Fra Ind- og Udland

Danmark. Fra Rigsdagen. Under 1ste Behandling af Lovforslaget om Borgerrepræsentantvalg i København tog Hr. Gustav Philipsen Ordet for Kvindernes kommunale Valgret. Han erklærede at han var i Overensstemmelse med Regeringsforslaget, der vil indføre Forholdstalsvalg, og vilde derfor være med til Indrømmelser af rent praktiske Grunde for at muliggøre Lovens Vedtagelse, „men,” føjede han til, „kun skal jeg sige, at det vil være mig overordentligt ubehageligt, at stemme for en Lov som denne, dersom den ikke giver Valgret til den selvstændige og modne Kvinde”. -

Vi skulle minde om, at der allerede i 1887 indbragtes en Adresse til Rigsdagen om kommunal Valgret for Kvinder i København og i 1888 en lignende med 20,000 Underskrifter om kommunal Valgret for Kvinder i hele Landet.

Grundlovsrevision. I Professor W. Scharlings Forslag til en Grundlovsrevision bemærke vi, at Professoren vil have Vælgernes og ikke Indbyggernes Antal lagt til Grund for Landets Inddeling i Valgkredse. Ingen Kvinde vil da længere kunne minde en Rigsdagsmand om, at han ikke alene er Repræsentant for Mændene, men ogsaa for Kredsens Kvinder. Eller ligger der muligvis den Tanke svøbt i Ordene, at naar Grundlovsrevisionen en Gang træder ud i Livet, da vil ogsaa Kvinderne have Valgret? Man siger: „Mændene have arbejdet for deres Valgret, det maa Kvinderne ogsaa gøre.” Vi mene det samme, men skulle dog gøre opmærksom paa, at Kvinder have født og opdraget, ofte støttet og opmuntret Frihedens mandlige Forkæmpere.

Dansk Kvindesamfunds Københavns Kreds. Som det vil ses andet Steds i Bladet, begynder der en Række Sammenkomster i Studiestræde Nr. 1 Onsdag den 16. November. Frøken Luplau vil byde velkommen og derefter vil Pastor Dalhoff fra Emauskirken fortælle om Diakonissesagens Udvikling her i Landet i Dronning Louises Regeringstid.

Rengøringskoner som økonomiske Grunde. Det gør mig grumme ondt for „Politiken”, at den til den Grad har forset sig paa den sproglige Fejl i Fru Astrid Stampes Stykke i „Kvinden og Samfundet”s sidste Numer, at den ikke har kunnet referere andet af den udmærkede Afhandling end et Par fra deres Forbindelse løsrevne Sætninger. Maaske kan det trøste det højtærede Blad noget, at dets anerkendte og højt skattede Medarbejder, Forfatteren Carl Evald i „Illustreret Tidende” for 16. Oktober d. A. ender sin lille pædagogiske Fortælling med følgende Ord: „Jeg gaar med min lille Dreng ved Haanden gennem Gadens mange levende Mennesker.” - I Sandhed, en tung Gang for en af det sprogrensende Blads mest produktive Medarbejdere.

Puh!

A. R. (Svendborg).

Vi have ikke villet forholde vore Læsere ovenstaaende lille fornøjelige Indlæg, skønt vi ikke ere blinde for, at man kan rette den Bebrejdelse mod det: - „for Smed at rette Bager.”

Red.

Atter et Kvindeblad. Denne Gang er det „Kvindernes eget Blad”, der lægger ud „til Gavn for de brede Lag”, siges der i det første Nummer. Redaktør er Fru Annette Jensen, og det udgaar foreløbig hveranden Torsdag, men der aabnes Udsigt til, at det vil ende som Dagblad. Det ser ud til at have „Socialdemokraten” til Fader og „Hegnet” til Moder, men kan det virkelig naa „de brede Lag”, er der al Grund til at ønske det Lykke paa Rejsen, indtil Maalet er naaet, og alle Kvindeblade, som saadanne, blive overflødige.

Norge. Stipendium. Det norske Indenrigsdepartement har tilstaaet cand. filos. Frøken Thora Scheel et Stipendium paa 1600 Kr. for at foretage gæringsfysiologiske Studier i Udlandet.

Holland. I det finske Tidsskrift „Nutid”s August-Septemberhefte giver Redaktionssekretæren Dr. filos. Maikki Friberg en interessant Beretning om Kvindernes Udstilling i Holland. Heraf følgende:

Naar denne Udstilling lykkedes saa udmærket, var det vel fortjent. I to Aar havde 800 Kvinder arbejdet i Udvalg. Under dette Tidsrum havde Formanden, Fru Goekoop idelig berejst Landet og ved sin personlige Indflydelse, navnlig ved at holde en Mængde Foredrag om Sagen vakt Interesse for den i alle Egne. Ved sin Side havde hun en „lige saa interesseret, arbejdsdygtig og idérig Person”, den ganske unge Marie Jungins, som gav Tegning til Udstillingsbygningen og til Pladsens Beplantning, samt forestod Benyttelsen af Pladsen baade uden- og indenfor Bygningen. Man havde gjort store Anstrengelser for statistisk at belyse Kvindernes Arbejdsvilkaar. Blandt andet havde man afkrævet alle Arbejdsgiverne Svar paa det Spørgsmaal, hvorfor de benytter kvindelig Arbejdskraft. Kun en Del havde svaret, og mest hed det: fordi den er billigere og paalideligere. Saaledes nogle Teglværksejere, der bruge Kvinder til at transportere Teglsten. Og denne teglstensslæbende, ihærdige Hollænderinde fandtes ogsaa paa Udstillingen, modelleret i Ler af en af Hollands kvindelige Billedhuggere. En realistisk, men yderst virkningsfuld Figur. Man glemmer ikke let denne stærkt byggede, barbenede og bararmede Kvinde, som skyder den stærkt lastede Karre foran sig, og over hvis Ansigt der hviler netop det Præg af Resignation, som man ofte finder hos dem, der gør tungt legemligt Arbejde.

Statistiken viste, at af Hollands 5 Millioner Indbyggere arbejde 68,000 Kvinder i Industrien, 80,000 i Landbrug og Kvægavl, 160,000 ere Tyender, 40,000 Handlende, 2,050 Sygeplejersker, 5,553 Lærerinder, 10 Læger, 3 Organister, 30 Apotekere (formodentlig Ejere af et Apotek); og 1,300 Farmaceuter.

Paa mange sindrige Maader havde man søgt at anskueliggøre Kvindernes Kaar. Saaledes havde man fremlagt en Mængde Haandarbejder med paaklistret Arbejdsløn og over det hele sat Indskriften: Hungerlønninger. For at vise .det barnagtige i „Damens” Maade at fordrive sin Tid paa havde man paa en Væg sammenhobet en Vifte, en lille Bicycle, et Nodehefte, en Roman, et Broderi, et Pastelmaleri, en Modejournal, et Spejl, en Tekop, Breve, Visitkort m. m.; Underskrift: „Arbejdsmateriaal deer volleerde jonge dame”. Tæt ved fandtes saa en Opregning af de mere nyttige Virksomheder, af Kærlighedsgerninger, hvormed hun kunde udfylde sin Tid, om hun blot vilde.

Ved Siden af Udstillingen holdtes der en Række Møder, hvoraf fremhæves et flere Dages Skolemøde og et stærkt besøgt Sædelighedsmøde.

Een Skuffelse bragte Udstillingen de brave Kvinder uden dog at gaa dem saa overordentlig til Hjerte. De havde ved at henlægge Udstillingen til denne Sommer, hvor den unge Dronning blev myndig, tænkt herved at give hende Lejlighed til at, mødes med sit Lands Kvinder og lære deres Kaar nærmere at kende. „Men da Hoffet viste sig ganske ligegyldigt,” havde Fru Goekopp ytret, „have vi opgivet vor oprindelige Plan og holdt vor Udstilling for os selv.” Og en Triumf blev den for dem, ogsaa uden at Hoffet smilede til den.

Tyskland. Paa et stort katolsk Møde i Krefeld, det 45de i Rækken, har man sidst i August drøftet ikke alene særlig katolske, men ogsaa politiske og sociale Spørgsmaal. Efter Forslag af den bekendte Rigsdagsmand, Dr. Hitze, vedtog man saaledes at støtte Kvindebevægelsen og lette Kvinder Adgang til Erhverv. Det maa være. en Opmuntring for de tyske Kvinder efter de tyske Lægers sidste Udtalelse om, at Lægestandens Anseelse vilde lide ved, at der gaves kvindelige Læger Adgang til at praktisere!

Tyske Kvinder, som i de senere Tider arbejde saa energisk fremad, have nylig i Berlin indrettet en Kvindeklub, der foruden Læse- og Skriveværelser samt Restavrant har Have; et kosteligt Gode, som man forbavses over at finde i Odense Læseforening, endsige i Berlins! - Foreningen „Frauenwohl” har samlet og katalogiseret et „Bibliotek zur Frauenfrage” og indbyder saa vel Kvindesagens Tilhængere som Modstandere til her at ruste sig til Kamp. Skade kun, at de to udmærkede Indretninger ikke findes forenede i en og samme Kvindernes Bygning.

Læsernes Opmærksomhed henledes paa den i Hamborg vedtagne Resolution angaaende Fredssagen og den paa forrige Numers Omslag trykte Notits fra Fru Selenka i München, som opfordrer til Underskrift. Selvfølgelig maatte Ordet „tysk” udgaa, dersom danske Kvinder skulde være Medunderskrivere.

Amerika. Hvorledes man griber Sagen an. I Staten Louisiana blev der nedsat et Udvalg for at gennemse Forfatningen. Kvinderne indsaa, at her maatte de dyrke Gudinden, Lejligheden. De sendte en Pengesum til Mrs. Catt i New York, Sekretær for det amerikanske Stemmeretsselskab, med Bøn om, at hun vilde holde sig rede; til Udvalget indgav de en Adresse med mange Underskrifter og opnaaede, at nogle af dens Repræsentanter maatte blive „hørt” af det. Fra dette Møde gik Damerne bort med det Løfte, at Udvalget ogsaa vilde „høre” Mrs. Catt. Hun kom og syntes at gøre stærkt Indtryk paa det fuldtallige Udvalg. Ogsaa et stort og vellykket offentligt Møde blev der holdt. Imidlertid var ogsaa Oppositionen virksom; og da det kom til Stykket, vilde man dog ikke give alt paa een Gang, men nøjedes med at indrømme Louisianas skatteydende Kvinder de Rettigheder, som følge med Skatteydelsen. Saa vidt kom man altsaa.

En kooperativ Arbejderbørs er dannet i Port Collins i Colorado. Folk er fattige, mange ønske Arbejde, men kan ikke faa det; andre ønske Arbejde udført, men kan ikke betale for det, Albina L. Washburn fandt da paa at organisere Arbejdet. Kvinder der kan give Musiktimer kan faa Mad eller Logis for dem. Andre arbejde for et Par Sko, et Dusin Æg, en Pot Mælk, et Stykke Kjød - faa hvad de trænge til, mod at vadske Trapper eller for nogle Timers Rengøring. Syning gives af Husmoderen, der ikke er stærk nok til at vadske o. lign. Mrs. Washburn gik fra Hus til Hus og talte om Tingen; hun fandt det dog nødvendigt, at udstede en Slags Kvittering. „Værd ti cents Arbejde og Vare”. Hun lejede et Kontor, og det viste sig, at mange af Middelklassen benyttede det; den rige og den fattige holdt sig tilbage. Hun haaber at vende tilbage til denne primitive Maade at bytte Arbejde paa, saa at Folk Vest f. Eks. kan sende Mineralier og Planter og Frø østpaa og faa hvad de trænge til, Handsker, Sko, Baand fra Østen.

I Alabama hjalp Naboer hinanden paa den Maade. En Dame, der syede, fik Musikundervisning, Mælk, Æg, Smør, Vildt for Arbejdet.

De forenede Staters Kongres har bevilget 150,000 Dollars til Kvindernes Udstilling paa Verdensudstillingen i Paris 1900. De ville faa deres egen Bygning, til hvilken en kvindelig Arkitekt har givet Tegning, og Udstillingen vil omfatte Prøver paa alt Kvindearbejde i Amerika.

Praktisk. De amerikanske Afholdskvinder opførte for ikke længe siden i Chikago en prægtig Bygning: Womens Temple (Kvindernes Bygning). Endnu hviler der paa den en Gæld af 300,000 D., og da den snart skal afbetales, var man i stor Forlegenhed. Nu har en af Chikagos store Købmænd lovet at give 50,000 og en anden foreslaaet Damerne en Ordning, hvorved han haaber at skaffe dem Resten. Han er Sæbefabrikant og har lovet dem 1 Cent for hvert Omslagspapir af hans Sæbe, de kunne bringe ham. Der er da nu ogsaa fra Hovedkvarteret udsendt en Opfordring til alle Foreningens 150,000 Medlemmer om at vadske sig flittigt og kun med den venlige Mands Sæbe; og der skal allerede være kommet uhyre Bestillinger paa denne fra alle Kanter af de forenede Stater. - Et Eksempel paa hvad en stærk Organisation kan bruges til!

Gennem Fællesstyrelsen har Red. modtaget følgende med Anmodning om Optagelse:

L. Kielers Pjece i Anledning af Kvindernes Udstilling.

„Man vil have Glæde af at læse Laura Kielers Skrift i sin Helhed. Vi anbefale Laura Kielers Skrift paa det varmeste først og fremmest til Kvindesagsarbejdere. Det er nyttigt til at tage Lærdom af, og derfor have vi citeret saa meget af det gode Skrift og valgt Citaterne med Tendens, - valgt dem, for at det skal hjælpe os med at ødelægge skadelige Spirer i vor egen Jordbund. For ogsaa her hjemme er der nok af Ugræs-Spirer til Klogskab, til at glemme det væsentlige over Detaillerne, - og hvad hjælper det os da, om vi vinde den ganske Verden?”

(„Nylænde”.)

„Forfatterinden af „Mænd af Ære” har atter gjort en god Gerning ved sin modige Optræden til bedste for Kvindernes store Sag. Hun fortjener derfor Medhold og Støtte af norske Kvinder. Hun har denne Gang kastet Lys over denne vor Sag; hun har, i faa og enkle Linier, gjort det klart, hvad den er: Vi maa med Laura Kieler protestere, naar Hilde (i Bygmester Solnæs) er blevet taget til Indtægt som Fremtidens Kvindetype. Det er godt, at L. Kieler giver os et Vink; det trænges til, at vi rydde op hos os selv. - Hun viser os Kvindesagen, hvad den i Sandhed er, og danner derfor en velgørende Modsætning til Ellen Key”.

(Norsk: „Intelligenssedlerne”.)