« Tilbage til søgeresultaterne

Sorø Husholdningsskole

« Se emneord

Indvielsesmødet den 7. September.


Som det er „Kvinden og Samfundet ”s Læsere bekendt, er Dansk Kvindesamfunds Formand, Fru Jutta Bojsen Møller, det egentlige Ophav til Husholdningsskolen i Sorø. Fru Møller havde saa ofte erfaret, mens hun var paa Sorø Højskole, at det stod daarligt til med de unge Pigers Kendskab til Husholdning. Hun fattede da den Tanke: Vi maa have en Skole for unge Piger, hvor de kan lære at føre en økonomisk og velordnet Husholdning og faa udviklet deres Sans for Dannelsen af hyggelige og gode Hjem.


Fru Møller var saa heldig at kende to Kvinder, som baade turde og kunde overlage Ledelsen af saadan en Skole. Det var Fru Eline Eriksen og Frøken Magdalene Lauridsen.


For halvtredje Aar siden begyndte Skolen sin Virksomhed i lejede Lokaler under smaa Forhold. Men de to Bestyrerinder vandt snart ved deres Dygtighed almindelig Tillid hos Sorø Bys Borgere; og det var klart for dem, at skulde Skolen vedblivende kunne trives, var det nødvendigt, at der blev bygget nye og større Lokaler til den. Et Aktieselskab blev dannet, og i Løbet af kort Tid var der samlet stor Kapital nok til at opføre en tidssvarende Bygning med Plads til 40 Elever. Den toges i Brug først paa Sommeren, men en højtidelig Indvielse fandt først Sted den 7. September.


Forud for det offentlige Indvielsesmøde var efter privat Indbydelse til Aktionærer og Indbydere samlet ca. 100 Mænd og Kvinder til en Frokost, hvor Formanden for Aktieselskabet Sorø Husholdningsskole, Købmand Heidemann, bød Velkommen.


Skolebestyrerinde Frøken Lauridsen rettede en Tak til alle dem, der havde bidraget til at rejse den smukke og hensigtsmæssige Skolebygning Højskoleforstander Bjerre takkede særlig Sorø Borgere for den Støtte, de havde ydet Husholdningsskolen, og Sorø Kredsens Folketingsmand, P. Christensen, motiverede et Leve for Skolen.


Til det offentlige Møde var Fru Charlotte Norrie, Fru Jutta Møller og Højskoleforstander Bjerre indbudte som Talere.


Mødet aabnedes af Hr. Heidemann, som bød Velkommen og gav nogle Oplysninger om Skolen. Han rettede en Tak til Sorø Byraad, til Arkitekt Hansen, Sorø, og til Haandværkerne, som havde opført Skolen. Han mindede derefter om, at det i Dag var Dronningens 80-aarige Fødselsdag og foreslog et nifoldigt Leve for hende.


Fru Norrie havde med Glæde modtaget Opfordringen til at tale ved Indvielsen af denne Skole, som vilde bidrage til at hjælpe Kvinden frem, saa hun ret kunde blive Mandens Medhjælp i Arbejdet for at gøre sig Jorden underdanig. Skoler som denne skal lære Kvinderne at blive gode Hustruer, gode Mødre - derfor hilser jeg den med Glæde.


Fru Møller udtalte: Nu er her begyndt denne gode Gerning, og den bør støttes. Naturligvis kan Pigerne ikke her blive aldeles udlærte paa nogle Maaneder, men en hel Del faar de at vide, som de kan have godt af. Hun sluttede med at ønske Bestyrerinderne til Lykke med Skolen, og at Bestyrelsen maatte faa Glæde af det Arbejde, den saa uegennyttig havde udført for Skolen.


Højskoleforstander Bjerre: Man hører ofte Udtalelser som: „Hvad skal vi med Teori?” eller „Gud fri mig for at have en, lærd Kokkepige!”


Naturligvis kan man faa Teorien „i den gale Hals”, saa den kan gøre Skade; men i og for sig kan man aldrig faa for meget at vide. Naar Lærdom synes at virke skadeligt, er det, fordi den ikke er, som den bør være. Det virkelige Forhold er, at Teorien er al Praksis Moder.


Teorien er som Moderen, Tanken, der gaar forud, er som Skaberen, som den levende Virksomhed. Al Gærning er død uden Teorien, der bestandig finder paa ny og bedre Fremgangsmaader.


Teorien er altsaa noget godt, som man aldrig kan faa for meget af, men den skal være praktisk, sand og sund, saa den ikke vender Mennesket bort fra det praktiske Arbejde.


Taleren sluttede med at ønske Lykke og Velsignelse over den Gærning, som her skulde gøres, og over de Kvinder, som her med Iver, Troskab og Kærlighed skulde forestaa og lede Gærningen, saa den maatte vinde Forstaaelse og blive til Velsignelse for mange.


Formanden, Købmand Heidemann, takkede Talerne og sluttede Mødet med et Leve for dem.


Efter Mødet besaa de mange Deltagere Skolens hyggelige Lokaler.


« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder