Dannelsen af Dansk Kvinderaad
Søndag den 5. Marts afholdtes i Dansk Kvindesamf.s Lokaler i Studiestræde et Møde for at danne et Dansk Kvinderaad, en Sammenslutning af helst alle sociale, politiske, kunstneriske, videnskabelige og filantropiske Kvindeforeninger i Landet, samt med eventuel Tilslutning til det, oprindelig i Amerika dannede, Internationale Kvinderaad, som i Juni Maaned d. A. holder Møde i London.
Fru Charlotte Norrie, f. Harbou, som havde udsendt Indbydelserne til de forskellige Institutioner samt til nogle enkelte private, gjorde Rede for disses Svar og foreslog Frk. Anne Bruun som Dirigent. Denne gav derefter Ordet til Fru Norrie, som forelagde Sagen med omtrent følgende Ord: Kvindespørgsmaalet er gammelt; vi kunne forfølge det tilbage til den graa Oldtid. Manden er gaaet frem, men har ladet Kvinden blive tilbage, hvori hun dog selvfølgelig ogsaa har sin Skyld. Kristendommen lærer, at der skal ikke være fri eller Træl, ikke Jøde eller Græker, ikke Mand eller Kvinde. - Fri og Træl ere blevne lige for Loven, men Mand og Kvinde ere ikke blevne det endnu. De atheniensiske Kvinder, fortælles der, søgte at forbedre deres Stilling ved, klædte i Mandsklæder, at deltage i Folkeforsamlingen; men Aristofanes haanede dem derfor i „Lysistrate”. Lad os, ved i Tide at slutte os sammen, blive stærke nok til at staa for Angreb, om en ny Aristofanes skulde fremstaa. Tanken om Sammenslutning er udgaaet fra Amerika, hvor det internationale Raad dannedes i Washington 31. Marts 1888. Ved at slutte os til det, ville vi opnaa gensidig at lære af hinanden; Danmarks Stemme vil, trods Landets Lidenhed, gælde ligesaa meget og have samme Vægt som de store Landes; og endelig ville vi hjælpe til, at Danmark ikke bliver glemt; lad os ikke her, som ofte før, glimre ved vor Fraværelse. Der har været holdt flere forberedende Møder sidste Sommer; den 16. Marts skal der atter holdes et saadant i London, og for at D. K. R. skal kunne fremføre sin Anmodning om Optagelse ved den Lejlighed, have vi maattet fremskynde Sagen en Del. Man haaber, at en danskfødt Dame, bosiddende i England, vil repræsentere os ved dette, medens der til den egentlige Sammenkomst i Juni vil komme flere Repræsentanter her fra Landet.
Et foreløbigt Udkast til Love for Dansk Kvinderaad bleve omdelte og en livlig Diskussion paafulgte. I denne deltoge: Fru Johanne Meyer for Kvindelig Fremskridtsforening, Fru Berg Nielsen, Friskolebørns Landophold, Frk. Augusta Fenger, Friskolebørns Bespisning, Fru Jutta Møller, D. Kvindesamf., Frk. Lauridsen, dettes Sorøkreds, Frk. Alberti, Kvindelig Læseforening, Frk. Haunstrup, Formand for Kommunelærerindeforeningen, Fru Professorinde Lund, Cirklens Præces, Frk. Fibiger, den danske Pigeskole, Frk. Forchhammer, Universitetsudvidelsen, Frk. Iwersen, Pædagogisk Forening, Fru Elly Nienstädt, Frk, Bruun, Frk. Konst.-Hansen, Frk. Luplau, Fru Bajer o. fl. I det hele var Stemningen for Sammenslutningen, om end enkelte Betænkeligheder gjordes gældende med Hensyn til den økonomiske Side af Sagen og til den Nytte, man vilde kunne drage af Tilslutningen til det internationale Raad.
Fru Meyer gav den sin varme Tilslutning og mindede om, hvorledes Danmark allerede under Udstillingen i Chicago havde modtaget Opfordring til at slutte sig til det internationale Raad, fremkaldt gennem Frk. Kirstine Frederiksens udmærkede Fremstilling af Kvindesagen i Danmark. Det var da lykkedes at samle nogle, men ikke alle; hun vilde betragte det som den største Lykke, om vi alle kunde arbejde sammen.
Fru Berg-Nielsen var ogsaa kommen for at give Tilslutning for Foreningen for Friskolebørns Landophold. Hun fremhævede særlig den praktiske Side af Sagen og den store Nytte, man vilde have af at lære hinanden at kende. Ligeledes hvorledes det paatænkte Centralbureau vilde kunne lette Forbindelsen. Efter et Møde paa Askov havde hun faaet Forespørgsler fra Sverrig og Finland angaaende Friskolebørns Ferieture; det havde skaffet hende meget Arbejde, og hun havde tilsidst ikke kunnet overkomme det. Ved Hjælp af Centralbureauet som Bindeled gik saadant som af sig selv; hvorfor skulle vi sætte vort Lys under en Skæppe? kunne vi lære af andre, kunne de ogsaa lære af os. Enighed gør stærk. Om end de forskellige Foreninger arbejde mod hvert sit Maal, vilde vi have godt af at lære hinanden at kende. Sammenslutningen vilde ogsaa skabe os Respekt i andres Øjne her hjemme, og man løfter bedst, naar man løfter i Flok.
Frk. Alberti mente, man skulde se Tiden an og afvente Resultatet af Mødet i London.
Fru Nienstädt: Mødet i London vil snarere give Impulser for Fremtiden end Resultater fra Fortiden; hun anfører Tyskland som et Bevis for, hvorledes Sammenslutningen har givet Fart i Kvindesagen. 105 foreninger have nu der sluttet sig sammen og have derved faaet Vægt overfor Regeringen.
Frk. Fibiger mente, at det eneste, man kan risikere at miste, er det aarlige Tilskud; man kan derimod vinde meget, og er man ikke tilfreds, er der jo intet, der hindrer En fra at træde ud igen.
Frk. Bruun gør opmærksom paa, at jo flere Foreninger, der træder til, jo mindre bliver det Pengebeløb, der skal sendes til Kassereren for I. C. W., da det kun drejer sig om 100 dollars hvert 5. Aar i alt.
Før Mødet hævedes, udtalte Fru Norrie: „Jeg erklærer herved Dansk Kvinderaad for dannet. Dansk Kvinderaad er dannet.”
Et nyt Møde berammedes til Søndag den 19. Marts, hvor Lovene skulle behandles. Til den Tid vilde Sagen saa være forhandlet i de Foreninger, som endnu ikke havde taget fast Stilling til Sagen. Vi haabe, at Svaret for de flestes, helst alles, Vedkommende maa blive gunstigt for Sammenslutningen. Der kan næppe tvivles om, at den danske Kvindesag herved virkelig vilde naa et godt Skridt fremad og bevise Sandheden af det gamle engelske Ord: Forenede staa vi, adskilte falde vi.
