Dansk Kvindesamfunds Virksomhed
Onsdag den 16. November fandt den første af Københavns Kredsens Sammenkomster Sted i Studiestræde Nr. 1. Lokalerne vare festligt oplyste og Bestyrelsens Damer havde med stort Held omskabt Fæstekontoret til hyggelige Klubværelser, hvor Kredsens Medlemmer ikke kunde andet end føle sig vel tilpas. Grosserer Wessel havde hjulpet dem i deres Arbejde ved at tilstille Kredsen 30 Kr. til Klubudstyr. Medlemmerne vare mødte ret fuldtallige, skønt der sikkert kunde komme endnu flere, og Formanden, Frk. Luplau, bød velkommen med omtrent følgende Ord:
„Ja - maa jeg saa have den Fornøjelse at byde Dem alle velkommen, og takke de mange - jeg er glad, at jeg ikke behøver at sige de faa - som ere mødte her i Aften.
Det Kort, vi have udsendt, har jo vel sagt Dem, hvad det er, vi have for, men jeg vilde gerne komme lidt nærmere ind paa det.
Først og fremmest - det er et Forsøg - om det skal lykkes, beror fuldt saa meget paa Kredsens Medlemmer, som paa Bestyrelsen.
Forrige Vinter var Bestyrelsen saa optaget af Sammensmeltningshistorien med Valgretsforeningen, saa vi fik ikke Lejlighed til at gøre noget for Medlemmerne. Nu er det, vi have ment gennem disse Klubaftener, idet vi have kaldt dem „Klubaftener”, er jo derved deres Karakter væsentlig bestemt, at oparbejde et fyldigere Samliv mellem Foreningens Medlemmer indbyrdes.
Her er uden Tvivl i Kredsen repræsenteret mange forskellige Standpunkter i Kvindesagen, men i Ønsket om en bedre Stilling for Kvinderne i Samfundet i det hele taget end den nuværende forenes vi sikkert alle; det er jo paa Basis af dette store Fællesønske, at vi overhovedet slutte os sammen og danne Kvindesagsforeninger.
Om Midlerne til de forskellige Spørgsmaals Løsning kunne vi jo sagtens være uenige; om det endelige Maal maaske ogsaa. Dette Maal, som vel først naas efter længere Tids Forløb, dette Maal, som er den absolute Ligestilling af Kønnene over for Loven; den Dag, Loven ingen Kønsforskel kender, er Kvindesagen løst.
Nu er det jo saadan, at Lovene - de Love, som udelukkende laves af Mænd - de spænde Ben for Kvinderne, sætte Grænser; det skulle Lovene slet ikke gøre; de skulle jo paa alle Omraader helst være saa gode som muligt, men, først og fremmest, altsaa set fra et Kvindesagsstandpunkt, enten de ere gode eller daarlige, skulle de, som sagt, ingen Kønsforskel kende, og Grænsevogter, det skulle de overlade til Naturen at være; den skal nok vise sig at være ufejlbar.
Naa, men for at komme tilbage til Klubaftenerne. De vil altid træffe et Medlem af Bestyrelsen, ja jeg haaber, at her altid vil være flere til Stede, men et Medlem altsaa, som er „jourhavende” og hvis Opgave det er eventuelt at skaffe Dem et eller andet lille Foredrag, en Oplæsning eller lignende, og under alle Omstændigheder at være meget elskværdig imod Dem.
Og saa maa De endelig selv bringe noget med, indvendig fra, mener jeg; det er jo en gammel Sandhed, som gælder den ubetydeligste Ting at det, man ikke sætter noget ind paa, det faar man ikke noget ud af. De skal komme her hen med god Vilje til at faa Udbytte, til selv at skaffe Dem Udbytte af disse Aftener.
Og saa var det jo altid rart, om en eller anden havde noget paa Hjerte, et eller andet Spørgsmaal, stort eller lille, som Vedkommende kunde ønske drøftet med Meningsfæller eller Modstandere; det kunde jo, efter Omstændighederne, enten meddeles til en af Bestyrelsen i Forvejen, eller fremkomme paa selve Klubaftenen, ganske som man selv synes.
Saa er der Mad- og Røgspørgsmaalet.
Hvad Maden angaar, saa er man stillet fuldstændig frit; man kan gaa her hen uden at give en Øre ud, og ønsker man en Kop Kaffe eller Te og lidt Smørrebrød, saa kan det faas; her er jo Restaurant i Huset.
Med Hensyn til Røgspørgsmaalet da er den inderste Stue reserveret for dem, der ønske at nyde deres Cigar eller Cigaret.
I Aften er Fru Norrie jourhavende, og hun har bedt Pastor Dahlhoff om at fortælle lidt om Diakonissernes Sag og Gerning, og Pastor Dahlhoff har været saa elskværdig at sige Ja”.
Pastor Dahlhoff fra Emauskirken holdt derefter et meget underholdende og oplysende Foredrag om Diakonissesagen, navnlig om dens Grundlæggelse her i Landet og i Tyskland og om dens Grundlægger, Pastor Fliedner, som han havde kendt personlig. foredraget var der en kortere Diskussion.
Det var i høj Grad ønskeligt, om dette „Forsøg” maatte falde godt ud, saaledes at disse Sammenkomster ved at blive søgte af Kredsens Medlemmer kunde styrke Sammenholdet mellem dem. Saa vel den enkelte som det hele Samfund vilde kun høste Gavn og Glæde deraf.
