Venner og Forbundsfæller, hvis indbyrdes Passiar er i Færd med at forstumme. De fleste af Portræterne er af slaaende Lighed. Enkelte af dem forbavses vi over at finde henregnet til Kvindesagens Ledere. I det hele og store er det et interressant Billede, som sikkert kan faa ikke saa lidt historisk Interesse. Endnu er vi for nær op ad den Tid, som disse Kvinder og Mænd repræsenterer, til at kunne udtale nogen Dom om deres Betydning for Kvindesagen.


Fortsættelsesskolen af 1892, som giver Pigebørn fra Kommuneskolen en videregaaende gratis Undervisning i toaarige Kursus, har udsendt sin 5te Aarsberetning. Skolen lægger an paa gennem en noget friere Undervisning end i Folkeskolen at udvikle Elevernes Evner dels i almendannende Retning og dels i saadanne mere praktiske Retninger, der kunne hjælpe dem frem til den Livsstilling, de maatte ønske at slaa ind paa. Der undervises i Dansk med Literaturhistorie, Historie, Fremmed Literaturhistorie, Geografi, Naturhistorie, Skrivning, Regning, Bogføring, Tysk, Engelsk, Tegning, Gymnastik, Svømning og Haandarbejde. Desuden har Skolen i Aar ved indsamlede Midler faaet paabegyndt en Undervisning i Husgerning. En dertil uddannet Lærerinde leder denne særlige Afdeling, som omfatter: Tarvelig Madlavning, Rengøring, Vask, Regnskabsførelse, Borddækning, spæde Børns Ernæring og Pleje, Sundhedspleje og Sygepleje i Hjemmet, hvortil er knyttet Tilberedning af Sygemad. Maden spises af Eleverne ved de dækkede Borde. Denne særdeles nyttige Undervisning trænger dog stadig til Støtte udefra, og Skolen beder derfor denne Sags Velyndere om faste aarlige Bidrag til at holde Undervisningen vedlige med.


Vore Fødder. De der har læst Peter Nansens „Marie”, vil maaske erindre, at da hun sidder af klædt til Strømperne, da rækker hun ugenert Fødderne med de fine Strømper frem og siger: „Træk!” „Og da”, udbryder Forfatteren begejstret, „da vidste jeg, at hun var uden Lyde”! Lad os være ærlige - vore Fødder er ikke - „uden Lyde”. Vi svæver ikke som Engle, men gaar fast paa Jorden vor daglige Vandring, hvordan end Vejret er, og hvor haardt og blødt vort Fodtøj er. Afsted skal vi. Og selv om vi er saa fornuftige aldrig at have for smaat Fodtøj - som giver Ligtorne - saa faar vi dog ømme Fødder og haard Hud under dem. Foden vanskabes og bliver ikke det nyttige Redskab for os, som den burde være. I saa Fald skal jeg give Dem et godt Raad: Gaa op til Fru Smith i Nikolajgade 5, og lad hendes kyndige Haand tage dem under Behandling. Det er en ren Fornøjelse at lade sig behandle af hende. Hun skærer ikke, men skraber, og hendes Instrumenter af Træ eller Metal, er ligefrem lækre. Og saa er det hele frem for alt indbydende ved sin gennemførte Renlighed - Antiseptik. - Naar De forlader hende, da har De en Følelse, som om De var blevet lettere, Deres Gang vil være sikrere og smukkere. Med andre Ord: Deres Fødder vil ret for Alvor blive det Redskab, som de var bestemte til.


Fru Smith har som Enke i en ældre Alder studeret Fodpleje i Udlandet, har øvet sig paa Hospitalet og har nu paa ganske kort Tid skabt sig en smuk Stilling, hvorved hun - ved sine Hænders Arbejde - kan forsørge sig selv og sine Børn og opretholde et godt Hjem for dem. Ogsaa af den Grund er det morsomt at besøge hende - men mest for Deres egen Skyld.


K.


Sverige har faaet sin første kvindelige Dr. juris, idet Frk. Elsa Eschelsson ved Universitetet i Upsala den 31. Maj forsvarede sin Doktorafhandling: „Om Begrebet Gave efter svensk Ret”. Efter Disputatsens Slutning promoveredes Frk. Eschelsson højtidelig til Dr. juris og modtog sin nye Værdigheds Insignier: Ringen og Doktorhatten.


Licenciatgraden i Medicin er samtidig taget af to svenske kvindelige Læger, Ellen Sandelin og Thora Granstrøm.