Kvindernes Bygning
Fru Redaktør! Da jeg ikke, saaledes som jeg havde bestemt, kan komme til København i Sommer, vil jeg i Stedet for skrive et lille Brev i deres Blad. Jeg vilde gerne have, at de Damer af Bestyrelsen skulde vide, at naar vi herovre ikke sender nogle stilfulde Haandarbejder til deres Lotteri, som de har bedt om, saa er det ikke, fordi at vi ikke er gode danske Kvinder. Men jeg har nu aldrig selv kunnet lide at spille i Lotteriet, Og jeg vil heller ikke være med at forlede andre til det. Desuden er vi lidt bange for, at det skal gaa med disse Pengeindsamlinger, der trækker saa meget i Langdrag, inden de begynder at bygge, ligesom naar man stopper Pølser og har glemt at sætte en Pind forneden i Pølsen; saa svinder det ligesaa stærkt i den ene Ende, som man fylder i fra den anden. Men ellers ønsker vi jo det bedste for Bygningen; og jeg sender derfor ogsaa, som jeg har lovet, de Penge, jeg skulde have rejst for, og som jeg nu vil bede Dem levere til Fru Liebmann, eller dersom der er nogen anden Dame, som nu er Formand.
Deres ærbødige
