To sønderjyske Minder

Dagbogsoptegnelser af Elise Lindberg.

I.

Et Minde fra 1848.

Ledens jeg holdt Børneskole i Hvidding, var jeg en Dag sammen med den Familie, hvis Børn jeg underviste, i Besøg hos Sognefogden, hvor fem Gæster vare samlede. Talen faldt, som saa ofte der nede, paa Krigsaarene, og det var netop 48, der taltes om.

„Ja,” sagde Sognefogden, „før den Tid kaldte vi os altid Holstenere - eller danske Holstenere. Jeg og en af mine Kammerater var den Gang Kniplingskræmmere, og gik hvert Foraar ad Danmark til med vore Kniplinger; vi havde et godt Tilhold i Nærheden af Roskilde, der havde vi altid Nattelogis, og bleve venligt modtagne. Vi koma til den Gaard, hvor vi plejede at søge Nattekvarter, hen ad Aften en Dag i Marts Maaned 48. Oprøret var den Gang brudt ud, men vi vidste intet derom. Da vi kom ind i Gaarden, og Folkene saa os, raabte de: „Ville I se til at komme ud, I Forrædere, I Oprørere, som ere Skyld i, at vi faa Krig og skulle slaas med Tyskerne.”

Vi bleve jo helt altererede og sagde, vi vare lige saa gode danske som de selv, og vi havde da ikke gjort Oprør. Men de raabte, at alle vore Ulykker vare Holstenernes Skyld, og vi skulde se at skrubbe af i en Fart, os vilde ingen have med at gøre. Vi gik da meget forknytte hen til en anden Gaard og bad, om vi maatte blive der om Natten, men de vare endnu værre end de andre, thi de pudsede deres Hund paa os, og kaldte os Forrædere, som skulde jages ud af Landet snarest muligt. Saa gik vi da, og da vi hørte, at de Rendsborg Fanger vare slupne løs, og at Tysken skændte og brændte i hele Egnen mellem Tønder og Ribe, saa skyndte vi os hjem alt, hvad vi kunde, og frygtede jo, at hele Hvidding var brændt. - Da vi kom hjem, var der nu ikke sket noget af den Slags, men min gamle Fader sagde til mig:

„Medens I have været borte, have vi faaet et nyt Navn. Vi maa ikke længere kalde os Holstenere, men Slesvigere.” - Ja, det var nu ogsaa kun, fordi vi havde kaldt os Holstenere, at Folkene der ovre paa Sjælland vare saa haanske imod os, saa det, kunde vi forstaa, var godt at slippe det Navn. - Saadan bleve vi nu ved at hedde Slesvigere, lige til 64, men siden den Tid er det ikke godt nok, thi nu ere vi blevne Sønderjyder.”

II.

Kongens Fødselsdag fejret i Sønderjylland.

Kong Kristian den 9des Fødselsdag 1878 fejredes som sædvanligt, med Blus over hele Egnen. Drengene her i Lunde havde meget travlt med at tillave en Tønde, der for at blusse rigtig godt fik en Fyldning af Papir, en Kardus Krudt, og tillige blev overhældt med Petroleum og Olje. Den stod paa det højeste Sted paa Marken paa en lang Stang og lyste godt. Rundt om brændte Blus, i Farhollum brændte et stort Blus, vi kunde se Børnene og de unge danse rundt om, medens de sang, som vi undertiden hørte det i Lunde. Paa Færgegaarden i Medalen blev der skudt med deres smaa Kanoner, som benyttes ved højtidelige Lejligheder; i Medalen By brændte Blus, og i alle Vinduerne stode brændende lys og Lamper, som lyste over Aaen, og de raabte Hurra saa højt, at vi kunde høre det i Lunde. - I Flensborg Avis for 8. April gjordes opmærksom paa, at alle de danske Skibe, som laa i Havnen, havde Dannebrog oppe, til Glæde for alle, hvem der holdt af at se det. Følgende Avertissement stod samme Dag i Flensborg Avis: „At min Kone i Dag, paa Kong Kristian den 9des Fødselsdag, er nedkommen med en Datter, meddeles herved glædeligst. C. Hansen, Kulhandler.”

Kongens Fødselsdag er altsaa bleven fejret paa forskellig Maade, men altid glædeligt.

Medens jeg boede i Veiby, fejredes Kongens Fødselsdag der, som over hele Vestkysten, med Blus. Det var Skik, at man om Aftenen spadserede og saa paa Blussene og talte dem; jeg har aldrig set færre end 17 eller flere end 20. Dr. Krygers, Partikulier Kogums og vi aflagde den Aften hinanden Visiter - Damerne nemlig - og drak Kongens Skaal i gammel Vin Toddy og sang fædrelandske Sange. Alle Mennesker der nede vare den Aften i godt Humør og talte om, hvilken Fest der skulde holdes - naar vi komme tilbage.

I Farhollum samledes gerne en Del Mænd med deres Familier Kongens Fødselsdag om Aftenen hos Fredicks. De boede i den rige Knudsens halvt moderne Gaard, hvor der fandtes en stor Sal. En Aften var jeg til Kongens Fødselsdag der ovre. Der herskede en udmærket og frejdig Stemning. Der holdtes Taler for Kongen, for Fædrelandet, for den Dag, da vi komme tilbage! Der blev sunget fædrelandske Sange - Fædreneland ved den bølgende Strand, midt i Bølgerne blaa skal du blomstrende staa med din Maj og med dine Kærminder, som en Mø med let rødmende Kinder, lad kun Lovsang afløse din Klage, thi end lever - den gamle af Dage. -

Jeg har aldrig hørt den Sang sunget, som de sang den der nede, og den sang de tit og ofte.