« Tilbage til søgeresultaterne

Frederiksberg Skolekøkken

Af: Eline Hansen

« Se emneord

Ved Godthaabsvejens Skole har Frederiksberg Kommune begyndt en Virksomhed, der i høj Grad maa glæde alle, som har Interesse for den kvindelige Ungdoms Opdragelse.


Frederiksberg har Æren af at have indrettet det første kommunale Skolekøkken, *)- det København maaske endnu længe kan vente paa, - og det tilmed et godt Skolekøkken, der ikke blot er et „Forsøg”, men kan betragtes som en Institution. Dette skyldes i. første Række Hr. Inspektør Joakim Larsens varme Interesse for Skolesagens Fremme til Gavn for den opvoksende Ungdom.


Et Besøg derude vil lønne sig for enhver, Mand og Kvinde, som interesserer sig for Sagen og ønsker nærmere Forstaaelse af den..


Det er en fornøjelse at se den Lyst og Ihærdighed, hvormed Børnene tage fat paa de forskellige Arbejder og efter vel udført Gerning sætte sig for at nyde den af dem selv tilberedte Mad.


Lærerinden, Frøken Marie Hansen, modtager med Velvilje Besøg, og jeg er vis paa, at mangen, der ikke har haft Tiltro til Sagen, vil gaa bort med et Indtryk af, at det er Værdier for Livet, der i et saadant Skolekøkken, under pædagogisk uddannet Paavirkning kan bibringes Børnene; men absolut dygtige Lærerkræfter maa der til.


Hvorfor skulde vel ogsaa Undervisningen i huslige Færdigheder være af mindre Betydning for den opvoksende kvindelige Ungdom end Haandarbejde, der dog nu af alle regnes for et nødvendigt Led i den kvindelige Undervisning.


Man har paa Frederiksberg opført en Bygning med det dobbelte Forinaal: at, tjene som Skolekøkken for samtlige Kommuneskoler paa Frederiksberg og de tre Maaneder (Januar, Februar og Marts) som Anstalt for Tilberedningen af den Mad, der bruges ved „Friskolebørns Bespisning”.


Den første Tanke, der trænger sig frem overfor de 2, hver for sig, saa udmærkede Formaal, er: de to maa kunne forenes saaledes, at de store Piger, der skulle være Elever i Skolekøkkenet, lave Maden for sig selv og deres Kammerater.


Dette kan lyde saa selvfølgeligt; men efter nærmere Overvejelse vil man snart se, at Tanken ikke er slet saa holdbar, som den ser ud til.


I Skolekøkkenet bør alt være anlagt paa Undervisning.


Maden tillaves i smaa Portioner beregnet paa en Husholdning paa 4 à 6 Personer, forat Børnene kunne magte Opgaven: paa egen Haand selv at udføre alt Arbejdet.


Alle Kar og Redskaber ere af passende Størrelse, saa det ikke overskrider Børnenes Kræfter at haandtere dem.


Af den Grund laves de samme Retter samtidig ved fire forskellige Arnesteder.


For at bibringe Børnene alsidig Kendskab til Næringsmidlerne, er det ved hver ny Lektion ny Retter, der tillaves.


Ved Bespisningen derimod drejer det sig om store Portioner af Mad tilberedt i store Kogekar eller kogt ved Damp i saa store Gryder at Børnene paa faa Undtagelser nær aldrig ville faa at gøre med noget saadant senere i Livet.


Ansvaret for det enkelte Barn bortfalder, det hele kommer til at hvile paa det Menneske, der forestaar Køkkenet.


Maden, der leveres ved Bespisningen, er og maa af mange Grunde være ensformig; nogen stor Udvikling vilde saaledes ikke opnaas derigennem.


Bespisningen varer i 3 Maaneder; skulde Undervisningen indskrænkes til den samme Tid, vilde den ikke faa stor Betydning. Skulde den fortsættes paa samme Maade, maatte man søge andre Kunder til Maden eller ogsaa lægge en ganske anden plan for Undervisningen den øvrige Del af Aaret.


Mange Steder i Udlandet begyndte man med Fællesskabet: Undervisning og Bespisning; men de fleste Steder har man atter, belært af Erfaringen, skilt dem ad.


Frederiksberg har da ogsaa lykkeligt undgaaet dette Skær; thi i de 3 Vintermaaneder, da Bespisningen finder Sted, gives der ingen Undervisning. Dog allerede det fælles Lokale for de to forskellige Virksomheder medfører Vanskeligheder.


Pladsen i Køkkenet optages af for mange Kogesteder, og det bliver vanskeligt at benytte Rummet paa hensigtsmæssig Maade.


Foruden de smaa Komfurer, hvorved Børnene arbejde, findes det store Komfur og de store faststaaende Gryder, hvor Maden laves til Bespisningen.


Disse forhindre den rette Fordeling af Arbejdspladserne for Børnene og give desuden Børnene forøget Arbejde i den korte Tid, der er bestemt for deres Ophold og Undervisning i Skolekøkkenet.


Oversigten over det store, lyse Rum forhindres desværre af en mægtig Skorsten, der er rejst midt i Køkkenet; ved denne Skorsten er det store Bespisningskomfur opstillet. Som Følge deraf har Lærerinden intet Sted i Køkkenet, hvorfra hun kan overse Børnene; nogle arbejde paa den ene Side af Skorstenen, andre paa den anden.


Alle Vaskene ere anbragte langs den ene Sidevæg i Køkkenet, hvilket medfører, at alle Børnene til Tider ere samlede der, og dette vanskeliggør atter Ro og Orden.


Der kunde være ikke saa faa andre Smaating, som en øvet Husmoders Øje straks vilde falde paa; men jeg har her kun villet fremkomme med Hovedindvendingerne, og disse ere fremkaldte ved Tanken om hvilket Mønsterkøkken det frederiksbergske kunde have været; thi en selvstændig Bygning, opført specielt med det Formaal, er Idealet.


Man skylder de frederiksbergske Skoleautoriteter og ikke mindst den nidkære og dygtige Skoleinspektør Tak for hvad de have villet og det er kun at ønske, at der maa komme alt det gode ud deraf, som kan naas.


Men hvor let havde det ikke været at gøre det helt udmærket?