Den 14. August 1898.

Søndag den 14. August holdt Dansk Kvindesamfund sit aarlige Fællesmøde i Sorø. Denne Bys Kreds havde gjort alt for at gøre Sammenkomsten saa festlig som mulig, hvilket ogsaa lykkedes i fuldt Maal. Vejret bidrog sit; det var straalende Solskin hele Dagen. Selve Mødet afholdtes i Akademiets Gymnastiksal, som med stor Velvilje var overladt Foreningen og smagfuldt prydet med Grønt og Dannebrogsflag. Medlemmerne samledes Kl. 12; der var mødt Repræsentanter fra alle Kredse, undtagen fra Rønne og Sinding. Mødets første Halvdel overværedes af Hans Excellence, Kultusminister Styhr med Frue. Formanden, Fru Møller bød Forsamlingen velkommen; hun havde glædet sig til, at Mødet skulde finde Sted i Sorø med sine mange Minder.

Hr. Fredrik Bajer fra København valgtes til Ordstyrer, der atter valgte Frk. Eline Hansen, ligeledes København, til Protokolfører.

Dagsordenen.

1. Formanden aflægger Beretning. Der var ikke meget at berette fra det forløbne Aar. Kvindesagen arbejdede sig langsomt og stille frem til Dels i det skjulte som den sønderjyske Sag. En Sejr var der at berette, idet en Højesteretsdom har afgjort, at Mand og Hustru skulle betale Skat hver for sig, naar de hver have deres særlige Indtægter, uanset, at de have fælles Husholdning.

Frk. Anne Bruun havde fratraadt Redaktionen af „Kvinden og Samfundet”; Fru Monrad havde hidtil videre overtaget den.

Endelig udtalte Formanden sin Glæde over, at Kultusminister Styhr hædrede Mødet med sin Nærværelse og saa deri et godt Varsel for Fremtiden.

Kultusministeren takkede for den venlige Modtagelse. Han havde megen Sympati for noget af Kvindesagen, mindre for andet, og maatte derfor forbeholde sig sin Ret til at stille sig frit over for den; han ønskede dog at vise den fuld Retfærdighed.

Ordstyreren haabede, at Kultusministerens Sympati maatte være voksende.

Frk. Eline Hansen aflagde derefter Beretning om Dansk Kvindesamfunds Repræsentation i Kvindernes Bygning. Ved „Kvindelig Handels- og Kontoristforening, Hegnets” Stiftelse havde Bestyrelsen ved Antagelsen af Læger til Sygekassen ganske forbigaaet de kvindelige Læger og Tandlæger. Samtidig med at Frk. Hansen, som Repræsentant paa det offentlige Repræsentantskabsmøde, udtalte en Anerkendelse af det smukke og gode Formaal, Foreningen havde sat sig, nedlagde hun en Protest imod denne Forbigaaelse, og der blev fra Bestyrelsens Side afgivet Løfte om at tage Protesten til Følge ved nye Ansættelser.

2. Derefter gav Ordstyreren Ordet til de enkelte Kredses Repræsentanter, som aflagde

Beretninger om Kredsene:

Aalborg.

Vore Kræfter samlede sig i 1897 mest om Fællesmødet i Aalborg i Fjor Sommer, hvor vi jo havde Fornøjelsen at se en Del af de tilstedeværende, men hvor vi havde haabet at se mange flere.

Efter dette indskrænkede vi os nærmest til, at agitere for Kvindesagen ved maanedlige Møder med Oplæsning og Diskussion eller selskabelige Sammenkomster med Oplæsning og musikalsk Underholdning.

Af Foredrag er der holdt 2:

1 af Fru Thora Brodersen i Nørre Sundby om Kvinder i det 16. og 17. Aarhundrede;

1 af Hr. Translatør Benzon om Pariss Skyggesider.

Medlemmernes Antal var i 1897 57, som er steget til 66, hvad vi anse for ganske godt, da en Del af de gamle Medlemmer flyttede bort til 1898.

Styrelsen bestaar af:

Fruerne Brodersen og Ejlersgaard Samt Frkn. Beck, Cortsen og Hasselbalch, den sidste som Formand.

Endnu maa nævnes, at Kredsen har faaet sine særlige Vedtægter bestemte, og Lovene foreligge nu trykte.

Aarhus.

„Dansk Kvindesamfunds” Aarhuskreds tæller i Aar 86 Medlemmer, og af Foreningens Blad „Kvinden og Samfundet” holdes 58 Eksemplarer i Kredsen. Foreningen har i Lighed med de foregaaende Aar i Vinterens Løb holdt 4 selskabelige Sammenkomster med Oplæsning, Samtale, Musik og Sang. Den 25. November holdtes et ekstraordinært Fællesmøde, hvorved der blev vedtaget den Ændring af Lovene, at Styrelsen af Hensyn til det forøgede Arbejde, der er blevet ved den nydannede Læseforening, skal bestaa af 9 Medlemmer, hvoraf de 3 særlig skulle tage sig af Læseforeningen.

Foreningen har i Vinterens Løb haft en Syskole for Tjeneste-spiger, hvor der er bleven undervist særligt i Linnedsyning og for de mere fremmeliges Vedkommende ogsaa i andre Haandarbejder. Resultatet var meget tilfredsstillende, de færdige Arbejder viste, at der var arbejdet med Lyst og Flid.

Endelig har Foreningen givet Understøttelse til en ung Pige, som uddanner sig til Lærerinde.

Den i Fjor oprettede Læseforening finder god Tilslutning; der er i Vinter bleven holdt Oplæsning en Gang om Ugen i Foreningens Lokaler, hvortil der i Reglen har været fuldt Hus, men ogsaa de Aftener, der ikke særligt byde paa noget, samles Medlemmerne flittigt i Lokalerne. Der er bleven skænket en Del Bøger, som skulde danne Grundlag for et Bibliotek, men om Foreningen i nærmeste Fremtid magter at gennemføre Planen, staar endnu uafgjort. Dansk Kvindesamfunds Styrelse bestaar nu af Fruerne Anna Jensen, Dorothea Thomsen, Kirstine Kornerup og Anna Laursen, sidstnævnte Formand, Frkn. Alline Thilker, Eckardt og Bjerre, de tre sidstnævnte Udvalg for Læseforeningen, og Hr. Sagfører Valdemar Christensen.

Horsens.

Vi arbejde paa samme Maade som de foregaaende Aar. Vi have ladet afholde Foredrag Om Kvindens Betydning i Landbruget, af Fru Kirstine Nielsen, Svejstrup Østergaard. Hun søgte at gøre klart, at i Landbruget er Kvindernes Arbejde af lige saa stor Betydning som i Mændenes, og at det var af Vigtighed, at alle kom til at indse det, saa Arbejdet kunde blive værdsat efter Fortjeneste. Hun talte i Elbæk, Hvirring, Aale og Brund. Møderne vare godt besøgte og Foredraget hørtes med Interesse.

Fru Laura Kieler har holdt Foredrag om Forholdene i Sønderjylland, i Horsens, Vestbirk, Hornsyld og Raarup. - Ved Vort Fællesmøde i Foraaret holdt Højskoleforstander Joh. Elbæk Foredrag om Camilla Collett.

Aftenskolen i Horsens for Tjeneste- og Fabrikspiger har været holdt ogsaa i Aar. - Der undervises 2 Aftener om Ugen. Den ene Aften i praktisk nyttigt Haandarbejde, og den anden i Dansk, Retskrivning og Literaturhistorie. Engang imellem er der Foredrag eller Oplæsning for Pigerne og lidt Indøvelse i Sang. Byraadet giver frit Lokale med Lys og Varme og Amtsraadet yder et Bidrag aarlig paa 50 Kr. Al Undervisningen er gratis. I enkelte Kredse har man maanedlige Medlemsmøder.

I Aar have vi ogsaa arbejdet for Uddannelsen af en kvindelig Konsulent i Fjerkræavl og Fjerkræhold.

Vi have formaaet en 30aarig Kvinde til at tage fat paa denne Sag, lade sig uddanne og selv betale Halvdelen af sin Uddannelse. Da Foreningen ikke har mange Midler at virke med, have vi søgt forskellige Institutioner om Pengebidrag. Sparekasserne i Horsens og Landbrugsforeningen have ydet os et Bidrag paa 200 Kr. - Hun har siden Midten af Marts Maaned opholdt sig paa flere, særlig veldrevne Hønserier, og hun skal fortsætte en Tid endnu. - Naar hun er færdig med sin Uddannelse, er det Meningen, at hun skal overtage Driften af et Aktiehønseri, som skal staa aabent for Besøgende, og at hun skal staa Horsens og Omegns Kvinder bi med Raad og Vejledning med Hensyn til deres Fjerkræ. - Den nærmere Ordning af Sagen er jo et Fremtidsspørgsmaal.

Kredsen tæller 170 Medlemmer, dens Formand er Frk. Kirstine Laursen, Lund Skole.

København.

Beretningen for denne Kreds har været trykt i „Kvinden og Samfundet”, Juni 1898.

Odder.

„ Dansk Kvindesamfunds” Virksomhed for Odder og Omegn har som sædvanlig været knyttet til Aftenskolerne for Tjenestepiger og Arbejderes Hustruer. Førstnævnte Skole har sidste Vinter været besøgt af henved 30 unge Piger en Aften ugentlig. Der har været undervist i nyttigt Haandarbejde og hver Aften har der været Oplæsning.

I Skolen for Arbejderes Hustruer have over 40 fattige Koner deltaget. Arbejdet har som de foregaaende Aar omfattet Tilskæring og Syning af nyt og gammelt Tøj. I denne Skole have en halv

Snes Symaskiner været i Virksomhed hver Aften og 12-14 af Foreningens Medlemmer have hjulpet til, dels med Tilskæring og dels med Syning. Til Julen fik hver af Konerne en Pakke Lærred, som købtes for de Penge, som bedrestillede og velvillige Mennesker skænkede.

I Løbet af Vinteren have vi haft et Par Sammenkomster med disse Kvinder, hvor vi ved Oplæsning og Sang have søgt at skaffe dem en fornøjelig Aften - til Slutning have vi saa i Fællesskab drukket Kaffe. I Juletiden havde vi ogsaa en Sammenkomst med de unge Piger, hvor vi ved Leg, Sang og Oplæsning søgte at gøre det hyggeligt for dem. Vi have ogsaa som sædvanlig haft Kredsmøde, hvor vi ved Samtaler og Oplæsning have søgt at udnytte Tiden paa bedste Maade.

Hele Virksomheden støttes af Sogneraadet. Kredsen tæller 50 Medlemmer og dens Formand er Fru Iversen.

Odense.

Dansk Kvindesamfund, Odense Kreds, har 33 Medlemmer. Een Gang om Maaneden er der Medlemsmøde. Om Vinteren holdes Aftenskole med gratis Undervisning for Kvinder. Foreningen holder 2 Eksemplarer af „Kvinden og Samfundet” og 2 Eksemplarer af „Nylænde” og Bladene cirkulere hos Medlemmerne.

Formand er Frk. Anna Lohse.

Aftenskolen med gratis Undervisning for Kvinder. Vinteren 1897-1898. 7. Aarsberetning.

Skolen begyndte den 21. Oktober med 60 Elever

senere indmeldtes 52 Elever.

Skolen sluttede den 16. Marts med 37 Elever.

Der er bleven undervist af 11 Lærerinder i Dansk med Retskrivning, Skønskrivning, Literaturhistorie og Haandarbejde.

Se pdf. for Fordelingen af Fagene

Af de indmeldte Elever vare:

27 Tjenestepiger, 18 Syersker, 8 Spolersker, 3 Lagerarbejdersker, 3 Strygersker, 2 Bogbindere, 2 Bogtrykkere, 1 Strikkerske, 1 Naadlerske, 1 Husholderske, 1 Bogholderske, 1 Lærerinde, 1 Ekspedient, 1 Pudserske, 39 opholdt sig endnu i Hjemmet, 3 (Bestilling vides ikke).

Lærerinderne vare:

Dansk: Frk. Mathilde Thrige, Kommunelærerinde.

Skrivning og Litteraturhistorie: Fru Hanne Buch-Frandsen.

Haandarbejde:

Frk. Bonde, Lærerinde ved Skolen i Nørregade,

Frk. Jensen, Lærerinde ved Skolen i Nørregade,

Frk. Valborg Thomsen, Lærerinde ved Seminariet i Odense.

Frk. Jørgine Jensen, Kommunelærerinde,

Frk. Martha Bruun-Jensen, Kommunelærerinde,

Frk. Rasmine Jakobsen, Kommunelærerinde,

Frk. Christophine Madsen, Kommunelærerinde,

Frk. Maren Rasmussen, Kommunelærerinde,

Frk. Anna Lohse, Kommunelærerinde.

Uddrag af Regnskabet.

Indtægt:

Kassebeholdning, April 1897 32 Kr. 65 Ø.

Smaaindtægter 3 Kr. 50 Ø.

Indskrivningspenge 66 Kr. 50 Ø.

I alt 102 Kr. 65 Ø.

Udgift.

Sangbøger 18 Kr.

Rengøring 21 Kr.

Lys 16 Kr. 36 Ø.

Avertissementer o. s. v. 3 Kr. 48 Ø.

Kassebeholdning, April 1898 43 Kr. 81 Ø.

I alt 102 Kr. 65 Ø.

Indskrivningspenge: 50 Øre for et enkelt Fag, 25 Øre for hvert efterfølgende.

Skolen er atter i Aar bleven støttet ved, at Byraadet har overladt den Lokaler i Kommuneskolen til gratis Afbenyttelse, ligesom ved, at Byens Blade have givet Rabat paa Avertissementerne. For denne Velvilje bringer Aftenskolens Bestyrelse herved sin Tak. Odense, den 1. April 1898.

Paa Aftenskolens Bestyrelses Vegne Anna Lohse.

Ringkøbing.

Hovedformaalet for Kredsafdelingen i Ringkøbing har i det forløbne Aar været at sprede Oplysning om Kvindesagen. Formanden - Fru Stampe-Feddersen - havde med dette for Øje omarbejdet det Smaaskrift, hun i 1886 udgav om Kvindesagen, saa at det passede paa Nutidens Forhold, og dette læste hun 3 Gange højt, første Gang ved en privat selskabelig Sammenkomst i Ringkøbing By den 14. Februar 1898, anden Gang i No Forsamlingshus den 2. Marts og tredje Gang i Højmark Forsamlingshus den 14. Marts, begge private Møder.

De to sidstnævnte Steder indmeldte der sig flere Medlemmer, saa at der i No af Dansk Kvindesamfund blev abonneret paa et, i Højmark paa to Eksemplarer af Kvinden og Samfundet til at gaa rundt imellem Medlemmerne.

Imidlertid havde Styrelsen tænkt at kunne udrette noget for unge Pigers Oplæring til Huslighed. Frk. Th. Lang fra Silkeborg kom derfor herned og holdt offentligt Foredrag om dette Emne den 11. Marts for en talrig Forsamling. Da Ringkøbing imidlertid er for lille en By til Oprettelsen af en Husholdningsskole, og Sagen dog, efter Undersøgelse af Forholdene, ikke syntes at kunne føres igennem paa en beskednere Maade, som det et Øjeblik paatænktes, lod Styrelsen den indtil videre hvile.

Af offentlige Foredrag have vi endnu haft 2, et den 29. April af Højskoleforstander Kristensen Randers, som talte om Kvindesagen i Almindelighed og vakte megen Interesse for Sagen, og et den 6. Juli af Fru Wiwi Nordberg fra Finland om finske Forhold.

Samfundet tæller i Øjebliket 94 Medlemmer imod 55 i Fjor; der har altsaa været en Tilvækst af 39 Medlemmer.

Formand er Fru Stampe-Feddersen, Rindumgaard, Ringkøbing.

Rønne.

Dansk Kvindesamfunds Afdeling i Rønne tæller for Tiden 32 Medlemmer. Paa en Generalforsamling den. 12. April valgtes Fru Rigmor Smidt til Formand i Stedet for Fru Augusta Svendsen, der ikke ønskede Genvalg. Pastor Christensen valgtes ind i Bestyrelsen i Stedet for Redaktør M. M. Smidt. I Juni holdt Redaktør P. Dam af Horsens et godt Foredrag til Dels om Kvindesagen. Paa Grund af Bortflytning er Fru Caroline Petersen fratraadt som Kasserer og Fru Mathilde Redstrup valgt som konst. Kasserer til næste Generalforsamling. Et af Dansk Kvindesamfunds Medlemmer, Frk. Ingeborg Petersen, har i Aar aflagt Svendeprøve som Typograf, vist nok den første anerkendte kvindelige Typografsvend i Danmark. Formand er Fru R. Smidt.

Sorø.

Sorø Kredsen tæller 68 Medlemmer og kan altsaa glæde sig ved Fremgang. - Sidste Efteraar var Kredsen samlet for gennem Sang og Tale at tage Afsked med Fru Møller. Et af Kredsens Medlemmer, Joh. Vedel, Høve, holdt i Februar Maaned Foredrag paa Højskolen og nu for nylig talte den bekendte norsk-amerikanske Præst, Freds- og Frihedsmand John Hanson, paa Husholdningsskolen om den amerikanske Kvindebevægelse og om de Frugter, denne allerede havde baaret. Formand er Frk. Magdalene Lauridsen.

Svendborg.

I Vinterens Løb har der været afholdt en Aftenunderholdning, hvis Overskud, ca. 300 Kr., anvendtes til Hjælp til en ung Piges Uddannelse paa Horsens Kvindeseminarium. Fru Laura Kieler har holdt Foredrag om den sønderjydske Sag, endvidere er. der hver anden Mandag holdt Foredrag af forskellige af Borgerskolens Lærerinder, hvoraf det første „Om Gymnastikundervisning” gav Stødet til Oprettelse af et Gymnastikkursus, hvis 20 Medlemmer Vinteren igennem har fulgt det med Interesse. 2 Læsemapper cirkulere blandt Medlemmerne. Foreningen tæller 68 Medlemmer. Bestyrelsen bestaar af Fruerne Bondegaard, Ditlefsen, Gundesen, Leonhardt, Ewald og Frantsen samt Lærerinde Frk. Anna Redder, Formand.

Vejstrup.

Kredsen har i Vinterens Løb holdt 4 Møder med Oplæsning af Pastor Pedersen, Vejstrup, Højskolens Lærere, samt Friskolelærer Hansen, Oure. I Midten af Maj Maaned holdtes et større Møde med Hr. Uffe Birkedal som Hovedtaler om „Menneskelighed og Kvindeaand”. - Ved Juletid indsamledes, et Pengebeløb paa godt 40 Kroner til et lille Børnehjem i Vejstrup, som ledes og ejes af to Kvinder. Kredsen holder to Eksemplarer af „Kvinden og Samfundet”. Dens Medlemsantal er 25. Formand er Anna Rasmussen, Oure.

3. Regnskabet og Overslag fremlagdes, henholdsvis til Godkendelse og Efterretning. (Regnskabet er trykt i „Kvinden og Samfundet”, Maj 1898.)

4. Valg af Fællesstyrelse, Tilsynsmænd og Stedfortrædere. Til Fællesstyrelse valgtes: Fru Jutta Møller, Lyngby, Hr. Højesteretssagfører Svend Høgsbro, København, Frøken Mine Hansen, København, Fru A. Laursen, Aarhus, Frøken Hasselbalch, Nørre Sundby, Frøken Frida Schmidt, Odense. I Stedet for Fru Karen Dahl Jensen, Aale, som ikke ønskede Genvalg, valgtes Pastor Konradsen, Hvirring. Til Revisorer genvalgtes: Fru Bondegaard og Hr. Bibliotekar Elberling. Til Suppleanter: Frk. K. Frederiksen, Fru Stampe-Feddersen og Fru Gundersen.

5. Samlingsstedet næste Aar bliver Odder; eventuelt Odense.

Der holdtes saa en halv Times Pavse, som bl. a. benyttedes af en kvindelig Fotograf til at fotografere de tilstedeværende Medlemmer.

Kl. 2 begyndte den anden Del af Mødet, som overværedes af en talrig Forsamling, mest Damer, fra Sorø og Omegn.

6. Forhandling om „Oprettelse af en Husmødreforening” indlededes al Frk. Anna Hjort, der udtalte sig som følger:

Mine Damer og Herrer!

Siden jeg ved Nytaar 1898 blev Medlem af Styrelsen af Dansk Kvindesamfunds Københavns Kreds, saa har jeg een Gang haft den Ære at tale i en Generalforsamling, og da talte jeg paa Grundlag af det Ord: „Enighed gør stærk”. Den Dag fik vore forhandlinger et heldigt Udfald, idet vi paa det Møde omtrent enstemmig gik ind paa Valgretsforeningens Forslag om Sammensmeltning med vor Kreds; og faa Dage efter var vor Kreds vokset med omtrent 70 nye Medlemmer.

I Dag vil jeg gerne føre en Tanke frem, der egentlig hviler paa samme Grundlag, idet jeg søger en nærmere Forbindelse mellem alle Landets Kredse og vort „Fæstekontor”. Dette sidste synes mig at være noget, der har mere end almindelig almen Interesse, idet unge Piger fra alle vore „Kredse” søge til København, saa at der derigennem kan ydes Hjælp til unge Kvinder fra hele Landet, da der - som bekendt - maa vogtes og værnes, for at ikke de unge Kvinder skulle falde i daarlige Hænder. Men der er een Grund endnu til, at Københavns Kreds skal virke i den Sag, thi det er københavnske unge Piger, der særlig trænge til at blive tagne under Armene af „Dansk Kvindesamfund”. - De fleste af de her tilstedeværende kende noget til, hvor megen Elendighed der er i København i de saakaldte fattige Hjem. At Manden drikker og bliver borte fra Hjemmet er et dagligdags Syn. - Ja, „Jeppe drikker, men ingen spørger, hvorfor Jeppe drikker,” - det gaar nok nu, som i Holbergs Tid, at Kvinden ikke forstaar at drage ham ved et hyggeligt Hjem. - Og Grunden dertil er saa ofte den, at københavnske Piger have slidt deres Tid i Fabrikerne og ingen Uddannelse have faaet til Husmodergerningen. Grunden dertil er ikke, at Hjemmene ere „saakaldte” fattige Hjem, Hjem, hvor Penge savnes; thi det er et sandt Ord, at Penge ere elastiske; „de slaa til eller slaa ikke til, efter som vore Fordringer ere” - men de unge Piger ville i Fabrikerne og „have deres Aften fri”, og saa er alt, hvad de lære, at „skrælle en Asparges” eller sligt, og Forældrene ere tit glade ved, at Døtrene straks og let kunne fortjene nogle Penge. - Dette maa modarbejdes, da de vordende Hjem lide for meget derved.

Filantropi er en naturlig Faktor i Kvindesagens Tjeneste, og at filantropisk Sans findes hele Landet over, det stoler jeg paa. Om jeg end er ung i dette Arbejde, saa har jeg dog levet i 65 Aar og har mødt megen Sans for Godgørenhed hos mine Landsmænd.

Nu er min Tanke den, at vi alle skulle slutte os sammen og danne en „Husmødreforening”, saa at hver Kreds skulde finde gennemsnitlig fire forstandige og kærlige Husmødre, der i 1 Aar vilde modtage hver i sit Hus en københavnsk 14-15 Aars Pige som tjenende uden Løn, imod at vedkommende Husmoder forpligtede sig til at oplære hende i huslig Gerning. - Paa den Maade vilde Landet faa en „Tjenestepigeskole” med mindst 50 Klasser og een Elev i hver Klasse. Disse Elever kunde da enten blive paa Landet og faa Løn det følgende Aar, eller de kunde møde i København med en skriftlig Udtalelse om, hvad de bedst duede til, og Kvindesamfundets Fæstekontor vilde da hjælpe „Foreningspigerne” til Pladser.

Imødekommenhed fra Husmødre er den ene Side af Sagen, men den anden Side, som Københavnskredsen vilde paatage sig, er heller ikke lige at gaa til. - For Øjeblikket ville Forældrene ikke af med deres Børn. - Paa det Punkt er det, at jeg føler mig kaldet til at virke, idet jeg bygger noget paa mit personlige Forhold til over Halvdelen af Københavns øverste klasses Kommunelærerinder, og derfor haaber, at jeg sammen med dem vil kunne gøre det indlysende for Forældrene, hvad Betydning en saadan Uddannelse vil have for Børnenes Fremtid, og at denne er mer end Guld værd. - Og have de unge Piger faaet Sans for Huslighed i et godt naturligt Hjem, saa vil det ogsaa nok kunne naas at lære dem, at det kan være velsignet at udøve denne Huslighed hos fremmede, hvor de kunne være uden Bekymring for det daglige Brød, og hvor de selv kunne nyde den Lykke, de ere med til at skabe.

Fru Berg-Nielsen glædede sig ved at høre Frk. Hjorts Forslag og haabede, at hun vilde have Lykke til at faa Pigerne paa Landet, men mente det vilde være vanskeligt. Børnene ere fattige, og det, at de ingen Løn skulle have, vil være en uovervindelig Vanskelighed for de Hjem, der trænge til den; en 14 Aars Pige kan faa 8 à 10 Kr. i Løn om Maaneden, og de slippe hende derfor ikke; nu skulde de desuden skaffe Klæder til Landopholdet. Forældrene maatte støttes med Penge til Beklædning af Børnene i det Aar; der vilde sikkert være flere end Dansk Kvindesamfunds Medlemmer, der vilde være med til at hjælpe Sagen frem. Hun fik Breve om at skaffe Friskolebørn ud til Landet; men de kom tilbage, de vare for daarligt opfødte til at kunne udrette Arbejdet paa Landet. Dog havde de haft godt af at se et hyggeligt Hjem, og der trængtes til gode Hjem i København, hvor Konen ofte ikke har lært noget.

Fru Brodersen fra Aalborg: I 80erne forsøgtes det i Aalborg. Man fik 2 Husmødre til at tage fattige Børn efter at have raadført sig med deres Lærerinde. Det gik kun 1 Aar. Pigerne havde ikke Lyst, uagtet de bleve klædte. Sagen maatte opgives den Gang, men man har ikke opgivet Tanken.

Frk. Hjort kendte nok Vanskelighederne, men haabede paa Støtte fra forskellige Sider. Hun mente, at Kredsene skulde skaffe Husmødre i Forhold til deres Medlemstal.

Fru Møller opfordrede Kredsene til at prøve det; Feriebørnene afgave jo et godt Eksempel.

Karen Mortensen, Odense, var glad ved at høre Tanken fremsat. Hun havde tænkt paa det samme og haft 3 saadanne smaa Piger i 12 Aars Alderen. Hun troede, det vilde have noget at sige, om Pigerne kom der et Aar, før de bleve konfirmerede. Det var et stort Ansvar at tage sig paa; Klasserne stode hinanden fjernt og havde svært ved af forstaa hinanden.

Frk. Hjort mente, at Skrankerne mellem Klasserne vare ved at falde, men der maatte naturligvis vælges forstandige, kærlige Husmødre.

Fru Jørgensen fra Stadil syntes godt, der kunde gives dem en lille Løn.

Fru Berg-Nielsen: Det var for meget at forlange, at der skulde gives Løn, da Kosten dog maatte anslaas til ca. 30. Kr. Det var et udmærket Tilbud, hvis man virkelig tog Pigerne for at lære dem noget og ikke for at tage Slidet af dem. Hun mente ogsaa, at 12 Aars Alderen ville være den heldigste.

7. Dr. phil. Starcke indledede en Forhandling om Kvindesagen:

Dr. Starcke gik ud fra, at de, der vare til Stede, vare enige om Hovedsagen, Kvindedagens ideelle Berettigelse. Han vilde forsøge at drage noget af det krogede frem og undersøge, hvorledes det bedst kunde rettes; det skulde være et Par alvorlige Ord i en Vennekreds. -

„Kvindesagens Berettigelse ligger i, at den er en Samfundssag, der hviler paa Kravet om Personlighedens Ret. At opstille det abstrakte Retfærdighedskrav fører ikke til Maalet; det er snarere en Svaghed end en Styrke. Kvinderne bør gaa den positive Vej, vise Mændene, hvad de kunne udrette til Gavn for Samfundet, og derved vinde dem. Bevægelsen har for en stor Del overset dette og er derved bleven ufrugtbar. Kvinderne have nærmest arbejdet inden for snevre Rammer for at hjælpe hist og her paa Kvindesagens Stilling; men Kvindesagen bør, med al Respekt for Fagforeningsbevægelse, ikke, blive en snever og egennyttig Bevægelse af denne Art. Der er f.. Eks. Frk. Hjorts kønne Forslag til Hjælp for fattige Piger; hvorfor ikke ogsaa tænke paa unge Drenge; de

trænge ogsaa til Støtte. Kvinderne her i Landet have ikke arbejdet tilstrækkeligt paa de store Maal; det kan være rigtigt at begrænse sig; men hvorfor ikke generalisere mere? det forslaar ellers ikke. Arbejdet inden for Kvindesagen drejer sig om:

1) Kvindens sociale Stilling i Samfundet (den kommunale og politiske Stemmeret).

2) Bestræbelserne for i Erhvervslivet og i Ægteskabet at skaffe hende lige Ret med Manden.

Det er naivt at tro at kunne faa Valgret ved blot at forlange den af Mændene. Disse gjorde et Arbejde for at faa den og toge den saa selv; men hvor vare Kvinderne henne, da Striden stod paa? Vare de ikke tilfredse med Mændenes Arbejde, skulde de have vist det; og vare de tilfredse, var det vel, fordi de følte sig tilstrækkelig repræsenterede gennem Mændene. Have Mændene ikke gjort Fyldest? Det er muligt - men hvad have Kvinderne da gjort? Det er anderledes i Amerika og England; der træffer man Kvinderne fremmest i det politiske Arbejde. I Amerika arbejdede de ivrigt paa Negerslaveriets Ophævelse og under Opstanden mod England, Tænk paa Florence Nightingale - det var en Samfundssag. Og Primroseligaen, stiftet af Aristokratiets Kvinder, hjalp Toryernes Parti til Magten under Beaconsfield.

Man kan sige, at det er vrangvilligt af Mændene at udelukke Kvinderne; men er det nu ogsaa Sandt? I det politiske Liv er det det selvstændige politiske Arbejde, det kommer an paa.

I det kommunale Liv stiller det sig noget anderledes; der har Kvinderne, foruden at betale deres Skat, spredt og enkeltvis udrettet et Arbejde, og før eller senere vil og maa ogsaa den kommunale Valgret tilfalde dem. I Erhvervslivet er Kvinderne ligeledes naaet godt frem her hjemme; det er deres stærke Side. Paa dette Omraade have Kvinderne faktisk bidraget til, at der er kommen en anden Aand ind i Samfundet end den, der findes i Lovene. Sæder og Skikke ville som oftest være et Stykke forud for Lovene, som derfor ere et Udtryk for en forbigangen Tid.

Det bør ikke opfattes som en Krænkelse, at Manden har været den ridderlige, den beskyttende; thi for hver en selvstændig Mand var der hundrede uselvstændige Kvinder; det er ikke af Brutalitet og Herskesyge, at Mændene efter Loven ere de overlegne. Stuart Mills Bog - Kvindernes store Bog - har een Plet: sin Titel; thi den er bleven til et usandfærdigt Kampraab.

Kvinderne skulle ikke søge at befri sig for Mændenes Herredømme ved at betone hans Egoisme; men de skulle vise, at de sidde inde med Betingelser for at kunne bruges i det offentlige Liv. De skulle tage Hjemmets og Samfundets Sager op, vise Manden, hvad han har ladet ligge, og hvor han har grebet fejl. De skulle ikke finde sig i at maatte tage Eksaminer uden at maatte bruge dem; hvorfor lade de sig udelukke fra Sagførerbestillingen; der kunde jeg ønske, at de vare gaaede noget stærkere frem. Særlig paa Skolesagernes Omraade bør Kvinderne se at faa et Ord med, hvis de have noget nyt at sige. De bør tage sig af Samfundets Stedbørn og vise, at de have amour de soi og ikke amour propre.”

I Diskussionen deltoge Fru Berg-Nielsen, Fru Norrie, Fru Møller, Fru Nienstädt, Hr. Dolleris og Hr. Bibliotekar Elberling.

Fru Berg-Nielsen udtalte, at det var nemt nok at sige, at vi skulde tage kraftigere fat. Vi havde tit nok faaet at høre, at vi vilde forsømme vore egne Hjem. Man maatte ikke glemme Evnernes Begrænsning; det er lettere for et stort Land at frembringe fremragende Kvinder end for det mindre. Idealet er nok langt borte, men fordi vi ikke have Evner til at arbejde paa de store Maal, skulle vi ikke tabe Modet eller opgive Arbejdet, som vi have taget op med vore smaa Evner. Hun vilde sige til alle Kvinder: Tag fat paa de smaa Arbejder. Hun mente, vi skulde holde Kravet paa Retfærdighed fast og netop overvinde Mændenes Egennytte.

Fru Norrie kunde slutte sig til Dr. Starcke. Hun foreslog, at Kvinderne skulde aftjene deres Værnepligt som Sygeplejersker og saaledes gaa i Kamp ikke alene mod det enkelte Lands Fjender, men mod hele Menneskehedens Fjender.

Fru Møller takkede Dr. Starcke, fordi han havde oplyst os om vore Fejl, men mente, at vi havde nok gjort os fortjente til den kommunale Valgret.

Hr. Dolleris mente, at Mændene ikke vare de værste Modstandere. Den Kvinde, der vovede sig frem, blev ofte til Spot for sit eget Køn. De lavest stillede Kvinder vare endnu ikke vaagnede til Bevidsthed, men vare bundne af gamle Vaner.

Bibliotekar Elberling kunde ikke gaa med til, at Mændene havde kæmpet sig til deres Rettigheder; de vare komne temmelig let til dem, saa Kvinderne kunde ogsaa nu faa de samme Rettigheder uden Kamp. Dr. Starcke havde Uret i at mene, at Kvinderne slet ikke havde været med i det offentlige Liv; det gjaldt kun for de dannede Klasser, hvor Interessen kun var ringe; i Bondestanden havde Kvinderne været med i fuldt Maal.

Dr. Starcke imødegik de forskellige Indvendinger; det glædede ham af Fru Berg-Nielsens Ord at se, at han havde ramt rigtigt. Han foragtede ikke Idealet, men det kunde være godt at se paa Vejen, medens man stræbte efter Maalet. Han mente, at Kvinderne vare bange for det detaillerede Arbejde, som de maaske heller ikke vare oplærte til. De skulde overvinde Mændenes Fordomme ved at gøre Tingene bedre end disse. Man maatte ikke glemme, at Kvinderne havde haft Valgret baade i Amerika og i Frankrig i forrige Aarhundrede, men de havde ikke benyttet den.

8. Fru Charlotte Norrie, f. Harbou, holdt derefter et Foredrag om „Kvindehaderen” Holberg. Hun fandt det rimeligt her i Sorø at yde Holberg sin Hyldest, saa meget mere, som Holberg, langt forud for sin Tid, var tilbøjelig til at yde Kvinderne Retfærdighed. Hun fremdrog derpaa af hans Værker de Steder, der omhandlede dette Spørgsmaal, saaledes af Niels Klim og af Fortalen til Helte- og Heltindehistorierne.

9. Frk. Magdalene Lauridsen indledede en Forhandling om teoretisk Undervisning hører hjemme paa Husholdningsskolen:

„Spørgsmaalet om, hvor vidt teoretisk Undervisning hører hjemme paa Husholdningsskoler, er et Spørgsmaal, som jeg meget gerne vilde have frem netop i denne Kreds, som er samlet i Dag, og om muligt drøftet.

I og for sig ved jeg jo nok, at Spørgsmaalet egentlig ikke angaar selve „Dansk Kvindesamfund”, men da Samfundets Maal jo er at virke for Kvindernes almenmenneskelige Udvikling, for deres Uddannelse til selvstændigt Erhverv, for at forbedre deres Stilling i Familiesamfundet og Staten, saa synes jeg at have Lov og en vis Ret til at tage det frem, da vi jo egentlig arbejde under det samme Program. Jeg mener nemlig, at naar Kvinderne gøre Fordring paa at blive Mandens ligestillede, maa de ogsaa samtidig prøve paa gennem Arbejdet at blive hans jævnbyrdige. Just ikke ved at vælge sit Arbejde i hans Erhvervsgrene, men ved paa eget Omraade at søge Oplysning, Kundskaber for derigennem at faa Forstaaelse af sit Arbejde. Og Kvinden har jo et stort Virkefelt; Hjemmets Arbejde hviler nærmest paa hende, og i mange Tilfælde helt og holdent, og derfor er det jo, at hun faar det store Ansvar, derfor er det, at hun trænger til Kundskaber, der kan hjælpe hende frem til Forstaaelse af de rent praktiske Problemer, der hver Dag møde hende baade med Hensyn til Hygiejnen og Fødemidlernes Bestanddele.

Det er ikke Kvindens Selvstændighed eller Uselvstændighed, jeg vil drage frem, men blot, hvilken Betydning det vil have for os Kvinder, som Stand betragtet, dersom vi gennemgaaende nøde en mere faglig Uddannelse. - Naar den danske Landbostand prises i fremmede Lande for sin Intelligens, sin Dygtighed og Driftighed, saa har Højskolen, og ikke mindst den Afdeling, som kaldes Landbrugsskole, sin store Del deri. Jeg tror ikke, at de dér have kunnet udlære eller kunne udlære dem, men de have lagt en Grund, hvorpaa de have kunnet bygge videre, og en lignende Hjælp bør der ydes Kvinderne, og en saadan Hjælp, en saadan Grund var det, vi gerne vilde være med til at lægge for Kvinden paa Husholdningsskolen. Vi vilde gerne der give hende et Indblik i de forskellige Arbejder, der forefalde i et Hjem, og samtidig vække hendes Interesse for, hvad der sker daglig, ja for hvert Minut i Naturen. Lære hende at tænke, lære hende at arbejde bevidst. Ja, jeg siger, vi gerne vilde; det er jo et Spørgsmaal, om vi magte det, om Maaden, vi har grebet Undervisningen fat, er den rigtige, og derfor kunde jeg have Lyst til ganske kort at forklare Planen. De 40 unge Piger ere delte i 4 Hold, som efter Morgensangen gaa hver til sit bestemte Arbejde. Et Hold har Kjolesyning, et andet Hold Vævning, et tredje Hold Stuepigegerning, Bogføring m. m. og det fjerde Hold udfører alt Køkkenarbejdet. Efter Middagshvilen har Syholdet Vadsk og Strygning, Stuepigeholdet Linnedsyning, Køkkenholdet Husholdningsregnskab. 4½ pakkes sammen overalt, og de samles