Dansk Kvindesamfunds Virksomhed

Københavns Kredsen afholdt sit aarlige Kredsmøde Torsdag den 12. Maj. Til Dirigent valgtes Frk. Anne Bruun; til Protokolfører Hr. Kontorchef Meyer. Ordet blev givet til Kredsens Formand, Frk. Luplau, som paa Bestyrelsens Vegne aflagde Beretning om Kredsens Virksomhed i det forløbne Aar.

„Vi beklage, at vi ikke have været saa virksomme, som vi gerne have villet være. De vil af Beretningen erfare, at vi alligevel have haft en Del Arbejde - indadtil om jeg saa maa sige - Arbejde, som har hindret vor Virksomhed udadtil. Vi har saaledes ikke ret ofte kaldt paa vore Medlemmer; men vi maa dog ogsaa sige, at de Gange, vi har gjort det, har vore Medlemmer heller ikke vist sig meget villige til at komme. Vi haabe paa et fyldigere Samliv til næste Vinter.

Af Virksomheden i det sidste Aar nævne vi:

1) Den 28de April 1897 afholdtes det aarlige Kredsmøde.

2) Kredsen har som sædvanlig deltaget i „Dansk Kvindesamfund”s store Fællesmøde, som afholdtes i Aalborg den 16de Juli.

3) Den 11te Oktober afholdtes en selskabelig Sammenkomst paa Kontoret i Studiestræde. Fru Vullum, f. Lehmann, fra Kristiania, fortalte om Forholdene i Norge, navnlig om Ungdommens Liv ved de store Folkefester; der var den Aften ikke mødt saa faa; efter Foredraget var der Diskussion.

4) Den 1ste November lykønskede Kredsens Styrelse Frk. Caroline Testmann i Anledning af hendes 25 Aars Jubilæum som Forstanderinde for Handelsskolen for Kvinder.

5) Styrelsen har endvidere i Vinterens Løb besluttet at tiltræde en ny Forening, som har dannet sig, den saakaldte „Forening, for Universitets-Udvidelse” *). Til Delegerede valgtes Kommunelærerinde Frk. Anne Bruun og Frk. Henni Forchhammer.

6) Den 24de November afholdt Kredsen et offentlig Møde hvorved Hr. Folketingsmand Svend Høgsbro talte om „Afskaffelsen af tvungen kirkelig Vielse”. Foredraget affødte en meget livlig Diskussion, under hvilken ogsaa det nuværende kirkelige Vielsesritual underkastedes Kritik.

7) Det, som hele Vinteren mest har lagt Beslag paa vor Tid og vore Kræfter, er Kvindevalgretsforeningens Opløsning og Overgaaen til „D. K.s” Københavns Kreds. Allerede i Efteraaret blev denne Sag bragt paa Bane, og der førtes en Del Forhandlinger mellem de to Bestyrelser. Kvindevalgretsforeningen foreslog Kredsen at overtage dens Medlemmer og dens Penge mod i sine Love at optage Indholdet af Foreningens Program. Der afholdtes derfor i den Anledning en ekstraordinær Generalforsamling den 18de Februar. Der var mødt mellem 60 og 70 Mennesker, som (alle mod 2) vedtog en Tilføjelse til vore Love, der som en ny § 2 kom til at lyde saaledes: „Under de i § 1 nævnte Formaal henregner Kredsen Kvinders Ligestilling med Mænd saavel i Stat som i Kommune”. Dette er jo en ret betydningsfuld Begivenhed i Foreningens Liv. Derefter har Sammenslutningen fundet Sted og Resultatet er, at vi har faaet ca. 70 nye Medlemmer og ca. 100 Kr. i rede Penge.

8) Den 31te Marts atter offentligt Møde med Karantænelæge Dr. Clod-Hansen som Foredragsholder. Han kaldte sit Foredrag: „Nogle almindelige Bemærkninger om Leg”. Foredraget fulgtes med stor Interesse og man har udtalt Ønsket om at faa en Gentagelse eller Fortsættelse deraf til næste Vinter.

9) Endelig den 12te April var der Medlemsmøde i Studiestræde, hvor Hr. Kontorchef Meyer talte om Universitetsudvidelsen og „Dansk Kvindesamf.”s Kbhvn.s Kreds Stilling til denne.

*) Ved en Forglemmelse var der i Noten om denne Sag i sidste Nummer udeladt, at det var Københavns Kredsen, der havde sluttet sig til Foreningen. Red.

Af „Dansk Kvindesamf.”s Børn skal først nævnes Fru Rovsings Mindelegat.

Siden sidste Aarsberetning har Fru Rovsings Mindelegat kunnet uddele Understøttelse til 6 kvindelige Haandværkslærlinge, hvoraf to tidligere har nydt Understøttelse og har faaet denne fortsat et Aar endnu af Hensyn til den grundige og lange Læretid de har underkastet sig.

Af disse 6 uddanner en sig til Urmager, en til Snedker, de øvrige 4 til Bogbindere.

Af de 6 er en fra Bornholm, en fra Jylland, en fra Fyen og 3 fra Sjælland. Af de 3 sidstnævnte har den ene ganske vist boet et Par Aar i København; men nogen egentlig Københavner har underligt nok kun en Gang søgt og faaet Understøttelse i alle de Aar, Legatet har bestaaet.

Lærestedet for 5 af de 6 Lærlinge er i København, en (Urmagerlærlingen) lærer i Kallundborg.

Vi kan ikke andet end udtale en varm Paaskønnelse af den store Gave, som i Anledning af „Dansk Kvindesamf.”s Jubilæum satte Legatkapitalen i Stand til atter at yde nogen Hjælp. Det har vist sig, at flere og flere alvorligt arbejdende unge Kvinder har søgt til denne Hjælp, uden hvilken det næppe havde været dem muligt at gaa en Læretid igennem. Den omtalte Pengegave er desværre nu snart opbrugt, og Legatet maa standse sin Virksomhed, hvis ikke flere Bidrag tilflyde. Lad Bidragene være store eller smaa, men hold Dem ikke tilbage, hvem der har Hjærte for de unge Piger, som har Stræbsomhed, Evner og Udholdenhed til at kæmpe sig frem paa den besværlige Vej gennem grundig Fagdannelse til Selverhverv, men som mangler de stakkels 10 Kroner, som kunde hjælpe dem til at leve i Læretiden uden at savne det nødvendigste.

„Dansk Kvindesamf.”s Fæstekontor har fortsat sin Virksomhed i 1897:

Driftsindtægten har andraget 1987 Kr. 41 Øre (imod 2303 Kr. 36 Øre i 1896). Driftsudgifterne har andraget 2087 Kr. 41 Øre (imod 2261 Kr. 07 Øre i 1896). Aaret sluttede med en Underbalance paa 100 Kr.

Af Tyendesøgende har der i det foregåaende Aar henvendt sig paa Kontoret 1853, af Tjenestesøgende 1011; bortfæstet er 587, af disse har 126 erholdt en Løn af 12 Kr. maanedlig og derover.

De Tjenestesøgendes Fordringer ere stegne i betydelig Grad baade med Hensyn til Løn og andet, saa det af den Grund ofte er meget vanskeligt at faa Fæstemaal ordnet.

Da Lønnen er steget i betydelig Grad og saaledes Gebyret, der jo retter sig efter denne, derved ogsaa bliver større, er der dog Haab om, at Fæstekontoret mulig vil kunne bære sig, trods de faa Bortfæstninger og trods Vanskeligheden ved at skaffe Tyende.

Af den i Kontoret staaende Bøsse og særlig ved Fru Plockross Hjælp ere en Del Piger blevne hjulpne, dels ved Eftergivelse af Gebyr, dels med Hjælp til Logis, Forplejning, Indløsning af pantsat Tøj, Skudsmaalsbøger og Sporvognspenge.

Kontorets Opgave er at se ligesaa vel paa de Tyendesøgendes Tarv som paa de Tjenestesøgendes; det viser sig ogsaa stadigt, at begge Parter have fuld Forstaaelse deraf.

I Bestyrelsen er indtraadt den Forandring, at Frk. A. Hjort er valgt ind i afdøde Byfoged Brückers Sted og tillige er valgt Fru Monrad. Fru Plockross er fremdeles Medlem af Bestyrelsen.

Derpaa aflagde Hr. Kontorchef Meyer Beretning om Fagskolen for Syersker.

Fagskolen for Syersker har i det forløbne Regnskabsaar (1. April 1897 til 31. Marst 1858) virket i samme Spor som hidtil. Den har i Aarets Løb været besøgt af 59 Elever, af hvilke 34 har fuldendt det halvaarlige Kursus og modtaget Skolens Afgangsbevis. Skolen, bestyres vedblivende af Fru Marie Hansen. Den 1. November 1897 afgik den hidtilværende Hjælpelærerinde Fru Grøndal efter eget Ønske og erstattedes af Frk. Lundvald. Undervisningens Resultat har i det hele været tilfredsstillende.

Se pdf. for regnskab.

Som det fremgaar af dette Regnskab, har der altsaa været en Formuenedgang paa omtrent 500 Kroner, og hvis Skolen ikke paa en eller anden Maade faar Hjælp udefra, er der altsaa Sandsynlighed for at den i sin Tid ved frivillige Bidrag tilvejebragte Formue om faa Aar vil være opbrugt. Imidlertid er der ingen Tvivl om, at det forholdsvis ringe Beløb, der udkræves, uden Vanskelighed vil kunne bringes tilveje. Man har ligesom i tidligere Aar ansøgt om Statsunderstøttelse, men en saadan er heller ikke i Aar bleven bevilget; man nærer dog Haab om, at det ad Aare vil lykkes at opnaa den.

Derefter aflagde Kassereren, fhv. Forstanderinde Frøken Anna Hjort, Beretning om Regnskabet.

Se pdf.

Endelig foretoges Valg af Styrelse: De afgaaede Styrelsesmedlemmer vare Kunstmalerinde, Frk. Marie Luplau, Hr. Folketingsmand, Højesteretssagfører Svend Høgsbro, Hr. Kontorchef E. Meyer, Fru Thyra Marstrand, f. Burmeister, Kommunelærerinde, Frk. Anne Bruun, Hoffotograf Frk. Mary Steen og fhv. Forstanderinde, Frk. Anna Hjort. Af disse ønskede Fru Thyra Marstrand ikke Genvalg, hvilket meget beklagedes. I hendes Sted valgtes Fru Charlotte Norrie, f. Harbou. I Stedet for Frk. Mary Steen valgtes Fru Nienstedt.

Til Revisorere valgtes Frk. Louise Knudsen og Hr. Grosserer Carl Larsen. Til Suppleanter valgtes Frk. Elisabeth Grundtvig, Frk. K. Konst.-Hansen og Kaptajn H. F. Bennike.

Valget af Tillidsmænd til „Dansk Kvindesamf.”s aarlige Fællesmøde overdroges til Styrelsen.