Dansk Kvindesamfunds Virksomhed
Medlemmerne af Dansk Kvindesamfund, Københavns Kreds, have i disse Dage modtaget et Brevkort af følgende Indhold: Bestyrelsen for Dansk Kvindesamfund, Københavns Kreds,
har besluttet i Vinter forsøgsvis at indrette Klubaften for Medlemmerne den første og tredje Onsdag i hver Maaned, første Gang
Onsdag den 16. November. Derefter
Onsdag den 7. December.
Onsdag den 21. December.
Onsdag den 4. Januar.
Onsdag den 18. Januar.
Onsdag den 1. Februar.
Onsdag den 15. Februar.
Onsdag den 1. Marts.
Onsdag den 15. Marts.
Onsdag den 5. April.
Onsdag den 19. April.
Lokalerne ville være aabne fra Kl. 7½.
Disse Aftener vil Bestyrelsen søge at gøre saa hyggelige som muligt. Vore Lokaler, Studiestræde 1, Stuen, ville staa aabne for ethvert Medlem af Københavns Kreds med en Gæst; ligeledes vil ethvert Medlem af Dansk Kvindesamfunds udenbys Kredse være hjertelig velkommen.
Her vil blive Lejlighed til at gøre nye Bekendtskaber og opfriske gamle, til gennem eventuelle Foredrag, Oplæsning og tvangfri Diskussioner at udvikle sine Anskuelser, og forhaabentlig vil her gives og modtages Impulser, der kunne faa videre Betydning. Vi opfordre indtrængende Medlemmerne til at give Møde og derved støtte Bestyrelsens Bestræbelser.
Om ønskes vil Smørrebrød med Te, Kaffe o. lign. kunne faas fra den i samme Ejendom beliggende Restaurant.
De Dage, Møderne afholdes, ville Medlemmerne blive mindede om ved Bekendtgørelse i: Berlingske Tidende, Politiken, Dannebrog og Nationaltidendes Tillæg.
Bestyrelsen.
Redaktionen tillader sig særlig at henlede de udenbys Kredses Opmærksomhed herpaa. Hvis Medlemmerne af disse, naar de, først eller midt i Maaneden, komme til København, ville tilbringe Onsdag Aften i Studiestræde 1, vil her være en fortrinlig Lejlighed til at fremme Samarbejdet mellem Kvinder fra hele Landet.