Filosofien og Kvindesagen
I en Artikel i „Kvindernes Blad” tager Professor Høffding Ordet for Kvindesagen, men advarer mod overspændte Forestillinger og imod at gøre Overgangen for hurtigt, og slutter med disse vægtige Ord: „Intet er mere forfejlet, end naar man kalder en i den rette Aand ledet Kvindebevægelse unaturlig. Den hviler paa en langt større Ærefrygt for Naturen end dens Modstandere have, men den tror ikke, at det er saa let, som disse mene, at høre Naturens sidste Kendelse.
I „Politiken” tager Fru Dagmar Hjort til Orde imod enhver Udsættelse: „Man skal tage det mest mulige, naar Lejligheden byder sig. - Hvis vi ikke i 1848 havde faaet den almindelige Valgret, mon vi saa paa noget senere Tidspunkt havde faaet den? - Man er ikke Tilhænger af en Reform, naar man ikke vil den straks og ubetinget.”
Hvorledes kunde man ogsaa vente, at en filosofisk Professor og en ivrig kvindelig Forkæmper for sit Køns Frigørelse ikke skulde se forskelligt paa Sagen?
I sit Svar i samme Blad erklærer Professor Høffding, at han tror at kunne berolige Fru Hjort med Hensyn til sin Ortodoksi i Kvindesagen, men han anser det for gavnligt, at Kvinderne først faar kommunal Stemmeret.
Vi maa erklære os enige med Fru Hjort i, at man skal tage, hvad man kan faa, naar det blot virkelig er godt; det er paa Kvindesagens nuværende Standpunkt sund Politik og god Krigsførelse; men det er en daarlig Taktik at forlange, at Artilleriet, som fra Højderne behersker Valpladsen og forhindrer vore Modstanderes Kolonner fra at samle sig, skal rykke frem blandt Skytterne i Dalen.
