Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i Aalborg den 16. Juli 1897

Fællesmødet afholdtes i Pavillonen paa Skovbakken og begyndte Kl. 11 Form.

Formanden, Fru Møller, Sorø, bød de delegerede og andre Deltagere velkommen. Frk. Hasselbalch, Nørre-Sundby, valgtes til Ordstyrer og Frk. Anna Lohse, Odense, til Protokolfører.

Dagsordenen

1. Formanden aflægger Beretning. Dels paa Grund af, at der havde været Forslag om borgerligt Ægteskab og Ægtepagter fremme paa Rigsdagen, og dels fordi det ikke kunde nytte at komme med Stemmeretsforslag, saa længe vi havde det nuværende Landsting, var der ikke kommet noget saadant frem sidste Aar. Trods Nederlaget maatte vi ikke tabe Modet. Indadtil havde vi holdt Stillingen i alle Kredse, var vel ogsaa i det hele gaaet lidt frem, en ny Kreds var dannet, nemlig Ringkøbing, hvor en af Kvinderne fra 80erne, Fru Astrid Stampe Feddersen, havde faaet dannet en Kreds paa 55 Medlemmer. Læge Frk. Ely Møller havde repræsenteret „Dansk Kvindesamfund” paa Kongressen i Berlin, og til Kvindekongressen i Brüssel i August opfordrede Formanden at sende Hr. Fredrik Bajer, hvilket vedtoges. Formanden meddelte, at Frk. Anne Bruun ikke længere end til 1. Januar kunde være Redaktør af „Kvinden og Samfundet”, da hendes Tid og Kræfter ikke tillod hende det.

Fællesmødet enedes om at sende hende en Tak for de 3 Aars gratis Arbejde for Bladet. Det vedtoges enstemmigt, at Bladet skulde fortsættes, og Fru Laursen, Aarhus, opfordrede Kredsene til at virke for at faa mange Holdere.

2. Derefter gav Ordstyreren Ordet til de enkelte Kredses Repræsentanter, som aflagde

Beretninger om Kredsene:

Aalborg.

Vi gik ud af 1896 med 60 Medlemmer, men nogle rejste bort, 3 meldte sig ud og 1 døde, saa skønt der ogsaa er indmeldt nogle, er vi nu kun 57 Medlemmer.

Vore Kræfter har nærmest samlet sig om at afholde Jubilæumsfesten før Jul og det aarlige Fællesmøde nu i Aar. En Gang om Maaneden har vi dog holdt Sammenkomst med Oplæsning og Samtale. Og Medlemmerne i Nørresundby har sammen med nogle flere Damer én Gang om Ugen samlet nogle unge Piger. Vi har saa sunget med dem, læst højt for dem og endt med at drikke The. Skolekommissionen tilstod os frit Lokale, Lys og Varme. Af Foredrag har vi haft to i April, et af Fru Norrie om Kvindernes Bygning og et af Kommandør Mourier om „slagtet eller levende Fisk.” Dette sidste synes maaske at ligge Kvindesagens Idé fjernere, men da der er en Del Husmødre iblandt os, og vi alle har Interesse af at faa god og sund Føde, var vi meget glade over Foredraget.

Formand er: Frk. M. Hasselbalck, Nørresundby.

Aarhus.

Aarhuskredsen er gaaet lidt frem; den staar nu med ca. 90 Medlemmer, deraf de fleste fra Byen. Der er i Aar virket i samme Spor, som i de sidste Aar. Vi har ikke holdt agitatoriske Møder, men i Stedet .derfor samlet Medlemmerne og deres Venner til selskabelige Sammenkomster med Foredrag eller Oplæsning og Samtale. Vi holdt Jubilæumsfest, som tidligere er omtalt. Desuden er der holdt Syskole for et begrænset Antal Piger og Koner og givet Understøttelse til en ung Piges Uddannelse. Men Interessen her i Kredsen har dog i Aar særlig drejet sig om den ny Læseforening, som Dansk Kvindesamfund her har sat i Gang, men som ellers staar som en selvstændig Forening. Den havde i Foraaret 126 Medlemmer, og der er Tegn, der kunne tyde paa, at den har en Fremtid for sig.

Formand er: Fru Anna Laursen, Aarhus.

Horsens.

Vor Virkemaade har været den samme som de foregaaende Aar. Vi har ikke haft saa mange Foredrag. Tæt op imod Fællesmødet i Fjor havde vi haft Fru Berg-Nielsen til at tale i Kredsen. Ved Jubilæumsfesten blev der holdt Foredrag paa de 3 forskellige Steder, hvor Festen holdtes: i Aaes, Horsens og Aale. - Ved Kredsens Fællesmøde i April holdt Pastor Bertelsen et meget interessant Foredrag om Pauline Vorm og andre litterære Kvinder. Der er ogsaa i Kredsen gjort et Arbejde for at vække Interesse for og sat en Indsamling i Gang til „Kvindernes Bygning”. Paa enkelte Steder i Kredsen afholdes maanedlige Medlemsmøder, ved hvilke man paa en fornøjelig Maade tilbringer Tiden med Oplæsning af ældre og nyere Litteratur. Møderne afholdes ikke noget bestemt Sted, men gaa paa Omgang i Hjemmene.

I Horsens By har man som sædvanlig holdt Aftenskole for Tjeneste- og Fabrikspiger i omtrent 5 Vintermaaneder, 2 Aftener ugentlig. Den ene Aften er der givet Undervisning i Haandarbejde, Linnedsyning og Istandsættelse af brugt Tøj. - Den anden Aften er der bleven fortalt Litteraturhistorie og oplæst enkelte Digterværker for Pigerne; disse har da haft Lov til at sidde med et Haandarbejde, men har ingen Undervisning faaet. En Aften om Ugen har en af Byens Lærere sunget en halv Time med Pigerne, og dertil er den sidste halve Time af Haandarbejde-Aftenen benyttet. - Der er ogsaa afholdt flere Foredrag for Pigerne over forskellige Emner, litterære, historiske og religiøse. Undervisningen ydes af „Dansk Kvindesamfunds” Medlemmer og ydes gratis. Byraadet i Horsens By giver frit Lokale med Lys og Varme, og Amtsraadet yder en aarlig Understøttelse af 50 Kr. Disse Penge gaar dels til Rengøring af Lokalet, dels til Anskaffelse af Sangbøger og Afholdelse af et Julegilde, ved hvilket Pigerne opvartes med Kaffe og Julekage. Aftenskolen har været særdeles godt besøgt.

Formand er: Frk. Kirsten.Laursen; LundSkole.

København.

Beretning for denne Kreds har været trykt i „Kvinden og Samfundet” for Maj dette Aar.

Odder.

„Dansk Kvindesamfunds” Virksomhed i Odderkredsen har som sædvanlig hovedsagentlig været knyttet til Aftenskolerne, dels for tinge Piger og dels for Arbejderes Hustruer. I førstnævnte Skole har over 60 unge Piger deltaget én Aften ugentlig. Der er i denne Skole undervist i nyttigt Haandarbejde. Desuden har der hver Aften været Oplæsning, og den sidste halve Time er de unge Piger bleven indøvede i en Bel gode Sange. I Juletiden havde vi Pigerne samlede, og vi søgte ved Oplæsning, Sang og Leg at skaffe dem en hyggelig og fornøjelig Aften.

Skolen for Arbejderes Hustruer har været besøgt af 40 fattige Koner; som sædvanlig har der været Travlhed med Tilskæring og Syning af nyt og gammelt Tøj. Ligesom de foregaaende Vintre har vi haft et Par Sammenkomster med disse Koner, hvor vi paa forskellig Maade har søgt at skaffe dem en fornøjelig Aften. Til Julen fik hver af de fattige Koner en Pakke Lærred, som vi købte for de Penge, som velvillige og bedrestillede Mennesker har støttet os med. Der bliver ogsaa holdt Kredsmøder, og af Foredrag er der holdt et af Uffe Birkedal i Oktober. Desuden talte Højskoleforstander Dolleris og Pastor Malling ved „Dansk Kvindesamfund”s Jubilæumsfest den 15de December. Kredsen tæller 52 Medlemmer.

Formand er: Fru Kirstine Iversen, Odder.

Odense.

Dansk Kvindesamfunds Odense-Kreds afholder Medlemsmøde 1 Gang hver Maaned. Der har i det forløbne Aar været afholdt eet offentligt Foredrag af Hr. Højesteretssagfører Sv. Høgsbro om Kvindens retslige Stilling. Festen i December var vellykket og er Aarets Glanspunkt.

Aftenskolen er fortsat i Lighed med de 5 foregaaende Aar.

Denne Skole begyndte den 22de Oktober med 60 Elever og sluttede den 16 de Marts med 45. Der er blevet undervist i Dansk med Retskrivning, Skønskrivning, Regning, Sundhedslære og Haandgerning af 10 Lærerinder, for hvis uegennyttige Arbejde Dansk Kvindesamfund herved yder dem sin bedste Tak. Af Eleverne var 22 Tjenestepiger, 14 Fabrikspiger, 7 Syersker, 7 Ekspeditricer, 3, hvis Bestilling er ukendt, og 39, der endnu som ganske unge opholdt sig hos Forældrene. Skolen er atter i Aar bleven støttet ved, at Byraadet har overladt den gratis Lokaler, ligesom ogsaa de fleste af Byens Blade har givet den Rabat paa Avertissementer. Undervisningen er gratis, men der betales nogle faa Øre i Indskrivningspenge.

Formand er: Frk. Anna Lohse, Odense.

Ringkøbing og Omegn.

Den 12te Marts 1897 samledes følgende Medlemmer af „Dansk Kvindesamfund”: Hr. Stiftsfysikus, Dr. med. Holst, Frk. Constance Smith fra Ringkøbing, Fru Stampe Feddersen, Rindumgaard, Frk. Laura Buch, Holmegaard, samt Fru Heiberg, Frk. Anna Christensen og Amtsfuldmægtig Frost, Ringkøbing (ikke tidligere Medlemmer af „Dansk, Kvindesamfund”), paa Rindumgaard for at drøfte, om det vilde være rigtigt at danne en Kredsafdeling af „Dansk Kvindesamfund” i Ringkøbing og Omegn.

Det blev besluttet, at hver enkelt skulde søge at samle Medlemmer og undersøge Stemningen, og hvis der indmeldte sig nogle Medlemmer, skulde der, for at sprede Oplysning om Sagen, abonneres paa „Kvinden og Samfundet”, „Dagny” og „Nylænde”, og disse sendes rundt iblandt Medlemmerne. Der indmeldte sig hurtig nogle og tyve, og de ovennævnte Blade sattes i Omløb iblandt dem.

Imidlertid antoges det at ville vække størst Interesse for Sagen og vinde de fleste Medlemmer, om der blev afholdt et offentligt Møde. Endelig lykkedes det at formaa Frk., cand. mag. Ida Falbe Hansen til at komme her til Byen og holde Foredrag Tirsdag den 29de Juni, og efter dette Møde indmeldte sig saa mange Medlemmer, at Samfundet nu tæller i Alt 55 Personer.

Efter det offentlige Møde afholdtes Fællesmøde, hvor til Styrelse valgtes: Hr. Stiftsfysikus, Dr. med. Holst, Fru Heiberg, Frk. Const. Smith, Frk. Anna Christensen og Fru Stampe Feddersen. Til Suppleanter: Amtsfuldmægtig Frost og Frk. Laura Buch. Til Revisorer: Fru Borgmesterinde Ekeroth og Fru Jørgensen, Stadil. Tillige vedtoges Lovene, naar undtages enkelte Ændringer, i Lighed med dem i Sorø, kun at Medlemsbidraget sattes til mindst 1 Kr. aarlig.

Om Kredsafdelingens Virken kan der selvfølgelig endnu intet være at berette, men Styrelsen agter nu først og fremmest at sprede Oplysning om, hvad Kvindesagen er og om dens Formaal.

Formand er: Fru Stampe-Feddersen, Rindumgaard, Ringkøbing.

Rønne.

Fra Rønne mødte ingen Delegerede, ligesom der heller ikke derfra er sendt nogen Beretning.

Sejling.

Kredsen tæller ikke mange Medlemmer. Den lever jo i en afsides Egn uden større Forbindelse med de Andre Kredse. Dens Virksomhed bestaar især i forskellige humane Foretagender, som Juleuddeling til fattige Børn og Hjælp til trængende Kvinder. Desuden har Lærerinde, Frk. Ravnholt, holdt Aftenskole for unge Piger, og denne Skole har været godt paaskønnet.

Formand er: Fru Karen Thomsen, Sejling pr. Silkeborg.

Sinding.

Kredsen i Sinding arbejder væsentlig i human Retning. Medlemmerne samles hver Maaned til Samtale og undertiden Foredrag. Desuden har man forenet sig om at række en hjælpende Haand ud, hvor der var Nød tilstede.

Formand er: Hr. Lærer Andersen, Sinding pr. Silkeborg.

Sorø.

Sorø-Kredsen har i det sidste Aar ladet afholde 5 Møder. Som Talere ved disse har vi haft den norske Forfatter Augustson, Forstander Bjerre, Højskolelærer Lars Nielsen, Fru Møller, Pastor Shjørring, den unge Læge, Frk. Eli Møller og Frk. Eline Hansen.

I Februar holdt vi jo ogsaa Jubilæumsfest, hvor Pastor Shjørring, Fru Møller, Forstander Bjerre og Frk. Møller talte. Sidstnævnte holdt et meget interessant Foredrag om sin Rejse i Tyskland og den store Kvindekongres, hvor hun var med som Repræsentant for Danmark. - Festen sluttede med en fornøjelig Fællesspisning.

Saa har vi desværre maattet vælge ny Formand, da Fru Møller rejser fra Sorø til September. Jeg blev valgt som saadan, og De, som kender Fru Møller, vil forstaa, hvor vanskeligt det Hverv bliver at overtage. - Medlemsantallet er 56.

Formand er: Frk. Magdalene Lauridsen, Husholdningsskolen, Sorø.

Svendborg.

Vi havde her i Svendborg Fællesmøde i Juli 1896 og Jubilæumsfest i December. Ved Jubilæumsfesten var der nogle af Samfundets Medlemmer, der spillede en lille Komedie, „Forskjel” af Nathalie Larsen. Stykket blev bagefter spillet 2 Gange til Fordel for fattige Børn i Svendborg. Indtægten deraf var 280 Kr., som blev uddelt til Mad og Klæder til trængende Børn. Vi har haft Medlemsmøde hver fjortende Dag i Vinter med Oplæsning og Samtale om forskellige Emner. 2 Læsemapper med „Kvinden og Samfundet” og flere Blade cirkulerer blandt Medlemmerne.

Fru Norrie har holdt et Foredrag her i Svendborg om Kvindernes Bygning. Dansk Kvindesamfund har afholdt Udgifterne. Adgang til Foredraget var frit.

Formand er Frk. Anna Redder, Svendborg.

3. Regnskabet og Overslag fremlagdes henholdsvis til Godkendelse og Efterretning. (Trykt i „Kvinden og Samfundet” Juni 1897.)

4. Forhandling om „Kvindernes Bygning” indledtes af Fru Norrie f. Harbou. Hun udtalte, at hun var mindre kommen for at fortælle om Tanken med Kvindernes Bygning, da den var vel kendt af de tilstedeværende. Hun var mere kommen for at besvare Spørgsmaal angaaende denne og for at modtage gode Raad, som kunde blive til Nytte for Sagen. Det, hun syntes, at Kvinderne manglede, var Agtelse udadtil. Grunden hertil var, at vi var ikke dygtige nok og havde for lidt Sans for det samlende. Vi maatte lære af hverandre og af Mændene. Hun haabede, at Kvindernes Bygning skulde blive „den samlende Ledelse for alt Kvindearbejde i Landet”. Det var i Aar 500 Aar siden, at Dronning Margrete, „Kvinden og Samfundet”s Mærke, samlede de 3 nordiske Riger; det vilde være en god Ihukommelse, om danske Kvinder nu kunde samle sig om deres egen Bygning og faa den rejst.

Pastor Konradsen, Hvirring: Fru Norrie sætter Kvinderne lovlig lavt, naar hun siger, at de møder ingen Agtelse.

Fru Norrie: Kvinderne arbejder ærligt og trofast enkeltvis og vinder Agtelse her, men Kvinderne som Helhed her i Landetvinder ikke Agtelse udadtil. Jeg har fra Barn af følt mig som dansk Menneske, ikke som dansk Kvinde, i Hjemmet har jeg ikke mærket mindre Agtelse, fordi jeg var Kvinde; men i Forhold til Samfundet har jeg mødt den mindre Agtelse.

Fru Gundesen, Svendborg: Kvindernes Bygning maa tage imod de unge Piger, som fra Landet komme til København, og maa have Fæstekontor.

Fru Norrie: Vi have netop tænkt, at Kredsforstanderne ude i Provinserne skulde ikke alene i de første 4 Aar, men længere endnu, være et Mellemled mellem Provinsen og Hovedstaden. Vi have 160 Kredsforstandere og ville gerne have flere endnu. Vi tænke, at „Dansk Kvindesamfund”s Fæstekontor faar Ly i Bygningen.

Højesteretssagfører Høgsbro: Hvor meget lægger Fru Norrie ind i sin Udtalelse, at Kvindernes Bygning skal være den samlende Ledelse for alt Kvindearbejde i Landet? At rejse en saadan Bygning og bruge den til Gavn for Kvinder vil ikke være saa lidt; den nævnte Udtalelse svæver saa vidt ud.

Fru Norrie erkender, at Ordet „Ledelse” ikke er heldig valgt; men hun vil gerne, at Bygningen skal blive et Midtpunkt for Kvindeardejde. Hun udtaler tillige, at hun haaber, det skal blive til Gavn, at det er blevet bestemt, at de Foreninger, som ville bo i Bygningen, skulle vælge Repræsentanter, valgte paa 3 Aar.

Højskoleforstander Dolleris, Odder: Der er mange, der kende for lidt til Tanken herom. Send en Redegørelse til Landets Lærere og Præster og bed dem bringe denne videre ud.

Fru Norrie afsluttede Diskussionen med en Opfordring til alle de tilstedeværende om at arbejde for Kvindernes Bygning.

Efter en Frokostpavse paa en god Times Tid tog man Kl. 3 fat paa 5. Punkt paa Dagsordenen: „Borgerligt Ægteskab og tvungen Ægtepagt” for Rigsdagen, indledet af Hr. Højesteretssagfører Svend Høgsbro, som udtalte:

Jeg vil ikke holde Foredrag, men aflægge Beretning om, hvad vi have foretaget os paa Rigsdagen med Hensyn til dette Lovforslag. At virke for de tvungne Ægtepagter er jeg for 2 Aar siden opfordret til af „Dansk Kvindesamfund”s Fællesmøde. Det er ikke vilkaarligt, at de to Ting, borgerligt Ægteskab og tvungne Ægtepagter, ere knyttede sammen. Selvfølgelig er borgerligt Ægteskab ikke en speciel Kvindesag; at Kvinder interessere sig for det, er en anden Sag. Vi have knyttet Betingelserne for at kunne knytte Ægteskab til nye Regler for Formen for Ægteskabets Indgaaelse, og de 2 Ting høre godt sammen. Taleren gjorde opmærksom paa 3 Ting, som alle, selv Justitsministeren, var gaaet indpaa: 1) At skaffe Enker og Tjenestepiger den samme Ret som andre Kvinder til at fa a en Mand dømt til Ægteskab. Vi vilde hellere være gaaet tilbage til Kr. 5.s Lov paa dette Punkt, da den er langt friere end de senere Bestemmelser fra 1734; men vi nøjedes med ovennævnte. (Kr. 5.s Lov gav alle uberygtede Kvinder Ret hertil. Loven af 1734 gaar ud fra, at Manden er uskyldig, han skal være 25 Aar og have givet Ægteskabsløfte, og den har desuden Bestemmelsen om, at Enker kun over for Lavsværger have denne Ret, og at Tjenestepiger ikke have den over for Husbonden og hans Slægt, og hun skal desuden straffes for Utroskab.)

Det 2. Punkt, som alle gik med til, var, at Enker maa gifte sig efter 10 Maaneders Forløb, og det 3., at Kvinden maa være Forlover. Den hidtil gældende Bestemmelse, at hun ikke maa være det, staar i en mærkelig Strid med dansk Lovgivning, hendes Vidnesbyrd og Ed gælder ellers lige med Mandens, hvad der langt fra er Tilfældet i Udlandet. - Lovforslaget blev vedtaget af Folketinget og slaaet for Panden af Landstinget. - Meningen med tvungne Ægtepagter var, at aabne Muligheden for en lidt bedre Stilling inden for de Ægteskaber, for hvis Skyld man i det hele taget gav Love. - Loven skal værne de svage mod de stærke. Som det nu er, har Manden Ret til at tage Børnene fra Moderen, sætte hende fra Husvæsenet, træffe eneraadig Bestemmelse om Børnenes Undervisning o. s. v. Man kunde med Rette stille det Krav til Lovgivningsmagten, at den gav en ny Lov paa dette Omraade, saa meget mere, som de ere mange, der sige, at Kvindernes rette og eneste Plads er som Hustru. I Tyskland, hvorfra vi faa saa meget, som ikke alt er godt, have de faaet en ny Lov om dette, og skønt de konservative der sejrede, er den gifte Kvindes Retsstilling der langt bedre end her. Siden 1857, hvor Kvinderne fik lige Arveret, lige Myndighed og lige Adgang til Borgerskab, er der intet sket fra Regeringens Side i saa Henseende. Kvinderne kunne kun faa gyldig Ægtepagt med Hensyn til Formueforholdene, og den skal have kongelig Stadfæstelse, som ikke koster noget. Taleren ønsker, at Ægtepagterne skulle gælde alle Forhold: Formue, Børn, Husvæsen, Tyende, Opholdssted, og ikke behøve kongelig Stadfæstelse. Hvad de to, der ville have hinanden, blive enige om, det skulde være gyldigt. - Naar Folk ere myndige, saa lad dem selv passe deres Sager og saa tage Skade for Hjemgæld! Tvungne Ægtepagter med frit valgt Indhold ville faa Folk til at tænke sig om, før det er for sent. Der er mange, endogsaa gode Mænd, som ikke ville af med deres Ret efter Vielsen. „Du er mægtig, du Kvinde i Nord,” før du bliver gift; men bagefter, da er Kvindernes Magt borte - efter Loven. Igennem Ægtepagter kunde vi faa Indsigt i, hvad vort Folk ønsker, om Særraadighed eller Fællesraadighed. Nu er Fællesskabet en Løgn, det er Mandens Eneraadighed, den danske Lov gør gældende, hvad ogsaa Goos for 20 Aar siden har sagt. - Lovforslaget skulde være en hjælpende Haand til vort Lands kommende Mødre. Det, at der kun er borgerligt Ægteskab for dem, der ville træde ud af Folkekirken, paalægger Folk Tvang, og Kirken en uværdig Stilling. Den nuværende Ordning er ikke 100 Aar gammel, saa al Tale om, hvor lidt borgerligt Ægteskab vilde passe vort Folk, er lidet værd. I Tyskland, hvor borgerlig Vielse har virket en Del Aar, blev de 96 pCt. kirkelig viet bagefter. Kultusminister Bardenfleth havde ment, at det var megen Ulejlighed for 4 pCt. af Befolkningen. Men Aanden virker nu en Gang kun i Frihed, og naar jeg ønsker at faa borgerlig Vielse indført, er det ikke, fordi jeg gerne ser, at Folk ikke skulde ønske at have kirkelig Vielse, Tvert imod! Men, Kirken skal ikke være en Pyntekone ved festlige Lejligheder, som det en Gang er udtrykt.

Pastor Konradsen: Man siger paa vor Egn, at kun, hvor Røgen gaar imod Vinden, raader Manden. Dog maa man ikke tro, at jeg er imod Forslaget om Ægtepagter, men skil de to Ting ad! Der er mindre Modstand mod borgerlig Vielse end mod Ægtepagterne.

Høgsbro: Vi erklærede, at borgerligt Ægteskab var os det vigtigste, men dog opnaaede vi intet. Christensen, Stadil, stod for Resten fastere end jeg paa at holde de to Ting sammen, skønt jeg fra først af havde sat Ægtepagterne ind i Lovforslaget.

Fru Gundesen opfordrer Forsamlingen til at takke Høgsbro for hans Arbejde. (Forsamlingen rejser sig.)

Bertelsen, Skalborg, gør opmærksom paa, at Kvinderne har ikke saa lidt i Ægtepagterne under den nuværende Form.

Frk. Frida Schmidt, Odense: Hvorledes har Høgsbro tænkt sig, at Stridsspørgsmaal ordnes?

Høgsbro: Det maa ordnes ved Voldgift.

6. Huslig Økonomi og Skolekøkkenundervisning. Kommunelærerinde Frk. Eline Hansen fra København, som i Kristiania har deltaget i et Statskursus for Skolekøkkensagen, indledte. Hun holdt et langt og velholdt Foredrag, som stærkt interesserede Forsamlingen, der om Eftermiddagen talte ca. 70 Deltagere.

Frk. Hansens Foredrag, som vi haaber at bringe i sin Helhed i næste Nr. af Bladet, efterfulgtes af en Diskussion, hvori deltoge: Overlærer Østergaard, Aalborg, Gartner Nielsen, Aalborg og Frk. Anna Lohse, Odense.

Til Fællesstyrelse valgtes:

Fru Møller, Sorø, Hr. Høgsbro, København, Frk. Frida Schmidt. Odense, Fru Karen Dahl Jensen, Aale, Fru Laursen, Aarhus, Frk. Eline Hansen, København, og Frk. Hasselbalch, Nørre-Sundby. Til Revisorer: Hr. Bibliotekar Elberling, København, og Fru Bondegaard, Svendborg. Til Suppleanter: Frk. Kirstine Frederiksen, København, Fru Stampe-Feddersen, Ringkøbing, og Fru Gundesen, Svendborg.

Samlingsstedet næste Aar bliver Sorø.

Man gik saa til Bords, da Tiden var fremskreden; det var en fornøjelig Fællesspisning med en Del Taler og 2 Sange, som var skrevne i Anledningen, den ene af Pastor Malling i Odder. Der var indløbet Hilsen fra Fredrik Bajer og Dr. juris Frk. Esschelson i Sverrig, Telegrammer fra Frk. Anne Bruun og fra flere Medlemmer i Odense, og et Telegram fra Kirstine Frederiksen og Elisabeth Grundtvig, saalydende:

„Fuldmyndig, o Samfund, du kaldes af Aar,

og kyndig at føre din Sag du forstaar;

men skynd dig at blive saa mægtig og stor,

at fyndig paa Tinge kan lyde dit Ord.”

Der afsendtes som Tak Hilsener og Telegrammer til ovennævnte.

Frk. Hasselbalch bød Gæsterne velkommen. Fru Møller talte for Aalborg By med dens historiske Minder. Fru Doktor Brodersen, Nørre Sundby, talte fint og smukt for Formanden og Dansk Kvindesamfund. Desuden blev der talt af Højesteretssagfører Sv. Høgsbro, Folketingsmand Bertelsen, Skalborg, Fru Marie Gundesen, Stadslæge Bojsen o. m. a. Den sidste holdt en humoristisk Tale, der hilstes af livligt Bifald. Telegrammer afsendtes og desuden en Hilsen til den nydannede Kreds i Ringkøbing.

Efter Bordet nødes Kaffen i det fri paa Skovbakken, hvorfra Gæsterne beundrede den ægte jyske vide Natur.

Den ny Styrelse holdt konstituerende Møde. Fru Møller genvalgtes til Formand, Frk. Frida Schmidt til Kasserer og Frk. E. Hansen til Sekretær.

Til Slutning indbødes Selskabet til en Sejltur paa Fjorden i den smukke Aften.

De delegerede vare Kredsens Gæster i Aalborg og som saadanne modtoge de mange smukke og fornøjelige Indtryk og glædede sig over at træffe sammen med Venner og Kampfæller for den gode Sag.