« Tilbage til søgeresultaterne

Opraab om Fredsadressen

« Se emneord

Danske Mænd og Kvinder! Det er nu Tid til at udtale Eder til Fordel for Fredssagen, som har vundet saa mægtigt frem i alle Nationer. Paa den russiske Kejsers Initiativ afholdes der i Vinter en Konference, der skal arbejde hen imod en Nedgang i de kolossale Militærbyrder, som er vor Tids forfærdeligste Ulykke.


Den russiske Udenrigsminister, Grev Murawiew, har paakaldt Hjælp fra Fredsvennerne i alle Lande, idet han har udtalt, at jo kraftigere Fredsvennerne tilkendegive deres Mening, desto lettere vil det blive for Konferencen at naa et for Fredsidéen gunstigt Resultat. Lad ham ikke forgæves paakalde Fredsvennernes Hjælp!


Hele vor Lovgivningsmagt har til sit udtalte Maal at sikre Danmarks Nevtralitet. Paa Konferencen er der nu en Mulighed for at faa denne Nevtralitet anerkendt, samt at faa afsluttet Voldgiftstraktater til Afgørelse af muligt opkommende Tvistigheder mellem Danmark og andre Stater.


Hvis Konferencen ikke faar løst sin Hovedopgave, var det ikke utænkeligt, at den - for ikke at ende resultatløst - anerkendte en vedvarende Nevtralitet for Danmark og Evropas andre smaa Stater.


Ved at slutte sig til vor Adresse kan enhver - efter Grev Murawiews Udtalelse - lægge sit Lod i Vægtskaalen til Fordel for Danmarks Nevtralitet og til retslig Betryggelse af dets Bestaaen som selvstændig Stat. Derfor bør enhver dansk Mand og Kvinde underskrive vor Adresse og slutte sig til vor Forening.


Vor Agitation kræver Penge, og vi beder derfor de Mænd og Kvinder, der mene at have Raad dertil, om at tegne sig for et Bidrag til Støtte for Sagen.


Det har Hast! Konferencen vil snart træde sammen. Vi opfordre derfor indtrængende danske Mænd og Kvinder til straks at underskrive vor Adresse og energisk at agitere for Tilslutning til den. Dens Maal er at skaffe Danmark en retslig betrygget Stilling ved Fred og Retfærdighed.


Hovedbestyrelsen for Dansk Freds forening.


Underskrifter sendes til „Fredsbureauet”. København N.


« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner